Forord
År 2000 har været et vigtigt år for Konkurrencenævnet i Grønland, fordi det for alvor er lykkedes at få sat konkurrenceloven på dagsordenen i erhvervslivet.
At det lykkedes skyldes ikke mindst samarbejdsaftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Konkurrencestyrelsen i Danmark, der blev indgået i løbet af 2000. Konkurrencestyrelsen har med sin ekspertise og sit engagement bidraget til at skabe nogle gode rammer for nævnets arbejde.
Konkurrencenævnet kunne derfor træffe en række regulære afgørelser, som i nogle tilfælde sendte dønninger langt ind i det grønlandske erhvervsliv. Enkelte af disse er siden blevet anket, så de kan prøves ad rettens vej. Resultatet af denne proces er endnu ikke kendt; men der er næppe tvivl om, at nævnets øgede aktivitet har bevirket, at man i højere grad end tidligere inddrager konkurrenceproblematikken i sine overvejelser hos både myndigheder og virksomheder.
Medvirkende hertil var også den annoncekampagne, som Konkurrencenævnet iværksatte i november måned. Kampagnen havde til formål at få virksomhederne til at anmelde aftaler, omfattet af konkurrenceloven. Resultatet af kampagnen var utrolig mange henvendelser og forespørgsler om, hvorvidt denne eller hin aftale var omfattet af anmeldelsespligten. Foran nævnet ligger således en vigtig informationsopgave.
Ud over forespørgslerne modtog nævnet mange anmeldelser af aftaler – faktisk i et omfang, der har overrasket positivt. Dette forpligter nævnet til at anstrenge sig yderligere for at leve op til sin opgave. Det forpligter i lige så høj grad de bevilgende myndigheder til at skabe de fornødne rammer, der gør det muligt for Konkurrencenævnet at efterkomme konkurrencelovens intentioner.
På nævnets vegne skal jeg derfor benytte lejligheden til at anmode om, at man er sig bevidst om Konkurrencenævnets situation i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende års finanslov og herudover gør det muligt at opretholde rådets aktivitetsniveau i 2001. Konkurrencelovgivningen er fra mange sider og med rette udset til at udgøre en vigtig brik i tilrettelæggelsen af rammevilkårene for erhvervslivet i de kommende år. Skal disse udsagn blive til en realitet, må de nødvendigvis følges op af handling.
Indledning
Grønlands Hjemmestyre overtog konkurrencelovgivningen pr. 1. januar 1986 fra Rigsmyndighederne. Tidligere lå ansvaret for varetagelsen af dette område i det der dengang hed Monopoltilsynet i Danmark, i dag kaldet Konkurrencestyrelsen.
Som konsekvens af, dels denne overtagelse, dels det politiske ønske om at etablere en egentlig konkurrencelovgivning i forbindelse med omdannelsen af KNI i 1992, vedtog Landstinget i oktober 1992 Landstingslov om konkurrence. Loven trådte i kraft den 1. januar 1993.
Allerede før lovens vedtagelse var man altså bevidst om, at ændringer i de erhvervsøkonomiske strukturer også forudsatte en moderne konkurrence- lovgivning. Dette er blevet yderligere aktualiseret siden (se også afsnit 8). Lovens formål fremgår af nedenstående tekstboks.
| Lovens formål
”Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjeneste- ydelser m.v. samt forhindre misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger” Citat: § 1 i Landstingslov om konkurrence af 30. oktober 1992. |
Konkurrencenævnet og dets sammensætning
Konkurrenceloven foreskriver nedsættelse af et Konkurrencenævn for Grønland (se tekstboks).
| Lovens administration
”Loven administreres af Konkurrencenævnet, som selv træffer afgørelse om, hvilke sager, der skal behandles, uanset om der foreligger klager eller andre henvendelser vedrørende de af loven omfattede forhold.” Citat: § 4, stk. 1 i Landstingslov om konkurrence af 30. oktober 1992. |
Et sådant nævn blev efterfølgende nedsat, men dets virke var i de første år
ganske sporadisk. I 1998 foretog Landsstyret en nyudpegning af medlemmer til nævnet.
Konkurrencenævnets sammensætning er i 2000 ændret en enkelt gang, idet Olaf Schacke, handelsskolelærer fra Qaqortoq udtrådte af Nævnet. Nævnet besluttede i stedet at indstille over for Landsstyret, at administrationschef Susanne Christensen indtrådte som nyt medlem.
Denne ændring betød at Konkurrencenævnets sammensætning pr. 31. december 2000 var som følger:
- Formand Gorm Winther, udpeget som uafhængig af erhvervsinteresser
- Næstformand Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
- Olafur P. Nielsen, udpeget som uafhængig af erhvervsinteresser
- Uthilie Heilmann, udpeget som uafhængig af erhvervsinteresser
- Susanne Martens, udpeget som uafhængig af erhvervsinteresser
- Susanne Christensen, KNB
- Benny Reiding, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland.
| Konkurrencenævnets sammensætning
”Konkurrencenævnet består af en formand og 6 medlemmer. Formanden udpeges af Landsstyret. De øvrige medlemmer udpeges af Landsstyret for en periode af 4 år. Nævnet skal omfatte alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 3 af nævnets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsinteresser. ” Citat: § 4, stk. 2 i Landstingslov om konkurrence af 30. oktober 1992. |
Med virkning fra 1. juli 2000 indgik Landsstyrets Sekretariat på vegne af Grønlands Hjemmestyre en flerårig aftale med Konkurrencestyrelsen om sekretariatsbetjening af nævnet (se også afsnit 4). Dette skete i forlængelse af indarbejdelsen af en bevilling på finansloven for 2000 til sekretariatsbetjening af nævnet på 500.000 kr. Efterfølgende overgik ressortansvaret for Konkurrencenævnet og dermed sekretariatsbetjeningen til Direktoratet for Erhverv.
Disse to forhold har gjort det muligt at få kontinuitet ind i Konkurrencenævnets arbejde, få behandlet de mest presserende sager, truffet afgørelser i disse samt at få sat større fokus på konkurrencelovgivningen i det grønlandske erhvervsliv.
Aftalen med Konkurrencestyrelsen
Som omtalt har Grønlands Hjemmestyre haft en samarbejdsaftale med Konkurrencestyrelsen i Danmark siden 1. juli 2000. Ifølge aftalen varetager Konkurrencestyrelsen hovedparten af den konkurrenceretlige sagsbehandling i Grønland.
Aftalen løber foreløbigt til udgangen af 2001, men kan dog forlænges.
Aftalen har i praksis indebåret, at Konkurrencestyrelsen i Danmark i 2000 har haft fire af sine egne sagsbehandlere til at arbejde med anmeldelser og klager sendt til Konkurrencenævnet i Grønland. Konkret er denne sagsbehandling sket i tæt samarbejde med sekretariatet i Direktoratet for Erhverv, som har stået for udsendelse af høringssvar og notater, mens den juridiske vurdering af sagerne hovedsageligt er foregået i Konkurrencestyrelsen.
Konkurrencestyrelsen deltog i to af Konkurrencenævnets tre møder i 2000. Til Konkurrencenævnets møde den 15. december havde Konkurrencestyrelsen i Danmark forberedt ikke mindre end 8 sager og de fire sagsbehandlere, der arbejdede med de grønlandske sager deltog i dette møde, der blev afholdt i Nuuk.
Konkurrencestyrelsens store engagement og arbejdsindsats har bevirket, at der er blevet afgjort en række konkrete sager. Samtidig har det bidraget til, at det nu er muligt at komme med et realistisk bud på, hvor mange ressourcer menneskeligt såvel som økonomisk der reelt er behov for, hvis Konkurrencenævnets indsats i år 2000 skal kunne videreføres på mindst samme niveau i de kommende år.
Overvejelser om den fremtidige sekretariatsplacering
Det har ikke været hensigten, at aftalen med Konkurrencestyrelsen i Danmark om sekretariatsbistand skal have permanent karakter – i det mindste ikke i den nuværende form. Derfor er der i år 2000 blevet lagt megen vægt på en høj grad af kompetenceoverføring til og sparring med sekretariatet i Direktoratet for Erhverv.
Det skal understreges, at der i både Konkurrencenævnet og Direktoratet for Erhverv er enighed om, at en placering af et sekretariat for Konkurrencenævnet i centraladministrationen ikke er en ideel løsning. Dette skal blandt ses i lyset af, at direktoratet samtidig er ressortansvarlig for myndighedsbehandlingen af en række Hjemmestyreejede aktieselskaber. Se også afsnit 10.
Sager og Afgørelser i 2000
De sager der er afgjort af Konkurrencenævnet i 2000 er af ganske forskellig karakter. Der har været sager vedrørende anmeldelse af indgåede aftaler, kontrakter mellem konkrete parter samt egentlige klagesager, hvor klager har påberåbt sig, at den indklagede har udøvet konkurrenceforvridende virksomhed.
| Gennemsigtighed og anmeldelsespligt
”Aftaler og vedtagelser, hvormed der udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde, skal anmeldes til Konkurrencenævnet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller vedtagelse er truffet.” Citat: § 5, stk. 1 i Landstingslov om konkurrence af 30. oktober 1992. |
Afgjorte sager i 2000
✓ Anmeldelse af Nuuk Imeq A/S´s eneretsaftale
✓ Anmeldelse af aftale indgået mellem Royal Greenland A/S og Nuka A/S
✓ Anmeldelse af aftale indgået mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood A/S
✓ Anmeldelse af aftalegrundlaget mellem Den Danske Bank/Bikuben Girobank og Nuna Fonden
✓ Klage fra AG og Sermitsiaq over KNR´s reklamevirksomhed
✓ Klage fra Lokaltelefonbogen over KNR´s reklamevirksomhed
✓ Klage over fastsættelsen af el- og vandtakster generelt
✓ Klage fra Hotel Hvide Falk Aps. over Grønlandsfly´s anvisningsret af strandede passagerer
Afgørelsen vedrørende Nuuk Imeq A/S:
Nævnet fandt, at Nuuk Imeq A/S´s koordinationsaftale, der er indgået mellem flere af de store bryggerier i Danmark, Nuuk Kommune, Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Imeq A/S er skadelig for konkurrencen. Koordinationsaftalen, der blev indgået i 1986, giver Nuuk Imeq eneret til at importere sodavandskoncentrater og bulkøl til Grønland. Nævnet besluttede derfor, at såfremt der ikke foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende Nuuk Imeq A/S´s eneret, så vil nævnet indlede forhandling om ophør af eneretsbestemmelserne. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelserne ophæves eller ændres så også andre bryggerier kan få adgang til det grønlandske marked.
| Skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger – misbrug af dominerende stilling.
”En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde er forbudt. Misbrug kan især bestå i:
Citat: § 13 i Konkurrenceloven af 30. oktober 1992. |
Såfremt der findes en sådan lov om Nuuk Imeq A/S´s eneret, vil Konkurrencenævnet henvende sig til Landsstyret og påpege, at den eneret, der siden 1986 har været tillagt Nuuk Imeq A/S udgør en konkurrencebegrænsning med skadelige virkninger på det grønlandske marked. Samtidig har Konkurrencenævnet også besluttet, at der skal iværksættes en særlig undersøgelse af, om Nuuk Imeq A/S anvender konkurrencedygtige priser eller udnytter dominerende markedsposition til at tage en overnormal avance. Nævnet vil også se nærmere på KNI Pilersuisoq A/S´s eneret til distribution af øl og læskedrikke.
Nuuk Imeq A/S har efterfølgende anket afgørelsen til Landsretten.
Afgørelse vedrørende Grønlandsfly A/S:
Konkurrencenævnet meddelte Grønlandsfly A/S, at Nævnet fandt selskabets praksis omkring anvisning af hotel til strandede transitgæster i Ilulissat i strid med konkurrenceloven.
Hotel Hvide Falk i Ilulissat klagede til Konkurrencenævnet over, at Grønlandsfly A/S henviste strandede transitgæster til Hotel Arctic, som flyselskabet selv ejer. Konkurrencenævnet fandt denne praksis udgjorde et misbrug af dominerende stilling i henhold til konkurrenceloven. Konkurrencenævnet ville derfor forhandle med Grønlandsfly om at få bragt denne praksis til ophør og dermed lade transitgæsterne i Ilulissat selv vælge på hvilket hotel de ønsker at bo.
Grønlandsfly A/S ankede nævnets afgørelse til Landsretten. Med ændringerne i strukturen på flytrafikområdet efter 1. januar 2001 er der desuden principielt sket ændringer i konkurrenceforholdene, der har betydning for den konkrete sag.
Afgørelserne vedrørende Royal Greenland A/S:
Royal Greenland A/S anmeldte i 1999 anmeldt en markedsdelingsaftale mellem Royal Greenland A/S og Nuka A/S til Konkurrencenævnet. Markedsdelingsaftalen er en del af et aftalekompleks indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S i forbindelse med udskillelsen af NUKA A/S.
Det første forhold gælder de dele af markedsdelingsaftalen, som Royal Greenland A/S har indgået med NUKA A/S.
Konkurrencenævnet fandt, at aftalen kan have skadelig virkning for konkurrencen, fordi den beskytter en dominerende virksomhed, nemlig Royal Greenland A/S, mod konkurrence fra en mulig konkurrent, Nuka A/S.
Formålet med oprettelsen af Nuka A/S, først som et datterselskab ejet af Royal Greenland A/S samt dernæst overdragelsen af Nuka A/S til Grønlands Hjemmestyre, var at udskille ikke-kommercielle aktiviteter fra Royal Greenland og dermed være med til at skabe de nødvendige betingelser for en eventuel privatisering af Royal Greenland A/S.
Royal Greenland A/S vil derfor i en overgangsperiode fra offentligt til privat ejet virksomhed have behov for at være beskyttet mod konkurrence fra sin tidligere ejer, Hjemmestyret. Det vil derfor i praksis sige beskyttelse i forhold til konkurrence fra Nuka A/S, som nu er overdraget til Hjemmestyret. Nævnet fandt derfor, at aftalen i et vist omfang kan accepteres som underordnet i forhold til det primære formål med aftalen. Derfor foreslog nævnet, at aftalen kan fortsætte i fem år.
Det andet forhold gælder en konkurrenceklausul, som er indgået mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Denmark A/S samt en priskonsultationsaftale mellem Royal Greenland A/S og Upernavik Seafood ApS. Konkurrencenævnet fandt, at både konkurrenceklausulen og priskonsultationsaftalen udgør en konkurrencebegrænsning. Nævnet har besluttede derfor, at der skal indledes forhandling med Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S og Upernavik Seafood ApS om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør.
Royal Greenland A/S har efterfølgende meddelt Nævnet, at man tager afgørelsen til efterretning, hvorfor der ikke længere synes behov for en forhandling.
Afgørelsen vedrørende el- og vandtakster:
Konkurrencenævnet meddelte Nukissiorfiit og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, at der er et særligt behov for at følge konkurrenceforholdene på det grønlandske marked for levering af el og vand.
Nukissiorfiit har en dominerende stilling på markedet, priserne på el og vand er fastlåste, og der er en omfattende regulering af området. Der er derfor behov for at skabe en øget gennemsigtighed på dette marked. Nævnet mener, at det skal være let for kunderne at skaffe sig oplysninger om både Nukissiorfiit’s generelle salgsvilkår og de tilskudsaftaler, som Landsstyret/Finansudvalget måtte godkende, eller som optages direkte på Finansloven.
Landsstyret og Landstingets Finansudvalg har givet tilladelse til at enkelte virksomheder har kunnet få el og vand til den såkaldte fiskeindustritarif, uden at disse har tilhørt fiskeriindustrien. Konkurrencenævnet har derfor for en periode på to år pålagt Nukissiorfiit, at indberette blandt andet hvilke virksomheder, der betaler denne særlige tarif samt årlige udregninger af omkostninger ved el- og varmeforsyning, opdelt på forskellige produktions-, distributions- og forbrugerkategorier.
Efterfølgende har Nukissiorfiit jævnfør nævnets afgørelse indberettet de ønskede oplysninger.
Afgørelse vedrørende KNR:
AG, Sermitsiaq og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen klagede til Konkurrencenævnet fordi de mente, at KNR gennem sine lave priser på skiltereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område. Konkurrencenævnet har ved sin behandling af sagen ikke fundet, at der var tale om en underpris på salg af skiltereklamer. Nævnet har derfor meddelt klagerne, at man ikke har fundet, at der er tale om en konkurrencebegrænsning – ej heller misbrug af en dominerende stilling på markedet.
Til gengæld har Konkurrencenævnet meddelt KNR, at Nævnet er af den opfattelse, at KNR fremover bør sikre sig, at virksomhedens regnskaber bliver mere gennemsigtige, ikke mindst fordi KNR nu planlægger at udvide sine reklameaktiviteter med blandt andet flere levende reklamer.
Afgørelsen vedrørende anmeldelse af aftalegrundlaget mellem Den Danske Bank/Bikuben Girobank og Nuna Fonden:
Danske Bank anmeldte i 1999 punkt 8 i aktionæroverenskomst indgået mellem Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Bikuben Girobank A/S og Nuna Fonden til Konkurrencenævnet.
Nævnet afgjorde, efter yderligere sagsoplysning, at der er tale om en nødvendig konkurrenceklausul, som ikke er skadelig for konkurrencen.
Nordisk Samarbejde
De nordiske konkurrencestyrelser mødes årligt for at diskutere aktuelle fælles problemstillinger som et led i et fællesnordisk samarbejde på konkurrence- området. Samtidig afholdes der en gang årligt et direktørmøde, hvor de øverste embedsmænd hos de respektive konkurrencemyndigheder får lejlighed til at udveksle erfaringer omkring konkurrencesager. Planlægning og afholdelse af nordiske møder går på skift mellem de nordiske konkurrencemyndigheder.
Møde i Lillehammer i september.
Konkurrencenævnet vedtog på sit møde i juni at deltage på det fællesnordiske konkurrencemøde, som i 2000 fandt sted i Lillehammer, Norge. På dette deltog nævnsmedlem Ole Rud og nævnets sekretær Sabine Olsen fra Direktoratet for Erhverv. De bidrog med indlæg om henholdsvis erhvervsstrukturen i Grønland og den grønlandske konkurrencelovgivning.
Nordisk rammeaftale
På baggrund af et udredningsarbejde foretaget af de øvrige nordiske konkurrencemyndigheder, som mundede ud i rapporten ”Nordisk samarbejde på konkurrenceområdet” er det blevet anbefalet over for de nordiske lande at indgå en fælles nordisk rammeaftale om udveksling af oplysninger og om gensidig bistand i konkurrencesager.
Aftalen skal blandt andet fremover give de nordiske konkurrencemyndigheder mulighed for at kunne bistå hinanden med opklaringen af eksempelvis ulovlige nordiske karteller. I dag er der ikke adgang til, at myndighederne kan udveksle fortrolige oplysninger i konkurrencesager.
Grønlands Hjemmestyre er således også blevet foreslået, at Grønlands tiltræder en sådan aftale. Foreløbigt har flere af de øvrige lande indgået en regeringsaftale aftale, som muliggør udveksling af fortrolige oplysninger.
Til brug for en stillingtagen om eventuel grønlandsk deltagelse i dette samarbejde har Grønlands Hjemmestyre været i dialog med Konkurrencestyrelsen i Danmark og afdækket eventuelle behov for at tilpasse sin lovgivning forinden. Konkurrencenævnet anbefaler Landsstyret, at man søger at blive aftalepart i den nordiske aftale, idet man i stigende grad vil opleve, at konkurrencesager vil få grænseoverskridende karakter. Dette gør, at man også bør muliggøre et formelt samarbejde mellem de respektive landes konkurrencemyndigheder om blandt andet udveksling af oplysninger i sådanne sager.
Regnskab for 2000
Nedenstående opgørelse viser forbruget af Konkurrencenævnets bevilling på finansloven for 2000, hovedkonto 50.01.14.
Konkurrencenævnet har samlet i 2000 haft omkostninger til sit virke på kr. 451.995. Det fordeler sig på forskellige poster, som det fremgår nedenstående. At der har været et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 500.000 kr, hænger naturligvis sammen med, at Konkurrencenævnet først havde mulighed for for alvor at blive aktiv i anden halvdel af 2000 efter indgåelsen af samarbejdsaftalen med Konkurrencestyrelsen.
(kr)
Køb af konsulentydelser i Konkurrencestyrelsen………………………….. 285.050
Rejseudgifter i forlængelse af samarbejdsaftalen………………………….. 63.589
Omkostninger til annoncering vedrørende anmeldelsespligt……………. 51.494
Abonnementer………………………………………………………………………………… 725
Mødeomkostninger m.v…………………………………………………………………. 6.874
Rejseomkostninger m.v……………………………………………………………….. 44.263
I alt…………………………………………………………………………………………… 451.995
Det tidsmæssige forbrug
Konkurrencenævnets sagsbehandling har i løbet af 2000 vist sig at kræve væsentligt flere ressourcer end forventet i begyndelsen af året.
Mandetimerne brugt pr. sag har vist sig større end forventet. Samtidig har den øgede fokus på nævnets arbejde i løbet af året betydet, at sekretariatet har skullet lægge væsentlig flere ressourcer i nævnets arbejde end oprindeligt tiltænkt.
Dette har naturligvis betydning for Konkurrencenævnets økonomi, idet samarbejdsaftalen med Konkurrencestyrelsen bygger på afregning efter timeforbrug.
I praksis har man således oplevet en mangedobling af sagsbehandlingen i nævnet. På nuværende tidspunkt er sagsmængden vokset til mere end 76 sager, hvorfor de
500.00 kr. bevilliget på Finansloven for 2001 med stor sikkerhed vil vise sig utilstrækkelige, hvis nævnet skal kunne leve op til bestemmelserne i Konkurrenceloven året ud.
Størrelsen af beløbet på FL 2001 hænger sammen med et budget, der blev udarbejdet i første halvdel af 2000 inden sekretariatet havde en reel mulighed for at forudsige aktivitetsniveauet i 2000.
Konkurrencelovgivningens Betydning
Det er ikke tilfældigt, at en styrkelse af konkurrencelovgivningen og administrationen heraf nu er kommet på dagsordenen.
Behovet for en sådan styrkelse har været rejst af flere af hinanden uafhængige instanser, ligesom det nu indgår i Landsstyrets officielle politik.
Blandt andet har OECD i rapporten ”Grønlands Økonomi – En strategi for fremtiden” fra 1999 plæderet for, at man som en integreret del af en strategi, der tager sigte på større konkurrence og markedsorientering, bør have et politisk uafhængigt organ med beføjelser til at skride ind i tilfælde af ulige konkurrence, dannelse af karteller eller monopoler og diskriminerende forretningspraksis.
Tilsvarende havde Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi i sin årlige rapport om den økonomiske udvikling fra februar 2000 viet et helt afsnit til at beskrive problemstillingen om konkurrencenævn og –lovgivning. Udvalget gjorde opmærksom på behovet for en styrkelse af Konkurrencenævnet, ligesom man også var inde på behovet for at foretage justeringer i konkurrenceloven for at tilpasse den på en række punkter (se også afsnit 6 og afsnit 11).
Disse anbefalinger har sikkert været med til at påvirke Landsstyrets holdning til konkurrencepolitikken. Således er der ganske klare signaler herom i Landsstyret oplæg til strukturpolitisk handlingsplan ”En vision for fremtiden”. Denne blev fremlagt i forbindelse med Landstingets efterårssamling 2000. Se tekstboks.
| Landsstyrets officielle konkurrencepolitik.
”Landsstyret ønsker at fastholde Grønlands position som en helt integreret del af en åben verdensøkonomi. Dette betyder, at den grønlandske selskabs- og konkurrencelovgivning – og håndhævelsen heraf – bør være så tidssvarende som mulig.” ”Landsstyret vil i de kommende år tage initiativer til at Konkurrencenævnet aktivt og uafhængigt får de nødvendige redskaber til at skride ind over for ulige konkurrence, kartel- og monopoldannelser og diskriminerende praksis.” Citater: Afsnit 3.5 i oplæg til strukturpolitisk handlingsplan. |
Som anført andetsteds i denne beretning finder Konkurrencenævnet ikke, at den tiltænkte rolle er realistisk med mindre nævnet bevilges yderligere midler til sit virke end i 2000. Nævnet har dog tiltro til, at de bevilgende myndigheder faktisk vil lade handling følge ord, hvorfor man ser frem til at bidrage til at føre de politiske ønsker om en styrket konkurrencepolitik ud i livet ved en række påkrævede initiativer (se også afsnit 9).
Konkurrencenævnets Aktiviteter i 2001
Konkurrencenævnet vil i 2001 forsøge at konsolidere den gode udvikling, som er set i 2000 og yderligere tage nye initiativer, der kan medvirke til at styrke konkurrencepolitikken.
Der er nok at tage fat på. Blandt de mange spændende opgaver kan nævnes luftfartsområdet. Her er efter 1. januar 2001 sket store ændringer, som har medført betydelige ændringer i prisstrukturen, hvilket har haft stor betydning for såvel private kunder som erhvervskunder. Nævnet har derfor valgt at prioritere dette område højt i det kommende arbejde.
Konkret agter nævnet i 2001 derfor at gennemføre en undersøgelse af priserne vedrørende lufttrafikken i Grønland.
Herudover vil nævnet undersøge KNI Pilersuisoq A/S´s eneret på en gros-salg af øl og vand fra Nuuk Imeq A/S.
Der er tale om to meget omfattende sagskomplekser, som nævnet vil tage fat på sammen med de øvrige anmeldelses- og klagesager, som løbende bliver tilsendt nævnets sekretariat. De to undersøgelser bliver varetaget og koordineret af Konkurrencestyrelsen, der har en stor erfaring i udarbejdelsen af sådanne undersøgelser.
Herudover er der fortsat sager fra 2000, som endnu ikke er færdigbehandlet og derfor kræver yderligere opfølgning.
Af andre spændende og aktuelle konkurrenceretlige problemstillinger ønsker Konkurrencenævnet også at undersøge gebyrpolitik og rentemarginaler i grønlandske banker. Denne undersøgelse påbegyndes, så snart, der kan afses ressourcer hertil.
For at udbrede kendskabet til Konkurrencenævnet til så mange som muligt og have muligheden for at offentliggøre nævnets afgørelser allerede samme dag disse er truffet, agter Konkurrencenævnet at få etableret en hjemmeside. Hidtil har de økonomiske grænser dog sat en stopper for realiseringen af dette.
Konkurrencenævnet vil som i 2000 søge at deltage i det nordisk samarbejdsmøde om konkurrenceforhold. Mødet finder sted i Skagen i september 2001.
For at tilføre sekretariatet for nævnet større erfaring med konkurrenceretlig sagsbehandling, har Hjemmestyret og Konkurrencestyrelsen indgået en aftale om udveksling af en medarbejder, fra sekretariatet i Grønland, som i en to-måneders periode skal arbejde hos Konkurrencestyrelsen i Danmark.
Udvekslingsordningen, som delvist er sponseret af Nordisk Ministerråds stipendium tager sigte på at kunne forestå en større del af sagsbehandlingen, der ligger forud for Konkurrencenævnets afgørelser her i landet. Det er dog også nævnets opfattelse, at man ikke foreløbig vil være i stand til at opbygge en ekspertise i Grønland, der gør en samarbejdsaftale med eksempelvis Konkurrencestyrelsen overflødig. Særligt i større og komplicerede konkurrencesager vil der fortsat være et behov for at få bistand udefra.
Sekretariatets Fremtidig Placering
Der er bred enighed om at Konkurrencenævnet i dag ikke har en hensigtsmæssig placering, fordi nævnet i sit virke har behov for at være og udadtil fremstå så uvildigt som muligt.
Direktoratet for Erhverv har ressortansvaret for en række råd og nævn på erhvervsområdet. Direktoratet har for så vidt samme behov for fremstå lige så uvildigt i sin myndighedsbehandling som Konkurrencenævnet. Dette sammenholdt med diskussionerne om størrelsen af bevillingen til sekretariatsbetjening af Konkurrencenævnet, har gjort det naturligt for direktoratet at få analyseret problemstillingen nærmere forud for udarbejdelsen af forslag til finansloven for 2002.
Derfor har Konkurrencenævnet og Direktoratet for Erhverv i samarbejde med Landsstyrets Sekretariat igangsat et arbejde på at finde alternative løsnings- modeller til denne konstruktion.
Det er således arbejdsgruppens opgave at tilvejebringe et beslutningsgrundlag omkring den fremtidige sekretariatsbistand for Konkurrencenævnet, Forbrugerrådet, Ankenævnet for Erhvervsstøtteudvalget samt Klagenævnet vedrørende finansieringsstøtte for landbaserede erhverv. Herunder skal arbejdsgruppen belyse mulighederne for eventuel udflytning og/eller sammenlægning af sekretariatsfunktionerne eller dele heraf.
Med udgangspunkt i de gældende lovgivningsmæssige rammer omkring sekretariatsbetjeningen skal arbejdsgruppen opstille forslag, der redegør for de ressourcemæssige og administrative konsekvenser ved en eventuel anden organisering. Arbejdsgruppen kan i den forbindelse fremkomme med forslag til ændring af sekretariatsbetjeningen, herunder lovgivningsinitiativer omkring de pågældende råd og nævn.
Lov Revision
På baggrund af sekretariatets oparbejdede erfaringer i forbindelse sagsbehandling af nævnets sager og den mulige indgåelse af ”nordisk samarbejdsaftale” med de øvrige nordiske lande, har der vist sig et behov for en revision af Konkurrenceloven vedrørende enkelte paragraffer.
På konkurrencenævnsmødet den 15. december 2000 blev det tilsvarende foreslået, at nævnet allerede nu begynder at overveje, hvorvidt konkurrenceloven bør ændres. Dette bør ske på afgørende punkter, men ikke, så denne er en tro kopi af den danske. Loven bør tilrettes efter de problemstillinger, som en tidssvarende konkurrencelov for Grønland bør tage højde for.
En sådan lovrevision gælder efter nævnets opfattelse i første omgang særligt:
- Konkurrencelovens § 10, som hjemler adgangen til offentlighed i konkurrencesager og herunder adgangen til aktindsigt.
Det har i forbindelse med sagsbehandlingen vist sig, at § 10 giver en meget vid adgang til offentlighed og aktindsigt i nævnets sagsbehandling, i udgangspunktet endnu inden der er truffet afgørelse i en sag. Dette har betydet, at mange virksomheder føler sig utrygge ved og generelt er mindre villige til at indsende relevant materiale til nævnets sekretariat. Årsagen er, at de ikke ved indsendelsen kan være helt sikre på, at deres materiale forbliver undtaget fra indsigt fra offentligheden.
Det materiale, som virksomheder indsender til nævnets sekretariat er som udgangspunkt offentligt tilgængeligt. En undtagelse fra offentlighed kan midlertid gives i medfør af § 10, stk. 2, på baggrund af et skøn nævnet udøver.
I forbindelse med Grønlands eventuelle tiltræden af nordisk samarbejdsaftale vedrørende udveksling af oplysninger i konkurrencesager er det vurderingen, at en sådan tiltræden ligeledes vil forudsætte en ændring af Konkurrencelovens § 10 om videregivelse af oplysninger.
En sådan ændring vil være påkrævet, da tavshedsbelagte oplysninger til andre myndigheder bør alene ske på et klart og entydigt retsgrundlag. Udlevering af oplysninger i overensstemmelse med udkastet til aftalen bør alene ske på et retsgrundlag, der modsvarer forpligtelserne efter samarbejdsaftalen.
§ 10 er gengivet i tekstboksen nedenfor.
| Konkurrencenævnets virksomhed
”Konkurrencenævnets virksomhed er undergivet Lov om offentlighed i forvaltningen. Stk. 2. Der må ikke ske offentliggørelse af undersøgelser og videregivelse af oplysninger, der indeholder 1 oplysning om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold, eller 2. oplysning om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at offentliggørelse eller videregivelse af oplysningen ikke finder sted.” Citat: § 10 i Landstingslov om Konkurrence af 20. oktober 1992. |
Konkurrenceloven § 11 kræver, at nævnet går i forhandling med virksomheden inden man kan give et påbud om at ændre adfærd i henhold til nævnets afgørelse.
Adgangen til forhandling kan betyde en unødig forhaling af processen. På den anden side har der hidtil i praksis ikke været ønske fra virksomhederne om at benytte denne mulighed. Enten har virksomhederne rettet ind efter nævntes afgørelser eller også har de anket afgørelserne til Landsretten. Hertil kommer, at forhandlingsprincippet kan vise sig at blive en bekostelig affære for nævnet. Eventuelle forhandlinger kræver stor rejseaktivitet i forbindelse med gennemførelsen. Se også tekstboksen nedenfor.
| Forhandling
”Finder Konkurrencenævnet, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i erhvervs-friheden, jf. § 1, kan rådet søge de skadelige virkninger bragt til ophør ved forhandling.” Citat: § 11 i Landstingslov om konkurrence af 30. oktober 1992. |
Forhandlingsprincippet lægger op til, at nævnet skal forhandle med virksomhederne om at bringe skadelige virkninger af en konkurrencebegrænsning
til ophør. Hvis Konkurrenceloven blev ændret til et forbudsprincip, ville dette umiddelbart blive lettere at håndtere, da der ikke ville blive noget at forhandle om.
Det ville da som udgangspunkt være de berørte virksomheder, der har bevisbyrden for, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af lovens forbud. Retsvirkningen af fx forbudte aftaler er, at disse er ugyldige, dvs. at de ikke kan håndhæves ved domstolene.
Om Grønland skal vælge at fastholde det hidtidige forhandlingsprincip eller overgå til forbudsprincippet bør derfor analyseres nærmere forud for en kommende revision af loven.
Af yderligere spørgsmål, der efter nævnets opfattelse bør overvejes forud for en lovrevision er følgende:
- En tiltræden af den nordiske samarbejdsaftale (se også afsnit 6) forudsætter udover nævnte ændring af § 10 i Konkurrenceloven også ændring af lovens bestemmelser om foranstaltninger, da en sådan samordning med andre myndigheder alene bør ske på et klart og entydigt retsgrundlag
- En tiltræden af aftalen forudsætter endvidere en ændring af lovens bestemmelser om deltagelse i kontrolundersøgelser, da det er tvivlsomt om Konkurrencelovens § 20 hjemler en adgang for repræsentanter for fremmede konkurrencemyndigheder til at deltage i Konkurrencenævnets udførsel af kontrolundersøgelser
Der er således behov for, at Grønlands Hjemmestyre foretager et udrednings-arbejde på flere konkrete punkter forud for en eventuel ændring af konkurrenceloven.