Sags nr.2011-043916

Det Sociale Ankenævn har den 13. december 2012 behandlet din klage over Kommunen´s afgørelse af 15. december 2010 om hjælp til betaling af huslejerestance og har truffet følgende

Afgørelse

Kommunen´s afgørelse opretholdes. Det betyder, at resultatet af kommunens afgørelse er korrekt, og at du ikke får medhold i din klage.

Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. samt Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen.

Redegørelse

Den 9. december 2010 søgte du om offentlig hjælp til betaling af huslejerestance for oktober og november 2010. Du og din samlever H havde tidligere, i april 2010, søgt om offentlig hjælp til betaling af huslejerestance, som dengang udgjorde 24.611,69 kr. I fik afslag på den første ansøgning den 10. maj 2010. Den afgørelse blev dog ikke påklaget til Det Sociale Ankenævn. I flyttede ind i lejligheden den 23. august 2009, og restancen er opstået efter dette tidspunkt.

Det er oplyst til sagen, at du L på tidspunktet for ansøgningen havde 2 børn under 18 år, som bor hos jer.

Ved afgørelse af 15. december 2010 fik I afslag på ansøgningen. Afgørelsen er udelukkende begrundet med, at man skal være arbejdssøgende og stemple som ledig, når man søger offentlig hjælp. Der er henvist til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp kapitel 1 og 2, men de relevante bestemmelser er ikke anført og ikke citeret. Det er ikke anført, hvilke konkrete forhold, der er lagt til grund for afgørelsen.

Du L har i e-mail af 17. december 2010 klaget over afgørelsen. Du har i klagen anført, at du mener, at afgørelsen er forkert, idet du har barselsorlov og modtager barselsorlovsydelse, og du H er under uddannelse og modtager uddannelsesstøtte. Du anfører endvidere, at I mente, huslejen blev betalt via betalingsservice, hvilket dog ikke var tilfældet, og det var I ikke opmærksomme på.

I brev af 3. april 2012 har Kommunen til Det Sociale Ankenævn oplyst, at du også henvendte dig i oktober og november 2010 og ansøgte om hjælp til betaling af husleje, men at du begge gange fik afslag på ansøgningen, da du og din familie havde overskud i jeres økonomi på 6.438,81 kroner i oktober 2010 og 8.300,08 kroner i november 2010 og derfor selv skulle kunne betale jeres udgifter. Der fremgår dog intet herom i kommunens journalnotater eller i sagen i øvrigt.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at din datter T er født den xxxx.

Lovgrundlag

Ifølge § 20, stk. 1 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp kan kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og § 8, og egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Offentlig hjælp til enkeltudgifter kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde offentlig hjælp til en enkeltudgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan der kun i ganske særlige tilfælde ydes offentlig hjælp til enkeltudgifter til betaling af restancer.

Ifølge § 5 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. gælder, at ansøgere og modtagere af offentlig hjælp alene på grund af ledighed dog ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering, hvis:

Ansøgeren og modtageren har ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne i landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, når der bortses fra kravet om forudgående beskæftigelse.

Ifølge § 22 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Ifølge § 24 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ifølge § 6 i Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen gælder, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Vurdering

Det Sociale Ankenævn finder, at du ikke var berettiget til at modtage offentlig hjælp til betaling af huslejerestance.

Begrundelsen herfor er, at der kun i ganske særlige tilfælde kan ydes offentlig hjælp til enkeltudgifter til betaling af restancer, og at du ikke har oplyst omstændigheder, der godtgør, at der foreligger sådanne ganske særlige tilfælde. Det forhold, at du troede, at huslejen blev betalt via banken, og at det viste sig, at det ikke var tilfældet, er ikke et sådant ganske særligt tilfælde, idet du selv er ansvarlig for, at huslejen bliver betalt.

Derimod kunne kommunen ikke kræve, at du skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, idet du var berettiget til barselsorlov, og derfor er omfattet af reglerne om fritagelse for at stå til rådighed.

Kommunen kunne heller ikke kræve, at H skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for at du skulle kunne få offentlig hjælp, da I ikke er gift og derfor ikke har forsørgerpligt over for hinanden, ligesom han er under uddannelse og derfor ikke kan modtage offentlig hjælp.

Det Sociale Ankenævn finder, at de relevante bestemmelser for afgørelsen skulle have været anført og citeret i afgørelsen, ligesom de forhold, der korrekt skulle begrunde afgørelsen, altså de ovenfor anførte, skulle have været anført.

Det Sociale Ankenævn finder endvidere, at det skulle fremgå af journalnotaterne, hver gang du har henvendt dig til kommunen, ligesom der skulle foreligge kopi af de afgørelser, der blev truffet, da disse bør være skriftlige, når de ikke fuldt ud gav dig medhold.

Det Sociale Ankenævn skal i øvrigt bemærke, at Kommunen straks efter modtagelsen af Det Sociale Ankenævns brev af 3. januar 2011 skulle have indsendt kopi af den påklagede afgørelse, samt alle relevante akter i sagen.

Afgørelse

Kommunen´s afgørelse opretholdes således, men med en anden begrundelse.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand

Kopi til Kommunen, hovedkontoret og kontoret

Lovgrundlag (DK)

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp ved akut trang, såfremt ansøgeren

1) har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og

2) ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste udgifter.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 7, og er

1) ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder,

2) vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred, eller

3) syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler vedrørende betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, herunder om rådighedskravet, og hvornår ansøgeren vurderes uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer.

§ 20. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og § 8, og egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Offentlig hjælp til enkeltudgifter kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde offentlig hjælp til en enkeltudgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Stk. 2. Der kan kun i ganske særlige tilfælde ydes offentlig hjælp til enkeltudgifter til betaling af restancer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde offentlig hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Hvis kommunalbestyrelsen stiller krav om lægeerklæring, skal kommunalbestyrelsen betale rekvireringen heraf.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v.

§ 5. Ansøgere og modtagere af offentlig hjælp alene på grund af ledighed har dog ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering, hvis:

1) Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

2) Ansøgeren og modtageren ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

3) Ansøgeren og modtageren har ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne i landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, når der bortses fra kravet om forudgående beskæftigelse.

4) Ansøgeren og modtageren er omfattet af en friperiode efter § 8.

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Kapitel 6.

Begrundelse m. v.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.

Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen

Notatpligt m.v.

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2. Landsstyret kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.