14. december 2006
Dom afsagt af Østre Landsret
Konkurrencenævnet ankede Grønlands Landsrets dom af 12. august 2004 med påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Østre Landsret anså det ikke for sandsynliggjort af Konkurrencenævnet, at Air Greenland har misbrugt deres dominerende stilling i Grønland i forbindelse med ændringen af billetpriser og vilkår i 2001. Således tages indstævntes, Air Greenlands, principale påstand til følge.
B2904007 – B
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
———————–
Afsagt den 14. december 2006 af Østre Landsrets 3. afdeling
(landsdommerne Teilmann, Karsten Bo Knudsen og Ole Dybdahl).
3. afd. a.s. nr. B-2904-04:
Grønlands Hjemmestyre
Konkurrencenævnet
( advokat Kim Lundgaard Hansen)
mod
Air Greenland A/S
(advokat Paul Michael Meyer)
Grønlands Landsrets dom af 12. august 2004 (A 12/02) er anket af Grønlands Hjemmestyre, Konkurrencenævnet, med principal påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Indstævnte, Air Greenland A/S, har principalt påstået, at Konkurrencenævnet tilpligtes at anerkende, at Air Greenland A/S ikke har misbrugt en dominerende stilling i Grønland ved ændringen af billetpriser og vilkår i januar 2001, subsidiært stadfæstelse af Grønlands
Landsrets afgørelse og mere subsidiært, at Konkurrencenævnets afgørelse af 5. december 2001 tilsidesættes som ugyldig.
Supplerende sagsfremstilling
I en “Gennemgang af Konkurrencenævnets afgørelse af 5. december 200 l” dateret 13. januar 2005 anfører statsautoriseret revisor Ole Sonntag, Revisionsaktieselskabet Deloitte, bl.a.:
“Gennemgang af enkelte punkter i afgørelsen af 5. december 2001
Prisstigning pr. 1. januar 2001
Konkurrencenævnet konkluderer i punkt 5 (lig punkt 87), at det pr. I. januar 2001 er blevet omkring 20 % dyrere for passagererne at rejse med fly i Grønland. Argumentationen herfor er fremført i punkt 39-46.
Til de af Konkurrencenævnets fremførte beregninger og konklusioner skal anføres følgende:
- Det er efter vor vurdering matematisk ukorrekt og misvisende at foretage beregningerne på gennemsnitlig billetpris for alle ruter under et, som Konkurrencenævnet har gjort, idet der herved ikke tages højde for bl.a. ændringer i antal rejsende på de enkelte ruter (mixet) . … På enkelte ruter er der endvidere få passagerer, og tilfældigheder, herunder efterspørgsel af andre billettyper, vil kunne forrykke beregningerne væsentligt. Beregningerne bør derfor foretages på baggrund af en fælles standardenhed. Her anvender Air Greenland A/S indtægten pr.rpk. …
- Konkurrencenævnet har i sine beregninger kun medtaget udvalgte ruter, herunder nogle ikke kommercielle, jfr. umiddelbart nedenfor.
- 3 af de medtagne ruter var ikke en del af det kommercielle rutenet, og disse 3 ruter udviser endog de største stigninger. Det drejer sig om ruterne fra henholdsvis Nuuk og Kangerlussuaq til Kulusuk og ruten fa Kangerlussuaq til Qaanaaq. I punkt 44 er netop 2 af disse ruter fremhævet. NuukKulusuk med I 06 % stigning er dels en meget lidt benyttet rute (under 100 pax pr. år), og dels var netop Kulusuk udenfor de kommercielle ruter. Endelig vedrører den angivne stigning på 95 % (se konklusion i punkt 44) ikke som anført Nuuk-Kangerlussuaq (17 %) men Kangerlussuaq-Thule, der er omfattet af servicekontrakt.
- Konkurrencenævnet har til brug for sine beregninger fået udleveret et fuldstændigt talmateriale fra Air Greenland A/S, og i vedlagte bilag har vi opsummeret dette talmateriale, alt efter hvilke ruter Konkurrencenævnet har medtaget i sine beregninger, og hvilke der ikke er medtaget. Som det fremgår, kan omsætningen på de indenrigs fastvingede ruter for 2000 opdeles i 195,2 mio.kr. for de kommercielle ruter og i 27,3 mio.kr. for de ikke kommercielle ruter. Hvorfor og på hvilket grundlag Konkurrencenævnet kun har medtaget 135,5 mio.kr. (69 %) af de kommercielle ruter, og hvorfor der er medtaget 16,2 mio.kr. (59 %) af de ikke kommercielle ruter er ikke oplyst. De udvalgte ruter viser herefter prisændringer på henholdsvis 20,3 % (i forhold til real. l.kv. 2001), 14,7 % (i forhold til 2001 i alt) og 17,6 % (beregnet på rpk-niveau). Fjernes de medtagne ikke kommercielle ruter er prisændringerne noget lavere, henholdsvis 16,0 %, 9,2 %og 8,8 %, og medtages de udeholdte kommercielle ruter er prisændrin gerne 10,9 %, 7,0 % og 6,0 %. Som beskrevet ovenfor er en gennemsnitlig prissammenligning kun matematisk korrekt, hvis den foretages på rpk-niveau, og det anvendelige tal er derfor 6,0 %, der dog som det fremgår nedenfor skal yderligere reguleres.
- Konkrrencenævnet behandler i punkt 39-40, at Air Greenland A/S pr. 1. november 2000 fik tilladelse til at hæve priserne på de kommercielle ruter som følge af prisstigninger på fuel. Konkurrencenævnet har beregnet stigningen til 4,3 %. Alligevel tager Konkurrencenævnet ikke højde herfor ved sammenligningen af priserne i 2000 med 200 l, idet der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige pris for hele 2000. Disse 4,3 % ( 4,2 % er den korrekte godkendte prisstigning) burde modregnes i den i punkt 46 opgjorte prisstigning, da den er godkendt og foretaget uafhængigt af prisreformen l. januar 2001. Tages der højde for denne er prisstigningen opgjort ovenfor på rpk-niveau således mindre end 2 %. Det skal bemærkes, at der muligvis ikke skal modregnes med det fulde beløb, da prisstigning havde virkning fra I. november 2000. November og december er imidlertid lavsæson ligesom mange billetter vedrørende november/december 2000 er solgt før prisstigningen og dermed til gammel pris. Fuelprisstigningen har derfor kun i begrænset omfang påvirket gennemsnitsprisen i 2000.
- Efter vor vurdering er det endvidere ikke retvisende at sammenholde en 12- måneders periode (realiseret 2000) med en 3-måneders periode (I. kvartal 2001), idet 3-måneders perioden formentlig vil være væsentlig påvirket af sæsonsvingninger i efterspørgslen og dermed den gennemsnitlige pris.
…
At konkludere på baggrund af Konkurrencenævnets beregninger, at priserne på alle Air Greenland A/S’ kommercielle ruter er steget med 20 % pr. I. januar 200 I, er der således efter vor vurdering intet belæg for i det af Konkurrencenævnet fremførte og i det talmateriale Konkurrencenævnet har benyttet. Tværtimod er beregningerne foretaget på et ufyldestgørende grundlag:
- hvor der ikke er taget udgangspunkt i et fælles anvendeligt beregningsgrundlag, rpk,
- hvor der alene er medtaget de kommercielle ruter, der generelt udviser stigninger,
- hvor der er medtaget ikke kommercielle ruter (dem med prisstigninger),
- hvor der ikke er taget udgangspunkt i det reelle prisniveau 31. december 2000,og
- hvor der ikke er taget højde for sæson eller ændringer i mixet.
Var beregningerne således blevet foretaget på et fyldestgørende grundlag og på en matematisk korrekt måde, ville disse ikke vise en stigning på 20 %, som anført i Konkurrencenævnets konklusion, men en prisstigning på ca. 2 %, og hvor der ikke er taget højde for dels sæson dels på det over tid adfærdsregulerende formål med prisreformen.
…
Det er i punkt 64 anført, at Air Greenland A/S bør kunne opnå en besparelse på ikke at skulle flyve en underskudsrute, som svarer til tilskuddet, hvilket er baggrunden for de 21. 768 t.kr. i punkt 82. Det er ikke en korrekt antagelse, at Air Greenland A/S vil kunne opnå en besparelse ved bortfald af en servicekontrakt, der svarer til tilskuddets størrelse. De faste omkostninger, der udgør en væsentlig del af omkostningerne, falder ikke bort. Et eksempel kan illustrere dette:
| Før t.kr. | efter t.kr. | |
| Faste omkostninger | -17.000 | -17.000 |
| Variable omkostninger | -20.000 | 0 |
| Omkostninger i alt | -37.000 | -17.000 |
| Passagerbetalinger m.v. | 15.000 | 0 |
| Driftsresultat før tilskud | -22.000 | -17.000 |
| Driftstilskud | 22.000 | 0 |
| Nettoresultat | 0 | -17.000 |
Som det fremgår, vil Air Greenland A/S alt andet lige få et underskud svarende til de faste omkostninger efter bortfaldet af servicekontrakten.
Opgørelserne tager ej heller højde for, at tilskuddet modtaget for 2000 var opgjort på et forkert grundlag, og at det ikke dækkede det reelle behov, også efter krydssubsidieringen. Det reelle tilskudsbehov samt manglende tilskud for 2000 er af Air Greenland A/S opgjort således:
Tilskuds behov 2000 mio.kr.
| Servicekontraktområde: | mio.kr. |
| Syd, 12 mdr. | 25,3 |
| Qaanaaq, 12 mdr. | 12,2 |
| Disko, 3 mdr. | 5,4 |
| Disko, 9 mdr. | 8,8 |
| Constabel Pynt, halvt år | 2,7 |
| Behov 2000 | 54,4 |
| Tilskud 2000, enbloc | -25,8 |
| Manglende tilskud | 28,6 |
Årsregnskabet for 2000 gav før skat et underskud på 30,3 mio.kr., og trækkes datterselskaber samt atlantruten ud er underskuddet før skat på 31, I mio.kr. Den primære årsag til dette underskud er det manglende tilskud fra Grønlands Hjemmestyre.
De samlede tilskud fra Grønlands Hjemmestyre til den interne beflyvning stiger da også fra 49 mio.kr. i 2000 til 94 mio.kr. i 2001 (og til 108 mio.kr. i
2003). Stigningen i tilskudsniveauet fra 2000 til 2001 er følgelig primært en tilbagevenden til det “rigtige” tilskudsniveau og bortfald af krydssubsidiering internt i Air Greenland A/S, og kan ikke anvendes til at konkludere, at Air
Greenland A/S skal nedsætte sine priser på de kommercielle ruter.
For en sammenholdelse af tilskudsbehov 2000 og 2001 må der derfor også tages udgangspunkt i det reelle tilskudsbehov for 2000 og korrigeres for eventuelle ændringer i servicekontraktområder og-perioder, og en sådan sammenligning viser, at tilskuddet for 2001 svarer til behovet, og at der ikke (isoleret set herpå) er basis for hverken prisforhøjelser eller nedsættelser:
mio.kr.
| Tilskud 2000, reelt behov | 54,4 |
| Ændringer, bortfald m.v.: Disko, 9 mdr. |
-8,8 |
| Constabel Pynt, halvt år | 2,7 |
| Behov 2001 | 42,9 |
| Modtaget tilskud 2001 | 42,9 |
| Manglende tilskud | 0,0 |
Resultat forbedring
I punkt 83 argumenteres der for, at Air Greenland AJS vil kunne forbedre sit resultat med 74 mio.kr. i 2001 i forhold til 2000. Argumentationen fremføres i ord i punkt 62-64, og er umiddelbart vanskelig at få overblik over. Oversat i tabelform kan argumentationen noget mere overskueligt opstilles således med min “oversættelse” af Konkurrencenævnets betegnelser for de enkelte poster. Det skal anføres, at der er nogle mindre afvigelser mellem Konkurrencenævnets specifikke tal og så deres sammentælling i punkt 83, men det går netto ud med hinanden:
| Konkurencenævn mio.kr. | Renset for fejl mio.kr. | |
| Prisstigning ( 15% af 150 mio.kr.) | 23 | 0 |
| Mertilskud (27-> 43 mio.kr.) | 16 | 17 |
| Omkostningsbesparelser Disko, da tilskud bortfalder | 22 | -10 |
| Omkostningsomstillinger Disko | -2 | 0 |
| Rationaliseringer, løn | 15 | 15 |
| Resultatforbedringer | 74 | 22 |
| Resultat 2000 | -30 | -30 |
| “Estimat” 2001 | 44 | -8 |
Der er af Konkurrencenævnet anvendt en række af de tidligere opgjorte tal med de heri indeholdte fejl og fejlslutninger. Dette gælder primært prisstigning og omkostningsbesparelse Disko.
Det er i min opgørelse forudsat, at tallet for rationaliseringsgevinst er korrekt, samt at 10 mio.kr. af de faste omkostninger vedrørende Disko bugtens servicekontrakt ikke kan spares væk. Der er som nævnt ikke en nettoomkostningsbesparelse ved bortfaldet af tilskuddet til Disko, tværtimod er de faste omkostninger efter tilskudsbortfaldet ikke indtægtsdækkede … ”
I forbindelse med sagens behandling ved Østre Landsret er fremlagt en af selskabets revisor udarbejdet beregning af afkastningsgrader i perioden 1990-2001 på moderselskabsniveau.
Heraf fremgår bl.a.:
| “Resultat før fin. poster moder t.kr. | Balance sum primo moder t.kr. | Balance sum primo moder t.kr. | Afkastnings- grad moder % | |
| 1990 | -16.357 | 312.424 | 301.038 | -5,33 |
| 1991 | 10.078 | 301.038 | 271.986 | 3,52 |
| 1992 | 14.017 | 412.701 | 386.805 | 3,51 |
| 1993 | 4.705 | 387.864 | 354.063 | 1,27 |
| 1994 | 21.930 | 354.063 | 384.310 | 5,94 |
| 1995 | 25.764 | 384.310 | 390.499 | 6,65 |
| 1996 | 4.971 | 390.499 | 382.322 | 1,29 |
| 1997 | 7.457 | 382.322 | 391.387 | 1,93 |
| 1998 | 29.245 | 391.387 | 739.647 | 5,17 |
| 1999 | 34.932 | 739.647 | 755.686 | 4,67 |
| 2000 | -14.767 | 755.686 | 724.148 | -2,00 |
| 2001 | 25.396 | 647.711 | 641.801 | 3,94 “ |
Beregningen indebærer, at tallene i tabel 3 i afgørelsens pkt. 38 ikke er korrekte, idet Air Greenlands afkastningsgrad i alle årene 1996-1999 skal justeres til en lavere atkastnings- grad end anført i afgørelsen.
Appellantens advokat har over for Østre Landsret afgivet følgende processuelle erklæring vedrørende punkterne 63-64 og 82-83 i afgørelsen af 5. december 2001:
“Appellanten anerkender, at det tal, der er anført i Konkurrencenævnets afgørelse tabel 8 for Servicekontrakt Quaanaq dækker hele 2001. Heraf følger, at det er en fejl, når det i afgørelsens pkt. 63-64 anføres, at en omregning til helår indebærer, at kontrakten beløber sig til 18 mio.kr. Appellanten anerkender ligeledes, at indstævnte havde afgivet et bud på Servicekontrakt Disko på 14,3 mio.kr. i tilskud for hele 2001. Samlet medfører det, at beregningen i afgørelsens pkt. 64 reelt fører til, at indstævnte havde mulighed for at nedsætte sine priser med 24,3 mio.kr. (25+ 12+ 14,3-27) og ikke som anført med 38 mio.kr. Tallet for Servicekontrakt Disko går igen i afgørelsens pkt. 82-83, hvor det tilsvarende skal nedsættes fra 22 til 14,3 mio.kr. Dette indebærer, at den beregnede forbedring af indstævntes resultat fra 2000 til 2001, som fremgår af pkt. 83, skal være 66,7 mio.kr. (23+ 14,3+ 16-2+ 15), således at det beregnede resultat i 2001 bliver et overskud på 36,7 mio.kr. i stedet for 44 mio.kr.”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnerne Ove Nielsen, Hanne Bertels og Ole Sonntag.
Ove Nielsen har supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig har været økonomidirektør hos indstævnte siden 1993. Det er rigtigt, at Air Greenland i 2001 befløj alle de konkurrenceudsatte ruter. Selskabet overtog postflyvningen igen i slutningen af 2003. Post og fragt indgår ligesom passagertallet i fastsættelsen af priserne for flyvninger. Alle servicekontrakter kommer i udbud hvert 5. år. Man kan ikke sige, at besparelsen ved ikke at skulle beflyve en tilskudsberettiget rute er lig det manglende tilskud, idet visse faste udgifter til f.eks. et fly stadig vil skulle afholdes, hvis flyet nu ikke mere skal betjene to ruter, men kun en rute. Dette har Konkurrencenævnet ikke taget hensyn til i sin afgørelse. Det er reelt umuligt at udarbejde retvisende regnskaber for de enkelte ruter for sig bortset fra Atlantruten. Årsagen hertil er navnlig, at de faste omkostninger ikke kan fordeles på den enkelte rute med blot nogenlunde nøjagtighed. Selskabet fik revisionsfirmaet Arthur Andersen til at udarbejde en standardmodel, der skulle bruges ved udarbejdelse af ruteregnskaber. Arbejdet kostede 4 – 5 mio. kr., men modellen viste sig at være ubrugelig. Siden 2001 har Air Greenland sænket priserne 2 gange på de røde billetter, således at prisen på en rød billet nu udgør 60 % af prisen på en grøn billet. Vilkårene for billetterne er uændrede. De hidtidige Dash 7-fly er fortsat ikke udskiftet, hovedsageligt fordi der de fleste steder ikke er anlagt landingsbaner til nye fly.
Hanne Bertels har supplerende forklaret, blandt andet, at hun har været ansat hos indstævnte siden 1987. I begyndelsen af 1993 blev hun controller, hvilket er en økonomisk kontrolfunktion i virksomheden. Det tog længere tid end man havde regnet med at få implementeret prisreformen i 200 I. I dag benytter 51 % rød billet eller Takuss-billet. Dette tal havde man regnet med at opnå allerede i 2001, men det er først opnået 5 år efter indførelsen.
Ole Sonntag har supplerende forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor i Revisionsaktieselskabet Deloitte, og at han har været revisor for Air Greenland i 12 år. Han har udarbejdet bilaget “Gennemgang af Konkurrencenævnets afgørelse af 5. december 2001”. Tallet+ 10 mio.kr. i afsnittet om resultatforbedring er udtryk for et estimat over de faste omkostninger, som man ikke uden videre kan frigøre sig fra. Han kan i det hele vedstå indholdet af bilaget, også selv om beregningen af det manglende tilskud i 2000 rettelig skal sættes til 27,4 mio.kr. og ikke 25,8 mio. kr.
Procedure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for Grønlands Landsret.
Konkurrencenævnet har dog for Østre Landsret erkendt, at nævnets afgørelse er behæftet med fejl, men ikke i et omfang der medfører, at afgørelsen ikke er korrekt, endsige ugyldig. Herudover har nævnet særlig gjort gældende, at det er utvivlsomt, at Air Greenland A/S (Air Greenland) har en dominerende stilling inden for flytrafik i Grønland, og det er i den forbindelse ligegyldigt, hvordan markedet opdeles, herunder i enkelte ruter eller generelt i markedet for fastvinge-fly-ruter. Det må konstateres, at Air Greenland har anvendt urimelige priser, og det er ikke nødvendigt at se på hver enkelt rute. Det er i øvrigt ikke muligt for nævnet at vurdere præcis hvor, der har foreligget misbrug.
Efter landstings lov nr. 28 af 30. oktober om konkurrence§ 11, kan Konkurrencenævnet, hvis det finder, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen, søge de skadelige virkninger ophævet ved forhandling. Det fremgår af forarbejderne til lovens§ 13, at nævnet blot skal sandsynliggøre, at der foreligger misbrug. Det er herefter op til virksomheden at bevise, at dette ikke er tilfældet. Nævnet har i den foreliggende sag sandsynliggjort, at Air Greenlands priser er urimelige. Nævnet har opfordret Air Greenland til at fremlægge ruteregnskaber, men det er ikke sket og må have processuel skadevirkning for flyselskabet.
I 200 I er selskabet sluppet af med at skulle krydssubsidiere de underskudsgivende ruter med et beløb af størrelsesorden 40 mio. kr. Det vil sige, man har haft et overskud svarende til dette beløb på fastvingeflyruterne, når der ses bort fra krydssubsidieringen. Når krydssubsidieringen ophører fra 2001, må dette alt andet lige medføre, at priserne kan sættes ned på fastvigeflyruterne, men det modsatte er sket, idet priserne blandt andet som følge af det nye billetsystem er steget med 15 -20 %. Siden 2001 er priserne ikke forøget, men sat ned. Dette sandsynliggør også, at priserne har været urimelige i 2001.
Air Greenland har navnlig til støtte for selskabets påstande gjort gældende, at nævnets afgørelse er behæftet med sådanne fejl, at den ikke er egnet til at sandsynliggøre, at Air Greenland har misbrugt en dominerende stilling. Sagens rejsning skyldes først og fremmest pressepolemik, og nævnet har ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser af forholdene.
Nævnet har i urimelig grad fokuseret på, at der har manglet ruteregnskaber, men Air Greenland har ikke efter lovens § 6 haft pligt til at tilvejebringe særligt materiale, hvis det
vil medføre betydelige omkostninger for selskabet. Selskabet har tilbudt nævnet at fremskaffe andre oplysninger i form af “business units”, men nævnet afgjorde sagen uden disse oplysninger. Selskabet har endvidere forsøgt at udarbejde ruteregnskaber, men det måtte opgives, efter at selskabet forgæves havde brugt et betydeligt beløb. Det skal derfor ikke have processuel skadevirkning, at der ikke foreligger ruteregnskaber.
Det er irrelevant at tale om, at Air Greenland er generelt dominerende i Grønland. Den dominerende stilling skal bevises i relation til den enkelte rute eller anden relevant markedsafgrænsning. Dette er ikke sket, og afgørelsen lider allerede på dette punkt af en væsentlig mangel, der må medføre afgørelsens ugyldighed.
Hvis man alligevel lægger til grund, at Air Greenland har en dominerende stilling på et marked, må man derefter se på, om der foreligger et misbrug af stillingen. Spørgsmålet er, om der er grundlag for at antage, at der ved krydssubsidieringens bortfald er frigjort overskud til prisnedsættelser. Nævnets afgørelse er ved vurderingen af dette forhold behæftet med flere alvorlige fejl.
For det første viser en nærmere analyse, at selskabet i årene 1991 – 2000 i gennemsnit havde et årligt overskud på 2,58 mio. kr., hvilket er alt for lidt til at sikre den nødvendige afskrivning og fornyelse af selskabets fly. Krydssubsidieringen har således ikke medført, at der er blevet taget en overpris på de overskudsgivende ruter.
For det andet er nævnets beregning af konsekvensen af bortfaldet af krydssubsidieringen og overgang til servicekontrakter fejlagtig, når servicekontrakt ikke indgås med Air Greenland. Her medfører bortfaldet af servicekontrakten, at selskabet påføres et tab svarende til de faste omkostninger, der ikke falder bort som følge af servicekontraktens ophør.
Konkurrencenævnets afgørelse er endvidere behæftet med fejl, idet nævnet ved beregningen af de påståede prisstigninger kun har taget en del af ruterne i betragtning, idet nævnet ikke har taget prisstigninger i efteråret 2000 på grund af en forøgelse af fuselpriserne eller stigningen af lufthavnsafgifterne pr. 1. januar 200 I i betragtning, og idet man har vurderet virkningerne af det nye billetsystem over kun tre måneder, hvilket er en alt for kort periode.
Østre Landsrets begrundelse og resultat
I Konkurrencenævnets afgørelse af 15. december 2001 udtaler nævnet, at indstævntes prisforhøjelser i januar 2001 og tilhørende ændring i billetvilkårene udgjorde et misbrug af en dominerende stilling i medfør af konkurrencelovens § 13.
Med hensyn til om der foreligger et misbrug fremgår det af afgørelsens pkt. 13 – 15, at nævnets konklusion bl.a. bygger på, at priserne på en række af selskabets flyruter, fastvingeruterne, var fastsat under hensyn til, at en del af overskuddet fra disse ruter skulle overføres til andre ruter, helikopterruterne, der var underskudsgivende (krydssubsidiering).
Efter at de underskudsgivende ruter fra 1. januar 2001 overgik til at blive befløjet gennem servicekontrakter, skulle der ikke længere krydssubsidieres, og nogle yderligere tilskud fra Hjemmestyret bortfaldt. Det var nævnets opfattelse, at de beløb, hvormed de underskudsgivende ruter tidligere var blevet subsidieret, måtte kunne anvendes til at nedsætte priserne på de overskudsgivende ruter.
Denne konklusion er blevet anfægtet for Østre Landsret gennem en række notater mv. udarbejdet af Air Greenland og selskabets revisor samt forklaringer afgivet af økonomidirektør Ove Nielsen, controller Hanne Bertels samt statsautoriseret revisor Ole Sonntag, og der er ikke for landsretten ført beviser, der på afgørende måde har afvækket den fremførte kritik.
Østre Landsret lægger således til grund, at der ikke i uvæsentligt omfang kan rejses tvivl om centrale elementer i grundlaget for Konkurrencenævnets afgørelse af 5. december 2001.
Hertil kommer, at de i afgørelsens pkt. 38, tabel 3, beregnede og anførte afkastningsgrader for årene 1996 til 1999 under sagens behandling for Østre Landsret er blevet reduceret i nedadgående retning for alle de omfattede år. Den i afgørelsens pkt. 64 skønnede mulighed for at nedsætte omsætningen (og dermed priserne) med 38 mio. kr. er blevet reduceret til 24,3 mio. kr. eller med 36 %, og det i pkt. 83 skønnede overskud på 44 mio. kr. i 2001 er blevet reduceret til 36,7 mio. kr. eller med 16 %.
I pkt. 84, er det endvidere anført, at nævnet er klar over, “at et vist overskud både er rimeligt og endda nødvendigt for at selskabet kan finansiere nye fly”, men nævnet har intet sted i afgørelsen anført noget om størrelsen af et sådant rimeligt og nødvendigt overskud, ligesom der ikke er anført en angivelse af et eller flere hovedhensyn, der har været bestemmende for, at det trods behovet for et vist overskud er statueret, at indstævnte har misbrugt sin stilling.
Air Greenland havde selv som mål for år 2001 et positivt resultat på 30 mio. kr., hvilket mål blandt andet skyldtes behovet for meget væsentlige investeringer i nye fly. Landsretten finder ikke i det under bevisførelsen fremkomne navnlig oplysningerne om, at selskabets flåde blandt andet består af en række ældre fly – grundlag for at anfægte dette mål.
Under disse omstændigheder kan Østre Landsret ikke anse det for sandsynliggjort, at Air Greenland A/S i forbindelse med selskabets prisforhøjelser i januar 2001 og tilhørende ændring i billetvilkårene har misbrugt en eventuel dominerende stilling på markedet, jf. konkurrencelovens§ 13.
Østre Landsret giver herefter i det nævnte omfang indstævnte medhold i sin principale påstand.
Thi kendes for ret:
Grønlands Hjemmestyre Konkurrencenævnet tilpligtes at anerkende, at det ved nævnets afgørelse af 15. december 2001 ikke er sandsynliggjort, at Air Greenland A/S har misbrugt en dominerende stilling i Grønland i forbindelse med ændringen af billetpriser og vilkår i januar 2001.
I sagsomkostninger for Grønlands Landsret og Østre Landsret skal Grønlands Hjemmestyre, Konkurrencenævnet, inden 14 dage betale 300.000 kr. til Air Greenland
A/S.
(Sign.)
_ _ _
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den t 14 /12-06
P.j.v.