Forord

Det Sociale Ankenævn aflægger den årlige beretning til Naalakkersuisut (Landstinget) i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation § 10 stk. 5.
Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Det Sociale Ankenævns virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager.
Beretningen kan findes på Det Sociale Ankenævns hjemmeside: www.dsa.gl
Det Sociale Ankenævn vil alene orientere kommunerne, Kanukoka, Inatsisartut Ombudsmandiat, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen om, at beretningen er lagt på hjemmesiden.
Det Sociale Ankenævns Sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen i papirform.
Det Sociale Ankenævns Sekretariat kan kontaktes på følgende måde:
Adresse: Indaleqqap Aqqutaa 3, bygning A-M, postboks 689, 3900 Nuuk
Mail: dsa@nanoq.gl
Telefon nr: 32 80 33
Fax nr: 32 78 50

XX 2013

Naja Joelsen

Formand

Ankenævnets lovgrundlag

I 1980 påbegyndte Det Sociale Ankenævn sit arbejde.
Det Sociale Ankenævns kompetence fremgår af § 8, stk. 1 og 2 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Det Sociale Ankenævn er klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (tidligere Departementet for Sociale Anliggender). Ankenævnets arbejde er nærmere reguleret i forordningens §§ 9 - 11.

Generelt om Det Sociale Ankenævn

Det Sociale Ankenævn er landets øverste administrative klageinstans på det sociale område. Det er en administrativ, domstolslignende myndighed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres. Det Sociale Ankenævns opgaver er blandt andet at træffe afgørelse i:

  • Sager om førtids- og alderspension, herunder pension efter Nordisk Konvention
  • Sager om bevilling af offentlig hjælp
  • Sager om hjælpeforanstaltninger vedrørende børn og unge, herunder tvangsanbringelser.
  • boligsikring
  • sager på det øvrige sociale område
  • arbejdsmarkedsydelse
  • sager hvor to kommuner er uenige om betaling af udgifter på det sociale område, og hvor Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling har truffet afgørelse.
Det Sociale Ankenævns afgørelser er endelige og kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed. I praksis betyder det, at borgerne kan klage til Det Sociale Ankenævn over de fleste afgørelser, der er truffet af kommunen på det sociale område. Det Sociale Ankenævns formål er også at skabe ensartet praksis i kommunerne, således at en sag vurderes ens, uanset hvilken kommune, der træffer afgørelse. Det Sociale Ankenævn offentliggør derfor, så vidt muligt efter hvert møde, principafgørelser, der i særlig grad egner sig til at danne grundlag for et klart og værdifuldt vejlednings – og praksisgrundlag for kommunerne og faglige interessenter. På den måde er Det Sociale Ankenævn med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørelser, uanset i hvilken kommune, man bor.

Sammensætning

Det Sociale Ankenævn bestod i begyndelsen af året af 1 formand, som var jurist og 3 medlemmer, som havde kendskab til den sociale lovgivning og indsigt i socialpolitiske forhold.
Formand:
Naja Joelsen, Nuuk
Medlemmer:
Bendt Frederiksen, Nuussuaq ved Upernavik
Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk
Stine Egede Nørbæk, Qaqortoq
Der var ingen suppleanter.
Det mangeårige medlem Bendt Frederiksen afgik ved døden den 8. juni 2012. Det Sociale Ankenævn blev derved helt uden mulighed for at behandle sager, hvis et af de tilbageværende medlemmer var inhabil, idet der som minimum skal deltage 3 personer i behandling af sagen.
Det Sociale Ankenævns sekretariat rettede derfor henvendelse til Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked med henblik på at få beskikket og/eller genbeskikket formand og medlemmer.
I november 2012 udpegede Naalakkersuisut følgende personer til medlemmer af Det Sociale Ankenævn:
Formand:
Naja Joelsen
Medlemmer:
Nukàkuluk Kreutzmann
Ole Christiansen
Lorette Hendriksen
Anise Svane Johansen.
Samtidig blev følgende personer udpeget som suppleanter:
Søren Thestrup for Naja Joelsen
Johannes Rolskov for Nukàkuluk Kreutzmann
Tukummeq Qaavigaq for Ole Christiansen
Emilie Olsen for Lorette Henriksen.
Der blev således ikke udpeget nogen stedfortræder for Anise Svane Johansen. Det Sociale Ankenævns sekretariat har henledt Naalakkersuisuts opmærksomhed på dette, indtil videre dog uden resultat. Eftersom en del medlemmer og suppleanter var nyudpegede, afholdtes forud for det første møde i december et orienteringsmøde. Det Sociale Ankenævn afholdt 3 nævnsmøder i 2012: 1 i april og 2 i december. På hvert møde blev behandlet 30 - 40 sager. Sagerne afgøres ved stemmeflertal. Det vil sige, at Det Sociale Ankenævns
afgørelser bliver truffet af formanden og de beskikkede medlemmer. Hver enkelt sag gennemgås og afgøres på mødet.

Ankenævnets virksomhed 2012

Det Sociale Ankenævn havde i 2012 fortsat fokus på at sikre borgernes retssikkerhed ved at forkorte sagsbehandlingstiden, og ved at træffe afgørelser af høj kvalitet. Det Sociale Ankenævn måtte ligesom tidligere år hjemvise en del sager: 12 på grund af væsentlige mangler ved sagsbehandlingen i kommunerne. I 2012 modtog Ankenævnet 389 sager og afsluttede 273 sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lå på omkring et år. Til sammenligning kan det oplyses, at Det Sociale Ankenævn i 2011 modtog 270 sager, og afsluttede 341 sager. Specielt vedrørende sagsbehandlingstiden: Som det kan ses af ovenstående, formåede Det Sociale Ankenævn ikke at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i 2012. Dette skyldtes dels, at nævnet var uarbejdsdygtigt i en længere periode, indtil der
blev udpeget nye medlemmer, og nogle af de hidtidige medlemmer blev genudpeget. Der kunne således ikke afholdes nævnsmøder i perioden fra 8. juni til december 2012. De møder, der var berammet til 22. juni og 28. september, måtte derfor aflyses, og de sager, som var planlagt behandlet på de 2 møder, kunne derfor først blive behandlet i december. Den forholdsvis lange sagsbehandlingstid skyldtes endvidere, at der i mange tilfælde gik endog meget lang tid, før kommunerne sendte de akter ind, som sekretariatet havde anmodet om. I en del tilfælde blev der overhovedet ikke indsendt akter, trods adskillige rykkere. Sekretariatet iværksatte derfor forskellige procedurer for at udvirke forbedringer på dette område. Der blev i en del sager sendt rykkere til borgmestrene og til socialcheferne. Dette havde dog kun en begrænset effekt. Derefter blev der forsøgsvist sendt én rykker til hver kommune med en samlet fremstilling af, hvilke sager, der afventede, at kommunerne skulle indsende akter, og hvor lang tid, der var gået siden første anmodning. Dette havde også en begrænset effekt. På det ene af nævnets møder i december 2012 blev det derfor besluttet, at sekretariatet fremover kun skulle sende én rykker i hver sag, og at det i denne rykker skulle anføres, at der ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis akterne ikke blev indsendt. Dette betyder, at der vil kunne træffes afgørelse fortrinsvis på baggrund af klagers oplysninger, dels på baggrund af de
oplysninger, der fremgår eksempelvis af Folkeregisteret. Dette kan medføre afgørelser, der vil være ret belastende for kommunerne. Nævnet imødeser derfor med spænding, hvilken effekt, dette vil have.

Specielt vedrørende handicapsager

I Det Sociale Ankenævns årsberetning for 2011 blev det anført, at nævnet fandt udviklingen i klagesager vedrørende personer med vidtgående handicap særdeles bekymrende, idet antallet af klager på området er faldet ganske betragteligt, efter at beslutningskompetencen på området var udlagt fra Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling til kommunerne. Denne tendens ændrede sig ikke i 2012, idet det samlede antal af klager på området udgjorde Det Sociale Ankenævn har på ny henledt Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling og Kanukokas opmærksomhed på dette.

Specielt vedrørende efterlevelse:

Det Sociale Ankenævn har fra flere borgere fået forespørgsel om, hvad de skal gøre, når kommunen ikke efterlever Det Sociale Ankenævns afgørelse. Det Sociale Ankenævns sekretariatet har tidligere oplyst til borgerne, at de i den situation kunne rette henvendelse til Tilsynsrådet. Sekretariatet fik imidlertid på et tidspunkt en anmodning fra Tilsynsrådet om at ophøre med dette, fordi Tilsynsrådet mente, at det ikke var rådets opgave at påse, at kommunerne efterlevede Det Sociale Ankenævns afgørelser. Da Det Sociale Ankenævn
tidligere har fået en tilsvarende anmodning fra Ombudsmanden, har Det Sociale Ankenævn i efteråret 2012 gjort Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling opmærksom på problematikken og bedt departementet være opmærksom på dette ved tilsynsbesøg. Det Sociale Ankenævns sekretariat har dog også i nogle situationer forsøgt at kontakte kommunerne, da der kan være afgørelser, som måske er svære at forstå. Det Sociale Ankenævns sekretariat vil fremover være opmærksom på denne problematik og vurdere, om der er behov for andre tiltag.

Fordeling af afgørelser truffet i Det Sociale Ankenævn i 2012

Alderspension og førtidspension: 30 sager
Orlov og dagpenge ved graviditet, barsel, og adoption: 4 sager
Offentlig hjælp: 49 sager
Arbejdsmarkedsydelse: 12 sager
Hjælp til børn og unge: 8 sager
Hjælp til personer med vidtgående handicap: 5 sager
Børnetilskud: 2 sager
Boligsikring: 0 sager
Underholdsbidrag: 5 sager
Institutioner: 1 sager
Diverse: 2 sager
Formanden har truffet afgørelse i 80 sager
Sekretariatet har afvist 63 sager
Sekretariatet har pga. sagsbehandlingsfejl hjemvist 12 sager
Andre sager 0 sager
I alt 273 sager
I denne årsberetnings bilag er anført statistikker, hvoraf fremgår fordelingen af de afgjorte sager, mellem de enkelte kommuner og byer i kommunerne, opgjort på følgende måde:
Statistik 1 viser sager, afgjort på nævn, henholdsvis stadfæstelser, ændringer og hjemvisninger.
Statistik 2 viser sager, afgjort af formanden, henholdsvis stadfæstelser, ændringer og hjemvisninger.
Statistik 3 viser sager, afgjort med hjemvisninger pga. sagsbehandlingsfejl.
Som anført ovenfor måtte 12 sager hjemvises til kommunerne pga. sagsbehandlingsfejl. Det drejede sig om så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at det stred mod borgernes retssikkerhed. Det var derfor nødvenligt at hjemvise sagerne og pålægge kommunerne at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, således at både sagsbehandling og afgørelse kunne leve op til kravene i sagsbehandlingsloven. Det Sociale Ankenævn offentliggjorde i 2012 i alt 16 principielle afgørelser, fordelt på de områder, som kan påklages til Det Sociale Ankenævn. De principielle afgørelser er refereret nedenfor. Hele indholdet af alle afgørelserne kan læses på nævnets hjemmeside:
www.dsa.gl

Det Sociale Ankenævns Sekretariat

Sekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Ankenævn. Sekretariatet hører under Styrelsen for Råd og Nævn.
Sekretariatet bestod i 2012 af 2 jurister og 2 kontormedarbejdere. Sekretariatets opgaver er:
• bekræftelse for modtagelse af klagen
• afvisning af behandling af sagen på grund af klagefristen
• afvisning på grund af manglende kompetence
• indhentelse af oplysninger
• forberedelse af sager til nævnsmøder
• skrivning af referat af nævnsmøder
• udsendelse af afgørelser
• offentliggørelse af principielle afgørelser på hjemmesiden
Sekretariatet stod også for at arrangere nævnets møder. Den samarbejdsaftale, som Det Sociale Ankenævn i 2011 indgik med Ikiu
(retshjælpen), fortsatte i 2012. Det udmøntede sig i, at en af nævnets sagsbehandlere sammen med Ikiu besøgte byerne Maniitsoq og Sisimiut, hvor sagsbehandleren overfor kommunens sagsbehandlere redegjorde for de vigtigste regler indenfor Landstinglov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Herudover blev Politiet og Kredsretten orienteret om berøringspunkter med den
sociale lovgivning, som kunne have interesse i det daglige arbejde. Endvidere afholdt 2 af sekretariatets medarbejdere i maj et kursus i offentlig hjælp for sagsbehandlere i Sisimiut. Kurset strakte sig over 2 dage, og der deltog omkring 20 sagsbehandlere samt to af socialområdets ledere. Kurset foregik dels som undervisning i plenum, dels som gruppearbejde med løsning af opgaver. Deltagerne
var meget engagerede, og reaktionerne på kurset var meget positive.

Resume af offentliggjorte afgørelser

Nedenfor gengives et resumé af nogle af de afgørelser, der er offentliggjort som principielle afgørelser i 2012. Ligesom de tidligere år har de fleste af afgørelserne fået bemærkninger om, at reglerne i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, ikke var overholdt. Afgørelserne manglede ofte angivelse af det korrekte lovgrundlag, og begrundelserne var meget mangelfulde. Dertil kommer, at flere af afgørelserne, som ikke gav borgeren fuldt medhold, burde have været skriftlige – også selv om det ikke er et lovkrav, men følger af god forvaltningsskik. Notatpligten i § 6 i Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i
forvaltningen var i mange af sagerne ikke overholdt. De enkelte afgørelser fik bemærkninger om de anførte mangler.
Afgørelserne kan læses fuldt ud på Det Sociale Ankenævns hjemmeside:
www.dsa.gl

Arbejdsmarkedsydelse
1. sag nr. 1 er udgået.

2. 2011-047081 Definition af lønmodtager – sømand
13. april 2012
Klager ophørte med at arbejde den 7. januar 2011, hvorfor klager henvendte sig til arbejdsmarkedskontoret og søgte arbejdsmarkedsydelse. Kommunen gav mundtligt afslag på anmodningen med den begrundelse, at klager var sømand, hvorfor klager ifølge kommunen ikke var berettiget til arbejdsmarkedsydelse. Denne opfattelse af reglerne havde kommunen fået ved et kursus afholdt af Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Det Sociale Ankenævn fandt, at klager var at anse for at være lønmodtager, idet klager var ansat af en arbejdsgiver, hvis funktion var at lede og fordele arbejdet. Arbejdsgiver kunne ansætte og opsige medarbejdere. Klager modtog timeløn, og klager var derfor at anse som ansat. Det Sociale Ankenævn hjemviste sagen til fornyet behandling hos kommunen.
Lovgrundlaget er § 3 i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse.

3. 2011-053403 Sygdom
13. april 2012
Klager blev undersøgt i marts 2011 måned og fik stillet diagnosen i maj måned 2011. Klager havde været ledig i perioden og modtaget arbejdsmarkedsydelse. Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsmarkedsydelsen skulle ophøre i juli måned 2011 med den begrundelse, at
arbejdsmarkedsydelse under sygdom kun kan ydes i sammenlagt 13 uger. Klager havde også søgt om offentlig hjælp, men fået afslag, fordi klager ejede en båd og et hus. Klager søgte om førtidspension i juli 2011 og blev tilkendt dette med virkning fra 1. august 2011.
Klager havde løbende haft en del fravær fra sit tidligere arbejde på grund af sygdommen, og havde efterfølgende været indlagt i et stykke tid på grund af behandling. Det Sociale Ankenævn fandt, at klager var berettiget til at modtage arbejdsmarkedsydelse efter den dato i juli 2011, hvor kommunen standsede udbetalingen. Begrundelsen herfor var, at klagers fravær fra arbejdsmarkedet skyldtes sygdom og ikke ledighed, hjemsendelse eller tilsvarende. "Det Sociale Ankenævn har ved afgørelsen lagt vægt på, at forordningens § 7 alene nævner ledige og hjemsendte. Det vil sige, at bestemmelsens begrænsning af perioden for udbetaling af arbejdsmarkedsydelse til 13 uger, kun vedrører disse grupper." Det er derfor Det Sociale Ankenævns vurdering, at 13 ugers begrænsningen ikke har betydning for perioder med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men alene vedrører fravær fra arbejdsmarkedet på grund af ledighed, hjemsendelse mv. Lovgrundlaget er §§ 3, 4, 7, 8 og 9 i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse.

4. 2011-045894 Kommunens vejledningspligt
13. december 2012
Klager var i arbejde fra den 28. juni 2010 til den 10. december 2010, men blev ledig på grund af hjemsendelse. Klager søgte kommunen om arbejdsmarkedsydelse i januar 2011, hvor det samlede timeantal i arbejdsperioden blev opgjort til 386,6 timer. Klager blev tilkendt
arbejdsmarkedsydelse fra den 30. december 2010, og kommunen gjorde klager opmærksom på, at for at kunne få udbetalt ydelsen kræves det, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Klager klagede over kommunens afgørelse, da klager holdt op med at arbejde den 10. december og ikke den 30.december, som var det tidspunkt, hvor klager var tilkendt ydelsen fra. Det Sociale Ankenævn lagde vægt på, at klager først havde rettet henvendelse til kommunen den 22. december 2010. Ankenævnet fandt derfor, at klager var berettiget til
arbejdsmarkedsydelse fra den 22. december 2010 og ikke først fra den 30. december 2010, som kommunen mente. Herudover fandt Det Sociale Ankenævn, at kommunen havde pligt til at vejlede om muligheden for at få arbejdsmarkedsydelse og betingelserne herfor.
Lovgrundlaget er § 1 i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse.

5. 2011-049729 Beregning af timeantal ved ansøgning - barselsorlov medregnes
13. december 2012
En ledig, der tidligere havde været ansat som timelønnet, søgte om arbejdsmarkedsydelse. Kommunen gav afslag på ansøgningen, idet de ud fra en beregning var kommet frem til, at ansøgeren kun havde haft 153,14 timers beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger før  ansøgningen. Dette timeantal opfyldte ifølge kommunen ikke kravet i forordningen. Ansøgeren havde haft barselsorlov i 3 uger, efter at hans kone havde født, og det var grunden til, at ansøgeren ikke opfyldte timeantallet. Det Sociale Ankenævn fandt, at kommunen skulle foretage en ny beregning af timeantallet, idet barselsorlovsperioden skulle medregnes. Dette skyldes, at ansøgeren stadig var ansat hos
virksomheden, da han var på barselsorlov. Ansøgeren var berettiget til arbejdsmarkedsydelse. Lovgrundlag § 4 i landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse.

6. 2011-044864 "13ugers-regel" samt arbejdsmarkedskontorets vejledningspligt
14. december 2012
En ledig søgte om arbejdsmarkedsydelse, fordi vedkommende var ophørt med at arbejde, da der ikke var mere arbejde. Kommunen gav afslag på ansøgningen, idet de begrundede afgørelsen med, at ansøgeren allerede havde modtaget arbejdsmarkedsydelse i 13 uger indenfor de seneste 12 måneder, og derfor ikke var berettiget til arbejdsmarkedsydelse igen. Det Sociale Ankenævn fandt, at ansøgeren var berettiget til arbejdsmarkedsydelse, da vedkommende opfyldte kravet om, at man som ansøger skal have haft mere end 182 timers
beskæftigelse indenfor de seneste 13 uger. Ankenævnet fandt desuden, at kommunen havde opstillet en ulovlig regel, idet der i
lovgivningen ikke er nogen begrænsning om, at man kun kan modtage arbejdsmarkedsydelse i 13 uger indenfor en periode på 12 måneder.
Det Sociale Ankenævn indskærpede, at arbejdsmarkedskontoret har en pligt til at vejlede borgerne om muligheden for at søge om offentlig hjælp, hvis de får afslag på arbejdsmarkedsydelse. Lovgrundlag er §§ 4 og 7 i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om
arbejdsmarkedsydelse.

Hjælp til børn og unge

7. 2011-049172 Plejetilladelse - betinget straf for vold
13. april 2012
Et par søgte om plejetilladelse til et ufødt barn. Begge havde fast arbejde. Den mandlige part havde i 2010 fået en betinget dom for vold og en bøde på 2.000 kroner. Kommunen gav på baggrund af denne dom afslag på anmodningen om plejetilladelse til det ufødte barn.
Parret klagede over denne afgørelse til Det Sociale Ankenævn, hvor de oplyste, at de stadig ønskede at få plejetilladelse med adoption for øje. Den ene af klagerne oplyste, at hun desuden havde deltaget i kurser vedrørende kriminalpræventiv indsats overfor børn og unge. Det
ufødte barns mor havde tidligere mødt klagerne, og de havde haft god kontakt og oplyste, at det oplevedes som betryggende for hende, at de ville blive hendes ufødte barns plejeforældre. Det Sociale Ankenævn fandt, at kommunen skulle bevilge klagerne plejetilladelse. Dette blev begrundet med, at de havde en stabil hverdag, havde ansvarsfølelse overfor børn, havde stabile indtægter, og at den ene af klagerne var uddannet til at være opmærksom, hvis der skulle opstå problemer med barnet. Med henvisning til, at dommen var betinget, at fuldbyrdelsen var bortfaldet uden at han havde begået ny kriminalitet sammenholdt med, at parret som familie var velfungerende og levede i faste rammer, fandt Det Sociale Ankenævn, at volden ikke havde været af en så grov karakter, at straffeattesten udelukkede, at de kunne få plejetilladelse. Kommunen skulle derfor have bevilget plejetilladelse til klagerne. Lovgrundlaget er § 17 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

8. 2011-055247 Børnebidrag ved bidragspligtiges død samt psykologhjælp
14. december 2012
Klagers samlever døde den 7. november 2008. De havde to fællesbørn en dreng og en pige. Klager var førtidspensionist. Først i april 2011 blev forældremyndigheden over sønnen overført til klager ved dom. Pigen tog ophold hos klager fra december 2011. I mellemtiden havde børnene været anbragt på en institution, hvor sønnen havde været vidne til, at de børn/unge der var anbragt på institutionen, blev udsat for korporlig afstraffelse fra personalet. Klager søgte kommunen om hjælp til forskellige fornødenheder til børnene samt psykologsamtaler til sønnen, idet han på grund af anbringelsen på institutionen samt sin mors  død havde psykiske og følelsesmæssige problemer. Kommunen gav afslag på begge ansøgninger med den begrundelse, at der ikke var råd til at yde psykologsamtaler, og fordi
klager havde fået udbetalt halvårligt børnebidrag, og derved burde have råd til at få sønnen hjem. Det Sociale Ankenævn fandt, at kommunen generelt kun på baggrund af en bidragsresolution kunne udbetale børnebidrag forskudsvis. Men hvis den bidragspligtige er afgået ved døden, som i dette tilfælde, skal kommunen i stedet yde et tilsvarende beløb som børnetilskud. Det Sociale Ankenævn pointerede desuden, at kommunen skulle behandle anmodningen om psykologhjælp til klagers søn. Herudover henstillede Det Sociale Ankenævn, at kommunen foranledigede en undersøgelse af institutionen, idet kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med de forhold som børn og unge lever under. Lovgrundlaget er §§ 13 og 15 i Landstingsforordning nr. 4 af maj 2007 om førtidspension samt §§ 4 og 6, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag mv. til børn samt adoptionstilskud med senere ændringer.

Boligsikring

9. 2012-062285 Samlet husstandsindkomst anvendt, selvom samlever var fraflyttet adressen
13. april 2012
Kommunen havde opgjort den samlede husstandsindkomst til 223.279 kroner. I denne beregning var tidligere samlevers indkomst medregnet, selvom hun var fraflyttet adressen. Efter at klager havde klaget til kommunen over afgørelsen, traf kommunen en ny afgørelse den 13. januar 2011 vedrørende boligsikring for 2011, hvor klager blev tilkendt 1.439 kroner pr. måned i boligsikring, da husstandsindkomsten efter ny beregning var opgjort til 55.963 kroner. Denne beregning byggede dog på en forventet indkomst.
Den 4. november 2011 traf kommunen på ny afgørelse om udbetaling af boligsikring, og her fik klager igen afslag på boligsikring. Kommunen traf denne afgørelse på baggrund af den skattepligtige indkomst for 2009, der var på 188.894 kroner. Af klagen fremgik det, at klagers indkomst for 2010 var på 72.251 kroner og den forventede indkomst i 2011 ville være omkring 10.000. Det Sociale Ankenævn fandt, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling, idet afgørelsen om boligsikring skal træffes på grundlag af den forventede skattepligtige husstandsindkomst i boligsikringsåret. Lovgrundlaget er § 5 i Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i
lejeboliger.

Offentlig hjælp

10. 2011-048931 Fritagelse for at stå til rådighed - pasning af syg søn
13. april 2012
Klager og dennes samlever fik en søn, der var født 3 måneder for tidligt. Barnet blev opereret flere gange på grund af alvorlige tarmproblemer. Overlægen skrev i lægeerklæringen, at det anbefales, at drengen på grund af fare for infektioner helst skulle passes hjemme. Klagers barselsdagpenge var ophørt, og samleveren var under uddannelse og modtog studiestøtte. Klager søgte derfor kommunen om offentlig hjælp til forsørgelse i pasningsperioden. Kommunen gav afslag med den begrundelse, at der kunne ske forlængelse af barselsdagpengeperioden i op til 13 uger, samt at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Det Sociale Ankenævn fandt, at klager var berettiget til offentlig hjælp fra ansøgningstidspunktet. Selvom klager var berettiget til at få forlænget sin barselsdagpengeperiode, betød det ikke, at hun var udelukket fra at modtage offentlig hjælp.
Endvidere fandt nævnet, at klager ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da det på grund af sønnens helbred blev anbefalet af lægerne at passe sønnen hjemme i en periode for at undgå infektioner. Lovgrundlaget er § 2 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp samt § 7 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v..

11. 2011-050737 Ingen social begivenhed
13. april 2012
Klager søgte om offentlig hjælp, men fik afslag, idet kommunen ved beregningen af klagers og dennes samelevers økonomi var et overskud på 10.127,45 kroner. De valgte at klage til Det Sociale Ankenævn, idet de mente at kommunens beregning af deres økonomiske situation var forkert, da kommunen ikke havde taget højde for at de havde afdraget på en huslejerestance på 13.000 kroner. De havde begge fast arbejde og den månedlige husleje udgjorde 1.590,50 kroner. Det Sociale Ankenævn fandt, at de ikke var berettiget til offentlig hjælp, idet de begge havde fast arbejde og der ikke forelå nogen oplysninger om, at de skulle have været udsat for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, samlivsophør eller lignende. Det Sociale Ankenævn pointerede, at førend kommunen kan gå ind og lave en økonomisk beregning, så skal de først tage stilling til om der er indtrådt en social begivenhed. Hvis der ikke er tale om at der er indtrådt en social begivenhed, kan kommunen ikke foretage en økonomisk beregning. Kommunens afgørelse om afslag på offentlig hjælp var korrekt.
Lovgrundlaget er § 7 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp.

12. 2012-069607 Beregning af offentlig hjælp - banklån og fagforening
13. december 2012
Klager valgte at klage over kommunens afslag på offentlig hjælp, da klager ikke mente at der var råd at betale mad, banklån samt fagforening. Kommunen havde begrundet deres afgørelse med, at beregningen viste, at klager, efter at have betalt faste udgifter af underhold havde et samlet overskud på 2.287 kroner om måneden. Det Sociale Ankenævn fandt, at kommunens afgørelse var korrekt, idet der var overskud i klagers økonomi når de faste udgifter til el, husleje, mad og andre livsfornødenheder var fratrukket klagers indtægt. Vedrørende banklånet udtalte nævnet; "Da offentlig hjælp kun kan bevilges til forsørgelse og til faste udgifter til modtageren af offentlig hjælp og dennes families nødvendige underhold, kan der som hovedregel ikke bevilges offentlig hjælp til betaling af banklån, idet afdrag på lån indirekte er en forøgelse af formue." Vedrørende fagforeningen udtalte nævnet; "Der bevilges ej heller offentlig hjælp til
fagforening, da det ikke er et lovkrav, at man skal være medlem af en fagforening eller A-kasse for at kunne modtage  arbejdsmarkedsydelse."

13. 2011-043916 Betaling af huslejerestance – barselsorlov
13. december 2012
Klager og hendes samlever havde flere gange søgt kommunen om hjælp til betaling af huslejerestance, men havde hver gang fået afslag. Efter det sidste afslag valgte de at klage til Det Sociale Ankenævn. Kommunen havde begrundet afgørelsen med, at klager og samleveren
skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet førend de kunne anses for berettiget til at modtage offentlig hjælp. Klager oplyste, at hun var på barselsorlov og modtog barselsorlovsydelse. Herudover oplyste klager, at både hun og samleveren er under uddannelse og modtager uddannelsesstøtte. Det Sociale Ankenævn fandt, at klager ikke var berettiget til at modtage offentlig hjælp til betaling af huslejerestancen, idet der ikke er godtgjort nogen særlige omstændigheder der kan begrunde udbetaling af offentlig hjælp til enkeltudgifter. Kommunen kunne dog ikke kræve at klager skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet idet hun var på barselsorlov. Herudover kunne kommunen heller ikke kræve, at samleveren skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da han var under uddannelse. Lovgrundlaget er § 20 i landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp samt § 5 i hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4. af 15. marts 2007 om offentlig hjælp.

14. 2012-062038 Betaling af huslejerestance – rekvisition
13. december 2012
Klager havde et alkoholmisbrug, og forældrene havde flere gange meldt klager til de sociale myndigheder, idet klager kun brugte en lille del den offentlige hjælp til madvarer og resten bliver brugt til alkohol. I weekenden passede forældrene klagers datter, og har spurgt
kommunen om, hvorfor de udbetaler den offentlige hjælp i rede penge. Fra den 3. november 2011 blev den offentlige hjælp udbetalt i form af rekvisitioner. Den 24. januar 2012 traf kommunen afgørelse om, at klager ville få udbetalt den offentlige hjælp via rekvisition på grund af, at klagers alkoholindtag har medført manglende kontakt til børnene i flere dage ad gangen. Det Sociale Ankenævn fandt, at kommunen var berettiget til at udbetale den offentlige hjælp via rekvisition, idet klager i flere år havde haft alkoholproblemer, som havde medført at klager ikke kunne tage ordentlig vare på sin datter. De vurderede, at for at sikre både klagers og datterens basale behov, at det var nødvendigt at den offentlige hjælp blev udbetalt pr. rekvisition. Lovgrundlaget er §§ 17 og 18 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp samt § 16 i hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v.

15. 2010-039680 Tilbagebetaling af hjælp fra samlever – arbejdsskadeerstatning
13. december 2012
Nævnet for Arbejdsskadesikring anmodede kommunen om at udbetale dagpenge til klager på i alt 17.346 kroner, idet klager var kommet i skade med sin hånd. Kommunen traf efterfølgende afgørelse om, at den offentlige hjælp som klagers samlever havde fået udbetalt i sin
ledighedsperiode, som svarede til den periode hvor klager var uarbejdsdygtig på grund af sin skade. Efter klager havde indgivet klage til Det Sociale Ankenævn, begrundede kommunen sin afgørelse med, at den offentlige hjælp der var ydet til samleveren, var beregnet til begges forsørgelse, idet klager og samleveren havde boet sammen i mere end ét år, og således skal betale hver halvdelen af de faste udgifter. Det Sociale Ankenævn fandt, at kommunen ikke var berettiget til at kræve tilbagebetaling af det beløb som klagers samlever havde modtaget. Dette skyldes, at de 17.346 kroner var en arbejdsskadeerstatning, der var udbetalt til klager for tab af erhvervsevne. Erstatningen var derfor beregnet til klagers forsørgelse og ikke samleveren. Lovgrundlaget er § 10 i Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om offentlig hjælp med senere ændringer.

16. 2011-055239 Hjælp til betaling af udgifter til flytning til ny tildelt bolig
14. december 2012
Klager havde søgt om økonomisk hjælp til betaling af udgifter i forbindelse med flytning til en ny bolig. Kommunen gav afslag, fordi klager havde oplyst, at hans kæreste var ved at tage en uddannelse i en anden by, og at klager ville rejse ned til hende i mindst 2 måneder, men klager kunne ikke oplyse hvor længe. Klager ville fremleje boligen til kærestens mor. Kommunen vurderede, at det ikke ville have nogen hjælpende effekt for klager hvis hjælpen blev bevilget, eftersom klager ville rejse til en anden by. Det Sociale Ankenævn fandt, at klager ikke var berettiget til offentlig hjælp, idet der skal være tale om, at hjælpen skal skabe en forbedring af ansøgerens og familiens bolig- og
erhvervsforhold. Endvidere må hverken ansøger, ægtefælle eller dermed ligestillet samlever have økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der var ikke tale om en forbedring af ansøgerens boligforhold. Lovgrundlaget er § 7, 8 og 20 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp.