Dom: Nuuk Imeq mod Konkurrencenævnet

“Konkurrencenævnets afgørelse af 11. juli 2001 ophæves for så vidt angår pkt. 1 (undtagelse for offentligt reguleret virksomhed og pkt. 2 (indledning af for­handling)

Konkurrencenævnets afgørelse af 19. december 2000 ophæves for så vidt angår pkt. 3 (indledning af forhandling) ”

“Nuuk Imeq

Resumé

1. Ved skrivelse af 24. september 1998 anmeldte Nuuk Imeq tillæg til Management aftale af  2. juni 1997 og tillæg til leverings – og know-how aftale af 2. juni 1997. 

2. De oprindelige aftaler er indgået i 1986 mellem Nuuk Imeq A/S og Danish Interbrew Ltd A/S og De forenede Bryggerier.
……….
9. På opfordring af Konkurrencenævnet bar Nuuk Imeq ved skrivelse af 12. september 2000 fremsendt Koordinalionaftale af 25. juni 1986 indgået mellem Grønlands Hjemmestyre, Nuuk Kommune, Danish Interbrew Limited A/S, De forenede Bryggerier AJS og KASODA A/S. Aftalen sikre en faktisk eneret for Nuuk Imeq på det grønlandske marked for øl- og sodavandsprodukter i selskabets første 20 år. Herved forhindres andre bryggerier eller importører afgang til markedet. Eneretten løber frem til 2009. l aftalen sikres også KNI en eneret til distribution og videresalg af øl og sodavand.

10. Det relevante produktmarked er markedet for import og salg af bulkøl og sodavand. Det geografiske marked kan afgrænses til Grønland. idet aftalerne alene vedrører produktion og salg i Grønland.

11. Det er nævnets vurdering, at eneretten for Nuuk Imeq, hjemlet i koordinationsaftalen, bør ophæves. Såfremt der foreligger lovgivning om eneretsbeføjelsen, kan Konkurrence­nævnet imidlertid ikke anvende konkurrencelovens indgrebsbeføjelse i henhold til KL § 11, men bør i stedet rette en offentliggjort henvendelse til Landsstyrets, jf. KL§ 16.

………..

• At nævnet retter henvendelse til Hjemmestyret med henblik på at få afklaret, om der foreligger en særlig hjemmel vedrørende Nuuk Imeq’s eneret.
• At nævnet, såfremt der ikke foreligger særlig hjemmel eller tilsvarende, der bringer forholdet ind under KL § 2, stk. 2, indleder forhandling om ophør af eneretsbestemmelserne i koordinationsaftalen. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelsen ophæves eller ændres således, at potentielle konkurrenter får adgang til markedet.
• At nævnet, såfremt der foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende eneretten, ret­ ter henvendelse til Landsstyret og påpeger, at den eneret, der siden 1986 har været tillagt Nuuk Imeq i medfør af koordinationsaftalen, udgør en konkurrencebegrænsning med skadelige virkninger på det grønlandske marked.”

“Parter
27. Kasoda A/S, nu Nuuk Imeq AJS (herefter selskabet) havde I 1998 en omsætning på ca. 158 mio. Selskabet blev etableret i 1986. Selskabets formål er ifølge vedtægterne, at “producere mineralvand og aftappe øl til salg i Grønland samt i øvrigt at udøve eller være interesseret i anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn har tilknytning hertil”. Nuuk Imeq er ikke interesseret i anden virksomhed i Grønland med tilknytning til bryggerivirksomheden.

28. Grønlands Hjemmestyre hm og havde ved selskabets etablering i 1986 25,66 % af aktierne i selskabet. Hjemmestyrets rolle i forbindelse med etableringen og driften af Nuuk Imeq var/er at yde tilskud til eventuelt driftsunderskud og at sikre Nuuk Imeq ikke er udsat for konkurrerende virksomhed. Baggrunden for Hjemmestyrets engagement er de betydelige samfundsmæssige interesser, der er knyttet til projektet.

29. Nuuk kommune har og havde ved selskabets etablering 26,97 % af aktierne i selskabet. Kommunens engagement er begrundet i skabelsen af arbejdspladser. Ved valget af rele­vante kommuner blev der fra Hjemmestyrets side lagt vægt på infrastruktur, beskæftigelsessituationen og erhvervsmæssige forhold i øvrigt.

30. Danish Interbrew Ltd A/S, nu Bryggerigruppen A/S har og havde ved selskabets etablering 23,68 % al’ aktierne. Bryggerigruppen omsatte i 1999 for 2 mia. kr………..

……

36. Af § 6 fremgår det, at “Selskabet skal udelukkende anvende en til det grønlandske marked særligt tilpasset returemballage ved salg i Grønland. I det omfang og så længe de overfor Selskabets bestyrelse dokumenteres, at Royal Copenhagen A/S (RC) er konkurrencedygtig, forstås flaskeleverancen af RC….

……..

38. Ifølge § 9 skal GH så længe GH er aktionær – dog maksimalt i selskabets 20 første driftsår- sikre Selskabet en faktisk eneret på det grønlandske marked for øl – og miniralvandsprodukter under hensyn til i Grønland gældende internationale forpligtelser (EF,GATT m.v.). Denne pligt ophører, når GH ophører med at være aktionær…..
39. § 11 forskriver, at “DIB/DfB sikres – så længe leverings – og know how aftalen er i kraft – eneret til leverancer af sodavand/sodavandskoncentrat og øl til Selskabet, alt under iagttagelse af Monopolloven og EF- konkurrenceretten. I bilag 4 er angivet de aftalte maksimale priser for bulkøl og sodavandskoncentrat ab fabrik i Danmark for såvel DIB/DfB’s mærkevarer som for handelsmærker”.
…………

Konkurrencelovens § 11 – Konkurrencebegrænsning

84. Det følger af KL§ 11, at såfremt Konkurrencenævnet finder, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skade­ Uge virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion eller omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i erhvervsfriheden, kan nævnet søge de skadelige virkninger bragt til ophør.

85. Det fremgår af ovennævnte gennemgang af aftalerne at leverings- og knowhow aftalen indeholder enerettigheder dels i form af eneforhandlingsbestemmelse dels i form af en eksklusiv købsbestemmelse. Aftalen afskærer derimod ikke andre aktuelle eller potentielle konkurrenter fra at komme ind på markedet.

86. Enerettigheder vil som udgangspunkt blive betragtet som konkurrencebegrænsende, idet en eneret ofte indebærer, at aktuelle eller potentielle konkurrenter nægtes adgang til markedet.

87. Aftaler om eneforhandler eller eksklusivt køb accepteres imidlertid ofte af konkurrencemyndighederne, idet sådanne aftaler kan have en række positive virkninger både for di­stributionen og for forbrugerne. En vigtig forudsætning for godkendelse af enerettigheder er imidlertid, at der fortsat er adgang til markedet både for aktuelle og potentielle kon­kurrenter.

88. Nævnet vurderer, at leverings- og know how- aftalen indeholder bestemmelser, der kan være konkurrencebegrænsende, idet der tillægges Nuuk Imeq og KNI en række ene  retsbeføjelser. På det foreliggende grundlag finde nævnet dog ikke grundlag for at kritise­rer denne eneret. Ifølge aftalen vil det stadig være muligt. for en konkurrerende virksom­hed at importere Øl og sodavand i konkurrence med Nuuk Imeq.”

……….

“91. Koordinationsaftalen indeholder en faktisk eneret for Nuuk Imeq på det grønlandske marked for øl- og sodavandsprodukter i selskabets første 20 år, dvs. frem til 2009. En faktisk eneret betyder, at al anden import er forbudt. I modsætning til eneretten i leverings­ og know how aftalen afskæres andre importører eller bryggerier fra adgang til markedet.
Al aktuel som potentiel konkurrence er således udelukket. Der foreligger således en kon­kurrencebegrænsning, der vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen.

92. Spørgsmålet er herefter, om konkurrencebegrænsningen kan begrundes i de særlige forhold, der gælder for det grønlandske marked, og om aftalerne som følge heraf ikke falder ind under KL§ 11.

93. Koordinationsaftalen er indgået i 1986. Det må på baggrund af Landsstyrets indstilling til Landstinget antages på dette tidspunkt at have været nødvendigt at sikre Nuuk Imeq en faktisk eneret for at kunne gennemføre projektet. Det fremgår således af forelæggelsesno­tatet af 15.oktober 1985, at der er dyrere at producere øl og sodavand til hjemmemarkedet i Grønland end det vil være at forsætte forsyningen fra Danmark.

94. Spørgsmålet er herefter, om det fortsat er påkrævet, at Hjemmestyret sikrer Nuuk Imeq en absolut territorial beskyttelse. Nuuk Imeq blev etableret i 1986 og har således haft ca.15 år til at etablere sig på markedet. l denne periode har Nuuk Imeq som nævnt ikke været udsat for nogen konkurrence og har bla. derfor også været i stand til at opretholde et system med maskimale/høje priser.

95. Eneretten til import har efter nævnet vurdering haft samme virkning som et import forhud svarende til en handelsrestriktion, som næppe kan være foreneligt med Grønlands udenrigspolitik i dag om åbne markeder og afskaffelse af adgangsbarrierer.

96.Det er nævnets vurdering, at eneretten for Nuuk Imeq bør ophæves.”

“Konkurrencelovens § 2, nr.1-offentligt regulering

97. KL’s anvendelsesområde omfatter som udgangspunkt alle former for erhvervsvirksomhed, uanset om erhvervsvirksomhed må anses for offentlig eller privat, jf § 2, nr.1.1.led. Også erhvervsvirksomhed, der helt eller delvist er offentligt reguleret, er omfattet.

98. I henhold til  § 2, nr. 1,2.pkt kan konkurrencelovens indgrebsbeføjelse ikke anvendes, hvis det pågældende forhold i henhold til særlig hjemmel er offentligt reguleret. Det frem går af bemærkningerne til lovforslaget, at det er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet.

99. For så vidt angår Nuuk Imeq er der tale om en delvis hjemmestyreejet virksomhed. Det fremgår af forelæggelsesnotat af 15 oktober 1985 vedrørende planerne om etablering af fabrikker til mineralvandfremstilling og ølaftapning, at Landsstyret bl.a anmoder om Landstingets bemyndigelse til og accept af, at Hjemmestyret gennem lovgivning og eventuelt andre foranstaltninger søger at yde selskabet konkurrencemæssig beskyttelse.

100. Som tidligere anført erklærede et flertal i ad hoc udvalget sig enige i Landsstyrets indstilling. Det fremgår imidlertid ikke af de for nævnet foreliggende oplysninger, hvor­vidt Landsstyret gennem lovgivning har ydet selskabet konkurrencemæssig beskyttelse.

101. Da det således forekommer uklart, hvorvidt der foreligger lovgivning om eneretsbeføjelsen, bør der rettes henvendelse til Landsstyret med anmodning om at besvare spørgs­målet, hvorvidt der er taget lovgivningsmæssige tiltag og hvad disse tiltag omfatter.

102. Såfremt der foreligger lovgivning om eneretsbeføjelsen, kan Konkurrencenævnet ik­ke anvende konkurrencelovens indgrebsbeføjelse i henhold til KL § 11.

103. Såfremt der ikke foreligger lovgivning, skal nævnet vurdere, hvorvidt der foreligger en situation, der kan sidestilles med, at eneretbeføjelsen er reguleret ved lov. I en sådan situation kan nævnet heller ikke kan anvende indgrebsbeføjelsen i § 11.”

………

“125. Nævnet finder, eneretsbeføjelsen i koordinationsaftalen, hvorefter al aktuel og po­tentiel konkurrence er udelukket, er en konkurrencebegrænsning, der kan have skadelige virkninger for konkurrencen, og som derfor hør ophæves. Da det er uklart, hvorvidt eneretsbeføjelsen er hjemlet ved lov, bør der rettes henvendelse til Hjemmestyret for al få en afklaring heraf.”

……….

“1. Der er ikke af Grønlands Landsting vedtaget retsforskrifter, der positivt giver Nuuk Imeq AJS eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland.

Der er ikke gennemført en koncessions – eller autorisationslovgivning, der kan danne grundlag for positivt at give Nuuk Imeq AIS eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland.

Der var i Landsstyret såvel som Landstinget flertal for etablering af virksomheden, her under’at virksomheden skulle have eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsy­reholelige læskedrikke i Grønland.

2. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 11. marts 1998 om emballage til øl og kulsyre­holdige læskedrikke har hjemmel i Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1998 om miljøbeskyttelse som ændret ved Landstingsforordning nr. 7 af 13. maj 1.993, § 7, stk. 1, nr.15.

Landsstyret kan fastsætte regler om salg og servering af øl- og kulsyreholdige læskedrikke i engangs- og returemballage, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper.”

………..

“Nuuk Imeq’s eneret og Konkurrencelovens  § 2, nr. 1,2 pkt.

Resumé

1.  På Konkurrencenævnets møde den 15. december 2000 blev det besluttet, at det skulle undersøges, hvorvidt Nuuk Imeq’s eneret til import og fremstilling af øl og sodavands­produkter var undergivet en offentlig regulering og dermed undtaget konkurrencelo­vens indgrebsbeføjelser ,jf. konkurrencelovens§ 2, nr. I, 2. pkt.
2.  I den anledning har konkurrencenævnet indhentet oplysninger hos såvel Nuuk Imeq som Landsstyrets Sekretariat. Mens Nuuk Imeq har gjort gældende, at der er tale om offentligt reguleret erhvervsvirksomhed som bestemt i konkurrencelovens § 2, nr. 1,2. pkt, har Landsstyrets sekretariat alene oplyst, at der ikke foreligger nogen retsfor­skrifter om Nuuk Imeq’s eneret, og at der heller ikke er gennemført nogen koncessions
   – eller autorisationslovgivning. Både Nuuk Imeq og Landsstyrets sekretariat har hen­vist til de pågældende regler om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke. Nuuk Imeq har desuden omtalt reglerne om ind – og udførsel af varer.
3.  Konkurrencenævnet finder på baggrund af en gennemgang af det politiske beslutnings­grundlag vedrørende etablering af Nuuk Imeq, at den eneret, som ved koordinationsaftalen af 25. juni 1986 blev tillagt Nuuk Imeq, hverken er lovbestemt eller i øvrigt underlagt offentlig regulering, eftersom der savnes et udnyttet lovgrundlag som hjemmel for eneretten. Konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2 pkt. finder derfor ikke anvendelse.
4.  Konkurrencenævnet kan derfor indlede forhandling med Nuuk Imeq om ophør af ene­retten i medfør af konkurrencelovens § 11 som allerede besluttet på mødet den 15. december 2000.
5.  Stævning af 16. januar 2001 har Nuuk Imeq indbragt Konkurrencenævnet afgørelse om indledning af  § 11- forhandling for Grønlands Landsret med påstand om ophævel­se af denne afgørelse. Endvidere har Nuuk Imeq anmodet om, at anken tillægges op­sættende virkning, hvis nævnet beslutter, at der skal indledes§ 11 -forhandling. Grøn- lands Landsret har ved kendelse af 26. april 2001 udsat ankesagen på afgørelse af  § 2- spørgsmålet.Afgørelse
6.  Konkurrencenævnet besluttede, at det meddeles Nuuk Imeq og Landsstyrets Sekreta­riat., at den eneret, som ved koordinationsaftalen af 25. juni 1986 er blevet tildelt Nuuk Imeq til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter i Grønland, ikke er omfat­tet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 2, nr. 2 pkt. om offentligt regu­leret erhvervsvirksomhed.
7.  Endvidere besluttede det at meddele Nuuk Imeq, at der i overensstemmelse med næv­nets afgørelse af 15. december 2000 vil blive indledt forhandlinger med Nuuk Imeq i medfør af konkurrencelovens§ 11 om ophør af den pågældende eneret. [Indledning af forhandling afhænger af landsrettens afgørelse vedrørende ankesagens opsættende virkning, jf. KL § 17, stk. 51 ].”

“Vedrørende Nunk Imeq’s eneret

Der henvises til Konkurrencenævnets skrivelse af 11 juli 2001, hvori det oplyses, at Konkurrencenævnet på sit møde den 20. juni 2001 har truffet afgørelse om, at den ene• ret, som ved Koordinationsaftalen af 25.juni 1986 er blevet tildelt Nuuk Imeq til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter i Grønland, ikke er omfattet af undtagelses­bestemmelsen i. konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. pkt. om offentligt reguleret erhvervs­virksomhed samt al der vil blive indledt forhandlinger med Nuuk Imeq om ophør af den pågældende eneret.

Der henvises bl.a i Konkurrencenævnets brev til at Landsstyrets Sekretariat har oplyst at der ikke foreligger nogen retsforskrifter om Nuuk Imeq’ s eneret og at der heller ikke er gennemført nogen koncessions- eller autorisationslovgivning.

Konkurrencenævnet har på denne baggrund fundet. at den eneret, som ved koordinati­onsaftalen af 25. juni 1986 blev tillagt Nuuk Imeq, hverken er lovbestemt eller i øvrigt underlagt offentlig regulering, eftersom der savnes et udnyttes lovgrundlag som hjemmel for eneretten.

Landsstyrets Sekretariat har ved en nærmere gennemgang af beslutningsgrundlage for etablering af en mineralvandsfabrik med tilhørende tappefaciliteter for øl i Nuuk kon­stateret, at Finansloven for 1985 indeholder en bevilling på 6.0 mio.kr. under hovedkon­to 90,05 Køb af aktier i mineralvandsproduktion og øltapningsanlæg.

Det fremgår af budgetbidraget på Finansloven, at:

“Der søges om kroner 6 mio. som skal udgøre Hjemmestyrets indskud af arktiekapital bag den påtænkte mineralvandproduktion og ølaftapning.

Den samlede aktiekapital vil blive ca. 45 mio, kr.

Sagen blev behandlet under KS 11/1984”

Der henvises således i finansloven for 1985 direkte til behandlingen af sagen under ovennævnte dagsordenspunkt på den konstituerende landstingsamling 1984 som en for­udsætning for disponeringen af statusbevillingen afgivet på finansloven for 1985.

Hovedmaterialet til landstingets behandling af LS 11/1984 var vedlagte “Rapport vedrø­rende returemballage, mineralvandproduktion og ølaftapning i Grønland”. Af rappor­ten fremgår det bl.a øverst på side 5, som en afgørende forudsætning (som i modsætning til visse andre forudsætninger ikke siden hen i projektforløbet er blevet ændret), at:

“-Det vil være nødvendigt at dette selskab på det grønlandske marked får en reel beskyt­telse mod konkurrence,“.

Det fremgår desuden efterfølgende på side 5, at:

“Det er ikke vurderet hvorledes virksomheden i øvrigt skal styres, så uønskede konse­kvenser af den faktiske monopolstilling undgås“.

Det fremgår således af rapporten, at selskabet skulle sikres mod konkurrence. og at det skulle have en monopolstatus.

Det fremgår endvidere af det relevante budgetbidrag på Finansloven for 1985, at forud­sætningen for disponeringen af Finanslovens bevilling på hovedkonto 90,05 er fastlagt under dagsordenspunktet KS 11 -1984, der som væsentligste materiale har den her nævnte rapport.

Selvom en del projekt- og bevillingsforudsætninger efterfølgende er blevet ændret under Landstingets senere behandlinger af sagen, er den grundlæggende forudsætning om sel­skabets eneret aldrig blevet ophævet eller ændret.

Det er derfor Landsstyrets Sekretariats vurdering, at Landstinget har været vidende om forudsætningerne for etableringen af den påtænkte virksomhed, og at Landstinget med vedtagelsen af Finansloven for 1985 i lovform har tilsluttet sig, at en afgørende forud­sætning for etableringen af virksomheden var, at den havde eneret til udøvelse af sine forretningsaktiviteter. Sekretariatet finder på denne baggrund, at der foreligger en hjemmel til den af Landsstyret udstedte eneret i form af Koordinationsaftalen af 25.juni 1986.

Landsstyret  Sekretariat skal på baggrund heraf anmode Konkurrencenævnet om at re­vurdere den tidligere trufne afgørelse i sagen.”

Ҥ9

GH skal så længe Gh er aktionær – dog maksimalt i selskabets 20 første driftsår- sikre Selskabet en faktisk eneret på det grønlandske marked for øl- og mineralvandsprodukter under hensyn til i Grønland gældende internationale forpligtelser /E.F, GATT, m.v). Den­ne pligt ophører, når GH ophører med at være aktionær, medmindre ophøret skyldes mis­ligeholdelse fra GH. I sidste nævnte tilfælde fortsætter pligten i 5 år fra misligeholdelsen, dog max. 10 år fra 1. produktionsår. Selskabet har -med forbehold af force majeure- pligt til al forsyne det grønlandske marked med nævnte produkter.”

…

§19

Parterne har accepteret transaktionsdokumenterne på grundlag af gældende lovgivnings­forhold i Danmark og i Grønland samt gældende internationale forpligtelser, Endvidere lægger parterne afgørende vægt på, at GH gennemfører de foranstaltninger, som er nød­vendige efter §§ 9 og 12 på de relevante tidspunkter. Skulle dette ikke ske, er de øvrige parter berettiget til kontrakts- og erstatningsretlige tiltag overfor GH på samme måde som hvis GH i øvrigt misligeholder sine forpligtelser under transaktionsdokumenterne. Såfremt anden lovgivning i Danmark/og eller i Grønland, ener internationale forpligtelser, ændres på en for projektets gennemførelse afgørende måde er parterne enige om at gen­forhandle transaktionsdokumenterne således, at disse – hvis enighed opnås – afspejler de ændrede legale forhold.

Hvis GH ændrer eller undlader at gennemføre forudsat lovgivning, jfr, kapital 3, vedrø­rende eneret m.m rettidigt, så kan DIB/DfB vælge at ophæve management-aftalen og leve­rings- og know- how aftalen – men ikke turnkey-aftalen – og DIB/DfB og de øvrige aktio­nærer kan enten sælge egne aktier i Selskabet til GH eller købe GH’s aktier.”

“0. RESUME

Udvalget har noteret sig, at der i Grønland er et udbredt ønske om at ændre de eksiste­rende forhold vedrørende emballage for øl og læskedrikke, navnlig grundet de miljømæs­sige gener, som er forbundet med den nuværende anvendelse af eengangsemballage.

Udvalget er af Grønlands Hjemmestyre blevet bedt om at udarbejde et grundlag for vur­dering af mulighederne for ved etablering af en lokal grønlandsk miniralvandsfabrikation og ølaftapning samtidig at genindføre et returemballagesystem.

………

Udvalget kan pege på følgende løsning:

Det anses for teknisk muligt at løse forureningsproblemet ved at indføre returemballage og samtidig al bedre beskæftigelsessituationen ved at etablere produktion af mineralvand og ølaftapning i Grønland.

Der etableres en produktionsvirksomhed med anlæg placeret i 3 større byer i Vest­grønland.

……

Det vil være nødvendigt, at dette selskab på det grønlandske marked får en reel beskyttel­se mod konkurrence.

Det er ikke vurderet, hvorledes virksomheden i øvrigt skal styres så uønskede konsekvenser af den faktiske monopolstilling undgås.

……

Uden en klar politisk stillingtagen til de rejste spørgsmål kan udvalget ikke anbefale de skitserede projekter, men udvalget skal i enighed udtale,

at såfremt der skabes den nødvendige politiske baggrund – især med anvisning af løsnin­ger på de økonomiske forhold – vil der ikke være noget til hinder for i løbet af få år at etablere en mineralvandsproduktion og ølaftapning med tilhørende returemballagesystem i Grønland.

under det samme betingelser – dog er konkurrencereducerende foranstaltninger ikke nødvendige – kan forureningsproblemet løses ved leverancer af returgods fra Danmark, en løsning der har en svagere beskæftigelsesmæssige effekt.

……

5. BEREGNINGER OVER ANLÆG TIL PRODUKTION AF MINERALVAND OG AF­TAPNING AF ØL.

Udvalget skal indledningsvis pege på, at en lokal produktion skal beskyttes gennem regu­lering af markedsforholdene. Der vil senere (i kapitel 7) blive redegjort for en række mu­lige foranstaltninger, bl.a. krav om returemballage, importregulering og produktionsene­ret.

……

5.4.4 Konklusion

De udførte beregninger og vurderinger giver udvalget anledning til at konkludere, at det under forudsætning af tilvejebringelsen af den nødvendige politiske baggrund i form af lovgivningstiltag og anvisning af’ udvej til formindskelse af gabet mellem indtægter og ud­gifter vil være muligt at etablere en rentabel lokal grønlandsk mineralvandsproduktion og ølaftapning under anvendelse af returemballage.

Det må understreges, at der er meromkostninger forbundet med at skabe et renere miljø gennem ophør af brugen af eengangsemballage til øl og mineralvand på 95% af det totale grønlandske marked, men det beskrevne projekt vil samtidigt have en række andre positive sideeffekter for det grønlandske samfund udover miljøforbedringen.

Her skal nævnes det øgede antal arbejdspladser i produktion, distribution m.v. samt den øgede besejling af kysten, som vil give Grønland en mere sammenhængende infrastruktur, hvis værdi navnlig vil vise sig på længere sigt.

Der er imidlertid også ulemper forbundet med en ændring af de bestående forhold. Blandt andet vil forbrugeren, ihvertfald en overgang, måske opleve den med returemballagesy­stem forbundne pantordning som en byrde, der ligesom et mindre udvalg af øl og vand, vil kunne medføre en vis salgsnedgang af enten forbigående eller permanent karakter. Sidst­nævnte vil som tidligere anført have en negativ indvirkning på produktionsselskabets resultater. Det er endvidere karakteristisk, at nogle af projekt virkninger forholdsvis let la­der sig opgøre i kroner ører mens der for andre virkningers vedkommende er tale om mere kvalitative effekter, hvis værdi ikke, eller meget vanskeligt, lader sig opgøre i kroner og ører med henblik på sammenligning.”

“Grønlands- emballage

Fordele:

Indførelse af påbud om anvendelse af denne returemballagetype vil give en bedre mar­kedsbeskyttelse end nogen anden emballagetype.”

“7. Markedsregulering

Som det er fremgået tidligere, må udvalget konstatere at planerne om at genindføre retur­emballage gennem lokal produktion af mineralvand og aftapning af øl ikke vil kunne rea­liseres uden en eller flere former for direkte økonomisk subventionering.

Hertil kommer, at planernes positive gennemførelse og så er betinget af iværksættelse at en række reguleringstiltag af anden karakter, og disse vil blive gennemgået nedenfor.

7.1 Krav om returemballage

Udvalget har bedt Ministeriet for Grønland om at undersøge mulighederne for at påbyde anvendelse af • returemballage til øl og mineralvand i Grønland .

Ministeriet har tilkendegivet, at der i lov nr. 293 af 9. juni 1971 om beholdere til øl og læskedrikke (se bilag 2) er hjemmel til at udstede bestemmelser om anvendelse af returemballager, hvorved forstås emballage, der indgår i et retursystem, hvor en væsentlig del af emballagerne efter tømning hos forbrugerne returneres til fornyet påfyldning. Loven skønnes at indeholde hjemmel til at træffe nærmere bestemmelse om forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper.

Hjemmelen vil således også, såfremt dette tilstræbes, kunne anvendes til at påbyde, at im­port fra Danmark af returemballagerede produkter sker under anvendelse af den tidligere omtalte, kompakte Grønlands-emballage.

Udvalget skal derfor anbefale, at man forbereder sig på at fastsætte nærmere regler på området., såfremt der måtte blive taget en positiv beslutning om at genindføre returembal­lagesystemet under en eller anden form i Grønland.

7.2. Importregulering og produktionseneret

Udvalget har bedt Ministeriet for Grønland om at belyse hvilke muligheder der måtte væ­re for ad denne vej at beskytte den lokale produktion.

Det fremgår af Ministeriets svar, at importbegrænsninger eller eventuelt importstop for øl og mineralvand i. Grønland vi.I kræve tilvejebringelse af’ en særlig lovhjemmel. Etablering af importbegrænsning og produktionsmonpol med det formål at beskytte en lokal grønlandsk øl- og mineralvandsproduktion vil efter Ministeriets, opfattelse være i strid med reglerne i EF-traktatens artikel 30-37 om kvantitative indførselsrestriktioner samt kon­kurrenceregler i artikel 92-94.

Udvalget er opmærksom på, at tier i øjeblikket pågår forhandlinger om Grønlands ud­træden af EF, men endnu kendes kun de meget foreløbige rammer for Grønlands fremti­dige tilhørsforhold til EF. Da selve udmeldelsesdatoen endvidere heller ikke er fastlagt, er udvalget af den opfattelse, at man ikke på forhånd bør udelukke muligheden for gennem importreguleringsbestemmelser at beskytte en lokal grønlandsk produktion mod konkur­rence udefra. Det samme gælder mulighederne for gennem tildeling af monopolrettighe­der at beskytte produktion mod konkurrence fra et andet selskab, som eventuelt senere kunne tænkes at etablere sig i Grønland.

Regler herom vil sandsynligvis kunne fastsættes indenfor rammerne af nærings- og kon­kurrencelovningen, der er et af de områder, som Grønlands Hjemmestyre vil kunne over­tage som et led i etableringen af Hjemmestyreordningen.

Udvalget skal endvidere konkret pege på den adgang, der allerede foreligger for Hjemme­styret, til at fastsætte differentierede landskasseafgiftssatser, der skelner mellem lokalt fremstillede og importerede varer. Det må dog understreges, at udvalget ikke i detaljer har vurderet denne mulighed.”

“PREAMBEL

Med sigte på at skabe et fornyet grundlag for at vurdere mulighederne for at etablere så­vel en lokal grønlandsk mineralvandsfabrikatkm og evt. ølaftapning som at indføre et re­torflaskesystem for letøl, øl og mineralvand i Grønland nedsætter Grønlands Hjemmesty­re et udvalg, som inden udgangen af mart i 1983 får til opgave at fremkomme med en vur­dering af alternative fabrikationsmuligheder og konsekvensberegninger ved indførelse af et returflaskesystem i Grønland.

KOMMISORIUM

Udvalget har til opgave al vurdere mulighederne for at etablere en mineralvandsfabrika­tion og eventuelt øltapperi i Grønland, idet udvalget samtidig skal arbejde ud fra en for­udsætning om at returflaskesystemet skal genindføres.

For så vidt angår etablering og drift af produktionsvirksomhed skal udvalget nærmere vurdere, hvorledes dette rent organisatorisk kan tilrettelægges, eksempelvist gennem joint-venture aftaler mellem private og offentlige interesser, licensproduktionsaftaler med relevante bryggerier.

…….

Et overordnet sigte for udvalgets arbejde skal være at fremkomme med forslag, der i lige høj grad tager hensyn til såvel de grønlandske miljøforhold som den grønlandske sam­fundsøkonomi, ligesom der bl.a. afhængigt af de omtalte organisatoriske forhold vil være et vist rentubilitetshensyn at tage

Udvalgets vurderingsgrundlag skal således indeholde en belysning af spørgsmål om miljø, samfundsøkonomi (især beskæftigelse og importreduktion) og driftsøkonomi i nævnte prioritetsrækkefølge.”

“Landsstyret mener desuden, ligesom en af kommunerne, at en miljøafgift oven i købet kan medvirke til øget forurening, fordi man “betalte andre” for at rydde op. Rengøringen vil måske nok skabe mange, nye arbejdspladser, men det vil være lidet meningsfyldt at skulle gå og samle andres flaskeskår op.

Landsstyret mener i stedet, at skabelsen af arbejdspladser gennem lokal produktion af mineralvand og tapning af øl hør kombineres med ønsket om indførelse af et returflaske­system.

Flere kommuner, deriblandt Narsaq og Aasiaat, har tilkendegivet interesse for at starte en mineralvandsproduktion. Det er imidlertid Nuuk kommune, som er længst fremme med planer herom, sådan det også er fremgået af omtalen i medierne.

Af det for erhvervsdirektoratet foreliggende materiale fremgår, at projektet opererer med returemballage og pantordning, samt at det forudsættes, at supplerende import af øl og læskedrikke kun må tinde sled i returemballage.

……..

I betragtning af, at der ved udarbejdelse af føromtalte rapport fra august 1980 bl.a. ikke var enighed mellem KGH og bryggerirepræsentanterne om omfanget af den nødvendige lagerkapaciteten, skal landsstyret indstille , at der nedsættes et udvalg som under ét skal vurdere mulighederne både at udvikle en hjemmemarkedsproduktion – der kan virke im­portsubstituerende – og en ændring af de eksisterende emballageforhold. ”

“Det er umiddelbart landsstyrets klare opfattelse, at den mest afgørende forudsætning for projektets mulige realisering er, at der er politisk vilje til at gennemføre den nødvendige lovgivning og til at anvise veje til dækning af de opregnede behov for støtte til projektet.”

…….

Som det allerede er påpeget, må også det grønlandske samfund bidrage økonomisk for at opnå det renere miljø og den beskæftigelsesskabende virkning.

Landsstyret har noteret sig, at udvalget peger på 2 former for støtte, enten indirekte i form af afdæmpende afgiftsforhøjelser – i forhold til den af udvalget antagne – i en perio­de eller direkte i form af højere forbrugerpriser.

Landsstyret skal gøre opmærksom på, at de pågældende Landskasseafgifter – som udval­get er gået ud fra stiger med 10% p.a. – faktisk ikke er steget fra 1982 til 1983 og 1984. Sådanne stigninger ville ellers alt andet lige i den pågældende periode have resulteret i en udsalgsprisstigning på 38 øre pr. øl.

Helt konkret kan landsstyret pege på, at man kunne lade Landskasseafgiften stige med 10% i 1985 og lade stigningen i 1986 følge inflationen (i øjeblikket ca. 6·8%) for derefter ved produktionens start at lade dette merprovenue komme projektet til gode.

Merprovenuet kunne tilføres projektet enten i form af et direkte tilskud til Landskassen eller ved at nedsætte afgiftssatsen uden samtidig at kræve udsalgsprisen nedsat.

Herudover vil det ved produktionens start være nødvendigt at foretage en mindre éngangsforhøjelse af udsalgsprisen (2-3%) for at projektet kan blive rentabelt.

En sådan fremgangsmåde vil være udtryk for en mulig kombination af de 2 støtteformer, og landsstyret kan anbefale, at man arbejder videre efter sådanne retningslinjer.

Landstingets medlemmer skal være klar over, at politiske indgreb, der søger at begrænse alkoholforbruget herhjemme, vil påvirke det grønlandske produktionsselskabs økonomi ske resultat, hvor sådanne indgreb hidtil kun har ramt de danske produktionssteder.

……..

“På baggrund af ovenstående og under henvisning til rapporten, skal landsstyret herefter indstille

landstinget giver sin principielle støtte til at skabe et renere miljø og flere arbejdspladser gennem etableringen af 3 anlæg til produktion af mineralvand og aftapning af øl i returemballage,

landstinget erklærer sig indforstået med at foretage den føromtalte disponering af de fremtidige afgiftsindtægter , samt erklærer sig indforstået med at lade selskabet foretage en mindre engangsforhøjelse af udsalgspriserne,

landstinget tilslutter sig, at projektet realiseres gennem etablering af ét selskab, hvor aktiemajoriteten er i Grønland, incl. KGH, og hvor Landskassen indtræder med en aktiekapital på omkring 5 millioner.

Landsstyret anmoder endvidere om Landstingets bemyndigelse til

landsstyret kan færdiggøre forhandlingerne om realisering af projektet med de berørte parter (Ministeriet for Grønland, implicerede kommuner og bryggerinteresserne.

den nødvendige lovgivning omkring markedsregulering konkretiseres, herunder at der skal være påbud om en særlig grønlandsk returemballage.”

“90.05 Køb af aktier i mineralvandsproduktion og ølaftapningsanlæg 6.000.000

Der søges om kroner 6 mio., som skal udgøre Hjemmestyrets indskud af aktiekapital bag den påtænkte mineralvandsproduktion og ølaftapning.

Den samlede aktiekapital vil blive ca. 45 mio. kr.

Sagen blev behandlet under KS 11/1984.”

“Formålet med denne redegørelse er at fremlægge et beslutningsgrundlag for landstinget, således at der kan tages endelig stilling til hjemmestyrets deltagelse i et selskab, som skal fremstille øl- og sodavandsprodukter til hjemmemarkedsforsyningen. Dette projekt vil ikke blive realiseret uden hjemmestyrets deltagelse, først og fremmest fordi produktions­selskabet ikke kan drives med overskud. En afvisning af hjemmestyredeltagelse vil således være ensbetydende med, at projektet skrinlægges.”

……………..

Landstingets beslutninger i juni 1984.

Udvikling af projektet siden juni 1984:

a) Emballageforhold

b) Fabrikkernes lokalisering

c) Byggemodningsudgifter mv.

Aktionærkredsen Aftalegrundlaget. Tidsplan-

Selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk vurdering.

“Nødvendige beslutninger.

Landsstyrets indstillinger.

……………….

“Udvalgets rapport blev drøftet i landstinget i juni 1984.

I indstillingen til landstinget gik landsstyret ind for, at der blev givet principiel støtte til etablering af 3 anlæg, og at projektet skulle realiseres ved dannelsen af et selskab med ak­tiemajoritet i Grønland, og med bryggerierne. kommunerne, KGH og hjemmestyret som aktionær.

Endelig pegede landsstyret på, at projektets økonomi dels måtte sikres gennem tilskud, dels gennem forhøjelse af udsalgspriserne.

Landsstyret anmode om tingets bemyndigelse til at færdiggøre forhandlingerne om reali­sering af projektet, og om bemyndigelse til at kunne gennemføre de nødvendige foran­staltninger til regulering af markedet med henblik på påbud om anvendelse af returem­ballage og for at begrænse udefra kommende konkurrence.

Konklusionen på landstingets forhandlinger var, at landsstyret fik principiel tilslutning til at arbejde videre med en planlægning af projektet efter de i udvalgsrapporten nævnte retningslinjer.”

……………….

a) Emballageforhold.

Projektet forudsætter, at der indføres et returemballagesystem med anvendelse af en kompakt, særlig flasketype.

Ministeriet for Grønland rejste i 1984 det problem, at indførelse af påbud om anvendelse af bestemte emballagetyper kunne være i strid med gældende internationale aftaler.

Det er nu afklaret efter en forelæggelse i justitsministeriet, at der ikke er internationale regler, som hindrer udstedelse af forbud mod anvendelse af engangsemballage. Ligeledes vil der kunne indføres regler, som påbyder anvendelse af bestemte emballagetyper. Det bemærkes dog, at tekniske forskrifter forudgående skal anmeldes til GATT’S sekretariat. I øjeblikket ligger kompetencen til at udstede regler om emballageforhold hos ministeren for Grønland. Med miljøområdets overgang til hjemmestyret vil denne hjemmel overgå til Grønland, og dette må forventes at ske inden den eventuelle produktionsstart på de 3 fa­brikker, og dermed inden sådanne regler om emballagetyper skal træde i kraft.

………………..

e) Aftalegrundlaget

Der er udarbejdet udkast til følgende dokumenter:

stiftelsesoverenskomst, aktionæroverenskomst og managementaftale. Stiftelsesoverenskomsten indeholder selskabets vedtægter, som er standardmæssigt ud­formet.

Aktionæroverenskomsten beskriver formålet med selskabsdannelsen, betingelser for ak­tiekapitalens indbetaling, parternes bestyrelsesrepræsentation, aktieoverdragelsesbe­stemmelser, aftalens varighed samt voldgiftsbestemmelser.

Det skal fremhæves, at det blandt betingelserne er anført, at selskabet skal sikres eneret til import af mineralvand og øl, når selskabets produktionsvirksomhed er leveringsdygtig. Desuden gøres der til en betingelse, at selskabets rentabilitet delvis sikres gennem ydelse af årlige driftstilskud fra Grønlands Hjemmestyre.

Om selskabets bestyrelse fastsættes det, at bestyrelsen bar 9 medlemmer, hvoraf hjemme­styret, De forenede Bryggerier og Danish Interbrew udpeger hver 2 medlemmer, medens de 3 kommuner udpeger hver 1 medlem. Et bestyrelsesmedlem udpeget af hjemmestyret skal besætte formandsposten,”

……………..

3. Selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk vurdering.

De grundlæggende problemer for en selskabsdannelse knytter sig til projektets økonomi. Hverken bryggeriinteresserne eller de involverede kommuner ser sig i stand til at påtage sig ansvaret for en underskudsfinansiering. Derfor ønsker disse parter, at hjemmestyret skal dække de forventede driftstab. Desuden stilles der krav om, at hjemmestyret skal give selskabet en markedsmæssig eneretsstilling med henblik på afsætningsmæssig sikkerhed. Med hensyn til underskudsdækningen har hjemmestyret foreløbig tilkendegivet et yde år­lige driftstilskud til produktionsselskabet i en størrelsesorden. som i forhold til et givet underskud svarer til den offentlige grønlandske ejede andel af virksomheden.
Endvidere har landsstyret givet udtryk form, at man har til hensigt at give selskabet ene ret til import af øl og sodavandsprodukter, for så vidt dette ikke giver komplikationer i relation til indgåede internationale aftaler.

……………..

“Indskud af aktiekapital.

Idet KGH imod de oprindelige projektplaner ikke vil blive aktionær, fortsættes det nu, at hjemmestyret køber den aktiepost, der er tiltænkt KGH.
På finansloven for 1985 er der afsat 6.000.000 kr. til aktieanskaffelsen. Det vil være nød­vendigt at bevillige 3.750.000 yderligere, idet hjemmestyret skal have en aktiepost på i alt 9.750.000 kr.
Det skal bemærkes, at der i projektforudsætningerne er beregnet en forrentning af aktie­kapitalen på 11,5 % p.a. Det er således ikke midler, der forventes tabt. Det samlede beløb bør i givet fald bevilliges på finansloven for 1985 med mulighed for overførsel til 1986, idet selskabsdannelsen eventuelt først kan ske i januar 1986.
Konklusion: der skal tillægsbevilliges kr. 3.750.000 til indskud af aktiekapital på finanslo­ven for 1985.

-Ydelse af driftstilskud
Inden selskabsdannelsen har bryggerierne og kommunerne betinget sig, at hjemmestyret tilkendegiver, at man vil yde driftstilskud til dækning af underskud ved virksomheden.
Driftstilskuddet skal i givet fald optages på finansloven, første gang på finansloven for 1988.

-Sikring af selskabets afsætning.
Bryggerierne betinger sig, al selskabets afsætning sikres gennem markedsregulerende foranstaltninger som påbud om anvendelse af bestemte emballagetyper samt tildeling af eneret til selskabet til at importere øl og sodavandsprodukter.

Det skal yderligere fremhæves, at en beslutning om hjemmestyredeltagelse hør følges op af en beslutning om tillempning at afgiftspolitikken, således at hverken øl eller sodavand af giftsbelægges hårdere end konkurrerende produkter, som det er tilfældet i dag.

Endelig må det ikke forbigås, at alkoholpolitiske restriktioner, der begrænser ølforbruget til under 32,6 mio. flasker pr. år svarende til ca. 85 % af det registrerede forbrug på års­basis i 1984, vil påvirke såvel projektøkonomien som de afledte samfundsøkonomiske virkninger negativt.

…………….

-Aftalegrundlaget.

Hjemmestyret må færdiggøre forhandlingerne om aftalegrundlaget med de øvrige parter i selskabet.
Under forudsætning af, at bryggerierne kan acceptere hjemmestyret forslag til løsning af underskudsproblemet samt sikring af afsætningsbetingelserne, må disse forhandlinger kunne afsluttes inden udgangen af 1985.
Kan hjemmestyrets synspunkter ikke imødekommes i rimeligt omfang, må projektet atter tages op til overvejelse, om nødvendigt skrinlægges.”

1.  at afslutte forhandlingerne om selskabsdannelsen.
2. at hjemmestyret indgår som aktionær i selskabet med et indskud af aktiekapital på 9.750.000kr. Der vil være behov for at tillægsbevillige kr. 3.750.000 på finansloven for 1985 med mulighed for overførsel af hele aktieudgiften til 1986.
3. at hjemmestyret inden selskabsdannelsen erklærer sig villig at yde årlige landskasse­tilskud Lil delvis dækning af det budgetterede driftsunderskud. Underskuddet skal maksimalt svare til den offentlige ejede del af aktiekapitalen. Det årlige driftstilskud skal optages på finansloven.
4. at hjemmestyret gennem lovgivning og evt. andre foranstaltninger søger at beskytte selskabet imod udefra kommende konkurrence.”

“Idet landstinget tager redegørelsen om planerne til etablering af fabrikkerne til miniral vandsfremstilling og ølaftapning til efterretning, udtaler tinget sin tilslutning til planerne på grundlag af de af redegørelsen afstukne retningslinier. Samtidig pålægger landstinget landsstyret at videreføre principperne i erhvervsudviklingsplanen med henblik på hen­sigtsmæssig prioritering og spredning af virksomheder og arbejdspladser på landsplan”

………

Konklusionen på behandlingen blev således, at landsstyret opnåede de ønskede bemyndi­gelser af landstinget,_ til at afslutte forhandlingerne om selskabsdannelsen på det forelagte grundlag, og til yde selskabet konkurrencemæssig beskyttelse, og til at udvirke, at de nød­vendige statsinvesteringer optages på anlægsplanen for 1986.”

“Alternative muligheder.
I de seneste måneder er der gennemført undersøgelse af de økonomiske vilkår for en løs­ning med 2 fabrikker som alternativer til etablering af et selskab med 3 fabrikker. De 2 store danske bryggerikoncerner har uafhængig af hinanden udarbejdet projektskitser for en 1-fabriksløsning med tilhørende budgetter, der er baseret på, at fabrikken placeres i Nuuk. Der er yderligere udarbejdet budgetter udfra varierende salgsforudsætninger.
De budgetterede salgsindtægter er beregnet i overensstemmelse med de priser KNI for­venter at kunne aftage produkterne til, idet det er forudsat. at KNI opnår samme dæk­ningsbidrag pr. enhed som ved fortsat forsyning via Aalborg.
Disse undersøgelser viser, at der er afgørende driftsøkonomiske fordele ved at vælge en løsning med 1 fabrik placeret i Nuuk
Imens man med 3-fabriksløsningen over de første 3 år kan forvente et samlet negativt driftsresultat på 50-60 mio. kr. med et ølsalg på 32,5 mio. flasker, kan 1-fabrik i Nuuk med samme ølsalg forventes at blive overskudsgivende allerede i 2. eller 3. driftsår.
Også med et ølsalg der reduceres til 24 mio. flasker vil en fabrik i Nuuk være overskudsgi­vende efter en kort årrække (3-4 driftsår).
På baggrund af disse undersøgelser har bryggerier meddelt, at de er villige til at deltage som aktionærer i et selskab, der skal opføre og drive en fabrik i Nuuk med henblik på for­syning af det grønlandske marked uden tilsagn om driftstilskud fra hjemmestyret.

……..

INDSTILLINGER

På baggrund af, at 1 -fabriksløsning er fordelagtig for landskassen, og fordi denne løsning er tilpasset muligheden for et faldende ølforbrug, skal landsstyret indstille følgende til landstingets godkendelse:

2. Det besluttes, at der i samarbejde med bryggerier, Nuuk Kommune og hjemmestyret skal søges oprettet en fabrik i Nuuk til forsyning af det grønlandske marked for øl og sodavand. Den tidligere trufne beslutning om at etablere 3 fabrikker bortfalder her­med.
   ……..
3. Landsstyret får tingets bemyndigelse til på ovenstående grundlag at tiltræde de nød­vendige aftaler i forbindelse med selskabsdannelsen. Forpligtende aftaler herom for­ventes indgået i juni 1986.”

“Alle partier tilsluttedte sig redegørelsens forslag og indstillinger med henblik på etable­ring af l fabrik i Nuuk til forsyning af det vestgrønlandske marked for øl- og sodavands­produkter.

………

Landsstyret anmodede på denne baggrund om at landstinget gav landsstyret bemyndigel­se til at tiltræde et aftalegrundlag, som giver hjemmestyret de bedst mulige vilkår inden­for den overordnede ramme, at der ikke skal gives løbende driftstilskud fra landskassen, og at aktionærerne ligestilles udbyttemæssigt.

Denne anmodning fik fuld tilslutning fra landstinget, således at aftalegrundlaget på disse vilkår i nærmeste fremtid kan færdigforhandles mellem hjemmestyret, Nuuk Kommune og bryggeriinteresserne.”

“§ 1. ØL og kulsyreboldige læskedrikke må kun markedsføres i Grønland returemballage, de overholder de i bilag til bekendtgørelsen angivne specifikationer.”

“Landsstyret har lagt op til, at øl fremover skal indføres efter tilladelse fra landsstyret og kun af produktionsvirksomheder, som benytter emballage, der indgår i en returflaske­ordning. Vi har hermed ønsket at beskytte de åbenbare miljømæssige gevinster, der er opnået efter etablering af Nuuk Imeq og returflaskeordningen. Landsstyret er naturligvis fortsat indstillet på, at tage særlige hensyn i de områder af landet, hvor returflaskeordningen ikke er sat i kraft.”

“§ 8. Ethanolholdigt øl som omfattet af§ 1, stk. I. nr. 3 landstingslov ur. x af xx. oktober 1992 om indførselsafgifter må, medmindre indførslen sker afgiftsfrit i medfør af § 17, eller § 2 og § 3 i landstingslov nr. x af xx. oktober 1992 om indførselsafgifter, kun indføres til afgiftsområdet efter tilladelse fra landsstyret. ”

Det foreslås, at landsstyret skal udstede tilladelse til indførsel af ethanolholdigt øl.

Det er hensigten, at landsstyrets tilladelse alene meddeles produktionsvirksomheder som benytter emballage, der indgår i det grønlandske returflaskesystem. I områder som ikke er omfattet af returflaskeordningen, kan landsstyret dog meddele tilladelse til indførsel under forudsætning af, at tilladelsesansøgeren opfylder bestenmelserne vedr. alkoholbevilling i landstingslov om udhandling og servering af alkoholholdige drikke.

Hensigten er, at fastholde returflaskesystemets miljømæssige fordele.

Baggrunden for bestemmelsen skal blandt andet søges i tidligere indgåede aftaler.

Uanset denne bestemmelse, kan indehaveren af en bevilling til afgiftsfri indførsel i henhold til § 11 indføre ethanolboldige øl i ikke returemballage.”

“‘For så vidt angår indførsel af øl, er SIUMUT også tilfreds med, at kun produktionsvirk­somheder, som benytter returemballage, kan få tilladelse. Vi må lige som resten af verden påtage os vores del af forpligtelsen om mere miljøbevidsthed, derfor må vi stå fast på returflaskeordningen. Vi kan jo også alle se, den positive virkning dette allerede har haft, når vi sammenligner med tiden før, hvor engangsdåserne flød alle vegne.”

“For at beskytte miljøet, går vi ind for, at man stadig skal benytte returemballagesystemet ved indførsel af øl.”

“Bemærkninger til forslag til konkurrencelov for Grønland.

Almindelige bemærkninger.

Indledning.

Lovforslaget har to overordnede formål. Dels at sikre konkurrence de steder i Grønland, hvor der allerede er – eller hvor der er muligt at tilvejebringe – en virksom konkurrence. Dels at hindre, at der sker misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde.

Sidstnævnte forhold er vigtig at have for øje. Grønland har helt specielle markedsforhold, der dels skyldes, at markedet samlet betragtet er lille og dels, at befolkningen er så spredt over så stort et geografisk område. Dette indebærer, at et markedsområde kun kan bære et begrænset antal udbydere. Man må derfor acceptere, at der er områder, hvor forholde­ne er monopollignende, og lovforslaget retter sig derfor også særligt mod denne situation.

……….

Gældende ret.

Indtil 1. januar 1990 havde Danmark og Grønland fælles monopollov, som imidlertid blev ophævet ved lov nr. 370 af 7. juni 1989’s (konkurrenceloven) ikrafttræden.

Monopolloven er stadig gældende i Grønland, men tilsynsmyndigheden (monopoltilsynet) eksisterer ikke længere, da monopoltilsynet blev nedlagt i Danmark ved monopollovens ophævelse. Man har således en lov uden en administrerende myndighed, hvorfor loven på nuværende tidspunkt er uden praktisk betydning for det grønlandske samfund.

Konkurrencelovens formål og midler.

Loven har både et generelt erhvervspolitisk sigte og et forbrugerrelateret sigte. I de byer, hvor man fuldt opnår markedsøkonomiske, eller hvor man opnår tilnærmet markedsøko­nomiske vilkår, er hovedsigtet at fremme konkurrence på markedet og dermed fremme ef­fektivitet indenfor såvel produktion som handel. Derudover er det, som anført indled­ningsvis både i disse byer samt i de øvrige byer og bygder, hvor der på grund af særlige markedsmæssige forhold ikke er fri konkurrence, vigtigt at undgå, al der kan ske misbrug af en dominerende position på el markedsområde.

Dette kan sikres dels ved gennemsigtighed på markedet, og dels ved muligheder for ind­greb mod konkurrencebegrænsninger og mulighed for indgreb mod misbrug af markeds­dominans.

Ved gennemsigtighed forstås tilvejebringelse af adgang for producenter, forhandlere til at skaffe sig informationer om priser, forretningsbetingelser og andre oplysninger om kon­kurrenceforhold. Behovet for indgreb mod konkurrencebegrænsninger skønnes generelt at blive mindre i takt med øget gennemsigtighed.

Gennemsigtighed har fundet udtryk i forslaget på flere måder, hvoraf den vigtigste er, at offentligheden skal have adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger om erhvervsfor­hold, som er indhentet af Konkurrencenævnet. Begrænsningerne ligger i de almindelige regler om aktindsigt, der reguleres i offentlighedsloven, hvorefter der ikke kan ske offent­liggørelse og anden videregivelse bl.a. af dokumenter, der indeholder oplysninger om virksomheders drifts- eller forretningsforhold, når det er af væsentlig økonomisk betyd­ning for virksomheden, at oplysningerne hemmeligholdes.

En grundlæggende betingelse for indgreb er, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller tjenesteydelser. Såfremt denne be­tingelse er opfyldt kan Konkurrencenævnet søge denne begrænsning ophørt ved forhand­ling eller alternativt ved påbud om leverings og salgsvilkår.

Endvidere er der en mulighed for, at Konkurrencenævnet kan gribe ind over for priser og avancer, hvis Konkurrencenævnet finder, at en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på et markedsområde, eller såfremt Konkurrencenævnet ikke kan bringe øvrige konkurrencebegrænsninger til ophør på anden vis.

Det offentlige udøvelse af erhvervsvirksomhed og erhvervsvirksomhed, der er nærmere reguleret eller godkendt af det offentlige, er også omfattet af lovens område. Det gælder fuldt ud for så vidt angår reglerne om gennemsigtighed, mens indgrebsbeføjelserne ikke kan anvendes, hvis det pågældende forhold er nærmere reguleret af anden offentlig myn­dighed.

At yderligere lovgivning på området er der landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg. Denne lovs kapitel 8 omhandler prisbestemmeler.  § 24 i loven giver landsstyret eller den, det bemyndi­ger hertil, mulighed for at foretage undersøgelser af pris – og avanceforholdene. I henhold til Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse af 16. november 1986 om prisundersøgelser er Handels – og Trafikdirektoratet bemyndiget til at foretage sådanne undersøgelser. p.t. er denne bemyndigelse overført til Forbrugersekretariatet.

Denne bestemmelse gælder fortsat ved siden af konkurrenceloven, men et samarbejde mellem de to myndigheder kan naturligvis tilrettelægges. Dette er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 8.

Konkurrencenævnet er et uafhængigt organ, hvilket indebærer, at den til nævnet knyttede sekretariatsbistand, ved udførelsen af sagsbehandling for nævnet, kun er undergivet in­struktionsbeføjelse fra nævnet. Det er således konkurrencenævnet, der definerer sekretariatsopgaverne.

For så vidt angår konkurrencenævnets administration af loven, er dansk retspraksis ikke umiddelbart anvendelig på trods af, at det retslige grundlag i en vis udstrækning er det samme. Det skyldes, at der, som tidligere nævnt, for Grønland i særlige markedsforhold, der gør sig gældende. For eksempel er der andre hensyn at tage ved nævnes offentliggørel­se af priser og lign. efter lovforslagets§ 9, end der i et samfund med et så stort antal udby­dere som tilfældet er i Danmark.

De administrative konsekvenser af nærmere lovforslag skønnes på nuværende tidspunkt at blive meget begrænsede. Set i forhold til størrelsen af det grønlandske marked sam­menholdt med, at en sag skal være af en vis væsentlig karakter for at blive taget op, skøn­nes det, at der maksimalt kan beskæftiges et mandår med sekretariatsbistand til konkur­rencenævnet. Det må dog understeges, at der er tale om et skøn, idet der vil foreligge en helt ny markedituation efter omdannelsen af Kalaallit Niuerfiat

Lovforslaget har været udsendt til høring hos de erhvervsdrivende interesseorganisationer og Forbrugerrådet. Forbrugerrådet havde ikke bemærkninger til lovforslaget, tuens hø­ringssvar fra de øvrige organisationer fortsat afventes.

Bemærkninger .til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Bestemmelsen afgrænser sammen med forslaget § 3 lovens anvendelsesområde. Det cen­trale begreb for lovforslagets områdeafgrænsning er “erhvervsvirksomhed”. Alle former for erhvervsvirksomhed er omfattet af konkurrenceloven. I en række af lovforslagets be­stemmelser er anvendt “virksomheder eller sammenslutninger m.v”. Dette er en kortfattet henvisning til opregning i § 2 af, hvad loven omfatter.

Med hensyn til de beføjelser, der udøves af offentlige myndigheder eller er offentlig regu­leret, et det ikke hensigten, at bringe loven i anvendelse, hvis der er tale om takster eller priser m.v., der er godkendt af landstinget, finansudvalget eller af landsstyret.

§ 2 nr. 1 første led fastslår, at loven som udgangspunkt omfatter enhver form for er­hvervsvirksomhed. herunder andelsforeninger og selvejende institutioner m.v. og er­hvervsvirksomhed udøvet i dette regi, uanset om erhvervsvirksomheden må anses for of­fentlig eller privat.

Også erhvervsvirksomhed, der helt eller delvist er offentlig reguleret, omfattes. Udenfor bestemmelsen falder offentlig eller offentlig godkendt virksomhed, som er led i myndig­hedsudøvelse, gratisydelse, indkomstoverførsler og lignende; f.eks. hospitalsdrift, skoier, ældreforsorg, bistandshjælp m.v. Derimod er ydelser som leveres af f.eks. Royal Green­land A/S, Kalaallit Niuerfiat Detail A/S, Kalaallit Niuerfiat Service A/S og det nye rederi­aktieselskab omfattet.

§ 2 nr. I, 2. pkt. fastslår, at konkurrencelovens indgrebsbeføjelser ikke kan anvendes, hvis det pågældende forhold i forvejen er offentlig reguleret på grundlag af særlig hjemmel. Det er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet. For erhverv, hvor der er etableret offentlig autorisation eller koncession, omfatter undtagelsen fra ind­grebsbeføjelserne således kun de forhold, der er direkte fastlagt ved autorisationen eller koncessionen.

§ 2 nr. 2, 1. pkt. har samme afgrænsning til anden offentlig virksomhed som omtalt i be­mærkninger til § 2 nr. 1. Af eksempler t>å erhvervsvirksomhed efter denne bestemmelse kan nævnes Grønlands Værfter, Tele, Energiforsyningen og lign. Som et yderligere moment er tilføjet, at den pågældende erhvervsmæssige virksomhed skal have betydning for konkurrencen i erhvervslivet.

Reglerne om gennemsigtighed og offentlighed finder således fuld anvendelse for det offent­liges erhvervsvirksomhed. De egentlige indgrebsbeføjelser kan der imod ikke anvendes på den offentlige myndigheds afgørelser. Der imod kan nævnet, rette offentliggjort henvendelse til den pågældende myndighed, hvor man påpeger de skadelige virkninger for kon­kurrencen.”

der foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende sagsøgers eneret, således at

forholdet omfattes af konkurrencelovens § 2. nr. 1, andet punktum,

der foreligger en tilstrækkelig særlig hjemmel vedrørende Nuuk Imeqs faktiske ene­ret, og at denne hjemmel er udnyttet i overensstemmelse med de forudsætninger, hjemlen har været baseret på,

konkurrencelovens§ 2, nr. 1, andet punktums krav om “særlig hjemmel” ikke kan

fortolkes således, at hjemmel alene kan anses at foreligge, såfremt hjemlen findes i direkte lovsform, og at en mere generel bemyndigelse for administrationen til at regulere kan være omfattet, herunder at bestemmelsen ikke kan fortolkes således, at der må stilles særligt strenge krav til hjemmelsgrundlaget,

fortolkningen af § 2, nr, 1, andet punktum måske i lyset af den særlige grønlandske retstradition, hvor aftaler og beslutninger er langt mere almindelige som regule­ringsgrundlag, og at § 2 i øvrigt må fortolkes i lyset af de særlige markedsforhold, der gør sig gældende i Grønland,

kravet om offentlig regulering i§ 2, nr. 1, andet punktum ikke indebærer, at der i en offentlig regulering specifikt skal være taget stilling til det forhold, som reguleringen blandt andet har til formål at regulere, og for hvilket der foreligger særlig hjemmel, når den offentlige regulering i øvrigt virker som en udmøntning at” den særlige hjemmel, og at generelle reguleringsforanstaltninger derfor kan udgøre “offentlig regulering” i  § 2, stk. 1, andet punktums forstand,

det afgørende for, om en særlig hjemmel er udnyttet, er, at den praktiseres,

landstingets bemyndigelse af 22. oktober 1985 og den som baggrund herfor udarbejdede redegørelse af 13. oktober 1985, bilag 2.8 og Landstingets beslutning af 30. maj 1986, bilag 2.10, udgør tilstrækkelig hjemmel til den markedsregulering, som var forudsat og efter følgende blev gennemført, subsidiært at der foreligger egentlig lovhjemmel for samme eneret i kraft af finanslovsbevillingen vedrørende Nuuk Imeq, bilag G, herunder at en finanslovsbevilling i enhver henseende er en til­strækkelig hjemmel,

den bevillingsmæssige hjemmel i finansloven for 1985 ikke alene er udtryk for Hjemmestyrets økonomiske deltagelse i selskabet og en principiel godkendelse af projektet, men derudover en offentlig myndigheds godkendelse af projektets forud­sætninger i lovform samt hjemmelsgrundlag for udformningen af konkrete foranstaltninger til beskyttelse af selskabet konkurrencemæssigt.

det under hele den politiske behandling af projektet umiddelbart forud for aftaler­nes indgåelse har været en klar forudsætning, at selskabet skulle sikres en markedsmæssig beskyttelse,

behandlingen og de af Landstinget trufne beslutninger udgør en klar hjemmel for og bemyndigelse til at udforme de konkrete foranstaltninger, hvordan de end måtte tage sig ud, for at sikre en afskærmning af konkurrencen på markedet og dermed sikre selskabets afsætningsmæssige forhold,

Hjemmestyret derfor i overensstemmelse med hjemlen i sin bemyndigelse og for at leve op til sine forpligtelser i henhold til Koordinationsaftalen har gennemført en offentlig regulering, som indebærer den forudsatte markedsregulerende beskyttelse af Nuuk Imeqs faktiske eneret,

den særlige hjemmel er udnyttet som forudsat i hjemmelsgrundlaget, herunder ved indgåelse af Koordinationsaftalen og udstedelse af emballagebekendtgørelsen og lov om ind- og udførsel af varer, idet eneretten ellers er uden indhold,

emballagebekendtgørelsen har været forudsat som markedsbeskyttende foranstalt­ning i beslutningsgrundlaget vedrørende etableringen af Nuuk Imeq. og at en sådan generel regulering er tilstrækkelig til at udgøre en “offentlig regulering” af et for­hold omfattet af § 2, nr. I, andet punktum, herunder, at emballagebekendtgørelsen indirekte sikrer eneret­ten, at den er udarbejdet under inddragelse ar Nuuk Imeq, og at den er udtryk for en konkurrencemæssig beskyttelse af Nuuk Imeq gennem ensidig, offentlig regule­ring,

lov om ind- og udførsel af varer tilsvarende beskytter Nuuk Imeqs faktiske eneret, og herunder indeholder en kompetencefordeling mellem myndighederne, som sik­rer, at Landsstyret kan overholde sine aftalemæssige forpligtelser i forhold til Nuuk Imeq, og at dette har været et af formålene med loven,

praktiseringen af eneretten via emballagebekendtgørelsen og lov om ind- og udførsel af varer i øvrigt må ses i lyset af, at udmøntningen af eneretten måtte ske med re­spekt af Grønlands internationale forpligtelser, jf. bilag 2.7 og § 9 i Koordinationsaf­talen,

Grønlands Hjemmestyre i øvrigt gennem sin deltagelse i Nuuk Imeqs bestyrelse har haft løbende indsigt i og deltaget i beslutningskompetencen vedrørende virksom­heden,

Hjemmestyret i overensstemmelse med hjemlen i sin bemyndigelse og for at leve op til sine forpligtelser i henhold til Koordinationsaftalen har gennemført en offentlig regulering, som indebærer den forudsatte markedsregulerende beskyttelse af Nuuk Imeq og dermed understøtter selskabets faktiske eneret. ”

“Til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse gøres det gældende,

sagsøgers eneret i henhold til Koordinationsaftalen af 25. juni 1986 ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens§ 2, nr.1, 2. pkt.

der ikke er etableret “særlig hjemmel” som nævnt i bestemmelsen, og

eneretten som det ‘pågældende forhold” ikke er “offentligt reguleret”,

Når sagsøgte indleder forhandlinger med sagsøger om ophør af eneretten i henhold til konkurrencelovens § 11 kolliderer dette således ikke med reguleringer eller tilsyn fra an­dre myndigheders side.

For så vidt angår kravet om “særlig hjemmel” gøres det særligt gældende.

der ved “særlig hjemmel” kræves, al der i lovgivning uden for konkurrencelo­ven er fastsat bestemmelse, hvorefter en anden myndighed kan godkende eller bestemme en virksomheds erhvervsudøvelse eller dele heraf,

bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse, der skal fortol­kes snævert, hvorfor der må stilles strenge krav til hjem­melsgrundlaget,

der ved “særlig hjemmel” må kræves hjemmel i lovgivnin­gen, dvs. love eller retsforskrifter udstedt med hjemmel i lov,

en anden offentlig myndighed ved denne hjemmel skal være tillagt adgang til at foretage en offentlig regulering,

“særlig hjemmel” for offentlig regulering af sagsøgers eneret i nærværende sag ikke er etableret,

der ikke ved Finansloven for 1985 er etableret “særlig hjemmel” til regulering af eneretten,

der ej heller ved de af sagsøger nævnte politiske forhandlinger, herunder bemyndigelse i afslutningsnotatet af 22. okto­ber 1985 er etableret “særlig hjemmel” til regulering af ene­retten,

der ikke i øvrigt er gennemført en koncessions- eller autori­sationslovgivning eller lignende, der giver hjemmel til at give Nuuk Imeq sådan eneret,

det i øvrigt er uden betydning for sagens afgørelse, hvilke forudsætninger aktionærerne og politikerne havde ved etableringen af sagsøger, når disse ikke er blevet konkretiseret i lovform og udmøntet i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår kravet om “offentlig regulering” gøres det særligt gældende,

der for, at et forhold kan anses for “offentlig reguleret” kræves, at dette forhold specifikt er genstand for regulering, jf. bestemmelsens klare ordlyd ved fornmuleringerne “i det omfang” og “det pågældende forhold”,

hjemmelen til at gennemføre offentlig regulering skal være udnyttet af en anden offentlig myndighed, siledes at en be­myndigelsesbestemmelse ikke kan påberåbes som grundlag for en konkurrencebegrænsning,

“særlig hjemmel”, såfremt retten måtte lægge til grund, at der foreligger sådan til regulering af eneretten, ikke er ud­nyttet.

anvendelsesområdet for konkurrencelovens§ 2, nr. 1,2. pkt. skal fortolkes indskrænkende under hensyn til bestemmel­sens formål og karakter af en undtagelsesbestemmelse,

Nuuk Imeqs eneret i Koordinationsaftalen til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige drikke som “det på­gældende forhold” i nærværende sag ikke er “offentligt regu­leret”,

der ikke ses at være nogen myndighed, der udøver myndig­hedsbeføjelser specifikt i forhold til eneretten, eller som har godkendt eller bestemt eneretten,

der ikke ved bekendtgørelse nr. 8 af 11. marts 1998 om em­ballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke (emballagebe­kendtgørelsen) eller lov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind- og udførsel af varer foreligger en regulering af netop Nuuk Imeq eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kul sy­reholdige drikke som det ‘pågældende forhold”,

der heller ikke i øvrigt af Landstinget er vedtaget retsfor­skrifter, der positivt giver Nuuk Imeq eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige drikke,

det i den forbindelse er irrelevant, hvilken indirekte virk­ning emballagelovgivningen og lov om ind- og udførsel af varer har for konkurrencesituationen, idet det bemærkes, at ingen af disse retsforskrifters fonnål er at sikre sagsøgers eneret, og at det ville være retsstridigt at foretage offentlig regulering af sagsøgers eneret af konkurrencemæssige hen syn i medfør af denne lovgivning.”