Det er afgørende for nytten af en telekommunikationstjeneste, at den kan skabe kommunikationsveje mellem alle brugere af tjenesten. For at dette kan realiseres, skal brugere fysisk tilsluttes nettet, og forskellige net med samme tjeneste skal kobles sammen både fysisk og tjenestemæssigt. Dette kaldes samtrafik eller interconnection.

Dette sker typisk internationalt mellem forskellige landes net, men der er et tilsvarende behov mellem konkurrerende udbydere af en tjeneste på samme marked. Etablering af samtrafik kan dog ikke forventes at ske uden videre mellem konkurrerende udbydere og i særdeleshed ikke, når en udbyder har en væsentlig stærkere markedsposition end sine konkurrenter. Ved en tjenesteliberalisering må adgangen til samtrafik altså sikres gennem lovgivningen.

Telestyrelsen er derfor givet bemyndigelse til at sikre, at samtrafik er både kommercielt og teknisk tilgængelig i praksis. Det gøres ved at give andre tjenesteudbydere ret til at få opfyldt ethvert rimeligt krav om samtrafik med koncessionshaveren vedrørende de liberaliserede tjenester, som de agter at udbyde.

Erfaringen viser, at samtrafikbehovet naturligt vil indebære:

  • Basal udveksling af trafik, for internet, for eksempel i form af et udvekslingspunkt for Grønland, en "IX" (Internet exchange point). Udveksling af transittrafik, som er trafik der passerer gennem en udbyders netværk for at nå sin destination i en anden udbyders netværk.
  • Udveksling af særlige tjenestefaciliteter, for taletelefoni, for eksempel A-nr. overførsel som betyder, at den kaldende abonnents nummer overføres til den kaldte abonnent med henblik på visning hos denne (vis nummer).
  • Åben adgang til nummerressourcer og nummeroplysninger, herunder adgang til internet-relaterede navne og adresser.
  • Benyttelse af bæretjenester, hvilket typisk vil dreje sig om en fast forbindelse mellem nettermineringspunkter / terminerende i særlige samtrafikpunkter på centraler eller pakkekoblet transport med given kapacitet og kvalitet, efter de på Grønland anvendte protokoller, mellem nettermineringspunkter eller terminerende i særlige samtrafikpunkter på centraler.
  • Samhusning. Det vil sige adgang til at placere udstyr og etablere sammenkobling i koncessionshavers tekniske bygninger for at undgå konkurrenceforvridende ekstraomkostninger.

Listen er ikke udtømmende.

Aftaler om samtrafik indgås mellem parterne på kommercielle vilkår. Aftalerne skal være ikke-diskriminerende og aftalerne skal offentliggøres.

Kan parterne ikke blive enige har Telestyrelsen kompetence til at træffe afgørelse om anmodningen om samtrafik er rimelig og skal imødekommes af koncessionshaver. Telestyrelsen kan endvidere fastsætte priser og vilkår, hvis parterne ikke kan nå en kommerciel aftale, eller hvis de aftale priser og vilkår ikke anses for rimelige.