En mand købte reservedele til sin snescooter fra en amerikansk hjemmeside. Manden ventede i flere måneder på reservedelen og da snescootersæsonen var ved at være slut, skrev han til sælger, for at annullere ordren og bad om at få sine penge tilbage men fik ikke svar.

Fik penge tilbage på trods
Eftersom, at hjemmesiden var amerikansk og da denne webshop ikke direkte henvendte sig til det grønlandske marked, var det svært, at gøre krav gældende, da det ikke ville være muligt at føre sagen via de grønlandske myndigheder. Vore egne regler gælder nemlig ikke på dette område, da salgsstedet befandt sig i et andet land og ikke specifikt henvendte sig til det grønlandske marked. Men efter måneders tovtrækkerier lykkedes det dog for manden, at sine penge tilbage.

Måske gælder dine rettigheder ikke
Hvis du handler på en udenlandsk hjemmeside, der ikke henvender sig til det grønlandske marked, kan det blive meget svært for dig, at gøre krav gældende, hvis der opstår problemer med din ordre eller varen du har købt. Du kan nemlig ikke være sikker på, at du kan gøre brug af dine rettigheder overfor sælgeren. Hvis du er i tvivl kan du rette henvendelse til Atuisoq, som kan hjælpe dig på vej.

Onlinekøb fra udlandet
Har du først købt en vare i udlandet, og lider denne af en mangel er det usikkert om du kan klage. Det er derfor en rigtig god idé at undersøge hjemmesiden grundigt, før du handler internationalt.

Falske hjemmesider
Du kan også risikere at nogle hjemmesider er falske, at det er kopivarer du køber, eller at du måske aldrig modtager varerne og pengene er tabt. De helt grundlæggede ting du kan tjekke en hjemmeside på er:

  • Om hjemmesiden har et mærkeligt eller ulogisk navn. Det kan f.eks. være en underside til en side, der slet ikke har noget med online shopping at gøre.
  • Om der er registreret et CVR nummer. Dette kan du tjekke ægtheden af på CVR.dk
  • Om siden har en fysisk adresse og et telefonnummer. Du kan dobbelttjekke ved at ringe nummeret op.
  • Hvis der er tale om salg af kendte mærkevarer, kan man somme tider finde forhandlerlister på mærkevarens officielle hjemmeside, tjek der.
  • Er priserne usandsynligt billige, bør dine alarmklokker også ringe. F.eks. vinterjakker, der normalt koster 5-7.000, der er til salg for 1.000,- eller mindre.

Kig efter e-mærket
Som udgangspunkt kan du trygt handle hos onlinebutikker, der besidder E-Mærket. Det kan dog være en fordel at kontrollere, hvorvidt butikken reelt er registeret under E-Mærke-ordningen.
E-Mærket er en dansk ordning, som bliver kontrolleret af emaerket.dk med hensyn til:

  • Kundeservice
  • Betalingsløsninger
  • Leveringsbetingelser
  • Sikring af personoplysninger
  • Spam
  • Reklamationer

Du kan tjekke hjemmesider

Du kan med fordel ”tjekke” hjemmesider, eksempelvis ved at tjekke http://dk.theshoppingassistant.com, der er oprettet i EU regi. Siden fortæller en del om danske hjemmesiders ejere, og deler kommentarer fra andre forbrugere. Det er altid en god idé at undersøge hjemmesidens ejerforhold og hjemmeadresse grundigt.