Sags nr. 2009-019838

Det Sociale Ankenævn har den 24. juni 2011 behandlet A klage over Departementet for Sociale Anliggenders afgørelse af 6. august 2009 om delvist afslag på støttepersontimer til B og har truffet følgende

Afgørelse

Departementet for Sociale Anliggenders afgørelse ændres, således at B bevilges 40 ugentlige støttepersontimer. Kommunen får således medhold i sin klage.

Sagen afgøres i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 4. april 2008 om hjælp til personer med vidtgående handicap og Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Redegørelse

B er født i 1950. Hun boede ved ansøgningens indgivelse midlertidigt på alderdomshjem i C.

Hun er epileptiker og delvist lammet efter en hjerneblødning og omfattet af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

A har den 28. maj 2009 ansøgt Departementet for Sociale Anliggender om 40 ugentlige støttepersontimer til B.

Ansøgningen er bilagt støttepersonrapport og handleplan. Det fremgår af støttepersonrapporten, at B blandt andet skal motiveres/have hjælp til at stå op, gå i bad, til at gøre gymnastik, til at spise og til at gå ud.

Det fremgår endvidere af støttepersonrapporten, at B tidligere har modtaget 40 ugentlige støttepersontimer, og der er ikke noget i støttepersonrapporten, der tilsiger, at hendes behov er blevet mindre.

Departementet for Sociale Anliggender har ved brev af 6. august 2009 truffet afgørelse i sagen. Det fremgik af afgørelsen, at der blev bevilget 20 ugentlige støttepersontimer.

I brevet har Departementet for Sociale Anliggender anført, at Departementet for Sociale Anliggender vurderer, at støttepersonens arbejde med hendes beskæftigelse er for meget, da hun også har behov for hvile.

Departementet for Sociale Anliggender har ikke nærmere begrundet, hvorfor ansøgningen ikke imødekommes fuldt ud.

A har klaget i brev af 10. august 2009 til Det Sociale Ankenævn over Departementet for Sociale Anliggenders afgørelse. B har tiltrådt klagen.

Det er som begrundelse for klagen anført, at B har meget stor brug for støtteperson, og at såvel kommunens personale som personalet på alderdomshjemmet anser det for at være af største vigtighed, at B har støtteperson i 8 timer om dagen, da hun efter sin hjerneblødning har meget svært ved at gøre noget som helst selv.

Det Sociale Ankenævn har forespurgt Departementet for Sociale Anliggender om bemærkninger til sagen. Departementet for Sociale Anliggender har svaret i brev af 7. februar 2011 og er i svaret fremkommet med følgende forklaring:

”Departementet for Sociale Anliggender har vurderet at imødekomme ansøgningen delvist med 20 støttetimer ugentligt, på baggrund af:

1) varig behov for støtte til personlig hygiejne

2) at der allerede er ydet 20 timers ugentligt beskæftigelsesvederlag, samt at det generelle formål med anvendelse af støttepersoner på sigt bliver minimalt som muligt

3) Styrelsen for Sociale Anliggender – handicapafd. Har vurderet, at der i samarbejde med en støtteperson igangsættes aktiviteter ud fra den betragtning som B kan opnå pr. dag i forhold til personlig udvikling, samtidig er niveauet generelt sat for høj i.f.t. beskæftigelsesarbejdet; da hun også vil have behov for at hvile sig som andre.”

Der foreligger i sagen ingen oplysninger om, at B er i beskæftigelse samt under hvilke forhold.

Lovgrundlag

Efter § 7 i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap træffer Departementet for Sociale Anliggender efter indstilling fra den handicappedes hjemkommune, beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes. Departementet for Sociale Anliggender kan f.eks. træffe beslutning om hjælp til ansættelse af støttepersoner.

Efter § 9 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 4. april 2008 om hjælp til personer med vidtgående handicap kan en person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, tildeles et antal støttetimer ugentligt.

Af § 10 i samme bekendtgørelse fremgår, at en støttepersons opgave er at støtte personen med vidtgående handicap i dennes psykiske, fysiske og sociale udvikling. En støtteperson skal støtte personen med vidtgående handicap til selv at kunne klare daglige gøremål. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til brug for støttepersonens aktiviteter sammen med personen med vidtgående handicap, støttepersonen, eventuelle sagkyndige, og indehaveren af forældremyndigheden eller værgen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig.

Ifølge § 24 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Vurdering

Det Sociale Ankenævn finder, at Departementet for Sociale Anliggenders afgørelse er forkert. Det Sociale Ankenævn har herved lagt vægt på, at B i halvåret forud for det halvår, som denne afgørelse vedrører, modtog 40 ugentlige støttepersontimer, og at Departementet for Sociale Anliggender ikke har godtgjort, at hendes behov for støttepersontimer skulle være blevet mindre, ligesom der ikke i sagen er oplysninger, der tilsiger dette.

Det Sociale Ankenævn har endvidere lagt vægt på, at Departementet for Sociale Anliggender i sin afgørelse henviser til, at B modtager beskæftigelsesvederlag for 20 timer, men at der i sagen ikke er nogen oplysninger om dette, hvorfor Det Sociale Ankenævn finder, at dette ikke kan lægges til grund.

Det Sociale Ankenævn finder derfor, at B’s behov for støtteperson må anses for fortsat at være 40 ugentlige timer.

Det Sociale Ankenævn finder endvidere, at Departementet for Sociale Anliggender i sin sagsbehandling skulle have indhentet samtlige relevante oplysninger, herunder om beskæftigelse og i sin afgørelse skulle have anført, hvilke konkrete omstændigheder der bevirkede, at departementet ikke fandt at kunne imødekomme kommunens ansøgning fuldt ud.

Afgørelse

Departementet for Sociale Anliggenders afgørelse af 6. august 2009 ændres således, at B bevilges 40 ugentlige støttepersontimer i perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand

Kopi til Departementet for Familie m.v.

Kopi til B

Lovgrundlag (DK)

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

§ 7. Direktoratet for Sociale Anliggender træffer, efter indstilling fra den handicappedes hjemkommune, beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes.

Stk. 2. Direktoratet for Sociale Anliggender kan, f.eks., træffe beslutning om

1) hjælp til anskaffelse af hjælpemidler.

2) hjælp til ansættelse af støttepersoner,

3) hjælp til aflastning af forældre, eller andre, der varetager den daglige omsorg for en handicappet i hjemmet,

4) hjælp til konsulentbistand,

5) hjælp til indretning og ændring af den handicappedes bolig,

6) hjælp til undervisning, kursusvirksomhed, m.v. af pårørende og andre, som derigennem sættes i stand til at lette og forbedre den handicappedes hverdag,

7) hjælp til etablering af bokollektiver og beskyttede boenheder,

8) ophold på døgninstitution, såvidt muligt i Grønland,

9) ferierejse til den handicappede, eller i særlige tilfælde pårørende, i forbindelse med den handicappedes ophold på institution uden for hjemstedet.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 4. april 2008 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

§ 9. En person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, kan tildeles et antal støttetimer ugentligt.

Stk. 2. En person med vidtgående handicap, der har behov for støtte i et større omfang end forudsat ved personalenormeringen i vuggestue, børnehave eller integreret daginstitution for 0-6 årige børn, kan tildeles op til 40 støttetimer om ugen i institutionen.

Stk. 3. En person med vidtgående handicap, der har behov for støtte i større omfang end forudsat ved personalenormeringen i fritidshjem eller integreret daginstitution for 6-17 årige børn, kan tildeles op til 20 støttetimer om ugen i institutionen.

Stk. 4. Der kan tildeles støttetimer til personer med vidtgående handicap, som bor på alderdomshjem, når der ikke er andre egnede boligmæssige tilbud i kommunen.

§ 10. En støttepersons opgave er at støtte personen med vidtgående handicap i dennes psykiske, fysiske og sociale udvikling.

Stk. 2. En støtteperson skal støtte personen med vidtgående handicap til selv at kunne klare daglige gøremål.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til brug for støttepersonens aktiviteter sammen med personen med vidtgående handicap, støttepersonen, eventuelle sagkyndige, og indehaveren af forældremyndigheden eller værgen, såfremt personen med vidtgående handicap er under 18 år eller umyndig.

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.