Sags nr.2012-072255

Det Sociale Ankenævn har den 19. april 2013 behandlet jeres klage over Kommunens afgørelse om plejeanbringelse af en dreng, født den 19. juli 2012 og har truffet følgende

Afgørelse

Kommunens afgørelse ændres. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke er korrekt, og at I får medhold i jeres klage.

Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge.

Redegørelse

I har i brev af 28. august 2012 rettet henvendelse til Det Sociale Ankenævn, idet I er utilfredse med, at I ikke modtager plejevederlag mv. som følge af, at I er blevet plejeforældre til B, søn af J.

Det fremgår af sagen, at du K den 22. juni 2012 fik en henvendelse fra J, som ville høre, om I var interesseret i at tage hendes barn i pleje, når det blev født.

Efter at have kontaktet dig, L mødtes I med J og hendes sagsbehandler på socialforvaltningen.

Sagsbehandleren oplyste, at den familie, som oprindeligt skulle have barnet i pleje, ikke havde kunnet få plejetilladelse. Det samme gjaldt en familie i by, som var fundet gennem et landsdækkende register.

Da J på forespørgsel fra sagsbehandleren havde oplyst, at hun havde kendskab til et ægtepar, som måske var interesseret i at tage barnet i pleje, blev der som anført rettet henvendelse til jer.

I accepterede på mødet, at tage barnet i pleje, når det var født. Forventet fødsel var sat til den 13. juli 2012.

Ud over at have hilst på hinanden på gaden, kendte I og J ikke hinanden.

Den 25. juni 2012 underskrev J en fuldmagt til Kommunen, som bekræftede, at barnet, tidsubegrænset skulle anbringes uden for hjemmet. Det fremgår videre af fuldmagten, at hjemsendelse først ville kunne ske efter fremlæggelse og efterfølgende godkendelse i socialudvalget.

Samtidig gav J kommunen fuldmagt til at indhente alle relevante udtalelser mv. vedrørende barnet.

Den 25. juli 2012 modtog I plejetilladelse til det ufødte barn, efter at formanden for det sociale udvalg allerede havde godkendt denne den 22. juni 2012.

Af plejetilladelsen fremgår, at der ikke skulle ydes plejevederlag.

Kommunen har i brev til Det Sociale Ankenævn den 27. november 2012 bl.a. oplyst, at sagsbehandleren indkaldte J til samtale den 22. juni 2012 og spurgte, om hun kendte en familie, der kunne tage sig af hendes barn ved fødslen. J blev gjort bekendt med, at den oprindeligt ønskede familie ikke var godkendt af Familieudvalget. J nævnte jer, da I under hendes graviditet havde sagt, at I godt kunne ønske jer et lille barn.

Det fremgår af brevet, at sagsbehandleren, der kendte jer, havde jeres telefonnummer, hvilket ikke var usædvanligt i den lille by. Sagsbehandleren valgte på grund af tidsnød at taste jeres telefonnummer ind på forvaltningens telefon. Sagsbehandleren talte ikke med dig, K, men gav telefonen til J, således at hun komme tale med dig.

Det anføres i brevet, at dette angiveligt er grunden til, at I mener, der er tale om en formidlet plejeanbringelse.

Lovgrundlag

Af § 18 stk. 2 I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge fremgår, at til den almindelige plejefamilie udbetales plejevederlaget månedsvis bagud. Plejevederlaget er alene tænkt som en aflønning af plejefamilien og skal ikke anvendes til barnet eller den unges forsørgelse.

Ifølge bekendtgørelsens § 20 udbetales der ikke vederlag til privat arrangeret familiepleje.

Vurdering

Det Sociale Ankenævn finder at I er berettiget til plejevederlag som følge af, at I har modtaget B i pleje.

Begrundelsen for afgørelsen er, at der er tale om en plejeanbringelse, formidlet af Kommunen.

Det Sociale Ankenævn har herved lagt vægt på, at I og barnets mor ikke var i familie med hinanden eller kendte hinanden før anbringelsen af barnet hos jer. Det forhold, at I havde hilst på hinanden i byen og givet udtryk for, at I godt kunne tænke jer at få et lille barn, er ikke tilstrækkeligt til at godkende plejeforholdet som privat arrangeret.

Det Sociale Ankenævn har videre lagt vægt på, at møderne mellem jer og barnets mor fandt sted hos kommunen på sagsbehandlerens foranledning. Kommunen havde desuden bedt barnets mor om fuldmagt til anbringelse af barnet, ligesom kommunen også tidligere havde forsøgt at finde til en plejefamilie til barnet, bl.a. gennem et landsdækkende register.

Det Sociale Ankenævn har desuden lagt vægt på, at plejetilladelsen blev godkendt af det sociale udvalgs formand allerede ved jeres første møde den 22. juni 2012.

I er derfor berettiget til at modtage plejevederlag med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor barnet blev anbragt i pleje hos jer.

Afgørelse

Kommunen´s afgørelse ændres herved, således at I er berettiget til plejevederlag.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Siulittaasoq

Formand

Kopi til Kommunen og til afdelingen

Lovgrundlag

Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge

Familiepleje formidlet af kommunalbestyrelsen

§ 18. Ved professionel familiepleje forstås en plejefamilie med socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring, som giver særlige forudsætninger for at tage sig af svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

Stk. 2. Mindst én af plejeforældrene skal have det som sin fuldtidsbeskæftigelse at passe et eller flere børn og unge i hjemmet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til at begge plejeforældre i en professionel familiepleje har erhvervsarbejde uden for hjemmet.

§ 19. Ved almindelig familiepleje forstås en plejefamilie, der har plejebørn boende hos sig.

Stk. 2. Plejefamilien har normalt ikke plejeopgaven som fuldtidsbeskæftigelse og kan have erhvervsarbejde uden for hjemmet.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge

§ 17. Når et barn eller en ung anbringes i familiepleje, skal der udarbejdes en plejekontrakt, hvoraf de aftalte betingelser for plejeforholdet fremgår. Endvidere skal der til plejefamilien udleveres en skriftlig udarbejdet handleplan, som angiver formålet med barnet eller den unges ophold i plejefamilien.

§ 18. Vederlag og øvrige ansættelsesforhold for den professionelle plejefamilie fastsættes efter overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation.

Stk. 2. Til den almindelige plejefamilie udbetales plejevederlaget månedsvis bagud. Plejevederlaget er alene tænkt som en aflønning af plejefamilien og skal ikke anvendes til barnet eller den unges forsørgelse. Plejevederlagets størrelse bekendtgøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan forhøje plejevederlaget med 50 eller 100%, når der kræves en ekstraordinær indsats, som stiller særlige krav til plejefamilien med hensyn til pædagogik og omsorg.

Stk. 2. Ved akutte, kortvarige anbringelser skal der udbetales forhøjet plejevederlag. Taksten for det akutte vederlag bekendtgøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.

Stk. 3. Vederlaget for akut anbringelse kan maksimalt udbetales i 30 døgn for det samme barn, derefter reduceres taksten til almindeligt plejevederlag.

§ 20. Der udbetales ikke vederlag til privat arrangeret familiepleje.

§ 21. Kommunalbestyrelsen udbetaler beløb til plejefamilien til dækning af udgifter til henholdsvis kost, lomme- og tøjpenge til barnet eller den unge. Beløbene fastsættes af Familiedirektoratet.

Stk. 2. Taksterne for kost, lomme- og tøjpenge offentliggøres i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.