Sags nr.2011-058299

Tags: Arbejdsmarkedsydelse, Stadfæstelse, Klage, Principiel afgørelse

Det Sociale Ankenævn har den 28. juni 2013 behandlet din klage over Kommunen´s afgørelse, hvori du fik afslag på din ansøgning om arbejdsmarkedsydelse. Det Sociale Ankenævn har truffet følgende:

Afgørelse

Kommunen´s afgørelse opretholdes med en ændret begrundelse. Det betyder, at resultatet af kommunens afgørelse er korrekt. Du får derfor ikke medhold i din klage.

Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse.

Redegørelse

Det er oplyst, at du er fisker på en trawler, og at du blev sendt hjem den 22. juli 2011 fordi fiskekvoten var opbrugt.

I forbindelse med hjemsendelsen søgte du arbejdsmarkedsydelse.

Ved afgørelse den 10. november 2011 fik du afslag på din ansøgning herom.

Kommunen begrundede bl.a. afslaget med, at private erhvervsdrivende ikke bliver betragtet som lønmodtagere. Fangere, private fiskere, fåreholdere og deslige bliver derfor ikke anset som lønmodtagere.

Som lovgrundlag henviste kommunen til Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse.

I klagen den 10. november 2011 har du bl.a. oplyst, at du startede med at fiske på fabrikken Arctic Prime Produktions, med trawleren i 2009, og at du havde din første friperiode fra den 22. juli 2011. Desværre slap kvoten op og du måtte holde op med at fiske og kan først begynde at fiske igen, når der kommer en ny kvote, som forventes omkring januar eller februar 2012.

Kommunen har den 24. januar 2012 bl.a. oplyst til Det Sociale Ankenævn, at du fisker i en trawler og får løn, afhængig af fangsten. Du får forskud af det, der indhandles og når al fangsten er indhandlet, får du bonus af den samlede indtægt.

Lovgrundlag

Formålet med arbejdsmarkedsydelse er ifølge § 1, i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse, at sikre registrerede hjemsendte og ledige, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet, samt syge en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i uforskyldte ledighedsperioder, hjemsendelsesperioder og sygdomsperioder.

Arbejdsmarkedsydelse ydes til lønmodtagere som kompensation for tab af indtægt forårsaget af uforskyldt ledighed, hjemsendelse eller sygdom, jf. § 3, i samme Landstingsforordning.

Ved selvforskyldt ledighed forstås, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver opsagt på grund af egne forhold.

Kommunalbestyrelsen afgør, om ansøgeren er selvforskyldt ledig, jf. § 2, stk. 1, i samme Landstingsforordning.

Som lønmodtagere anses personer, der i henhold til overenskomst eller aftale er ansat hos en arbejdsgiver, og som er underlagt dennes instruktioner, jf. § 2, stk. 2, i samme Landstingsforordning.

Som arbejdsfør anses den, som uden begrænsning kan påtage sig fuldtidsarbejde eller anvist opkvalificeringstilbud, idet personen anses som værende til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 2, stk. 3, i samme Landstingsforordning.

Ved produktionsstop forstås standsning af produktion, på grund af råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder og deraf følgende hjemsendelse af medarbejdere. Reglerne om hjemsendelse finder udelukkende anvendelse ved landbaseret produktion, jf. § 2, stk. 4, i samme Landstingsforordning.

Vurdering

Det fremgår af ovennævnte bestemmelser, at det bl.a. er en betingelse for modtagelse af arbejdsmarkedsydelse, at der er tale om hjemsendelse fra landbaseret produktion. Det vil sige, at reglerne ikke finder anvendelse ved hjemsendelse pga. produktionsstop fra eksempelvis trawlere, da denne produktion ikke er landbaseret.

På denne baggrund finder Det Sociale Ankenævn ikke, at du er berettiget til at modtage arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med hjemsendelsen fra trawleren, da der ikke er tale om landbaseret produktion.

Det Sociale Ankenævn finder således, at resultatet af Kommunen´s afgørelse af 24. januar 2012 er korrekt.

Det Sociale Ankenævn finder dog ikke, at Kommunen´s begrundelse for afgørelsen er korrekt, idet kommunen har anført, at du ikke kan anses som lønmodtager.

Af vejledningen til forordningen fremgår, at en lønmodtager skal defineres som en person, der får lønnen udbetalt per time, uge, måned eller på akkord. Lønnen skal af arbejdsgiveren indberettes som skattepligtig. Det er uden betydning, om beskæftigelsen er i et kommunalt aktiveringsprojekt, tidsbegrænset ansættelse eller arbejde med løntilskud som led i en revalideringsplan. Den ledige optjener ligeledes timer i forhold til beskæftigelseskravet i § 4, stk. 1, nr. 3, ved deltagelse i kurser, hvor der ydes kursusgodtgørelse, eller hvis der modtages løn under kurser.

Det kan således ikke generelt fastslås, at fangere, fiskere, fåreholdere og deslige ikke kan anses som lønmodtagere, men der skal i stedet foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om en lønmodtager. I denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, om der foreligger et over/underordnelsesforhold, og om arbejdsgiveren indberetter og indbetaler skat for den pågældende, eller om den pågældende er forpligtet til at dokumentere sin indtægt overfor skattevæsenet ved et egentligt skatteregnskab.

Såfremt den pågældende person på baggrund af den konkrete vurdering må anses som lønmodtager, skal kommunen tage stilling til, om personen opfylder de øvrige betingelser for at modtage arbejdsmarkedsydelse, som fremgår af reglerne om arbejdsmarkedsydelse.

Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunens afgørelse skal leve op til reglerne om sagsbehandling, herunder indeholde:

En henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter,

De hovedhensyn, som ligger til grund for et eventuelt skøn,

En kort redegørelse af sagens faktiske omstændigheder.

Afgørelse

Kommunen´s afgørelse opretholdes.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand

Kopi til Kommune.

Lovgrundlag

Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1. Formålet med arbejdsmarkedsydelsen er at sikre registrerede hjemsendte og ledige, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet, samt syge en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i uforskyldte ledighedsperioder, hjemsendelsesperioder og sygdomsperioder.

§ 2. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at en person uden rimelig grund opsiger eller forlader sit arbejde eller bliver opsagt på grund af egne forhold. Kommunalbestyrelsen afgør, om ansøgeren er selvforskyldt ledig.

Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der i henhold til overenskomst eller aftale er ansat hos en arbejdsgiver, og som er underlagt dennes instruktioner.

Stk. 3. Som arbejdsfør anses den, som uden begrænsning kan påtage sig fuldtidsarbejde eller anvist opkvalificeringstilbud, idet personen anses som værende til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 4. Ved produktionsstop forstås standsning af produktion, på grund af råvaremangel, maskinskade, vejrlig eller lignende uforudsete omstændigheder og deraf følgende hjemsendelse af medarbejdere. Reglerne om hjemsendelse finder udelukkende anvendelse ved landbaseret produktion.

Kapitel 2

Almindelige betingelser

§ 3. Arbejdsmarkedsydelse ydes til lønmodtagere som kompensation for tab af indtægt forårsaget af uforskyldt ledighed, hjemsendelse eller sygdom.

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Kapitel 6

Begrundelse

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.