Indledning

Telefagligt Forum afholdes for tredje år i træk, og har fortsat en stor tilslutning blandt de lokale
interessenter på telekommunikationsmarkedet i Grønland. Diskussionerne i Telefagligt Forum har taget
udgangspunkt i årets telepolitiske strømninger og konkrete beslutninger, med baggrund i bl.a. Copenhagen
Economics rapport samt operatørernes emner som løbende er blevet sat på dagsordenen. I 2016 blev der
afholdt 3 møder i Telefagligt Forum, hvor bl. a. liberaliseringsprocessen, og en række andre aktuelle emner
blev drøftet.

Mødedatoer i Telefagligt Forum 2016

Der blev i 2016 afholdt tre møder i Telefagligt Forum. Materiale fra møderne kan hentes via Telestyrelsens
hjemmeside.
Møderne blev afholdt:
18. februar 2016
15. september 2016
23. november 2016
Så vidt muligt aftales datoen på det næstkommende møde i Telefagligt Forum inden et møde afrundes.

Drøftelser i Telefagligt Forum 2016

Liberaliseringen af mobil- og fastnettelefoni tjenesterne stod foran en behandling i 2016, men blev taget af tegnebrættet igen efter Inatsisartuts behandling af pkt. 119 under forårssamlingen. Dette har været fokus for debat til møderne, men operatørerne virkede indforstået med den politiske holdning, og klar til at se fremad.
I de følgende afsnit fremhæves en række emner, som har været genstand for debat på de tre møder, der
blev afholdt i Telefagligt Forum i 2016.

Liberaliseringsprocessen 2016

I 2016 skulle, anden fase af liberaliseringsprocessen planmæssigt være behandlet. Liberaliseringen af mobil og fastnettelefoni havde været i fokus på mange af møderne i Telefagligt Forum i 2015, og aktørerne havde givet udtryk for, at de ønskede at være velforberedte til den næste fase af liberaliseringsprocessen. Inden Naalakkersuisut kunne påbegynde behandlingen af anden fase af liberaliseringsprocessen skulle der udarbejdes en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse, som skulle vurdere om yderligere liberalisering ville være gavnligt for det grønlandske samfund. Telestyrelsen var blevet bedt om at være tovholder på udarbejdelsen af denne rapport, og indhentede derfor ekspertviden fra konsulentfirmaet Copenhagen Economics til udarbejdelse af rapporten. Til forårssamlingen 2016 blev emnet behandlet af Inatsisartut, som pålagde Naalakkersuisut at sætte behandlingen af anden fase af liberaliseringsprocessen i bero. Den politiske holdning har vist, at der ikke på nuværende tidspunkt er et ønske om at liberalisere markedet for mobil- og fastnettelefoni. Behandlingen af pkt. 119 til forårssamlingen 2016 er udtryk for en opretholdelse af status quo, og det står fortsat Naalakkersuisut frit at behandle spørgsmålet på et senere tidspunkt.
De øvrige operatører udtrykte utilfredshed med udfaldet af pkt. 119, da firmaerne over en længere periode har planlagt i tillid til en liberalisering og investeret for at være forberedte til denne. Der var dog enighed blandt deltagerne om, at det nu er vigtigt at se fremad og arbejde videre under de nuværende forhold. Opretholdelse af status quo sætter det grønlandske telemarkedet på nye udfordringer, da de samfundsmæssige gevinster skal søges realiseret på trods af at markedet ikke liberaliseres.

Tilsyn

Telestyrelsen er en tilsynsmyndighed, og i henhold til teleforordningen har styrelsen beføjelse til at føre tilsyn med telemarkedet. I medfør af teleforordningens § 11, stk. 2, nr. 7 og 8 kan Telestyrelsen føre tilsyn med koncessionen, forsyningspligten, andre tjenesteudbydere og disses overholdelse af teleforordningen og de i medfør heraf fastsatte regler og vilkår. I praksis sker dette ske ved, at Telestyrelsen undersøger om aktørerne overholder lovgivningen og de af Telestyrelsen trufne afgørelser. Til andet møde i Telefagligt Forum den 15. september 2016 præsenterede Telestyrelsen deltagerne for
Styrelsens overgang til at være en mere aktiv tilsynsmyndighed. Telestyrelsen har ansat to nye medarbejdere i forventning om, at markedet for mobil- og fastnettelefoni ville blive liberaliseret, men eftersom denne proces er blevet sat i bero skal den øgede bemanding bl. a. bruges til at føre et mere aktivt tilsyn med koncessionshaver og de øvrige operatører. Af eksempler på fremtidige tilsyn blev til mødet blandt andet fremhævet vilkår, kontrakter og arbejdsprocesser. Det blev dog gjort klart, at hele
teleforordningen er genstand for tilsynet.
I forbindelse med at Telestyrelsen bliver en mere aktiv tilsynsmyndighed udarbejdes en vejledning, en instruks og eventuelt en bekendtgørelse. Vejledningen vil være af akademisk karakter, og skal beskrive lovgrundlaget samt omfanget af et tilsyn, mens instruksen vil omhandle de praktiske detaljer omkring det udkørende tilsyn. Det er ligeledes ønsket at der skal udarbejdes en bekendtgørelse. Såfremt dette ikke er muligt vil vejledningen blive mere omfattende. Baggrunden for disse tiltag er ønsket om gennemsigtighed i forbindelse med tilsynet, og at foregribe de spørgsmål som koncessionshaver og operatører kunne tænkes
at have, når de bliver underlagt et tilsyn fra Telestyrelsen. Dette vil være med til at skabe en mere tryg og saglig ramme om tilsynet. Telestyrelsen præsenterede til tredje møde i Telefagligt Forum den 23. november 2016 udkastet til en instruks om tilsynet. Instruksen vil have fokus på de områder der volder problemer i praksis, herunder bl.a. samtrafik og koncessionen. Instruksen afgrænses derfor til at omhandle disse emner. Tilsynet vil blive gennemført i tæt samarbejde med Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, der kan udstede påbud, som tager udgangspunkt i Telestyrelsens forberedende sagsbehandling. Der kan løbende udarbejdes tilsynsinstrukser på andre områder, hvor det findes nødvendigt. Telestyrelsen kan som led i tilsynet indhente en bindende udtalelse fra Konkurrencestyrelsen. Konstateres en overtrædelse af konkurrenceloven kan Konkurrencestyrelsen udstede påbud om ændringer af f.eks. en indgået aftale.
 Tilsynet kan gennemføres på baggrund af en indgivet klage, eller ved at Telestyrelsen behandler en sag af egen drift. Telestyrelsens udførelse af tilsyn med markedets aktører vil ske i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper, som ligeledes iagttages i den daglige sagsbehandling. Deltagerne har til årets møder aktivt spurgt ind til de nye tiltag, og hvordan de vil blive udmøntet i praksis. Der blev spurgt ind til hvad der anses som omfattet af tilsynet, og hvad der ikke er. Telestyrelsen gjorde klart, at tilsynet kan omfatte hele teleforordningen, og at der kan føres tilsyn med både koncessionshaver
og de øvrige operatører.

Vejledning om samtrafik

Til tredje møde i Telefagligt Forum den 23. november 2016 præsenterede Telestyrelsen vejledningen om samtrafik. Vejledningen blev udarbejdet for at afklare de fortolkningsvanskeligheder, som er forbundet med lovgivningen, og som giver anledning til forvirring og frustration, når loven anvendes i praksis. Det er samtidig problematisk at lovens kompleksitet i nogle tilfælde leder til, at sager varer i flere år, hvilket er utilfredsstillende for alle parter.
Vejledningen er opdelt i to afsnit; selve lovgivningen og processen omkring samtrafik. Det er et ønske, at vejledningen skal øge forståelsen for lovgivningen, og de problemer der er forbundet hermed. Det er ligeledes et ønske at processen skal beskrives, ligesom der skal sættes fokus på de løbende hindringer, der er forbundet med denne
Rettigheder og pligter for alle de involverede parter vil blive beskrevet udførligt. Det er Telestyrelsen erfaring, at Telestyrelsen først bliver inddraget i samtrafiksager, når parternes forhandlinger er gået i hårdknude, hvorefter det kan være svært for de involverede at nå til enighed. Såfremt den kommercielle forhandling kan genoptages og parterne kan blive enige, undgås en forlænget proces, hvor Telestyrelsen skal oplyse sagen og træffe afgørelse. Denne proces er forbundet med en lang
sagsbehandlingstid, hvilket er utilfredsstillende for alle parter.
Vejledningen vil søge at tydeliggøre de aktørmæssige årsager til forsinkelser, der omfatter samspillet mellem parterne, selve forhandlingen, blokering i forhandlingerne og manglende spilleregler. Den vil videre søge at tydeliggøre strukturelle årsager til forsinkelser, der er forankret i lovgivningen, herunder Telestyrelsens begrænsede muligheder for indgriben. Afslutningsvis afklares definitioner af begreber og sammenhænge i samtrafikken, og den forvaltningsretlige ramme som indeholder de overordnede sagsbehandlingsregler.

Forsyningspligt

Til årets første møde i Telefagligt Forum den 18. februar 2016 fremlagde Telestyrelsen et oplæg om forsyningspligten. Det blev debatteret mellem deltagerne, hvordan en forsyningspligt skulle indføres, og hvad den skulle omfatte. Emnet har tidligere været behandlet i Telefagligt Forum og der er i år fortsat ikke blev udpeget en forsyningspligtsudbyder. Samtidig er der stadig en række uafklarede spørgsmål i forbindelse hermed ligesom omfanget af en forsyningspligt blev bl. a. diskuteret. Telestyrelsen redegjorde for tre mulige måder at opstille en forsyningspligt på, herunder: opretholdelse af status quo, en smal eller bred forsyningspligt. En bred forsyningspligt sikrer et højt service niveau, og kan retfærdiggøre investeringer i ny infrastruktur hos TELE-POST. En smal forsyningspligt vil garantere et minimumniveau af teleydelser, og at internettet bliver billigere. En bred forsyningspligt vil endvidere være urentabel, mens en smal forsyningspligt vil medføre risiko for, at borgere i yderområder vil blive stillet ringere. Ved en opretholdelse af status quo vil det være forbrugernes betalingsvillighed, som bestemmer udbuddet af services.
Hastigheden af en eventuel forsyningspligt har ligeledes været diskuteret. Det er uafklaret om forsyningspligten skal følge Naalakkersuisuts Digitaliseringsstrategis mål om 10 Mbit forbindelser til hele Grønlands befolkning inden 2018 eller om det er nok, at slutbrugerne i nogle områder kan få en 10 Mbit forbindelse med tilkøb. Copenhagen Economics anbefalede i 2014 rapporten, at man følger Digitaliseringsstrategien.
TELE-POST anførte, at de havde betænkeligheder ved en forsyningspligt, da udbud af bestemte hastigheder ikke anses som muligt, da der f.eks. i satellit områderne ikke er kapacitet til at udbyde de samme hastigheder, som der er i søkabel byerne, og fordi der stadig er flere uafklarede spørgsmål forbundet med forsyningspligten. Telestyrelsen bemærkede, at underskuddet gerne skal være stabilt, så de øvrige operatører, der skal bidrage til dækning af underskuddet, kan planlægge derefter.
Deltagerne i Telefagligt Forum havde på tidligere møder udvist enighed om, at en decideret forsyningspligt først ville blive aktuel i forbindelse med liberaliseringen af mobil- og fastnettelefoni, men da liberaliseringsprocessen blev sat i bero er det tvivlsomt om dette emne vil blive aktuelt før der er sket en yderligere udvikling.

Transparens

Til andet møde i Telefagligt Forum i 2016 blev der blandt de fremmødte deltagere fremsat kritik mod TELEPOST for manglende transparens i de kommercielle forhandlinger og i forhold til TELE-POST’s muligheder for levering af kapacitet til wholesalekunder. Det blev anført, at operatørerne står meget svagt i forhandlingerne med koncessionshaver. Som fremhævet i rapporterne udarbejdet af Copenhagen Economics kan en opsplitning af TELE-POST afhjælpe en potentiel forfordeling af TELE-POST’s interne detailafdeling, hvilket blev fremført på mødet, men det blev af deltagere afvist som nødvendigt hvis TELEPOST formår at skabe transparens, så forhandlingssituationer bliver mere ligeværdige.
På mødet blev det aftalt, at TELE-POST skulle holde et oplæg til tredje møde i Telefagligt Forum, som skulle afklare en række af de omtalte emner og berøre problemerne med manglende transparens. Præsentationen omhandlede blandt andet den forestående etablering af søkabel nord samt den nye højhastighedsradiokæde. TELE-POST’s fremtidige planer blev ligeledes omtalt, og de øvrige deltagere virkede tilfredse med oplægget og de behandlede emner.
Den 1. december 2016 udkom det første opsplittede regnskab fra TELE-POST. Copenhagen Economics satte en opsplitning af TELE-POST, som en forudsætning for en succesfuld liberalisering af telemarkedet, og den regnskabsmæssige opsplitning blev anført som den mindst indgribende foranstaltning, da der ikke sker en de facto opsplitning af selskabet. Det er endnu uvist hvilken effekt en regnskabsmæssig opsplitning vil få, men det fremadrettet være muligt for Telestyrelsen, såvel som befolkningen og den politiske scene, at få adgang til regnskaberne og få indblik i selskabets indtægter og prioriteringer. Dette vil være med til at skabe større transparens, og passer derfor fint med det, der blev efterspurgt af deltagerne ved det andet
mødet i Telefagligt Forum.

Status på Telefagligt Forum 2016

Dagsordenen til Telefagligt Forum har i år særligt omhandlet liberaliseringsprocessens anden fase samt en række aktuelle emner og enkeltsager. De operatører som deltog i Telefagligt Forum var skuffede over udfaldet af pkt. 119 ved forårssamlingen, men har efterfølgende virket afklarede med den nuværende situation og villige til at se fremad. Drøftelserne til årets møder har derfor ofte omhandlet dette emne samt en række andre løbende projekter.
Telefagligt Forum har siden oprettelsen haft stor tilslutning fra de lokale interessenter. Møderne har indeholdt oplæg fra Telestyrelsen og input fra deltagerne, som har participeret aktivt i debatten om relevante emner og problemstillinger.
Telestyrelsen værdsætter den store tilslutning fra deltagerne, og ser frem til møderne i 2017. Dette er tredje år Telefagligt Forum afholdes, og Telestyrelsen har fortsat store forventninger til møderne og den vigtige rolle disse har for koncessionshaver og de øvrige operatører. Telestyrelsen vil ligesom hidtil forsøge at servicere Telefagligt Forum effektivt ved betjening via sekretariatet samt tæt servicering af deltagerkredsen. Som følge af ansættelsen af nye medarbejdere i Telestyrelsen vil det fremadrettet være en fast medarbejder, som forestår sekretariatsbetjening af Telefagligt Forum. Dette vil være med til at skabe en tryg ramme omkring møderne samt forberedelsen og opsamlingen i forbindelse hermed.
Telefagligt Forum har udover de ovenfor nævnte formål en ekstra rolle som debatforum for markedets operatører. Til møderne er det muligt for operatørerne at få luftet deres bekymringer og frustrationer overfor Telestyrelsen og koncessionshaver. Møderne foregår i uformelle omgivelser, så deltagerne kan tale mere frit og åbent end det normalt er tilfældet. Telestyrelsen finder, at dette styrker kommunikationen og samarbejdet i telebranchen, og vil derfor fortsat bakke op om møderne og afsætte resurser til dette.

Telefagligt Forum pr. 31. december 2016. Deltagerkredsen.

Telestyrelsen

Nicolai Odgaard Jensen
Susanna Rosing
Martin Christoffersen
Erik Rosing

Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger

Andreas Østbirk
Christian Boye Rasmussen
Jesper Nordskilde
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi
Jeppe Holt Jensen

Formandens Departement

Lars Balslev

Greenland Television ApS

Jonas Tetzschner

Inu:IT A/S

Martin Gjødvad
Bo Østerberg Kristensen

Digitaliseringsstyrelsen

Deniz Gøgenur

TELE-POST A/S

Kristian Reinert Davidsen
Flemming Drechsel
Brian Smedemark

Comby A/S

Brian Torp

Nuuk TV

Angu Kristensen
Bjørn Holm

Grønlands Erhverv

Lars Krogsgaard

Formålet med Telefagligt Forum

Telefagligt Forum har til formål:

at sikre åbenhed om udviklingen på området for netadgang og samtrafik,

at skabe et forum til drøftelse af generelle problemstillinger af gensidig interesse omnetadgang, konkurrencevilkår i markedet, priser og vilkår mv.

at etablere et forum, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere sig og afdække branchens og andre interessenters holdninger til centrale problemstillinger på området for netadgang, samtrafik og lovgivning,

at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen og Naalakkersuisut kan orientere branchen og andre interessenter om aktuelle problemstillinger på området, der måtte være til behandling,

at etablere en kanal, hvorigennem Telestyrelsen skriftligt og mundtligt kan orientere omstyrelsens principielle holdninger eksempelvis i trufne afgørelser i konkrete sager.

at etablere en høringskreds i forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af udkast til analyser og rapporter på teleområdet.

at sikre de enkelte tjenesteudbydere og andre interessenter en mulighed for at orientere omforhold af generel, aktuel og fælles interesse

at sikre de enkelte parter en mulighed for at rejse spørgsmål og problemstillinger og foreslå Telestyrelsen at tage generelle emner op til drøftelse i det fælles forum.

Mødeform i Telefagligt Forum i 2016

Møderne i Telefagligt Forum har løbende været præget af såvel forberedte indlæg fra Telestyrelsens side som indlæg fra branchen og andre interessenters side. For at sikre uddybende og fyldestgørende drøftelser, har Telestyrelsen sørget for, at diskussionerne på møderne bliver styret efter en dagsorden. Endvidere udarbejder forslagsstillere korte oplæg om de
pågældende emner.
Det er derimod ikke hensigten, at man i Telefagligt Forum skal åbne op for tosidige drøftelser om forhold, der måtte herske uenighed om de to parter imellem. Drøftelserne i Telefagligt Forum sker på et overordnet niveau. Mere detaljerede drøftelser behandles fortsat i andre relevante sammenhænge.
Medlemmerne af Telefagligt Forum har løbende bidraget med forslag til dagsordenen og aktivt deltaget i drøftelserne på møderne.

Telestyrelsens arbejdsform

Forud for hvert møde gennemfører Telestyrelsen en høring af deltagerne med henblik på klarhed over potentielle problemer, barrierer og emner til drøftelse. Emner og potentielle barrierer, der ønskes drøftet i forum, stilles til sekretariatet i skriftlig form og sendes/koordineres til deltagerne af Telestyrelsen. Såfremt deltagerne ikke har et skriftligt emne, kan man ringe til sekretariatet og få emnet/problemet sat på dagsordenen. Telestyrelsen afviser emner, som ikke findes at være forenelige med Telefagligt Forums formål.