Indledning

Telefagligt Forum blev etableret i 2014, og har i sin korte levetid vundet stor tilslutning fra lokale interessenter på telekommunikationsmarkedet i Grønland. Diskussionerne i Telefagligt Forum tagerudgangspunkt i årets telepolitiske strømninger og konkrete beslutninger, eventuelle strategidokumenter ograpporter samt operatørernes emner som sættes på dagsordenen. I 2015 blev der afholdt 3 møder iTelefagligt Forum, hvor bl. a. den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse, der udarbejdes af CopenhagenEconomics, var på dagsordenen, og en række emner som blev fremhævet af Telestyrelsen og operatørerne.


Formålet med Telefagligt Forum

Telefagligt Forum har til formål:

at sikre åbenhed om udviklingen på området for netadgang og samtrafik,

at skabe et forum til drøftelse af generelle problemstillinger af gensidig interesse om netadgang, konkurrencevilkår i markedet, priser og vilkår mv.

at etablere et forum, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere sig og afdække branchens og andre interessenters holdninger til centrale problemstillinger på området for netadgang, samtrafik og lovgivning,

at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere branchen og andre interessenter om aktuelle problemstillinger på området, der måtte være til behandling,

at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen skriftligt og mundtligt kan orientere om styrelsens principielle holdninger eksempelvis i trufne afgørelser i konkrete sager.

at etablere en høringskreds i forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af udkast til analyser og rapporter på teleområdet.

at sikre de enkelte tjenesteudbydere og andre interessenter en mulighed for at orientere om forhold af generel, aktuel og fælles interesse

at sikre de enkelte parter en mulighed for at rejse spørgsmål og problemstillinger og foreslå Telestyrelsen at tage generelle emner op til drøftelse i det fælles forum.

Mødeform i Telefagligt Forum i 2015

Møderne i Telefagligt Forum har løbende været præget af såvel forberedte indlæg fra Telestyrelsens side som indlæg fra branchen og andre interessenters side. For at sikre uddybende og fyldestgørende drøftelser, har Telestyrelsen sørget for, at diskussionerne på
møderne bliver styret efter en dagsorden. Endvidere udarbejder forslagsstillere korte oplæg om de pågældende emner.
Det er derimod ikke hensigten, at man i Telefagligt Forum skal åbne op for tosidige drøftelser om forhold, der måtte herske uenighed om de to parter imellem. Drøftelserne i Telefagligt Forum sker på et overordnet niveau. Mere detaljerede drøftelser behandles fortsat i andre relevante sammenhænge.
Medlemmerne af Telefagligt Forum har løbende bidraget med forslag til dagsordenen og deltaget aktivt i drøftelserne på møderne. I det forløbende år har medlemmer bl. a. fået tilføjet punkter til dagsordenen om den forestående liberalisering af mobil- og fastnettelefoni og andre aktuelle emner.

Telestyrelsens arbejdsform

Forud for hvert møde gennemfører Telestyrelsen en høring af deltagerne med henblik på klarhed over potentielle problemer, barrierer og emner til drøftelse. Emner og potentielle barrierer, der ønskes drøftet i forum, stiles til sekretariatet i skriftlig form og sendes/koordineres til deltagerne af Telestyrelsen. Såfremt deltagerne ikke har et skriftligt emne, kan man ringe til sekretariatet og få
emnet/problemet sat på dagsordenen. Telestyrelsen forbeholder sig retten til at afvise emner, som ikke findes at være forenelige med Telefagligt Forums formål.

Mødedatoer i Telefagligt Forum

Der blev i 2015 afholdt tre møder i Telefagligt Forum. Materiale fra møderne kan hentes via Telestyrelsens hjemmeside.
Møderne blev afholdt:
11. marts 2015
1. oktober 2015
3. december 2015
Så vidt muligt aftales datoen for det næstkommende møde i Telefagligt Forum inden et møde afsluttes.

Drøftelser i Telefagligt Forum 2015

Liberaliseringen af det grønlandske telemarked er løbende i udvikling, og første fase af processen blev gennemført i 2014. I 2015 har fokus været på anden fase af liberaliseringsprocessen som omfatter mobilog fastnettelefoni. Operatørerne har deltaget aktivt i debatten, og der er et ønske om at være velforberedte til den næste fase af processen. I de følgende afsnit fremhæves en række emner, som har været genstand for debat på de tre møder, der blev afholdt i Telefagligt Forum i 2015.

Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse

I forbindelse med anden fase af liberaliseringsprocessen bad Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Telestyrelsen om at være tovholder på udarbejdelsen af en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse. Ved udarbejdelsen af rapporten ”Rammerne for Teleliberaliseringen” blev det besluttet af Naalakkersuisut, at der skulle udarbejdes en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse inden anden fase af liberaliseringsprocessen kunne igangsættes. Telestyrelsen indhentede tilbud på den faglige ekspertbistand, der skulle indgå i analysen. Telestyrelsen valgte at acceptere et tilbud fra Copenhagen Economics. Den samfundsmæssige konsekvensanalyse har til formål at belyse effekten af en liberalisering for telebranchen såvel som resten af samfundet. I forhold til telebranchen vil rapporten belyse de
investeringsincitamenter en liberalisering kan medføre, den øgede indenlandske og udenlandske konkurrence og muligheden for bedre produkter til billigere priser. Effekten på resten af samfundet vil blive belyst på prisen for brugerne af teletjenester, som er alt fra den private forbruger til erhvervslivet og offentlige myndigheder. Derudover vil analysen belyse de mulige markedsreaktioner, som øget
konkurrence kan bidrage til samt ændringer i operatørernes forretningsmodeller. Analysen vil endeligt konkludere om en gennemførelse af anden fase af liberaliseringsprocessen vil skabe den vækst, og medføre de samfundsmæssige gevinster, der er forudsætningen for at liberalisere markedet for mobil- og fastnettelefoni. Den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse skal indgå i Naalakkersuisuts
beslutningsgrundlag når anden fase af liberaliseringsprocessen skal behandles. Deltagerne til Telefagligt Forum tog positivt imod fremlæggelsen om den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse og spurgte aktivt ind til denne og anden fase af liberaliseringsprocessen. Der blev fra operatørernes side fremført et ønske om at være på forkant med den forestående liberalisering for at undgå forsinkelser som i første fase af liberaliseringsprocessen. Telestyrelsen bifalder entusiasmen fra deltagerne, og ønsker ligeledes at anden fase af liberaliseringsprocessen forløber så gnidningsfrit som muligt.

Open Door

Telestyrelsen har på vegne af Naalakkersuisut gennemført en høring over et beslutningsoplæg om muligheden for at meddele koncessioner til etablering af teleinfrastruktur i det åbne land. Der har været en stigende efterspørgsel fra udenlandske interessenter, der ønsker at etablere egen teleinfrastruktur. Open Door politikken er tænkt som en mulighed for at miner, camps og forskningsstationer mv. kan søge om midlertidige og afgrænsede koncessioner til at opsætte deres egen teleinfrastruktur i det åbne land. Derudover vil det blive muligt at afprøve nye infrastrukturløsninger. Det lovgivningsmæssige grundlag for tildeling af koncessioner findes i teleforordningens § 5, stk. 1, i medfør heraf kan Naalakkersuisut meddele koncession på anlæg, drift af telekommunikationsinfrastruktur og udbud af teletjenester. Det fremgår af koncessionen at TELE-POST A/S, som koncessionshaver, skal tåle en indskrænkning af denne ved udstedelse af koncessioner til 3. mand. I Telefagligt Forum udtrykte koncessionshaver såvel som de øvrige operatører bekymring for, om
beslutningsoplægget var udtryk for en liberalisering af infrastrukturen mellem byer og bygder, og om politikerne stod til at miste indflydelse på området. Dette blev afvist fra Telestyrelsens side, der slog fast at der ikke er tale om liberalisering eller er lagt op til en rutinemæssig praksis af tildeling af afgrænsede koncessioner. Der er tale om en praktisk foranstaltning der i flere tilfælde har omhandlet forskningsgrupper som skal opholde sig midlertidigt i Grønland. Open Door vil kun have en begrænset betydning, da det er et fåtal, der kan modtage disse koncessioner. Samtidig findes en sådan praksis ikke at ville forstyrre de nuværende udbydere af telekommunikation. Ved vurderingen af udstedelse af en Open Door koncession vil de samfundsmæssige effekter og konkurrencesituationen på det grønlandske telemarked blive inddraget i vurderingen af udstedelse af en Open Door koncession. Inden en tildeling skal koncessionen endvidere i høring for at sikre at offentligheden kan følge processen. Givne koncessioner vil blive gjort tilgængelige på Telestyrelsens hjemmeside. Det er fra Telestyrelsen side vigtigt at pointere at Open Door ikke er et ”smuthul”, som kan bruges til at omgå teleforordningen, og det fortsat vil være politikkerne der bestemmer hvornår og hvilke teletjenester der skal liberaliseres.
Telestyrelsens praksis og sagsbehandling har endvidere været diskuteret på Telefagligt Forums møder. Telestyrelsen har ingen selvstændig bemyndigelse til at udstede begrænsede koncessioner i medfør af teleforordningens § 5. Telestyrelsen er alene lovforberedende myndighed, men kan efter ønske fra Naalakkersuisut forberede en koncessionssag for Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur. I denne situation vil Telestyrelsen behandle sagen, udfærdige et notat samt et landstyreoplæg og herefter oversende sagen til videre foranstaltning hos Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur. Dette sikrer at Naalakkersuisut og det enkelte ressort departement har det endelige ansvar og det sidste ord i sagen. Således sikres inddragelsen af det politiske niveau i sagerne.

Forsyningspligt

I forbindelse med den forestående liberalisering af mobil- og fastnettelefoni skal der udpeges en forsyningspligtsudbyder på de liberaliserede tjenester. Forsyningspligten skal sikre, at befolkningsgrupper i yderområder modtager basale teletjenester selvom det ikke altid er rentabelt for udbyderen. En forsyningspligt har været diskuteret flere gange til møderne i Telefagligt Forum, men der har blandt
deltagerne været enighed om, at en decideret forsyningspligt først vil blive aktuel i forbindelse med liberaliseringen af mobil- og fastnettelefoni. Dette stemmer overens med Copenhagen Economics vurdering i rapporten ”Rammerne for Teleliberalisering”.
Naalakkersuisut har bedt Telestyrelsen om at udarbejde et oplæg om udpegning af en eller flere forsyningspligtsudbydere, herunder udarbejde rammerne for forsyningspligten. Til dette har Telestyrelsen indhentet faglig ekspertviden fra Copenhagen Economics. Copenhagen Economics vurderede i 2014 rapporten, at koncessionshaver vil være den mest oplagte forsyningspligtudbyder, men det er muligt, at forsyningspligten kan bæres af en af de øvrige operatører eller flere i forening.
I det nuværende marked med en koncessionshaver der ikke er konkurrenceudsat er forsyningspligten ikke et presserende emne, men i forbindelse med en liberalisering vil der komme flere aktører på markedet, og virksomhederne vil skulle optimere deres forretning for at kunne levere det bedste produkt til de billigste priser. Dette kan medføre at virksomheder vælger at fokusere på tæt befolkede områder som Nuuk og andre større byer, og undlader at udbyde tjenester i områder, som er tyndt befolkede. Dette kan tænkes at være tilfældet i de bygder der i dag ligger i satellitzonen, som for en stor del er en underskudsforretning, da der ikke er sammenhæng mellem antal brugere og leveringsomkostningerne.
Det er Naalakkersuisuts ønske at sikre alle borgere i Grønland adgang til basale teletjenester, og det vil derfor være nødvendigt at udpege en forsyningspligtudbyder. Et underskud på forsyningspligten kan blive finansieret via en afgift på langdistancekommunikation, og alle operatører skal medvirke til at dække underskuddet. Dette er nødvendigt for at forsyningspligtudbyderen ikke stilles dårligere end de øvrige aktører, og med denne model kan den forsyningspligtige udbyder få kompensation for sine eventuelle tab. For at sikre gennemsigtighed stilles der krav om dokumentation af tab, og at tabet er lidt som følge af et forsyningspligtigt udbud af teletjenester på det liberaliserede marked. De eventuelle tab og størrelsen af hastigheder som skal udbydes af forsyningspligtudbyderen har været genstand for debat på Telefagligt Forums møder. Copenhagen Economics foreslog i 2014 rapporten ”Rammerne for Teleliberalisering”, i
overensstemmelse med målene i Naalakkersuisuts Digitaliseringsstrategi, at forsyningspligten skal stige op til 10 Mbits frem til 2018 for at sikre at de grønlandske borgere har adgang til basale teletjenester. Deltagerne ønskede en afklaring af disse spørgsmål, da det har betydning for den eller de virksomheder som bliver forsyningspligtsudbydere.

Prisklemmemodellen

I forbindelse med første fase af liberaliseringsprocessen har Telestyrelsen, i samarbejde med televirksomheden Analysys Mason, udarbejdet en prisklemmemodel. Formålet med prisklemmemodellen er at undersøge om koncessionshaver har sat en prisklemme på markedet for internettjenester. Dette er tilfældet når marginen mellem slutbrugerpriser og engrospriser er for lille til, at koncessionshavers konkurrenter har mulighed for at opnå en rimelig fortjeneste.
Prisklemmemodellen deler Grønland op i tre zoner: søkabel-, radiokæde- og satellitzonen. Dette er nødvendigt da pris- og omkostningsniveauet er forskelligt i de tre zoner. Hvis prisklemmemodellen blev beregnet på et gennemsnit af de tre zoner ville den være misvisende og dermed uanvendelig. Prisklemmemodellen er lavet til at kunne anvendes på markedet for privatkunder såvel som
erhvervskunder. Prisklemmemodellen mangler fortsat input om samtrafik priser og omkostninger for at kunne blive anvendt aktivt af Telestyrelsen. I mangel af opdaterede oplysninger er der risiko for, at prisklemmemodellen ikke vil stemme overens med de nuværende priser på internettjenester, og derved vil eventuelle resultater ikke være anvendelige.

Teleklagenævn

Det fremgår af teleforordningen at der skal oprettes et Teleklagenævn. Formålet med et Teleklagenævn er at give markedets operatører og slutbrugere mulighed for at kunne få en afgørelse der er truffet af Telestyrelsen, prøvet af en anden instans myndighed. Teleklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene ligesom det er tilfældet med Telestyrelsens afgørelser. Et Teleklagenævn vil ligesom Telestyrelsen være uafhængig af Landsstyret, som ikke vil have instruksbeføjelse over dennes udførelse af sin virksomhed.
Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur oplyste til møderne i Telefagligt Forum, at oprettelsen af Teleklagenævnet er trukket i langdrag på grund af omorganiseringer i den danske forvaltning, men at der forventes fremdrift da dette er ved at falde på plads. Det var ikke muligt for Departementet, at give en præcis tidshorisont på hvornår Teleklagenævnet vil blive oprettet.

Bitstream Access og gensalg

TELE-POST introducerede i 2014 en række engros løsninger, som skulle udbydes til de øvrige operatører. TELE-POST ville udbyde engros løsningerne Bitstream Access, som giver operatøren adgang til TELE-POST’s Coax-net, og genslag af TELE-POST’s eksisterende produkter. De øvrige operatører kan gennem disse løsninger udbyde internet til slutbrugere.
Som det fremgår af Telefagligt Forums 2014 årsrapport var det ikke muligt for TELE-POST at udbyde produkterne i det år, hvorfor lanceringen blev skubbet til 2015. Til det første møde i Telefagligt Forum den 13. marts 2015 havde TELE-POST ikke produkterne klar. Dette skabte stor utilfredshed hos de øvrige operatører, som mente at dette var i strid med de aftaler og udmeldinger der var blevet afgivet af TELEPOST. Operatørerne beskyldte TELE-POST for at bruge deres monopol til at holde andre operatører ude af markedet, og udtrykte stor frustration over usikkerheden ved at foretage investeringer, når tidsplaner og aftaler ikke blev overholdt.
Til andet møde i Telefagligt Forum den 1. oktober 2015 meldte TELE-POST sig klar til at tage imod bestillinger på engros produkter. Der blev fra de øvrige operatører givet udtryk for at nogle af produkterne var for dyre, og at det ville være svært at se et positivt resultat med de fremlagte priser.

Status på Telefagligt Forum 2015

Dagsordenen i Telefagligt Forum har i år særligt omhandlet den forestående liberalisering af mobil- og fastnettelefoni samt løbende projekter. Erfaringer fra første fase af liberaliseringsprocessen viste, at der var mange potentielle muligheder for forsinkelse, og det var derfor et ønske fra deltagerne, at man gerne ville være på forkant med den forestående liberalisering af mobil- og fastnettelefoni. Drøftelserne har derfor ofte omhandlet mulighederne for dette og forventningerne til næste fase af liberaliseringsprocessen.
Telefagligt Forum har siden oprettelsen haft stor tilslutning fra de lokale interessenter. Møderne har indeholdt oplæg fra Telestyrelsen og input fra deltagerne, som har participeret aktivt i debatten af relevante emner og problemstillinger.
Telestyrelsen værdsætter den store tilslutning, og ser frem til møderne i 2016. Telestyrelsen har efter to vellykkede år fortsat store forventninger til Telefagligt Forum, og vil ligesom hidtil forsøge at servicere Telefagligt Forum effektivt ved betjening via et sekretariat med en fast medarbejder samt tæt servicering af deltagerkredsen.
I 2015 har der ligesom foregående år været en række uafsluttede emner som strækker sig over længere tid. Den forestående liberalisering af mobil- og fastnettelefoni samt andre aktuelle emner vil danne grundlaget for de tre kommende møder i Telefagligt Forum i 2016. Telefagligt Forum har udover de ovenfor nævnte formål en ekstra rolle som debatforum for markedets operatører. Til møderne er det muligt for operatørerne at få luftet deres bekymringer og frustrationer overfor Telestyrelsen og koncessionshaver. Møderne foregår i uformelle omgivelser så deltagerne kan tale mere frit og åbent end det normalt er tilfældet. Telestyrelsen finder at dette styrker kommunikationen og samarbejdet i telebranchen, og vil derfor fortsat bakke op om møderne i Telefagligt Forum, og afsætte resurser til dette.

Telefagligt Forum pr. 31. december 2015.

Deltagerkredsen

Telestyrelsen

Nicolai Odgaard Jensen
Susanna Rosing
Erik Rosing

Departement for Bolig, Byggeri og Infrastruktur

Andreas Østbirk
Christian Boye Rasmussen

Formandens Departement

Martina Hilbrandt

Greenland Television ApS

Jonas Tetzschner

Inu:IT A/S

Martin Gjødvad
Bo Østerberg Kristensen

Digitaliseringsstyrelsen

Deniz Gøgenur

TELE-POST A/S

Steen Montgomery-Andersen

Flemming Drechsel
Andrew Aparico
Frank Gabriel

Comby A/S

Brian Torp

Grønlands Erhverv

Lars Krogsgaard