Sags nr.2012-066566

Det Sociale Ankenævn har den 19. april 2013 behandlet din klage over Kommunen´s afgørelse af 26. april 2012 om afslag på offentlig hjælp og har truffet følgende:

Afgørelse

Kommunen´s afgørelse ændres. Det vil sige, at kommunens afgørelse er forkert, og at du får medhold i din klage.

Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp og Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Redegørelse

Det fremgår af sagen, at du den 16. april 2012 søgte Kommunen om offentlig hjælp til betaling af rejseudgifter, da din samlever skulle føde jeres søn i xxxx.

Den 26. april afslog Kommunen din ansøgning. Kommunen henviste i afgørelsen til § 20, stk. 3 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp. Kommunen citerede bestemmelsen, og begrundede afgørelsen med, at der ikke er hjemmel til rejser i forbindelse med fødsel. Der er givet ankevejledning.

Du klagede den 7. maj 2012 til Det Sociale Ankenævn over denne afgørelse. Du oplyste, at din samlever ofte var meget træt og utilpas, at hun ikke havde nær familie i xxx, og du derfor syntes det var vigtigt, at du tog med.

Det fremgår af sagens akter, at jeres søn blev født den x.xxxx 20xx.

Kommunen har trods anmodning ikke sendt nogen redegørelse i sagen eller dokumentation for udgifter og indtægter. Det fremgår dog af sagen, at du er arbejdsledig.

Lovgrundlag

Ifølge § 7 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, kan kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp ved akut trang, såfremt ansøgeren 1) har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og 2) ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste udgifter.

Efter forordningens § 8 kan kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 7, og er 1) ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder, 2) vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred, eller 3) syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Af landstingsforordningens § 20, stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og § 8, og egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Offentlig hjælp til enkeltudgifter kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Ifølge Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet, og i det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Vurdering

Det Sociale Ankenævn finder, at du er berettiget til at modtage hjælp til dine rejseudgifter til xxx i forbindelse med, at din samlever skulle føde jeres søn.

Det Sociale Ankenævn har lagt vægt på, at selv om udgiften kunne forudses, havde du ikke mulighed for at spare op til den, idet du i en periode har været uden arbejdsindtægt.

Det Sociale Ankenævn har desuden lagt vægt på, at der er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift, og at afholdelsen af denne vil have afgørende indflydelse for din daglige livsførelse, da du ikke har arbejdsindtægt.

Det Sociale Ankenævn finder det kritisabelt, at kommunen ikke har anvendt og citeret den korrekte bestemmelse.

Afgørelse

Det Sociale Ankenævn ændrer således Kommunen´s afgørelse af 26. april 2012.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand

Kopi til Kommunen, hovedkontoret og til afdelingen

Lovgrundlag (DK)

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp ved akut trang, såfremt ansøgeren

1) har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og

2) ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste udgifter.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 7, og er

1) ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder,

2) vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred, eller

3) syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler vedrørende betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, herunder om rådighedskravet, og hvornår ansøgeren vurderes uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer.

§ 20. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og § 8, og egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Offentlig hjælp til enkeltudgifter kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde offentlig hjælp til en enkeltudgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Stk. 2. Der kan kun i ganske særlige tilfælde ydes offentlig hjælp til enkeltudgifter til betaling af restancer.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde offentlig hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Hvis kommunalbestyrelsen stiller krav om lægeerklæring, skal kommunalbestyrelsen betale rekvireringen heraf.

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.