Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende

Kendelse

F Kommunes afgørelser af henholdsvis 19. marts 2008 og af 15. april 2008 ændres, således at F Kommune, nu F Kommune skal betale tøj til dig på i alt 2.350 kroner. Det betyder, at du får medhold i din klage.

Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp og Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Redegørelse

Kriminalforsorgen i F har på dine vegne den 12. marts 2008 første gang søgt F Kommune om økonomisk hjælp til tøj på i alt 2.349,85 kroner.

F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

Kommunen lagde vægt på, at du ikke var berettiget til offentlig hjælp efter loven, idet der ikke var specifikke bestemmelser i loven, der vedrørte indsatte ved Anstalten for domfældte.

Kommunen har ikke henvist til lovgrundlag og har ej heller givet klagevejledning.

Kriminalforsorgen i F har igen den 3. april 2008 søgt om offentlig hjælp til tøj for i alt 2.349,85 kroner.

F Kommune har igen den 15. april 2008 afvist at bevilge offentlig hjælp med samme begrundelse.

Som lovgrundlag henviste kommunen til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp kapitel 3, § 3, 4, 7 og 8.

F Kommune har henvist til det korrekte lovgrundlag men har ikke citeret de relevante bestemmelser.

Kriminalforsorgen har ved brev modtaget den 5. maj 2008 klaget på dine vegne over F Kommunes afgørelse.

Kriminalforsorgen oplyser, at du har været flyttet rundt på 3 forskellige anstalter, senest Anstalten for domfældte i F, hvor du på grund af reglerne i anstalten ikke måtte arbejde.

Ved oversendelsen af sagens akter til Det Sociale Ankenævn den 25. september 2008 oplyser kommunen, at afslaget er givet på grund af, at du ikke opfylder kravene i § 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp.

Det fremgår af mailkorrespondance af 3. oktober 2008 mellem Det Sociale Ankenævn og F Kommune, at kommunen har givet afslag på offentlig hjælp, idet du hverken opfylder betingelsen om, at du skal være udsat for en social begivenhed efter § 7, stk. 1, nr.1 eller står til rådighed for arbejdsmarkedet som krævet i § 8, stk.1, nr.1.

Lovgrundlag

I henhold til 20, stk. 1 i Landstingsforordning nr. 15. af 20. november 2006 kan en kommune yde offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt borgeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 om at være dansk statsborger og tilmeldt folkeregisteret i Grønland samt opfylder kravene i § 7 og 8 i samme forordning.

Derudover skal borgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vanskeliggøre borgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Offentlig hjælp til enkeltudgifter kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde offentlig hjælp til en enkeltudgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for borgerens eller familiens livsførelse.

Ifølge Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp § 4, stk. 1, punkt 1 har en borger ret til at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til hjælp i særlige tilfælde, såfremt den pågældende har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland og er dansk statsborger, og såfremt denne opfylder betingelserne i denne lovs § 7 og 8.

Efter samme Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp § 7 kan en kommune bevilge offentlig hjælp ved akut trang, såfremt en borger har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste udgifter.

Ifølge Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig § 8 i samme forordning kan en kommune yde offentlig hjælp til en borger til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, hvis en borger opfylder betingelserne i ovenstående § 7 og enten er:

1) ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder,

2) vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred, eller

3) syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter § 7 i Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp skal en kommune vurdere, om der i enkelte tilfælde kan foreligge omstændigheder udover § 5 i samme bekendtgørelse, som kan begrunde, at en ansøger eller modtager af offentlig hjælp, som har andre problemer end ledighed, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

I henhold til § 10, stk.1 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp har enhver, der søger om offentlig hjælp, ret til rådgivning fra kommunen om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende problemer og på længere sigt ved egen hjælp kan forsørge sig selv og sin familie.

Efter § 10, stk. 2 skal rådgivningen omfatte hele modtageren af offentlig hjælps situation og ikke blot fraværet af forsørgelsesgrundlag. Rådgivningen kan være hjælp til kontakt til anden instans, eksempelvis arbejdsformidling, misbrugscenter, sundhedsvæsen eller boligselskab. Rådgivningen kan foregå enkeltvis eller i grupper.

I henhold til § 11 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 har alle modtagere af offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan i samråd med kommunen.

Ifølge § 11, stk. 2 skal Handlingsplanen tage udgangspunkt i den ydede rådgivning og skal efter behov indeholde vejledning om:

1) Behandling af misbrugsproblemer.

2) Personlig udvikling.

3) Opkvalificering.

4) Uddannelse.

5) Aktivering.

6) Fastholdelse af arbejde.

7) Revalidering

8) Omskoling.

Efter § 11, stk. 4 i samme forordning skal den individuelle handlingsplan følge modtageren af offentlig hjælp, når denne overgår til at modtage ydelser efter anden lovgivning, hvor der ligeledes stilles krav om individuelle handlingsplaner eller krav om revalideringsplaner. I sådanne tilfælde skal den individuelle handlingsplan eller revalideringsplanen efter anden lovgivning tage afsæt i den allerede udarbejdede individuelle handlingsplan.

Ifølge § 12 i samme forordning skal kommunen løbende revurdere og justere handlingsplanen, jf. § 11, efter behov for at sikre, at betingelserne for at yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter fortsat er opfyldt.

Efter § 7 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning skal en myndighed, herunder en kommune vejlede borgerne inden for myndighedens sagsområde.

Vurdering

Det Sociale Ankenævn vurderer, at du var berettiget til offentlig hjælp til tøj.

Det Sociale Ankenævn har lagt vægt på, at du er omfattet af Landstingsforordning nr. 15 af 20. november om offentlig hjælp, idet loven omfatter alle borgere, der er danske statsborgere, og som opholder sig i Grønland.

Dette betyder, at indsættelse i anstalter eller andre institutioner ikke har nogen indflydelse på, om en borger er omfattet af loven.

Det Sociale Ankenævn har endvidere lagt vægt på, at du opfylder kravene i § 20 om retten til betaling af enkeltudgifter, idet du opfylder kravene i § 4, stk. 1 om bopæls -og folkeregisteradresse i Grønland, reglerne i § 7, stk. 1 nr 1 og 2 om udsættelse for en social begivenhed i form af indsættelse i de forskellige anstalter, herunder senest i F, og at disse indsættelser har været årsagen til, at du efterfølgende ikke har kunnet skaffe det nødvendige til dit daglige behov, herunder tøj.

Det Sociale Ankenævn vurderer endvidere, at der efter reglerne i § 7 i Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp er grundlag for at se bort fra kravet om, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, idet det vurderes, at du har andre problemer end ledighed.

Det Sociale Ankenævn har i den forbindelse lagt vægt på, at du blev forflyttet flere gange, og at den seneste anstalts regler forhindrede dig i at arbejde.

Det Sociale Ankenævn lægger således Kriminalforsorgen i F ankeudtalelse til grund, idet kommunen ikke har kommenteret udtalelsen om, at flytningerne fra anstalt til anstalt og anstaltens regler forhindrede dig i at påtage dig et arbejde.

Kommunen har således ikke godtgjort, at du ikke har været forhindret i at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det Sociale Ankenævn vurderer i denne forbindelse, at behovet for tøj er en basal nødvendighed, som alle har ret til, og at din egen afholdelse af udgifterne hertil er umulig på grund af manglende mulighed for at tjene penge.

Kommunens afholdelse af udgifterne til det ansøgte tøj anses derfor for essentiel i forhold til dit konkrete behov, uagtet at udgifterne er opstået som følge af behov, der har kunnet forudses.

I denne vurdering er indgået, at kommunen ikke har godtgjort, at du ikke har et behov for det ansøgte tøj.

Det Sociale Ankenævn har endvidere lagt vægt på, at kommunen i henhold til § 10, stk. 1 og 2 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp har pligt til at rådgive borgere om deres fremtidige muligheder og tilbud eventuelt i samarbejde med Kriminalforsorgen.

Dette gælder endvidere økonomisk hjælp, for at borgere kan hjælpes til at have det bedst mulige grundlag for at have en normal hverdag, herunder økonomisk hjælp til basale behov såsom for eksempel tøj.

Efter § 11, stk. 1 og 2 har borgere, der ansøger om eller modtager offentlig hjælp ret til at få udarbejdet en handleplan, som kan hjælpe dem med at planlægge deres fremtid, således at borgerne via uddannelsestilbud, kurser, misbrugsbehandling, arbejdsprøvning eller andre tiltag kan hjælpe borgerne tilbage til selvforsørgelse.

Denne handleplan kan endvidere også udarbejdes i samarbejde med Kriminalforsorgen.

Det Sociale Ankenævn skal endvidere påpege, at kommunerne efter Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning § 7 har en generel vejledningspligt og dermed et ansvar for, at borgerne hjælpes og støttes til et liv, hvor de kan klare sig selv.

Det Sociale Ankenævn skal bemærke, at F Kommune skal betale tøj til dig i form af en jakke, hue, træningssko og bukser for i alt 2.350 kroner enten per rekvisition eller kontant.

Det Sociale Ankenævn skal endvidere bemærke, at alle kommuner generelt har pligt til at foretage en skønsmæssig vurdering af beløb til indkøb af tøj, sko og andre fornødenheder ud fra priserne i lokalsamfundet, borgerens behov og mulighederne for indkøb, når en borger søger om eller modtager offentlig hjælp, således at borgerne kan få almindelige basale varer som tøj, sko og mad mv, som hverken er for dyre eller for billige.

Afgørelse

F Kommunes afgørelse af 15. april 2008 ændres.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand