Forord
2001 var et meget vigtigt år for Konkurrencenævnet og dermed for håndhævelsen af konkurrencepolitikken i Grønland. Efter tilførsel af flere ressourcer og aftalen med Konkurrencestyrelsen i Danmark om sekretariatsbistand blev det muligt at løfte flere store sager. Derfor en stor tak til de engagerede medarbejdere og ledelsen fra Konkurrencestyrelsen for det gode samarbejde i de forgangne år.
Det er nævnets opfattelse, at dets indsats ikke alene skal måles på udkommet af de enkelte sager; men i mindst lige så høj grad på den effekt det øgede aktivitets-niveau har på erhvervslivets tilgang til konkurrenceforhold i det hele taget. Der er næppe tvivl om, at der inden for det sidste år generelt er blevet en øget opmærksomhed om, hvad man kan tillade sig inden for rammerne af konkurrencelovgivningen. Uagtet dette vil en af nævnets fremtidige vigtigste opgaver bliver informationsvirksomhed om rækkevidden af lovgivningen for at skabe yderligere bevidsthed om, hvad der er god skik i konkurrencemæssig henseende.
Grønlands Konkurrencenævn etablerer pr. 1. januar 2002 et større og uafhængigt fællessekretariat med Grønlands Forbrugerråd. Det vil give konkurrencepolitikken endnu et løft. Etableringen af fællessekretariatet vil også give et tættere samspil mellem konkurrence- og forbrugerpolitikken. Det er kun naturligt. Virksomheder, der vil bevare konkurrenceevnen, må i stigende grad tage forbrugerhensyn. En sammenlægning af de to sekretariater er derfor mere end en praktisk-administrativ foranstaltning, der tager afsæt i ressourcemæssige hensyn.
Indledning
Konkurrencenævnets virke ligger i naturlig forlængelse af Landsstyrets og Landstingets erklærede, overordnede erhvervspolitiske målsætninger. Der har her været efterlyst en styrkelse af Konkurrencenævnet og en generel opprioritering af konkurrencepolitikken. I en periode med større strukturændringer er det påkrævet at have såvel en effektiv konkurrencelovgivning som en reel håndhævelse heraf. Dette gælder uanset, om der eksempelvis er tale om store omlægninger på trafikområdet eller ved betydningsfulde privatiseringer som den netop gennemførte af KNI Pisiffik A/S.
Konkurrencenævnet havde i begyndelsen af 2001 en bevilling på 500.000 kr. Størrelsen af dette beløb hang sammen med et budget, der blev udarbejdet i første halvdel af 2000. Det viste sig efterfølgende, at de bagvedliggende budgetforudsætninger ikke holdt stik, blandt andet som konsekvens af en mange-dobling af sagsbehandlingsmængden og de omtalte strukturpolitiske initiativer.
I begyndelsen af 2001 stod det klart, at Konkurrencenævnet ville løbe ind i økonomiske problemer, såfremt aktivitetsniveauet fra 2000 og de første måneder af 2001 skulle opretholdes. Uden en større bevilling ville nævnet i 2001 ikke kunne leve op til bestemmelserne i konkurrenceloven. Nævnet rettede derfor henvendelse til Landsstyret om sine budgetmæssige problemer.
Det var nævnets ønske at få bevillingen forøget, så der blev en fornuftig sammenhæng mellem de afsatte ressourcer til sekretariatsbetjening af nævnet og de opgaver, som Konkurrencenævnet er sat til at løse i medfør af konkurrenceloven. Herudover medførte den øgede aktivitet i nævnet samtidig, at nogle virksomheder, der har fået afgjort sager i nævnet, har anket afgørelserne til Grønlands Landsret, som er ankeinstans i medfør af konkurrenceloven. En del af merbevillingen har således skulle gå til ekstern juridisk bistand i forbindelse med disse ankesager.
Konkurrencenævnet og nye medlemmer
Konkurrencenævnets sammensætning blev i 2001 ændret. Den hidtidige formand Gorm Winther trådte efter eget ønske tilbage i marts 2001. Landsstyret udpegede herefter hans efterfølger, Bjarne E. Pedersen, kontorchef ved Rigsombudsmanden.
Samtidig erstattedes Susanne Christensen i nævnet af Mikael Skourup, der er logistikkoordinator for Arctic Winther Games,.
Denne ændring betyder, at Konkurrencenævnets sammensætning pr. 31. december 2001, var som følger:
Formand Bjarne E. Pedersen, uafhængig af erhvervsinteresser
Næstformand Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
Olafur P. Nielsen, uafhængig af erhvervsinteresser
Uthilie Heilmann, uafhængig af erhvervsinteresser
Susanne Martens, uafhængig af erhvervsinteresser
Mikael Skourup, uafhængig af erhvervsinteresser
Benny Reiding, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland.
Sager og Afgørelser i 2001
De sager, der er afgjort af Konkurrencenævnet i 2001 er af ganske forskellig karakter. Der har været sager vedrørende anmeldelse af konkurrencebegrænsende aftaler, kontrakter mellem konkrete parter samt klagesager, hvor klager har piberåbt sig, at den indklagede har udøvet konkurrenceforvridende virksomhed.
Afholdte møder og afgjorte sager i 2001
Konkurrencenævnet har i 2001 holdt 4 møder. Møderne har været fordelt i januar marts, juni og december 2001. Ultimo 2001 havde nævnets registrerede 102 sager. I løbet af 2001 er der kommet 49 nye sager til.
Af afgjorte sager i løbet af året skal særligt nævnes:
- Afgørelse vedrørende krav om stillingsopslag for sygeplejersker og radiografer
- Afgørelse vedrørende Nuuk Imeq´s eneret og konkurrencelovens regler om offentlig regulering
- Anmeldelse af bankaftaler om basale bankforretninger
- Anmeldelse af Servicekontrakt mellem Arctic Umiaq Line A/S og Grønlands Hjemmestyre om skibspassagertrafik
- Anmeldelse af Arctic Import’s depotforhandleraftale om Premier Is
- Anmeldelse af Arctic Import’s samhandelsaftale med Beck & Jørgensen A/S
- Anmeldelse af Arctic Import samhandelsaftale med Sækko
- Anmeldelse af Grønlands Arbejdsgiverforenings mestertimepriser
- Anmeldelse af serviceaftaler mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S
- Grønlandsflys priser
- KNI Pilersuisoq A/S’ eneret til distribution af øl og sodavand
- Anmeldelse af Grønlands Royal Greenland´s indhandlings priser
- To klager over Royal Greenland´s indhandlings priser for hellefisk
- Aftaler mellem KNI, Skandinavisk Tobakskompagni og Dagrofa
- Undersøgelse af Atlantruten mellem Grønland og Danmark
- Benchmarking af Grønlandsbanken
Afgørelsen vedrørende ”Krav om stillingsopslag for sygeplejersker og radiografer”
Økonomidirektorats Forhandlingsafdeling anmodede ved skrivelse i februar 2000 om nævnets vurdering af en bestemmelse i 1997 overenskomsten mellem Grønlands Landsstyre og Peqqissaasut Kattuffiat/Sundhedskartellet for sygeplejersker og radiografer. Ifølge den konkrete bestemmelse må medlemmer af PK kun søge stillinger, som har været opslået i fagbladet ”Sygeplejersken”, Overtrædelse af forbuddet medførte pålæggelse af bod, hvilket to kommuner hidtil er blevet pålagt. Konkurrenceretligt betyder bestemmelsen, at konkurrencen begrænses i form at et stillingsmonopol.
Forhandlingsafdelingen meddelte i januar 2001 nævnet, at der er er indgået en ny overenskomst i 2000, og at bestemmelsen, er blevet ændret således, at ansættelse finder sted efter opslag. Hermed bortfalder det tidligere krav om, at medlemmer af PK kun må søge stillinger, som har været opslået i fagbladet ”Sygeplejersken”.
For så vidt angår bestemmelsen i 1997 overenskomsten, fandt nævnet, at forholdet er omfattet af konkurrenceloven, uanset lovens bestemmelse om at løn og arbejdsforhold falder uden for loven, da bestemmelsen betyder, at konkurrencen begrænses i form at et stillingsmonopol. Den pågældende bestemmelse må samtidig anses for omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven og, da denne ikke var anmeldt rettidigt, er aftalen ugyldig.
Endvidere fandt nævnet, at den samme paragraf i den nye overenskomst kun angår løn- og arbejdsforhold, som falder uden for konkurrencelovens anvendelsesområde.
Afgørelsen er anket af Peqqissaasut Kattuffiat til Grønlands Landsret, hvor sagen verserer på nuværende tidspunkt.
Afgørelse vedrørende Nuuk Imeq´s eneret og Konkurrencelovens regler om offentlig regulering
I 1998 anmeldte Nuuk Imeq en del af et aftalekompleks indgået i forbindelse med virksomhedens etablering og drift til Konkurrencenævnet. Det skete i form af et tillæg til Leverings- og know-how aftale samt et tillæg til Management aftale. I september 2000 indsendte Nuuk Imeq på opfordring af Konkurrencenævnet en såkaldt koordinationsaftale af 25. juni 1986.
Konkurrencenævnet traf på sit december møde i 2000 afgørelse om, at tillæg til koordinationsaftalen var anmeldelsespligtig i henhold til konkurrenceloven. Nævnet besluttede ligeledes at rette henvendelse til Grønlands Hjemmestyre for at få afklaret, om der forelå lovgivning vedrørende Nuuk Imeq´s eneret, hvilket har betydning for i hvilken udstækning Nuuk Imeq´s virksomhed er omfattet af konkurrencelovens indgrebsbestemmelsen.
Såfremt dette ikke var tilfældet, besluttede nævnet at indlede forhandling om ophør af eneretsbestemmelserne i koordinationsaftalen. En sådan forhandling vil kunne lede til, at eneretsbeføjelsen ophæves eller ændres således, at potentielle konkurrenter får adgang til markedet.
Herudover besluttedes det at iværksætte en undersøgelse af Nuuk Imeq´s priser og indtjeningsforhold.
Nuuk Imeq ankede i januar 2001 nævnets december afgørelse til Grønlands Landsret med påstand om ophævelse og anmodede retten om, at anken blev tillagt opsættende virkning. Landsretten udsatte i april 2001 ankesagen på afgørelse af et spørgsmål om Nuuk Imeqs eneret til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter er undergivet en offentlig regulering og dermed undtaget konkurrencelovens indgrebsbeføjelser.
Nuuk Imeq har gjort gældende, at der er tale om offentligt reguleret erhvervs-virksomhed, og Landsstyrets Sekretariat oplyste i første omgang, at der ikke foreligger retsforskrifter om Nuuk Imeq’s eneret, og at der ikke er gennemført nogen koncessions- eller autorisationslovgivning. Landsstyrets sekretariat har efterfølgende ændret opfattelse ved en ny skrivelse til Konkurrencenævnet.
Konkurrencenævnet har på baggrund af en gennemgang af det politiske beslutningsgrundlag vedrørende etableringen af Nuuk Imeq fundet, at eneretten hverken er lovbestemt eller i øvrigt underlagt offentlig regulering, eftersom der ikke ses et udnyttet lovgrundlag som hjemmel for eneretten. Konkurrencelovens regler om offentlig regulering finder derfor ikke anvendelse, og hele loven kan efter Konkurrencenævnets opfattelse benyttes i sagen. Nævnet ønskede herefter at kunne indlede forhandling med Nuuk Imeq om ophør af eneretten, som det allerede blev besluttet på nævnets møde i december 2000.
Konkurrencenævnet meddelte således Nuuk Imeq og Landsstyrets Sekretariat, at eneretten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrenceloven om offentligt reguleret erhvervsvirksomhed. Endvidere meddelte nævnet Nuuk Imeq, at der i overensstemmelse med nævnets december afgørelse 2000 vil blive søgt indledt forhandlinger om ophør af den pågældende eneret. Forhandlingerne afhænger dog af rettens afgørelse vedrørende ankesagens opsættende virkning.
Anmeldelse af Bankaftaler om basale bankforretninger
Grønlands Hjemmestyre ved Økonomidirektoratet anmeldte i 2000 blandt andet ”Aftale (servicekontrakt) om basale bankforretninger” samt et tillæg til hovedaftalen. Aftalen blev indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og Post Greenland i januar 2000. Tillæg til servicekontrakt om varetagelse af basale bankforretninger også indgået i 2000.
Aftalen er en del af et kontraktkompleks, der har til formål at sikre borgerne i Tasilaq, Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik adgang til basal bankbetjening, dvs. primært ind- og udbetalinger og betalingsoverførsler. Erhvervslivets mere komplekse bankforretninger m.v. er derimod ikke omfattet.
Servicekontrakten om basal bankbetjening blev i 1999 sendt i udbud, og Grønlands Hjemmestyre valgte herefter at kontrahere med Post Greenland og GrønlandsBanken.
Konkurrencenævnet har meddelt parterne, at nævnet har fundet, at aftalen om basale bankforretninger inkl. tillægget er anmeldelsespligtig, og at aftalen ikke var rettidigt anmeldt. Nævnet anbefalede endeligt, at en ny aftale tidsbegrænses.
Afgørelsen af sagen ”Royal Greenland/Qeqertarsuaq Kommune”
Konkurrencenævnet modtog en forespørgsel fra Royal Greenland A/S vedrørende en konkurrenceklausul i et udkast til en slutseddel mellem Royal Greenland A/S og Qeqertarsuaq Kommune.
Konkurrencenævnet udtalte i sagen, at en konkurrenceklausul på en køber normalt vil være unødvendig og derfor i princippet konkurrencebegrænsende. Det samme vil gælde klausuler, som begrænser anvendelsen af materielle aktiver. Dog skal denne være begrænset eller være egnet til at begrænse konkurrencen på markedet, for at der er tale om en konkurrencebegrænsning. En klausul, der ligner en servitut på en fast ejendom, vil normalt ikke være konkurrencebegrænsende, da man jo blot vil kunne vælge at udøve sin virksomhed et andet sted.
Dette gælder dog ikke, hvis “servitutten” indebærer en konkurrencebegrænsning. Det vil være tilfældet, hvis man rent faktisk ikke reelt har andre muligheder for at udøve den type virksomhed, medmindre man gør det lige nøjagtig fra den pågældende bygning.
Konkurrencenævnet mente derfor, at bestemmelsens udkast til aftale er en konkurrencebegrænsning. Nævnet lagde vægt på, at såfremt en køber ønsker at udøve fiskerivirksomhed i Qeqertarsuaq, var der ikke andre reelle muligheder end den konkrete fabriksbygning. Konkurrenceklausulen var derfor, som den var udformet i strid med konkurrencereglerne. Nævnet anbefalede, at klausulen blev taget ud af kontrakten, inden denne blev underskrevet.
Anmeldelse af Grønlands Arbejdsgiverforenings mestertimepriser
GA anmeldte i 1998 foreningens mestertimepriser. Mestertimepriserne er vejledende for foreningens medlemmer, hvor medlemmerne udfører regnings-arbejde for en offentlig ordregiver.
Konkurrencenævnet behandlede sagen på sit møde i december 2001. Konkurrencenævnet fandt, at mestertimepriserne udgør en konkurrence-begrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen i henhold til konkurrenceloven.
Det var nævnets vurdering, at mestertimepriserne virker prisuniformerende på markedet for regningsarbejder. Samtlige af GA’s medlemmer anvender mestertimepriserne, hvilket bekræfter, at mestertimepriserne er for høje set i forhold til den pris, som de mest effektive virksomheder vil kunne tilbyde deres arbejde til, og som burde være styrende for priserne. De mindst effektive virksomheder ville ikke anvende mesterpriserne, hvis priserne ikke var tilstrækkeligt høje til at dække disse virksomheders omkostninger. Dette skaber en kunstig beskyttelse af de virksomheder, der har den dårligste styring af deres omkostninger. GA’s medlemmer er virksomheder med forskellige omkostnings-niveauer. Mestertimeprissystemet hæmmer således en effektivitetsbetinget strukturudvikling, hvor markedsprisen bestemmes af de mest effektive virksomheder, idet mesterpriserne virker prisuniformerende og betyder at virksomheder ikke konkurrerer på prisen, når de udfører regningsarbejde for de offentlige ordregivere og A/S Boligselskabet INI.
Følgelig vil det – især de større steder – betyde øget konkurrence, hvis virksomheder selv skal fastsætte deres timepriser. I det omfang, at nogen på mindre steder uden konkurrence vil benytte ophævelsen til at tage en langt højere pris og således udnytte en dominerende markedsposition, vil nævnet være indstillet på eventuelt at se nærmere på dette.
Nævnet har derfor besluttet, at der skal optages forhandling med GA om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør.
Såfremt de skadelige virkninger ikke kan bringes til ophør ved forhandling, vil der blive udstedt påbud til GA.
Anmeldelse af olieforhandleraftale
I 2000 anmeldte Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) en olieforhandleraftale af 2000 mellem KNI Pilersuisoq og GA til Konkurrencenævnet.
Anmeldelsen blev drøftet på Konkurrencenævnets møde i juni 2001, hvor nævnet traf afgørelse om, at aftalen var anmeldelsespligtig. Samtidig besluttede nævnet at indlede en nærmere undersøgelse af aftalens konkurrencebegrænsende bestemmelser.
Konkurrencenævnet fandt, at den af GA indsendte standard detailforhandleraftale, som har karakter af en underaftale til olieforhandleraftalen, også er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven.
Endvidere fandt Konkurrencenævnet, at såvel olieforhandleraftalen som standard detailforhandleraftalen indeholdt en række konkurrencebegrænsende bestemmelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen på det grønlandske marked for oliesalg.
Nævnet vil derfor optage forhandlinger med GA og KNI Pilersuisoq om ophør af de pågældende bestemmelser, og hvis forhandlingerne ikke fører til noget resultat, vil der blive meddelt et påbud til parterne.
Sekretariatet vil i begyndelsen af 2002 tage kontakt til GA og KNI Pilersuisoq med henblik på at aftale et tidspunkt for en forhandling.
Arctic Import’s depotforhandleraftale om Premier Is
Arctic Import A/S indsendte i 2000 en aftale, med Ilulissat Olietransport ved/Tankeeraq ApS om eneforhandling af Premier Is produkter i Ilulissat. Aftalen var indgået i 1999.
Nævnet traf på sit møde i juni 2001 afgørelse om, Arctic Import’s aftale med Ilulissat Olietransport om eneforhandling af Premier Is var anmeldelsespligtig. Samtidig blev Arctic Import anmodet om at oplyse formålet og baggrunden for de konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen med Ilulissat Olietransport.
På denne baggrund afgjorde nævnet på sit december møde, at nævnet ikke for nærværende finder, at den pågældende aftale indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser med skadelige virkninger som omhandlet i konkurrenceloven, og Nævnet annullerede derfor den tidligere afgørelse om anmeldelsespligt.
Arctic Import’s samhandelsaftale med Beck & Jørgensen A/S
I 2000 indsendte Arctic Import A/S ligeledes en aftale, som var indgået med Beck & Jørgensen A/S om eneforhandling af malervarer i Grønland.
Nævnet traf i juni 2001 afgørelse om, at Arctic Import’s aftale med Beck & Jørgensen A/S om eneforhandling af malervarer var anmeldelsespligtig. Samtidig blev Arctic Import anmodet om at oplyse formålet og baggrunden for de konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen med Beck & Jørgensen A/S.
På sit december møde traf Konkurrencenævnet afgørelse om, at nævnet ikke for nærværende finder, at den pågældende aftale indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser med skadelige virkninger.
I konsekvens heraf besluttede Konkurrencenævnet at ophæve nævnets juniafgørelse, da nævnet ikke finder, at der ved aftalen udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde.
Arctic Import’s samhandelsaftale med Sækko A/S
I 2000 indsendte Arctic Import A/S ligeledes en aftale, som var indgået Sækko A/S om eneforhandling og markedsføring af Sækko´s produktsortiment (institutionssortiment) i Grønland.
Nævnet traf i juni 2001 afgørelse om, at Arctic Import’s aftale med Sækko A/S om eneforhandling og markedsføring af Sækko´s produktsortiment (institutions-sortiment) var anmeldelsespligtig. Samtidig blev Arctic Import anmodet om at oplyse formålet og baggrunden for de konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen med Sækko A/S.
På sit december møde traf Konkurrencenævnet afgørelse om, at nævnet ikke for nærværende finder, at den pågældende aftale indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser med skadelige virkninger.
I konsekvens heraf besluttede Konkurrencenævnet at ophæve nævnets juniafgørelse, da nævnet ikke finder, at der ved aftalen udøves eller vil kunne udøves dominerende indflydelse på et markedsområde.
Anmeldelse af aftaler mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S
Konkurrencenævnet behandlede på sit møde i december 2001 en anmeldelse af følgende aftaler mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S:
Rammeaftale om serviceydelser, Servicekontrakt om forsyning med flydende brændstoffer for 2001, Servicekontrakt om detail- og engroshandel for 2001 samt 13 servicekontrakter med tredjeparter.
Nævnet besluttede, at Rammeaftaler om serviceydelser, Servicekontrakt om forsyning med flydende brændstoffer for 2001 og Servicekontrakt om detail- og engroshandel for 2001 og tredjepartsaftalerne er anmeldelsespligtige, da aftalerne etablerer eneret på de pågældende områder. Hertil kommer egentlige konkurrencebegrænsende bestemmelser i nogle af aftalerne.
Nævnet anbefalede, at aftalerne i forbindelse med en eventuel fornyelse – på områder, hvor det måtte være muligt – sendes i udbud, således at markedet afprøves inden fornyelsen. Aftalens geografiske dækningsområde med forsyning af bygder og yderdistrikter indebærer i realiteten, at det i de fleste tilfælde kan være meget vanskeligt at etablere en egentlig konkurrencesituation. Et udbud af de såkaldte tredjepartsaftaler vil derfor ofte ikke være et egnet instrument til at fremtvinge en konkurrence med det formål at nedbringe omkostningerne.
Undersøgelse af Grønlandsflys priser
Konkurrencenævnet udarbejdede i 2001 en analyse af Grønlandsflys priser og indtjening, herunder om Grønlandsflys ændrede prisstruktur i januar 2001 er et udtryk for et misbrug af en dominerende stilling, som er forbudt i konkurrenceloven.
På december mødet 2001 besluttede Konkurrencenævnet, at selskabets prisforhøjelse i januar 2001 og tilhørende ændring i billetvilkårene udgør et misbrug af en dominerende stilling i medfør af konkurrenceloven.
En analyse af den gennemsnitlige betaling pr. passager viste, at det er blevet omkring 20 pct. dyrere for passagererne at rejse med fly i Grønland. Der er således tale om en indirekte prisstigning som følge af ændringerne i vilkårene for passagererne
En sammenligning med andre flyruter viste, at der er meget stor forskel på prisen for en flyrejse på business-klasse i hhv. Grønland og Norge. Prisen på en flyrejse i Grønland på business-klasse ligger i gennemsnit ca. 45 pct. over prisen på en flyrejser på business-klasse i Norge.
Grønlandsfly har anført, at omlægningen af billetstrukturen og priserne på sigt vil lede til lavere gennemsnitlige flypriser. Lufttransport er imidlertid af meget stor betydning for det grønlandske samfund, hvorfor Konkurrencenævnet fandt, at det er nødvendigt, at nævnet ikke bare afventer markedets fremtidige udvikling.
Sekretariatet for Konkurrencenævnet vil i begyndelsen af 2002 kontakte Grønlandsfly med henblik på at aftale et tidspunkt for en forhandling.
KNI Pilersuisoq’s eneret til distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke
På Konkurrencenævnets møde i december 2000 blev det besluttet, at der skulle gennemføres en nærmere undersøgelse af KNI Pilersuisoq’s eneret til distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland.
KNI Pilersuisoq har herefter indsendt oplysninger og bilag, herunder også en aftale om eneret, som i 1994 blev indgået mellem KNI Pilersuisoq A/S og Nuuk Imeq A/S. Denne aftale har ikke tidligere været anmeldt til Konkurrencenævnet, og Konkurrencenævnet har i 2001 oversendt denne sag til anklagemyndigheden med anmodning om tiltalerejsning mod Nuuk Imeq og KNI.
På nævnets møde i december 2001 besluttede Konkurrencenævnet, at aftalen mellem KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq om eneret til KNI Pilersuisoq A/S til distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven. Ifølge nævnets opfattelse er der tale om en aftale, som udøver eller vil kunne udøve dominerende indflydelse på et markedsområde. Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at aftalen er indgået mellem to af de største erhvervsvirksomheder i Grønland, og at aftalen indeholder en række konkurrencebegrænsende bestemmelser om blandt andet eneret, eksklusivt køb og konkurrenceforbud.
Herudover besluttede nævnet, at de konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen mellem KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq har skadelige virkninger på markedet for distribution af øl og læskedrikke i Grønland. De pågældende bestemmelser skal derfor bringes til ophør ved forhandling, subsidiært ved et påbud, såfremt forhandlingerne ikke fører til et resultat.
Sekretariatet for Konkurrencenævnet vil i begyndelsen af 2002 kontakte KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq med henblik på at aftale et tidspunkt for en forhandling.
Anmeldelse af Royal Greenland´s indhandlingspriser for hellefisk og rejer
I 2001 bad Royal Greenland A/S Konkurrencenævnet om at vurdere, hvorvidt følgende aftaler om indhandlingspriser var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5:
- resultatpapir/aftale med KNAPK af 9. juli 2001 vedrørende indhandlingspriser for hellefisk
- resultatpapir/aftale med KNAPK af 3. august 2001 vedrørende indhandlingspriser for store rejer
- resultatpapir/aftale med KNAPK af 20. september 2001 vedrørende indhandlingspriser for hellefisk
- prisaftale med KNAPK af 17. august 2001 vedrørende indhandlingspriser for krabber af arten Chionoecetes opilio
- aftale af 18. oktober 2001 med SIUTAQ om dynamiske indhandlingspriser for hellefisk
- aftale af 19. oktober 2001 med SQRP om dynamiske indhandlingspriser for hellefisk
Konkurrencenævnet traf på december mødet afgørelse om, at aftalerne om indhandlingspriser for hellefisk, rejer m.v. var omfattet af anmeldelsespligten, og dermed underlagt offentlighed.
To klager over Royal Greenlands indhandlingspriser for hellefisk
Uummannaq Seafood A/S klagede i 2001 til Konkurrencenævnet over Royal Greenland A/S’ fastsættelse af priser og vilkår for landingspligtig hellefisk. Ifølge Uummannaq Seafood misbruger Royal Greenland sin dominerende stilling. På den baggrund har Uummannaq Seafood anmodet nævnet om at gribe ind med henblik på at sikre Uummannaq Seafood en afregning af den landingspligtige hellefisk på et niveau, som giver Uummannaq Seafood dækning for nødvendige omkostninger samt en rimelig avance.
Uummannaq Seafood fik i juni 2001 tilladelse fra Grønlands Hjemmestyre til at udføre omladning og produktion ombord på indhandlingsskibet Umanak. Tilladelsen er gyldig i perioden medio juni til ultimo oktober 2001 og mængdebegrænset, således at selskabet kan indhandle max. 2.000 tons hellefisk. Ifølge tilladelsen er Uummannaq Seafood forpligtet til at lande mindst 30% af den indhandlede hellefisk til Royal Greenland.
Dette forudsætter, at der indgås en aftale mellem Uummannaq Seafood og Royal Greenland om de nærmere vilkår for indhandlingen af de landingspligtige hellefisk.
Royal Greenland er konkurrent til Uummannaq Seafood, for så vidt angår indhandling, forarbejdning og salg af den forarbejdede hellefisk. Uummannaq’s klage til nævnet er derfor rettet mod de priser, som Royal Greenland har tilbudt Uummannaq Seafood i forbindelse med forhandlingerne om en aftale om vilkår for indhandling af den landingspligtige hellefisk. Royal Greenland har tilbudt Uummannaq Seafood gældende listepriser.
Ifølge Uummannaq Seafood vil virksomheden ved salg af de landingspligtige hellefisk til de af Royal Greenland tilbudte priser ikke dække Uummannaq’s omkostninger ved indkøb af fisken.
Uummannaq Seafood har over for Konkurrencenævnet gjort gældende, at Royal Greenland har misbrugt sin dominerende stilling ved at tilbyde virksomheden priser for landingspligtig hellefisk, som er direkte tabgivende for virksomheden.
Konkurrencenævnet fandt ikke, at der foreligger oplysninger, som sandsynliggør, at Royal Greenland misbruger sin dominerende stilling til at påtvinge Uummannaq Seafood urimeligt lave indhandlingspriser for landingspligtig hellefisk i forhold til, hvad der er kommercielt forsvarligt for Royal Greenland selv. Desuden fandt nævnet, at man ikke var i stand til at afsætte de fornødne ressourcer til selv at gennemanalysere markedet på nuværende tidspunkt.
Nævnet besluttede derfor at afvise klagen fra Uummannaq Seafood. Spørgsmålet om, hvorvidt Royal Greenland A/S har misligholdt det aftaleretlige grundlag for fastsættelsen af indhandlingspriserne for landingspligtig hellefisk burde efter nævnets opfattelse afgøres ved et civilt søgsmål.
KNAPK har ligeledes i juni 2001 indgivet en klage til Konkurrencenævnet over Royal Greenland’s ensidige fastsættelse af indhandlingsprisen på rejer og hellefisk. Ifølge KNAPK har Royal Greenland misbrugt sin dominerende stilling på markedsområdet til at påtvinge KNAPK’s medlemmer urimelige (for lave) priser for deres fangster.
Royal Greenland og KNAPK underskrev i juli 2001 en ny aftale om indhandlingspriserne for hellefisk. KNAPK meddelte dog efterfølgende, at man fastholder klagen.
Konkurrencenævnet fandt ikke, at der forelå oplysninger, som sandsynliggør, at Royal Greenland misbruger sin dominerende stilling til at påtvinge KNAPK indhandlingspriser for hellefisk, som er lavere end det kommercielt forsvarlige. Desuden fandt nævnet ikke, at forholdene i øvrigt er af en sådan karakter, at nævnet vil gennemgå markedet. Nævnet besluttede derfor at afvise klagen.
Spørgsmålet, hvorvidt Royal Greenland A/S har misligholdt det aftaleretlige grundlag for fastsættelsen af indhandlingspriserne for landingspligtig hellefisk burde efter nævnets opfattelse afgøres ved et civilretligt søgsmål.
Aftaler mellem KNI, Skandinavisk Tobakskompagni og Dagrofa
På foranledning af en henvendelse fra Brugsen har Konkurrencenævnet rettet henvendelse til KNI A/S og bedt selskabet om at indsende de aftaler, der er indgået med Skandinavisk Tobakskompagni og Dagrofa A/S om indkøb og distribution af hhv. tobaksvarer og dagligvarer m.v.
Nævnet modtog herefter en aftale, som KNI A/S i 2001 har indgået med Dagrofa A/S og en samhandelsaftale for året 2002 mellem SuperGros A/S og KNI A/S.
Nævnet fandt, at aftalerne måtte anses for omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven, men så i lyset af privativiseringen af KNI Pisiffik ikke aktuelt anledning til at foretage videre i sagen.
Konkurrenceforholdene på flyruterne mellem Grønland og Danmark
Som følge af den generelle debat om priser og konkurrenceforhold i luftfartsbranchen har Konkurrencenævnet af egen drift iværksat en undersøgelse af priser og konkurrenceforhold for passagertransporten på atlantruterne mellem Grønland og Danmark.
Da der blandt andet i øjeblikket pågår et udredningsarbejde i nordisk regi omkring konkurrenceforholdene i luftfartsbranchen besluttede Konkurrencenævnet i december 2001 i første omgang at afvente den nordiske rapport. Efterfølgende vil nævnet tage stilling til, om der skal iværksættes en nærmere undersøgelse af sagen.
Konkurrencenævnets undersøgelse af bankmarkedet
På konkurrencenævnsmødet i juni 2000 blev det besluttet at udarbejde en analyse af priser og indtjening på det grønlandske bankmarked, herunder om GrønlandBANKENs renter og gebyrer er et udtryk for misbrug af dominerende stilling.
Konkurrencenævnet har udarbejdet en foreløbig analyse af det grønlandske bankmarked, og nævnet har i forlængelse af denne afgjort at afvente udviklingen på det grønlandske bankmarked. Nævnet vil på sit møde ultimo 2002 tage stilling til, hvorvidt analysen af GrønlandsBANKEN skal føres videre.
Andre konkurrencesager
Herudover har Konkurrencenævnet på sine møder i 2001 afgjort en lang række anmeldelsessager, som nævnet ikke har fundet omfattet af konkurrencelovens regler om anmeldelsespligt. Aftalerne er således tilbagesendt til parterne og sagerne er lukket. En stor del af disse anmeldelsessager har været servicekontrakter indgået mellem en virksomhed og Grønlands Hjemmestyre.
Nordisk Samarbejde
De nordiske konkurrencestyrelser mødes årligt for at diskutere aktuelle fælles problemstillinger som et led i et fællesnordisk samarbejde på konkurrence-området. Samtidig afholdes der en gang årligt et direktørmøde, hvor de øverste embedsmænd hos de respektive konkurrencemyndigheder får lejlighed til at udveksle erfaringer omkring konkurrencesager, organisationen, lovgivning m.v.. Planlægning og afholdelse af nordiske møder går på skift mellem de nordiske konkurrencemyndigheder.
Septembermøde i Skagen
Konkurrencenævnet deltog i det fællesnordiske konkurrencemøde, som i år fandt sted i Skagen i Danmark. På dette møde deltog formanden Bjarne E. Pedersen, nævnsmedlem Ole Rud og nævnets sekretær Sabine Olesen.
Formanden bidrog med et indlæg om henholdsvis status for det grønlandske konkurrencenævn samt oplysninger om erhvervsstrukturen i Grønland.
Herudover var der nedsat tre arbejdsgrupper med forskellige aktuelle konkurrenceretlige emner (bødeudmåling, detailhandlen, finanssektoren, luftfart). Konkurrencenævnets sekretær deltog i én af disse arbejdsgrupper som den grønlandske repræsentant.
Under det fællesnordiske møde afholdt konkurrencedirektørerne for de forskellige nordiske lande direktørmøde. Heri deltog formanden for nævnet som repræsentant for Grønland. På mødet besluttede man blandt andet, at samarbejdet på det nordiske konkurrenceområde i den kommende tid skal fokusere på en undersøgelse af luftfartsområdet i Norden, hvilket også er af stor interesse set ud fra en grønlandsk synsvinkel.
Samtidigt inviterede formanden for Konkurrencenævnet til næste direktørmøde i Uummannaq den 16. april 2002.
Revision af konkurrenceloven
Blandt andet på baggrund af det nordiske samarbejde på konkurrenceområdet er der fra Konkurrencenævnets side lagt op til at kigge nærmere på Grønlands gældende konkurrencelov. Årsagen er primært, at der har vist sig uhensigtsmæssigheder i loven i forhold til at kunne udveksle oplysninger mellem de nordiske lande i grænseoverskridende sager, som der må forventes at opstå flere og flere af.
På Konkurrencenævnets møder i december 2000, marts 2001 og juni 2001 blev en ændring af konkurrenceloven drøftet. Konklusionen på drøftelserne blev, at sekretariatet skulle arbejde videre med et forslag til ændring af loven med henblik på nævnets endelige indstilling til Landsstyret herom på et senere møde.
Besøg fra Konkurrencestyrelsen
I forbindelse med Konkurrencenævnets møde i juni 2001 deltog blandt andet den danske Konkurrencestyrelses direktør, Finn Lauritzen.
Udover deltagelse i Konkurrencenævnets møde benyttede Finn Lauritzen også lejligheden til at sætte sig ind i grønlandske forhold ved at deltage i officielle arrangementer i Nuuk samt at give et foredrag om konkurrenceforhold for interesserede ved et af Grønlands Erhvervsråd indbudt arrangement.
Regnskab for 2001
Konkurrencenævnet fik i 2001 tilført yderligere 500.000 kr. udover den oprindelige bevilling på 500.000 kr. Dette skete i erkendelse af, at det afsatte beløb ikke slog til, såfremt nævnet skulle opretholde sit aktivitetsniveau fra 2000.
Nedenstående opgørelse viser forbruget af Konkurrencenævnets samlede bevilling på finansloven for 2001, alt 1.000.000 kr.
Konkurrencenævnet har samlet i 2001 haft omkostninger til sit virke på kr. 1.039.889. Fordelingen fremgår af nedenstående regnskab.
| Budget | Regnskab | |
| Konsulentydelser i Konkurrencestyrelsen | 380.578 | 364.038 |
| Mødeomkostninger | 172.327 | 124.421 |
| Forhandlinger: | 47.320 | – |
| Deltagelse i Nordisk møde: | 48.500 | 47.455 |
| Advokatomkostninger: | 300.000 | 159.408 |
| Etablering af hjemmeside | 50.000 | – |
| Kontorhold & udveksling medarbejder KS | – | 108.346 |
| Forberedelse af fællessekretariat | – | 236.221 |
| I alt.: | 1.000.000 | 1.039.889 |
I forhold til det oprindelige budget ses et mindreforbrug til advokatomkostninger, etablering af hjemmeside og omkostninger til forhandlinger. Til gengæld ses et merforbrug til forberedelsen af etablering af et fællessekretariat samt til opprioritering af sekretariatet via udvekslingshold med Konkurrencestyrelsen.
Konkurrencenævnets Sekretariat
Fornyelse af samarbejdsaftalen med Konkurrencestyrelsen
Konkurrencenævnet har via Grønlands Hjemmestyre siden 1. juli 2000 haft en samarbejdsaftale med Konkurrencestyrelsen i Danmark. Aftalen løb i første omgang til den 31. december 2001, dog således at den kunne forlænges.
Aftalen har i praksis indebåret, at Konkurrencestyrelsen i Danmark i 2001 har haft egne sagsbehandlere til at sagsbehandle anmeldelser og klager sendt til Konkurrencenævnet i Grønland. Konkret er denne sagsbehandling sket i tæt samarbejde med sekretariatet i Grønlands Hjemmestyre.
Det er fortsat Konkurrencenævnets opfattelse, at man ikke foreløbig vil være i stand til at opbygge en tilstrækkelig konkurrenceretslig ekspertise i Grønland, der gør en samarbejdsaftale med eksempelvis Konkurrencestyrelsen helt overflødig. I visse konkurrencesager vil der fortsat kunne være et behov for at få konsulentbistand, særligt til udarbejdelse af komplicerede og store juridiske eller økonomiske analyser.
En forlængelse af aftalen med Konkurrencestyrelsen er forhandlet på plads ved indgangen til 2002. I aftalen er der taget højde for etableringen af et fællessekretariat i Grønland og dermed overtagelse af en stadig større del af sagsbehandlingsmængden her i landet i takt med opbygningen af kompetence.
Denne kompetenceopbygning blev allerede påbegyndt i 2001. Således blev der primo 2001 indgået en aftale om et to måneders udvekslingsophold for Konkurrencenævnets sekretær hos Konkurrencestyrelsen i Danmark. Formålet var at tilføre sekretariatet for nævnet større erfaring med konkurrenceretlig sagsbehandling således, at det grønlandske sekretariat kunne forestå en større del af sagsbehandlingen forud for Konkurrencenævnets afgørelser.
Udvekslingsopholdet formede sig som en bred vifte af møder, kurser, tjenesterejser og forskellige typer af sagsbehandling for både den danske konkurrencemyndighed, den grønlandske- og konkurrencemyndigheden i EU.
I oktober 2001 blev en sekretær fra Konkurrencestyrelsen udstationeret hos Konkurrencenævnets sekretariatet i Nuuk. Også denne udvekslingsaftale havde en varighed på to måneder, fra oktober til december. Arbejdsopgaverne havde udover assistance i forhold til sekretariatsbetjening af nævnet til formål at forberede etableringen af fællessekretariatet mellem Konkurrencenævnet og Forbrugerrådet.
Aftale mellem Konkurrencenævnet og Forbrugerrådet
I forbindelse med etableringen af fællessekretariatet har Grønlands Forbrugerråd og Konkurrencenævnet indgået en aftale pr. 1. januar 2002 for at få et sæt retningslinjer om de to organers træk på sekretariatet, kompetenceforhold, m.v.
Aftalen tager på den ene side højde for en reel sammensmeltning af Konkurrencenævnets og Forbrugerrådets nuværende sekretariater og ønsket om en bedre ressourceudnyttelse via et sådant administrativt samarbejde. Da der ikke p.t. er lovmæssig hjemmel til at foretage en formel sammensmeltning af de to sekretariater, tager aftalen på den anden side også højde for en situation, hvor man af den ene eller anden grund atter måtte ønske at få hvert sit selvstændige sekretariat igen.
Nævnet og Rådet ansætter en sekretariatschef, der direkte refererer til disse, så længe samarbejdsaftalen eksisterer. Som sekretariatschef er pr. 1. januar 2002 ansat Niels Peter Gundelach. Udover denne vil fællessekretariatet komme til at bestå af to A/C-fuldmægtige, én konsulent og én kontorfuldmægtig. Heri indgår de allerede oprettede stillinger i Forbrugerrådets sekretariat, én konsulent og én kontorfuldmægtig.
Konkurrence Aktiviteter i 2002
Som tidligere anført vil der i 2002 ske en opbygningen af et selvstændigt konkurrence- og forbrugersekretariat. Dette vil givetvis kræve en vis indkøring, alene af den grund, at der vil være tre nyansatte medarbejdere i sekretariatet.
Sager
Af konkrete sager kan blandt andet nævnes, at nævnet i 2002 vil fortsætte forskellige egendrift-undersøgelser. Herunder skal der tages stilling til at videreføre de foreløbige undersøgelser af Atlantflyvningen mellem København og Kangerlussuaq og en eventuel benchmarking af banksektoren i Grønland. De anlagte ankesager vil ligeledes være et af nævnets fortløbende aktiviteter i 2002.
Nordisk samarbejde
Grønland har på det nordiske konkurrencemøde i 2001 indbudt til afholdelse af nordisk konkurrence-direktørmøde i Uummannaq på Hotel Uummannaq den 15. til den 19. april 2002.
Det forventes, at der deltager to personer fra hvert af de nordiske landes konkurrencemyndigheder, dvs. deltagere fra Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland.
Dialog om konkurrenceforhold – etablering af en hjemmeside
Konkurrencenævnets sekretariat tog i 2001 de indledende skridt til at etablere en hjemmeside for det kommende fællessekretariat. Der er målet at få færdiggjort en sådan hjemmeside i starten af 2002.
Denne vil såvel give bedre muligheder for nævnet til at kommunikere sine afgørelser ud og informere om konkurrenceforhold som at give borgere og virksomheder adgang til at komme i dialog med nævnet og dets sekretariat. Således bliver etablering af hjemmesiden et blandt tiltag, som Konkurrencenævnet vil benytte sig af i 2002 med henblik på dialog med det øvrige samfund om konkurrenceforhold. Andre tiltag vil eksempelvis kunne være udarbejdelse af artikler, annoncering og mødevirksomhed.
Hertil kommer, at fællessekretariatets får en selvstændig adresse fra starten af 2002. Den nye adresse bliver således:
Sekretariatet for Konkurrencenævnet og Forbrugerrådet
Postboks 689
3900 Nuuk
Telefon: 328033 eller 328039
Telefax: 327850