Forord

I henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation § 10 stk. 5 afgiver Det Sociale Ankenævn en årlig beretning til Landstinget om sin virksomhed.
Beretningen følger kalenderåret og indeholder ud over en statistik over modtagne klager og afsagte kendelser også et optryk af principielle kendelser i anonymiseret form.
Beretningen fremsendes til kommunerne, Kanukoka, Landstingets Ombudsmand, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen.
Beretningen kan hentes på ankenævnets hjemmeside www.nanoq.gl/DSA og udleveres endvidere ved henvendelse til Det Sociale Ankenævn.

XXXXX 2009

Naja Joelsen

Formand

Ankenævnets lovgrundlag.

Det Sociale Ankenævns virke påbegyndtes den 1. januar 1980.
Ifølge § 8, stk. 1 og 2 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation er Det Sociale Ankenævn klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller af Landsstyret.
Ankenævnets virke er nærmere reguleret i forordningens §§ 9 - 11. Ankenævnet består af en formand og fire øvrige medlemmer. Landsstyret udpeger formanden og dennes suppleant samt de fire medlemmer og deres suppleanter for en 2-årig periode. Formanden
skal have bestået en juridisk kandidateksamen og/eller på anden måde have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland. To medlemmer skal have socialretlig indsigt, og to medlemmer skal have socialpolitisk indsigt. Landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Det Sociale Ankenævn.

Ankenævnets sammensætning

Det Sociale Ankenævn har i beretningsåret haft følgende sammensætning:
Naja Joelsen, Nuuk (formand)
Bendt Frederiksen, Upernavik
Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk
Tukkumeq Qaavigaq, Nuuk
Stine Egede Nørbæk, Qaqortoq.
Landsstyret har udpeget suppleanterne, som i beretningsåret var:
Kaali Olsen, Nuuk
Frederikke Zeeb, Nuuk
Bertha Kreutzmann, Nuuk
Landsstyrets sekretariat varetog indtil 1. februar 2008 sekretariatsfunktionen for Det Sociale Ankenævn. Den 1. februar 2008 blev Styrelsen for Råd og Nævn oprettet, og sekretariatet for Det Sociale Ankenævn indgår som en del af denne styrelse. Ankenævnet afholdt i 2008 møder i henholdsvis februar, maj, juni, august, oktober og december, dvs. i alt 6 møder.

Særligt om sekretariatets virke

Som ovenfor anført blev sekretariatsfunktionen for ankenævnet indtil 1. februar 2008 varetaget af Landsstyrets sekretariat og overgik den 1. februar 2008 til et selvstændigt sekretariat under Styrelsen for Råd og Nævn. Sekretariatsfunktionen kan opdeles i på den ene side de egentlige sekretariatsopgaver for nævnet (modtagelse af klager, indhentning af relevant sagsmateriale, styring og tilrettelæggelse af sager, arrangement af ankenævnets møder, m.v.) og på den anden side den konkrete juridiske sagsbehandling af klagesagerne.
Landsstyret besluttede den 13. november 2003, at Det Sociale Ankenævn fik sin egen bevilling. Landsstyret foreslog en bevilling på 1,0 mio. kr. Dette blev godkendt af Landstinget i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven 2004 og stadfæstet den 11. december 2003. Bevillingen er fortsat i 2004 og 2005. I 2006 har Landsstyret besluttet at forhøje bevillingen til 1,35 mio. kr. for at tilføre yderligere ressourcer til ansættelse af endnu en juridisk fuldmægtig. For finansåret 2007 bevilgede Landsstyret 1.834 mio. kr. til driften af Det Sociale Ankenævn. For finansåret 2008 bevilgede Landsstyret 1.886 mio. kr. til driften af Det Sociale Ankenævn. I løbet af året blev der
bevilget en tillægsbevilling på 1.1 mio. kr. I henhold til lovgivningen kan de fleste beslutninger på socialområdet påklages til Det Sociale
Ankenævn. Dette indebærer en adgang for borgerne til at påklage langt de fleste afgørelser indenfor socialområdet, gående fra klager over særdeles indgribende beslutninger om f.eks. tvangsfjernelse af børn, til klager over relativt mindre alvorlige forhold som f.eks. et kommunalt afslag på personligt tillæg i henhold til pensionsreglerne, offentlig hjælp til forsørgelse, hjælpemidler til handicappede etc.
Ankenævnets sagsbehandlere ansættes som A/C fuldmægtige i Det Sociale Ankenævns sekretariat. Der ansættes normalt jurister til arbejdet. Der har siden 1988, alt efter arbejdsbyrde og mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne, været ansat 1 til 2, eventuelt 3 fuldmægtige på fuld tid til at varetage arbejdet. I 2008 har ankenævnet beskæftiget 2 -3 jurister og 1 kontorassistent. Der har igennem 2008 fra Ankestyrelsen i Danmark været udlånt 3 jurister efter hinanden, således at der har været 1 i Det Sociale Ankenævn af gangen med henblik på kvalitetssikring og vidensforankring samt fordi det, som nedenfor anført, er særdeles vanskeligt at rekruttere og fastholde personale i Det Sociale Ankenævn. Det har i alle årene været vanskeligt at rekruttere og fastholde juridisk personale til Det Sociale Ankenævns sekretariat. Den typiske ansættelsesvarighed har tidligere været ca. 1 år, men er nu mindre. Den hyppige udskiftning af personale, kombineret med at ankenævnet på et møde normalt kan behandle omkring 40 sager, har bevirket, at ankenævnet nu har et større antal sager til behandling, som er op mod 3 år gamle. Dette anser ankenævnet som meget utilfredsstillende. Det er ankenævnets vurdering, at der grundet den store sagsmængde sammenholdt med personaleudskiftningen vil være behov for at koncentrere personalepolitikken om fastholdelse. (Ankenævnet noterer sig herunder, at der har været indgået aftale med Hjemmestyret om, at
sekretariatets jurister skulle ansættes og aflønnes i konsulentstillinger, men at der ikke økonomisk er mulighed for dette). Det er vurderingen, at ankenævnets opgaver kan udføres af 3 jurister samt en kontorfuldmægtig, alt efter på hvilken måde arbejdet tilrettelægges. Hertil kommer eksterne tolkeopgaver for ankenævnet.

Ankenævnets virksomhed 2008

Ankenævnet har i beretningsåret modtaget i alt 410 sager. Det kan konstateres, at antallet af indkomne ankesager ikke længere er stigende i forhold til 2007, men dog højt i forhold til tidligere år. Således blev der for eksempel i 2005 modtaget 352 sager, i 2006 blev der modtaget 356 sager og i 2007 blev der modtaget 430. Der tilgår normalt nævnet mellem 30 og 40 sager månedligt.
Modtagne klager i 2008 i forhold til kommuner
Antal klager over afgørelser truffet af Aasiaat Kommune: 34
Antal klager over afgørelser truffet af Ammassalik Kommune: 11
Antal klager over afgørelser truffet af Ilulissat Kommune: 2
Antal klager over afgørelser truffet af Ittoqqortoormiit Kommune: 0
Antal klager over afgørelser truffet af Ivittuut Kommune: 0
Antal klager over afgørelser truffet af Kangaatsiaq Kommune: 22
Antal klager over afgørelser truffet af Maniitsoq Kommune: 20
Antal klager over afgørelser truffet af Nanortalik Kommune: 26
Antal klager over afgørelser truffet af Narsaq Kommune: 30
Antal klager over afgørelser truffet af Nuuk Kommune: 60
Antal klager over afgørelser truffet af Paamiut Kommune: 7
Antal klager over afgørelser truffet af Qaanaaq Kommune: 9
Antal klager over afgørelser truffet af Qaqortoq Kommune: 17
Antal klager over afgørelser truffet af Qasigiannguit Kommune: 8
Antal klager over afgørelser truffet af Qeqertarsuaq Kommune: 7
Antal klager over afgørelser truffet af Sisimiut Kommune: 20
Antal klager over afgørelser truffet af Upernavik Kommune: 31
Antal klager over afgørelser truffet af Uummannaq Kommune: 26
Antal klager over afgørelser truffet af Familiedirektoratet: 78

Afsagte kendelser

Der har i 2008 været afholdt 5 møder i Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet har på disse møder behandlet 148 sager. Hertil kommer 39 sager, som er afgjort af formanden, i alt 187 sager. Herudover er der nogle sager, som sekretariatet har afvist at behandle, f.eks. på grund af overskridelse af ankefristen. Det bemærkes, at antallet af behandlede klager i 2008 ikke er i overensstemmelse med antallet af modtagne klager i 2008. Baggrunden for dette er, at ikke alle sager, som blev modtaget i forudgående år, var færdigbehandlede, og at der i 2008 således er behandlet sager som vedrører tidligere år. Tilsvarende har det ikke været muligt at behandle alle sager, der er indkommet i 2008.
Mødebehandlede sager fordeler sig på følgende sagsområder:
Landstingsforordning om sociale pensioner, dvs. alderspension og førtidspension
Ankenævnet har behandlet 45 sager
Landstingsforordning om barsel m.v.
Ankenævnet har behandlet 4 sager
Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v.
Ankenævnet har behandlet 44 sager
Landstingsforordning om takstmæssig hjælp/arbejdsmarkedsydelse
Ankenævnet har behandlet i 1 sager
Landstingsforordning om hjælp til børn og unge
Ankenævnet har behandlet 14 sager
Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap
Ankenævnet har behandlet 13 sager
Landstingsforordning om børnetilskud
Ankenævnet har behandlet 18 sager
Landstingsforordning om boligsikring
Ankenævnet har behandlet 5 sager
Landstingsforordning om underholdsbidrag til børn
Ankenævnet har behandlet 4 sager
Under kategorien, institutioner mv.
Ankenævnet har ikke behandlet nogen sager i denne kategori i 2008.

Principielle kendelser

Ankenævnet har i beretningsåret afsagt en række principielle kendelser, hvoraf de 5 vigtigste er citeret her:

Kendelse 1

Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet din klage over Y Kommunes afgørelse af (dato) om afslag på hjælp til betaling af fraflytningsregning og har afsagt følgende

Kendelse

Y Kommunes afgørelse ændres. Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om
hjælp fra det offentlige, § 16, stk.3. NN ansøgte for dig den (dato) Y Kommune om hjælp til betaling af en fraflytningsregning.
Y Kommune traf den (dato) afgørelse om afslag på din ansøgning. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige, § 16, stk. 3. Y Kommune har begrundet afgørelsen med, at kommunen ikke mener, at restancen er af særlige grunde. Kommunen har tilføjet:” Det vides, at du kan have et job på grund af din anstalt ophold, og
derfor kan du afdrage restancen, når du begynder at arbejde.” Du påklagede afgørelsen til Det Sociale Ankenævn i brev af (dato).
Det er oplyst i sagen, at fraflytningsregningen er på 11.887 kr. Regningen er opstået i forbindelse med, at du måtte fraflytte din lejlighed, da du fik en anstaltsdom. Regningen er på udgifter til istandsættelse, idet et beløb på 1.518 kr. dog vedrører skyldig husleje i forbindelse med fraflytningen. Kriminalforsorgen i Grønland har i brev af 5. april 2006 oplyst, at du har ”fået ubestemt tid” i A kredsret i 2005. Du har ingen form for udgange, og vil foreløbig heller ikke få dette på grund af, at du har ubestemt anstaltsdom. Det tilføjes, at på baggrund af, at du ikke har udgange, kan du dermed heller ikke få arbejde.
Du anfører i klagen bl.a.: ” Nu er jeg anbragt på anstalten for domfældte på ubestemt tid, og ikke ved, hvornår jeg får udgangstilladelse. Jeg har fået at vide, at jeg kommer til at vente to års tid på Grønlands Landsrets vurdering om min sag. På grund af, at jeg er anbragt på ubestemt tid, er der ikke mulighed for at komme ud på gåtur. Ligesom jeg ikke har mulighed for at få skaffet arbejde på grund af det samme. Jeg har fået afslag på min klage over, at jeg ikke kan få arbejde. Jeg er blevet træt af at være passiv i forhold til de regninger, jeg får, til trods for mine smerter i ryggen tiltager. Jeg kan jo ikke betale min gæld, hvis jeg ikke arbejder.”
Efter Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige, § 16, stk. 1, kan der særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes engangshjælp til hel eller delvis dækning af rimeligt begrundede udgifter, når egen afholdelse af disse udgifter vil være en alvorlig belastning for pågældende i den aktuelle økonomiske situation, og når afholdelse af disse udgifter vil være af væsentlig betydning for pågældendes mulighed for fremover at klare sig selv.
Efter § 16, stk.3, er der kun mulighed for at få hjælp til betaling af restancer i ganske særlige tilfælde. Det Sociale Ankenævn finder, at du er berettiget til den ansøgte hjælp til betaling af fraflytningsregningen på 11.887 kr. Ankenævnet har lagt vægt på, at du har fået en anstaltsdom på ubestemt tid, og på at du derfor ikke har mulighed for at få udgang, så du kan arbejde og tjene penge, så du selv kan  komme til at betale din fraflytningregning.
Y Kommunes afgørelse om afslag på offentlig hjælp til betaling af fraflytningsregningen ændres derfor.

Kendelse 2

Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet din klage over Z Kommunes afgørelse om afslag på offentlig hjælp til underhold og faste udgifter under uddannelse, og har afsagt følgende

K E N D E L S E

Z Kommunes afgørelse opretholdes.
Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp.
Du har søgt Z Kommune om hjælp til betaling af forskellige regninger, herunder huslejerestance, olie- og el-regning.
Kommunen har tilbagesendt dine ubetalte regninger ved brev af (dato). Kommunen begrunder det med, at kommunen ikke længere har mulighed for at hjælpe de studerende/uddannelsessøgende. Du har oplyst, at du går i skole i (c-skole). Du har en hjemmeboende søn på 21 år. Han modtager offentlig hjælp hver 14. dag med 700 kr. Du har (dato) klaget over kommunens afgørelse. Du anfører bl.a., at du har været tilbageholdende med at betale husleje, da du og din søn skal have noget at leve for. I bruger meget solarolie. I mangler varmt tøj, da I ikke har råd til at købe det. Du anfører videre bl.a., at da du begyndte din skolegang, begyndte du at få kraftig hovedpine, og det viste sig, at du havde behov for briller. Efter at du havde fået dem, begyndte man at fratrække i din studieløn, så du kunne tilbagebetale beløbet. Det fremgår af kommunens journalnotat den (dato), at man har besluttet, at der skal bevilges briller mod tilbagebetaling ”som bliver fratrukket”, da du har brug for dem i uddannelsesforløbet. Z Kommune har telefonisk den (dato) oplyst, at der ikke foreligger en skriftlig afgørelse om bevillingen af briller med tilbagebetalingspligt.
Efter Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp § 8, stk. 1, nr.1, kan kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 7, og er ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Efter Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. § 3, stk. 2, er det et krav, at ansøgere samtidig med ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter alene på grund af ledighed tilmelder sig arbejdsmarkedskontoret med henblik på formidling af beskæftigelse.
For at være berettiget til offentlig hjælp til underhold og til faste udgifter og enkeltudgifter er det således et krav, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det Sociale Ankenævn finder, at du ikke er berettiget til underholdshjælp og til faste udgifter under din uddannelse. Begrundelsen er, at du efter det oplyste ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet under din uddannelse, idet dette forudsætter, at du har været tilmeldt arbejdsmarkedskontoret med henblik på formidling af beskæftigelse.
Efter § 28, stk. 2, nr. 2, i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af offentlig hjælp, såfremt der på det tidspunkt, der søges om offentlig hjælp, foreligger forhold, der viser at ansøgeren i løbet af kort tid vil være i stand til at tilbagebetale den offentlige hjælp. Det Sociale Ankenævn finder ikke, at kommunen har været berettiget til at kræve tilbagebetaling af den ydede hjælp til briller.
Begrundelsen er, at der kun kan pålægges tilbagebetalingspligt efter den ovenfor nævnte tilbagebetalingsbestemmelse, hvis hjælpen er ydet med hjemmel i loven. Da der ikke er hjemmel til at yde studerende hjælp efter Landstingsforordningen om offentlig hjælp, har kommunen heller ikke haft hjemmel til at pålægge tilbagebetalingspligt for den ydede hjælp.
Ankenævnet opretholder herefter Z Kommunes afgørelse for så vidt angår afslag på økonomisk hjælp under uddannelse og ændrer afgørelsen om tilbagebetalingspligt vedrørende hjælpen ydet til briller. Hvis du allerede har betalt den hjælp, du har modtaget til briller tilbage til kommunen helt eller delvist, har du krav på af kommunen at få udbetalt det, du har betalt.

Kendelse 3

Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet din klage over T Kommunes afgørelse af (dato) vedrørende tilbagebetalingspligt af offentlig hjælp og har afsagt følgende

K E N D E L S E

T Kommunes afgørelse ændres.
Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om offentlig hjælp.
Den (dato) søgte du om offentlig hjælp til dækning af udgifter. T Kommune traf den (dato) afgørelse i sagen, hvorefter du blev bevilget 2472 kr. i offentlig hjælp mod tilbagebetaling. Beløbet var til mad for årets uge 24 – 25, og du underskrev tilbagebetalingserklæring. Som begrundelse for den trufne afgørelse anfører kommunen, at din mand havde fået arbejde i den lokale (butik) og ville modtage løn den 31. juli 2006. Det fremgår af sagens akter, at du havde haft vikararbejde den 24. maj 2006 og fik løn den 2. juni 2006. Det fremgår ligeledes af sagsakterne, at din mand havde været vikar på den lokale r-skole i perioden (dato) og fik løn den 26. maj 2006. Ifølge sagens øvrige oplysninger fik din familie den 9. juni 2006 tillige udbetalt ikke-tilbagebetalingspligtig offentlig hjælp til dækning af udgifter såsom nedbringelse af jeres gæld samt hjælp til husleje, vuggestue og børnehave. T Kommune har i forbindelse med sagens oversendelse til Det Sociale Ankenævn oplyst, at den havde foretaget beregning af familiens samlede indtægter og udgifter for at se, om den bevilgede hjælp skulle gives med krav om tilbagebetaling, jævnfør forordningens § 12. Du påklagede denne afgørelse om hjælp mod tilbagebetaling i et brev modtaget af Det Sociale Ankenævn den (dato). Du henviste til, at familien i første omgang selv afholdt de udgifter, som var knyttet til jeres flytning fra G-by til T-by. I klagen oplyste du endvidere, at flytningen var dyr for familien, men nødvendig, fordi I ikke havde det godt i G-by. Din mand, som er faglært kok havde kun vikararbejde i den lokale (butik) frem til august 2006. Du er ufaglært og arbejdsløs. Videre anførte du bl.a. i din klage: ”Vi har to børn. Børnene kom på børnehave og det var dyrt for os i starten og skulle betale boligen, så det var knebent med pengene. Det var nødvendigt at have børnene placeret på børnehave i det tilfælde at jeg skulle få arbejde”. Udgangspunktet er, at en person har krav på offentlig hjælp, hvis udgifterne til livets opretholdelse og faste udgifter overstiger indtægterne. Kommunen er således forpligtet til at foretage en konkret beregning af din husstands økonomi for at vurdere, om I på tidspunktet for ansøgningen havde mulighed for at afholde de fornødne udgifter til livets opretholdelse og faste udgifter, jf. forordningens § 12 og 16.
I henhold til § 10, punkt 4 har kommunen endvidere mulighed for at yde hjælp mod tilbagebetaling, hvis din økonomi viser, at du i løbet af kort tid (hvilket ifølge sædvanlig praksis normalt er ca. ½ år) vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Det fremgår af de til Ankenævnet fremsendte sagsakter, at T Kommune havde foretaget en vurdering af din økonomiske situation, før man gav dig hjælp mod tilbagebetaling, ligesom kommunen har taget din og din mands arbejdssituation med i vurderingen.
Det Sociale Ankenævn har lagt vægt på, at du, da du fik hjælpen, ikke havde arbejde og derfor ikke havde udsigt til at kunne have tilbagebetalt det omhandlede beløb inden for 6 måneder. Uanset Retsvirkningslovens regler om ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt, finder ankenævnet, at du ikke kan pålægges tilbagebetalingspligt udelukkende på baggrund af din mands eventuelle indtægt, idet kun du har søgt og modtaget økonomisk hjælp. På den baggrund finder Det Sociale Ankenævn ikke grundlag for at opretholde T Kommunes afgørelse om tilbagebetalingspligt, men finder at den skal ændres, således at beløbet ydes uden tilbagebetalingspligt.
T Kommunes afgørelse ændres derfor.

Kendelse 4

Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet jeres klage over S Kommunes afgørelse af (dato) om plejetilladelse til (barn), født den (dato) og har afsagt følgende

Kendelse

Nuuk Kommunes afgørelse af (dato) om afslag på plejetilladelse hjemvises.
Sagen afgøres i overensstemmelse med § 17 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og § 9 i Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge. I har den (dato) søgt om plejetilladelse til (barn).
Det er oplyst, at I bor sammen i S Kommune. Du M er født i 19xx, og du H er født i 19xx. I har ingen børn. I februar måned 2008 flyttede (barn) som er født den (dato) ind hos jer. Ifølge ansøgningsskemaet har I levet sammen i 12 år. I er begge i arbejde og har en god
økonomi. Det fremgår også, at ingen af Jer drikker eller ryger hash. I forbindelse med jeres ansøgning indhentede S Kommune en straffeattest vedrørende dig, M. Denne viser, at du den (dato) 1999 blev idømt en bøde for vold. S Kommune gav i afgørelse af (dato) derfor afslag på jeres ansøgning om plejetilladelse til (barn). Som begrundelse for afgørelsen, henviste S Kommune til oplysningerne i ansøgningen og til din bøde for vold.Som lovgrundlag henviste S Kommune til hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003, §
9 stk. 2 om hjælp til børn og unge, hvorefter man skal undersøge til bunds, om hjemmet er egnet til pleje med hensyn til opfostring og sundhed, før en plejetilladelse godkendes. Der henvistes til lovens vejledning stk. 10 pkt. 1, hvorefter man i undersøgelsen skal medtage
om plejeren, udover sine egne problemer, kan klare plejebarnets ernæring, opfostring og løse dets problemer.
Du, M har i klagen den (dato) oplyst: ”Det er 9 år siden, jeg i beruset tilstand, har udøvet vold mod et andet menneske og er blevet dømt for det. Selvfølgelig er det, der er sket ikke til min fordel, men er en lektie for livet. Denne fejl har jeg gjort op med mig selv Jeg behandler mine medmennesker, både børn og gamle godt og er hjælpsom. Barnet flyttede hjem til os i februar måned på socialkontorets foranledning, der ringede til min samlever om, at vi skal pleje barnet. På den baggrund ansøgte vi om plejetilladelse.”
Det fremgår bl.a. af S Kommunes journaloplysninger, at (barn)s mor har adresse hos jer og passer (barn), når I er på arbejde.
S Kommune har i forbindelse med oversendelse af sagen til Det Sociale Ankenævn den (dato) oplyst, at der er givet afslag på grund af straffeattest fra Rigspolitiet, modtaget i socialforvaltningen den 7. april 2008 med bemærkning om, at du, M er idømt bøde den 20. maj
1999 af K Retskreds, på kr. 4.500 kr. efter kriminallovens § 60 (vold). Efter § 17 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge skal ansøgeren og denne ægtefælle eller samlever ved ansøgning om plejetilladelse forevise udskrift fra kriminalregistret. Kommunalbestyrelsen vurderer, om forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige. Almindelige retsprincipper om magtfordelingen mellem lovgivende og udøvende magt tilsiger, at forvaltningen kun kan udstede regler, der er hjemlet i lov, dvs. regler svarende til den kompetence, lovgiver gennem den aktuelle bemyndigelsesbestemmelse har givet forvaltningen. I henhold til forordningens § 17, stk. 2 er det afgørende for vurderingen af, om det skal gives plejetilladelse, om ”forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige”. I forordningens § 17, stk.5 fremgår imidlertid, at Landsstyret fastsætter nærmere regler om godkendelse af plejefamilier.
Bemærkningerne til forordningens § 17 slår fast, at der ”i almindelighed” ikke bør gives plejetilladelse, hvis det af straffeattesten fremgår, at ansøgeren har udøvet vold mod personer eller fremsat trusler om vold mod personer, seksuelt misbrug el.lign. relevante forhold.
I henhold til § 9, stk. 4 i bekendtgørelsen om børn og unge, kan der derimod ”ikke ske” godkendelse som plejefamilie, hvis nogen i plejefamilien er dømt for personfarlig kriminalitet, jf. § 9, stk. 4.
Det Sociale Ankenævn vurderer, at bekendtgørelsens § 9, stk. 4 ikke har hjemmel i forordningens § 17, stk.2, da man ud fra forordningsteksten og dens bemærkninger ikke kan udlede den slutning, at det har været lovgivers vilje, kategorisk at udelukke alle, der er dømt for personfarlig kriminalitet, fra at få plejetilladelse. Det Sociale Ankenævn vurderer, at lovgivers vilje har været at sikre, at der ”i almindelighed” ikke kan gives plejetilladelse, hvor ansøgeren er dømt for personfarlig kriminalitet. Bekendtgørelsens § 9, stk. 4, som fastslår, at godkendelse ”ikke” kan ske, giver dermed et kategorisk forbud, mens hjemmelsbestemmelsen ikke gør det.
Bekendtgørelsens § 9 stk.4 er således mere indgribende overfor borgeren end hjemmelsbestemmelsen § 17, stk.5 jf. stk. 2, giver mulighed for, og som det ifølge bemærkningerne har været tilsigtet.
S Kommune har begrundet afslaget specielt med hjemmel i bekendtgørelsens § 9, stk. 4. Det Sociale Ankenævn finder på denne baggrund, at kommunen har truffet afgørelse med hjemmel i en bestemmelse, som ikke fuldt ud er i overensstemmelse med den Landstingsforordning, ifølge hvilken den er udstedt. Det Sociale Ankenævn finder herefter, at sagen skal returneres til kommunen til fornyet behandling.
S Kommunes afgørelse hjemvises derfor.

Kendelse 5

Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet din klage over K Kommunes afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til billetudgifter og har afsagt følgende

K E N D E L S E

K Kommunes afgørelse opretholdes.
Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp.
I (M og H) har i begyndelsen af (dato) søgt om betaling af flybilletter til jeres plejebarn (barn), født den (dato). Der er tale om flybilletter til og fra Q-by i forbindelse med Hs fars begravelse. Hs far var bedstefar til (barn). Udgiften til billetterne er oplyst til i alt 4.816 kr.
K Kommune gav den (barn) afslag på betaling af billetten. Kommunen har begrundet afslaget med, at kommunen kun giver tilskud til rejser i forbindelse med dødsfald, når det drejer som om forældres eller børns død. I har i klagen bl.a. oplyst, at Hs far, der boede Q-by, pludselig døde lørdag den (dato). I har oplyst, at I var nødt til at tage af sted hurtigst muligt, hvilket ville sige om mandagen den (dato) for at bruge kortest mulig tid på rejser og for at kunne nå at være med til begravelsen. I købte derfor billetter om søndagen og rejste om mandagen. I har desuden oplyst, at rejseforbindelserne til Q-by er yderst problematiske, og hvis I alle skulle rejse sammen blev I nødt til at tage den første tur, hvor der var plads til familien. I oplyser, at I er 5 i husstanden med (barn). I kunne ikke bare efterlade (barn), da hans far også havde planer om at tage til Q-by. Det ville desuden være forfærdeligt for (barn) ikke at få lov til at sige farvel til sin bedstefar, som han var tæt knyttet til. Det var jeres hensigt at kontakte K Kommune ved tilbagekomsten til K-by. I fik dog ikke søgt om betaling af rejseudgifterne før i begyndelsen af marts måned. I har bl.a. oplyst, at I ikke kunne komme i kontakt med de relevante personer i K Kommune før I 5 måneder efter fik kontakt med den person, der i mellemtiden var blevet jeres sagsbehandler.
K Kommune har i brev til Det Sociale Ankenævn af (dato) yderligere begrundet sin afgørelse med en henvisning til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 § 20, stk. 3. Kommunen udtaler, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved nære pårørende
forstås forældre, ægtefælle og dermed ligestillede familie. Efter Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 § 20, stk. 3, kan Kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at ved nære pårørende forstås forældre, ægtefælle og dermed ligestillede, børn og søskende, men ikke ægtefælles og dermed ligestilledes familie. Derfor kan bedsteforældre ikke betegnes som nære pårørende i lovens forstand, selv om de er det efter sædvanlig opfattelse.
Det Sociale Ankenævn finder derfor, at der ikke kan ydes hjælp til betaling af rejseudgifterne. Desuden kan der efter almindelige  forvaltningsretlige grundprincipper normalt heller ikke ydes hjælp til en udgift, der allerede er afholdt på ansøgningstidspunktet.
K Kommunes afgørelse opretholdes derfor.

Beretningen er herved afsluttet for beretningsåret 2008.