Sags nr. 2013-083028

Det Sociale Ankenævn har den xx. december 20xx behandlet jeres klage over H Kommunes afgørelse af xx. april 20xx om plejetilladelse og har truffet følgende

Afgørelse

H Kommunes afgørelse ændres. Det betyder, at kommunen afgørelse er forkert og I får medhold i jeres klage.

Lovgrundlaget er Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge og Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Redegørelse

Det fremgår af sagen, at I den 16. december 2013 søgte om plejetilladelse til barnet, I, født den xx. december 20xx.

Det fremgår af Folkeregisteret at I er dit, J, barnebarn.

Det er oplyst, at I nu har været samlevende i xx år, samt at I ingen fælles børn har.

I er begge i arbejde, du, J, som L og du, K, som M. I har oplyst, at I har en samlet månedlig indkomst på ca. 48.000 kroner før skat. I oplyser endvidere, at I bor i en 2-værelseslejlighed, men at I søger noget større at bo i, med mindst tre værelser.

I forbindelse med behandlingen af jeres ansøgning, indhentede kommunen helbredsoplysninger og oplysninger fra politiets strafferegister. Det fremgår af disse oplysninger, at du, K, den xx. januar 20xx blev idømt en bøde på 2000,- kr. for vold efter § 60 i kriminalloven.

Ifølge de lægelige oplysninger har I ikke sygdomme eller psykiske lidelser, der kunne tale imod en plejetilladelse.

Ved afgørelse den xx. april 20xx fik I afslag på jeres ansøgning om plejetilladelse til I.

Afgørelsen blev begrundet med henvisning til, at du, K, havde en voldsdom. Der henvistes til, at hvis det af straffeattesten fremgår, at ansøgeren har udøvet vold mod personer eller fremsat trusler om vold mod personer, seksuelt misbrug el.lign. skal kommunen foretage en individuel vurdering af, om der kan gives plejetilladelse.

Kommunen henviste desuden til § 17 stk. 1 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, hvorefter ingen må modtage et barn eller ung i familiepleje uden at have skriftlig tilladelse dertil fra det sociale udvalg i plejefamiliens hjemkommune.

I klagede til Det Sociale Ankenævn den xx. april 20xx og fremsendte en uddybende bemærkning den xx. april 20xx. I klagerne har I blandt andet anført, at I synes at sagsbehandlingstiden er gået for hurtigt, og at sagen dermed ikke er gennemarbejdet. I anfører, at den dom der fremgår af straffeattesten er afsagt for 7 år siden og at du, K, i dag er en anden person end dengang. Du, K, har været på afvænningsophold og er nu ikke misbruger af alkohol. Det anføres også at du, K, er et godt forbillede overfor børnene. I anfører, at I ikke mener, at barnet har været i centrum for afgørelsen, og mener derfor, at I gerne vil have behandlet sagen ordentligt.

Lovgrundlag

Ifølge § 17 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge må ingen modtage et barn i familiepleje uden at have skriftlig tilladelse dertil fra plejefamiliens hjemkommune.

Ifølge forordningens § 17 stk. 2 skal ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever ved ansøgning om plejetilladelse, forevise udskrift fra kriminalregistret. Kommunalbestyrelsen vurderer om forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at hvis det viser sig, at den der søger plejetilladelsen eller dennes ægtefælle/samlever ikke har en ren "straffeattest", skal kommunen foretage en individuel vurdering af, om der kan gives plejetilladelse. Hvis det af "straffeattesten" fremgår, at ansøgeren har udøvet vold mod personer eller fremsat trusler om vold mod personer, seksuelt misbrug el.lign. relevante forhold, bør der i almindelighed ikke gives plejetilladelse.

Ifølge § 13 stk. 4 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge skal kommunalbestyrelsen afkræve samtlige medlemmer af plejefamilien en udskrift fra kriminalregistret. Der kan ikke ske godkendelse, hvis nogen i plejefamilien er dømt for personfarlig kriminalitet.

Formuleringen er den samme som i § 9 stk. 4 i den tidligere bekendtgørelse, jfr. lovgrundlaget.

Af vejledningen fremgår, at hvis der er tale om grov kriminalitet af personfarlig karakter, såsom seksuelt misbrug af mindreårige, voldtægt eller grovere voldsforbrydelser, bør der som udgangspunkt ikke gives plejetilladelse.

Det fremgår af § 11, stk. 2, nr. 1 i Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister, at når private personer indhenter en straffeattest hos politiet, så vil en bødestraf ikke fremgå af straffeattesten, såfremt der er forløbet mere end 2 år fra datoen for den endelige afgørelse.

Vurdering

Det Sociale Ankenævn finder, at I opfylder betingelserne for at få plejetilladelse.

Det Sociale Ankenævn begrunder afgørelsen med, at I begge har fast arbejde, samt at I er dit, J, barnebarn.

Derudover begrundes afgørelsen med, at bødestraffen ikke ville fremgå af straffeattesten, såfremt plejetilladelsesansøgerne selv havde indhentet straffeattesten, som det foreskrives i § 17, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

Afgørelsen begrundes yderligere med, at bødestraffen er idømt den xx. januar 20xx og at du ifølge straffeattesten ikke siden har begået personvold.

Det Sociale Ankenævn skal i den anledning henvise til § 11, stk. 2 i Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister, hvoraf det fremgår, at når en privat person indhenter en straffeattest, så vil bødestraffe ikke fremgå af attesten, hvis straffene er mere end 2 år gamle.

Det Sociale Ankenævn vurderer, at det ikke skal være til ugunst for ansøgeren, at det er kommunen der indhenter straffeattesten.

Det skal overfor kommunen bemærkes, at plejetilladelsesansøgninger skal behandles ud fra en helhedsvurdering af ansøgernes forhold, og kan dermed ikke blot afvises, på grund af straffeattesten.

Afgørelse

H Kommune afgørelse ændres, således at I får plejetilladelse.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand

Kopi til H Kommune

Lovgrundlag

Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge

§ 17. Ingen må modtage et barn i familiepleje uden at have skriftlig tilladelse dertil fra plejefamiliens hjemkommune.

Stk. 2. Ved ansøgning om plejetilladelse skal ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever forevise udskrift fra kriminalregistret. Kommunalbestyrelsen vurderer om forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Stk. 3. Plejetilladelse skal gives skriftligt for hvert enkelt barn, der skal opholde sig hos plejefamilien. Kommunalbestyrelsen afgør i hver enkelt tilfælde hvor mange plejebørn, plejefamilien kan have omsorg for.

Stk. 4. Plejetilladelsen skal tilbagekaldes, når forudsætningerne for tilladelsen ikke længere er til stede.

Stk. 5. Landsstyret fastsætter nærmere bestemmelser om godkendelse af plejefamilier.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006- om børn og unge.

§ 13. Før kommunalbestyrelsen kan anbringe et barn eller ung i familiepleje, skal plejefamilien godkendes af kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge en skriftlig plejetilladelse for hvert barn, der ønskes anbragt.

Stk. 2. Inden en plejefamilie kan godkendes, skal der foretages en grundig vurdering af, om forholdene i hjemmet er opdragelses- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Stk. 3. Samtlige medlemmer af plejefamilien skal fremlægge en ikke over 3 måneder gammel helbredserklæring. Der må ikke forefindes smitsomme sygdomme i hjemmet ved godkendelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal afkræve samtlige medlemmer af plejefamilien en udskrift fra kriminalregistret. Der kan ikke ske godkendelse, hvis nogen i plejefamilien er dømt for personfarlig kriminalitet.

Stk. 5. Er nogen i plejefamilien dømt for andre former for kriminalitet, skal der være forløbet mindst 5 år fra dommen, inden familien kan godkendes som plejefamilie.

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

§ 11. Politiet udsteder straffeattester for private personer, når de pågældende fremsætter begæring herom. For personer under 18 år udstedes straffeattester dog kun, når forældremyndighedens indehaver eller den pågældendes værge har givet samtykke.

Stk. 2. I straffeattester efter stk. 1 optages alene afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffeloven, lovgivningen om euforiserende stoffer eller udenlandske afgørelser med følgende begrænsninger:

1) Tiltalefrafald medtages ikke, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse i retten.

2) Bødestraffe medtages ikke, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for den endelige afgørelse.

3) Andre afgørelser medtages ikke, hvis der er forløbet 3 år fra datoen for den endelige afgørelse. Hvis den, som afgørelsen vedrører, har været indsat til afsoning, medtages afgørelsen dog, hvis der ikke er forløbet 5 år fra den endelige løsladelse.

4) Retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 medtages ikke, hvis der er forløbet 5 år fra retsfølgens endelige ophævelse.

Stk. 3. Er der tale om overtrædelser begået af unge mellem 15 og 18 år, gælder endvidere følgende begrænsninger:

1) Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke, hvis det er første gang, den pågældende modtager en afgørelse, der omfatter overtrædelse af straffeloven eller lovgivningen om euforiserende stoffer, og der er forløbet 1 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse i retten.

2) Bødestraffe medtages ikke, hvis det er første gang, den pågældende modtager en afgørelse, der omfatter overtrædelse af straffeloven, og der er forløbet 1 år fra datoen for den endelige afgørelse.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte tilførsler medtages ikke, hvis den pågældende straffebestemmelse senere er ophævet.

Stk. 5. Rigspolitichefen kan efter ansøgning fra den registrerede i særlige tilfælde meddele dispensation fra de i stk. 2 og 3 anførte tidsfrister.