Det Sociale Ankenævns årsberetning 2006

Forord

I henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation § 10 stk. 5 afgiver Det Sociale Ankenævn en årlig beretning til Landstingets om sin virksomhed.
Beretningen følger kalenderåret og indeholder ud over en statistik over modtagne klager og afsagte kendelser også et optryk af principielle kendelser i anonymiseret form.
Beretningen fremsendes til kommunerne, Kanukoka, Landstingets Ombudsmand, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen.
Beretningen kan hentes på ankenævnets hjemmeside www.nanoq.gl/DSA og udleveres endvidere ved henvendelse til Det Sociale Ankenævn.

Marts 2007

Ole Rud
Formand.

Ankenævnets lovgrundlag

Det Sociale Ankenævns virke påbegyndtes den 1. januar 1980.

Ifølge Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation forordningens § 8, stk. 1 og 2 er Det Sociale Ankenævn klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller af Landsstyret.

Ankenævnets virke er nærmere reguleret i forordningens §§ 9 – 11.

Ankenævnet består af en formand og fire øvrige medlemmer. Landsstyret udpeger formanden og dennes suppleant samt de fire medlemmer og deres suppleanter for en 2-årig periode. Formanden skal have bestået en juridisk kandidateksamen og/eller på anden måde have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland. To medlemmer skal have socialretlig indsigt, og to medlemmer skal have socialpolitisk indsigt. Landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Det Sociale Ankenævn.

Ankenævnets sammensætning

Det Sociale Ankenævn har i beretningsåret haft følgende sammensætning:

Bendt Frederiksen, Upernavik
Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk
Tukkumeq Qaavigaq, Nuuk
Emilie Lennert, Sisimiut (udtrådt i foråret)
Naja Joelsen, Nuuk (udpeget i september)
Ole Rud, Nuuk
Ole Rud har i beretningsåret været Ankenævnets formand.

Landsstyret udpegede i september 2006 et nyt Ankenævn, hvor de 4 tidligere medlemmer, Bendt Frederiksen, Nukákuluk Kreutzmann, Tukkumeq Qaavigaq og Ole Rud blev genudpeget. Landsstyret udpegede Naja Joelsen som nyt medlem af Ankenævnet.

Landsstyret udpegede endvidere 4 suppleanter:

Kaali Olsen, Nuuk
Frederikke Zeeb, Nuuk
Stine Egede Nørbæk, Nuuk
Bertha Kreutzmann, Nuuk

Landsstyrets sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale ankenævn. Ankenævnet har i beretningsåret afholdt 5 møder.

Særligt om sekretariatets virke

Sekretariatsfunktionen for ankenævnet varetages af Landsstyrets Sekretariat. Sekretariatsfunktionen kan opdeles i på den ene side de egentlige sekretariatsopgaver for nævnet (modtagelse af klager, indhentning af relevant sagsmateriale, styring og tilrettelæggelse af sager, arrangementer af ankenævnets møder, m.v.) og på den anden side den konkrete juridiske sagsbehandling af klagesagerne.

Landsstyret besluttede den 13. november 2003, at det Sociale Ankenævn fik egen bevilling. Landsstyret foreslog en bevilling på 1,0 mio. kr. Dette blev godkendt af Landstinget i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven 2004. Bevillingen er fortsat i 2004 og 2005. I 2006 har Landsstyret besluttet at forhøje bevillingen til 1,35 mio. kr. for at tilføre yderligere ressourcer til ansættelse af endnu en juridisk fuldmægtig.

I henhold til lovgivningen kan alle beslutninger på socialområdet ( med visse mindre undtagelser) påklages til Det Sociale Ankenævn. Dette indebærer en adgang for borgerne til at påklage stort set alle afgørelser indenfor socialområdet, gående fra klager over særdeles indgribende beslutninger om f.eks. tvangsfjernelse af børn, til klager over relativt mindre alvorlige forhold som f.eks. et kommunalt afslag på personligt tillæg i henhold til pensionsreglerne til køb af en riffel, en bådmotor, etc.

Ankenævnets sekretærer/sagsbehandlere ansættes som fuldmægtige i Landsstyrets Sekretariat, og indgik til og med finansåret 2003 i Landsstyrets Sekretariats samlede personalenormering. Der ansættes normalt jurister til arbejdet. Der har siden 1988, alt efter arbejdsbyrde og mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne været ansat 1-2 sekretærer på fuld tid til at varetage arbejdet. I juli 2006 blev der ansat en fuldmægtig således, at Ankenævnet i 2. halvdel af 2006 beskæftigede 2 fuldmægtige på fuld tid, mod 1 i første halvdel af året.

Det har i den periode, hvor Landsstyrets Sekretariatet har varetaget sekretariats- opgaven for nævnet, været vanskeligt at rekruttere og fastholde juridisk personale til at varetage sagsområdet. Den typiske ansættelsesvarighed har tidligere været ca. 1 år. Den hyppige udskiftning af personale, kombineret med at ankenævnet på et møde normalt kan behandle mellem 30-40 sager har bevirket, at ankenævnet har et større antal mere end et år gamle sager under behandling, hvilket ankenævnet anser som meget utilfredsstillende.

Ankenævnets sekretariat fik i 2004 mulighed for at ansætte en dobbeltsproget medarbejder, og formanden for ankenævnet har taget et stigende antal formandsafgørelser i henhold til loven. Formanden har i øvrigt i øget omfang bidraget til sekretariatets sagsbehandling med råd og vejledning. På grund af den forøgede sagstilgang, er det dog endnu ikke lykkedes at få sagsbehandlingstiden nedbragt væsentligt.

Det er ankenævnets vurdering, at der grundet den kraftigt stigende sagsmængde vil være behov for at tilføre ankenævnet yderligere ressourcer. (Ankenævnet noterer sig herunder, at ankenævnets bevilling er mindre end tilsvarende klagenævns bevillinger, mens sagsmængden er betydeligt højere end de øvrige klagenævns sagsmængde).

Det er vurderingen at ankenævnets opgaver m.v. p.t. kan udføres af 3 jurister samt en kontorfuldmægtig, alt efter på hvilken måde arbejdet ellers tilrettelægges. Hertil kommer tolkeopgaver for ankenævnet (ca. 3000 sider årligt).

Ankenævnets virksomhed 2006

Ankenævnet har i beretningsåret modtaget i alt 338 sager. Det kan konstateres, at der tilgår nævnet et kraftigt stigende antal sager. Ved udgangen af 2004 var der modtaget 220 sager, og ved udgangen af 2005 var der modtaget 339 sager. Der tilgår normalt nævnet mellem 30 og 40 sager månedligt.

De modtagne klager fordeler sig således :

55 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v.
7 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om orlov ved graviditet, barsel og adoption
85 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige
9 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om takstmæssig hjælp
33 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge
72 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap
24 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om udbetaling af børnetilskud
6 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om boligsikring
7 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn
40 klager er umiddelbart blevet afvist og/eller henvist til anden eller rette myndighed, optaget til fornyet behandling i, henlagt fordi klageren efter klagens indgivelse er afgået ved døden, henlagt fordi det af klagen ikke fremgik hvad der klages over, eller på anden måde afsluttet uden behandling i nævnet.

NB: En klage vedrører 2 kommuner, nemlig Ilulissat og Ittoqqortoormiit.

Antal klager pr. 1000 indbyggere

Afsagte Kendelser

Der har i beretningsåret været afholdt 5 møder i Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet har på disse møder behandlet 180 sager. Hertil kommer 43 sager som er afgjort af formanden, i alt 223 sager.

Det bemærkes, at antallet af behandlede klager i 2006 ikke er i overensstemmelse med antallet af modtagne klager i 2006. Baggrunden for dette er, at ikke alle sager, som blev modtaget i forudgående år var færdigbehandlede, og at der i 2006 således er behandlet sager som vedrører tidligere beretnings år. De behandlede sager fordeler sig således på de enkelte sagsområder:

Landstingsforordning om sociale Pensioner og ældreinstitutioner m.v.

Ankenævnet har behandlet 23 sager vedrørende Landstingsforordning om sociale Pensioner og ældreinstitutioner m.v., mens formanden har afgjort 7 sager, eller i alt 30 sager.

I 1 tilfælde blev sagen afvist:

I 1 tilfælde blev klagen afvist, idet boet havde fået børnebidragsgælden eftergivet, efter klagers død

I 14 tilfælde blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist

I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at kommunen skal genberegne og udbetale alderspension med tilbagevirkende kraft
I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at for meget udbetalt pension ikke kunne kræves tilbage
I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at førtidspension tilkendtes den 1. i måneden efter endt arbejdsprøvning
I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren tildeltes førtidspension fra ansøgningstidspunktet
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der ikke kunne foretages modregning af huslejerestance i pensionsydelsen
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren blev tildelt førtidspension udfra en samlet vurdering af de fysiske, psykiske og sociale årsager
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at administrationen af pensionen skulle ophøre
I 1 tilfælde hjemsender formanden sagen, idet ankenævnet ikke har kunnet indhentet tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om modregning i pension var berettiget
I 1 tilfælde hjemsendte formanden sagen, idet klagen angik et forhold, som kommunen ikke havde taget stilling til
I 1 tilfælde hjemsendte formanden sagen, idet førsteinstansens ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse om ansøgeren var berettiget til førtidspension
I 1 tilfælde blev sagen hjemsendt, idet kommunen skal beregne personlige tillæg udfra den aktuelle indkomst og ikke udfra senest kendte årsopgørelse

I 15 tilfælde blev den påklagede afgørelse opretholdt:

I 1 tilfælde opretholdt formanden afgørelsen om begrænset udbetaling af beskæftigelsesvederlag, idet kommunen har søgt for sent
I 4 tilfælde blev afgørelsen opretholdes således, at der ikke blev bevilget personlige tillæg, da der ikke var risiko for at pensionisten skulle komme i økonomisk trang såfremt denne selv afholdt udgiften
I 1 tilfælde blev afgørelsen om nedsættelse af pension til lommepengeydelse på grund af institutionsophold opretholdt
I 1 tilfælde blev afgørelse opretholdt således, at hele pensionen fra en kommune skulle tilbagebetales, idet klageren havde modtaget dobbelt pension
I 1 tilfælde blev afslag på plejehjemsplads opretholdt, idet kommunen har tilbudt en acceptabel løsning indtil plejehjemsplads findes
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der kunne modregnes i hvad klager har modtaget i offentlig hjælp, i perioden fra tilkendelsestidspunktet til afgørelsen om førtidspension forelå
I 3 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev tildelt førtidspension, da klagerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager
I 1 tilfælde blev tildelingstidspunktet opretholdt
I 1 tilfælde blev administration af pension opretholdt
I 1 tilfælde blev afgørelsen om afslag på personligt tillæg til båd opretholdt, idet der ikke var et akut behov

Landstingsforordning om barsel m.v.

Ankenævnet har behandlet 5 sager vedrørende Landstingsforordning om barsel m.v. formanden har ingen afgjort, i alt 5 sager.

I 3 tilfælde blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist:

I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at barselsorloven blev forlænget med det antal uger, moderen havde været indlagt med barnet
I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der blev bevilget ydelse under barselsorlov
I 2 tilfælde blev den påklagede afgørelse opretholdt
I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at kommunens afslag på barselsorlov blev opretholdt

Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v.

Ankenævnet har behandlet 32 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v., mens formanden har afgjort 5 sager, i alt 37 sager.

I 15 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist

I 5 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at kommunen skulle vurdere det akutte behov for hjælp på tidspunktet for ansøgningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at klageren skulle modtage hjælp som enlig, idet samliv havde varet under et år
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at klageren var berettiget til at modtage hjemmehjælp
I 5 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren skal have udbetalt den ansøgte hjælp til huslejerestancer, såfremt beregninger viser klager er berettiget hertil
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at såfremt klagerne kunne dokumentere udgifter til opmagasinering af møbler, skulle kommunen dække disse
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at kommunen skulle dække den fulde udgift til brilleudgifter
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at kommunen blev pålagt at vurdere om flytning medfører forbedrede forhold

I 22 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt:

I 13 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klagerne havde modtaget den hjælp , som de efter forordningens bestemmelser var berettiget til
I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev ydet hjælp til betaling af huslejerestance, da klageren ved restancens opståen selv havde mulighed for at betale husleje
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til hjælp, da ydelse af hjælpen ikke kunne anses som værende af væsentlig betydning for klagerens muligheder for at klare sig selv fremover
I 1 tilfælde blev kommunens afslag på ledsagerudgifter opretholdt idet, det ikke fra lægelig side var udtalt, at det ville være til patientens bedste at rejse med en ledsager
I 1 tilfælde kommunens afslag på betaling af husleje opretholdt, idet kommunen ikke kan være forpligtet til at betale husleje på ubestemt tid
I 1 tilfælde blev kommunens afgørelse om udbetaling af offentlig hjælp på rekvisition opretholdt på grund af klagers store alkoholforbrug
I 1 tilfælde blev kommunens afslag på hjælp til huslejerestance opretholdt således, at klageren blev henvist til at søge gældseftergivelse hos Kredsretten
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til hjælp, fordi han under ferie ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at udbetalt hjælp kunne kræves tilbagebetalt af kommunen

Landstingsforordning om takstmæssig hjælp

Ankenævnet har behandlet og afsagt kendelse i 8 sager vedrørende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp, mens formanden har afgjort 6 sager, i alt 14 sager.

I 10 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist:

I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at ansøgeren fik bevilget ydelsen som ansøgt
I 3 tilfælde blev afgørelsen hjemsendt til fornyet behandling, da det var utilstrækkeligt oplyst, hvorvidt ansøger opfyldte betingelserne for at modtage ydelsen
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren skulle tilbagebetale takstmæssig hjælp, da klager samtidig havde haft lønindtægt
I 4 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at ansøgeren fik bevilget ydelsen som ansøgt
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at takstmæssig hjælp skulle udbetales i kontanter og ikke på rekvisition
I 4 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt
I 2 tilfælde blev afslag på takstmæssig hjælp oprethold af formanden, idet klager ikke opfyldte betingelserne for takstmæssig hjælp
I 1 tilfælde blev afslag på takstmæssig hjælp opretholdt af formanden, idet klager havde folkeregister adresse i DK
I 1 tilfælde blev kommunens afslag på takstmæssig hjælp opretholdt, da klager havde nægtet et anvist arbejde

Landstingsforordning om hjælp til børn og unge

Ankenævnet har behandlet 19 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, mens formanden har afgjort 4 sager, i alt 23 sager.

I 4 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist:

I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at samvær med tvangsanbragt barn skulle genoptages
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at plejebarn bevilges besøgsrejse
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at kommunens afgørelse om tvangsfjernelse af et barn var ugyldig, da afgørelse ikke var truffet af en kompetent myndighed
I 1 tilfælde blev sagen afvist, idet kommunen ikke havde truffet afgørelse om hjemgivelse af børnene

I 19 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt:

I 2 tilfælde opretholder formanden afgørelser om fastsættelse af forældrebetaling
I 1 tilfælde opretholder formanden afslag på hjemgivelse af børn, da personlige og boligmæssige forhold skal undersøges først
I 2 tilfælde opretholdes afslag på plejetilladelse på grund af domme for personfarlig kriminalitet
I 2 tilfælde opretholdes taksmæssig betaling for daginstitutionsplads
I 1 tilfælde opretholdes afgørelse om fastsættelse af forældrebetaling
I 1 tilfælde opretholdes afslag på ophold på familieafdeling, da kommunen har tilbudt anden hjælpeforanstaltning
I 1 tilfælde blev afgørelse om nedsættelse af plejevederlag opretholdt, da pleje- barnet ikke ansås at være særligt krævende
I 1 tilfælde blev afslag på datters besøgsrejse opretholdt, da klager ikke tidligere havde haft kontakt med datteren
I 4 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at tvangsfjernelse af børn fra hjemmet blev fundet nødvendigt grundet misforhold
I 1 tilfælde blev afslag på hjemgivelse af børn opretholdt
I 2 tilfælde blev afgørelse om afslag på barns hjemrejse i julen fra efterskole i Danmark opretholdt
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at børnene forblev hos deres nuværende plejefamilier.

Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap

Ankenævnet har behandlet 66 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, mens formanden ingen har afgjort, i alt 66 sager.

I 51 tilfælde blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist:

I 28 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til det ansøgte antal støttepersontimer efter Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap
I 3 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til takstbetaling i henhold til handicaplovgivningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at kursusudgifter til støttepersoner blev bevilget
I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til den ansøgte kørselsordning i henhold til handicapforordningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der blev bevilget hjælp til hjælpemidler efter handicaplovgivningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der blev bevilget hjælp til talepædagog efter handicaplovgivningen
I 9 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til hjælp efter handicaplovgivningen
I 3 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at dokumenterede merudgifter i forbindelse med handicappet blev bevilget
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til ledsagerudgifter efter handicaplovgivningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås om klageren var berettiget til ledsagerudgifter efter handicaplovgivningen

I 15 tilfælde blev den påklagede afgørelse opretholdt:

I 5 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren var berettiget til det tildelte antal støttepersontimer efter handicaplovgivningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at kommunen skulle afholde de driftudgifter der ikke direkte var relateret til handicap
I 2 tilfælde blev afslag på ansøgning om rejseudgifter og rejseledsager opretholdt
I 2 tilfælde blev afslag på udgifter til autismekursus i Danmark opretholdt
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdet således, at der ikke blev bevilget hjælp til boligændringer efter handicaplovgivningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til hjælp efter handicapforordningen
I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til den ansøgte aflastning
I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til det ansøgte hjælpemiddel

Landstingsforordning om børnetilskud

Ankenævnet har behandlet 14 sager vedrørende Landstingsforordning om børnetilskud, mens formanden har afgjort 14 sager, i alt 28 sager.

I 17 sager blev afgørelsen tilsidesat helt eller delvist:

I 11 tilfælde blev afslag på børnetilskud ændret således, at klager var berettiget til børnetilskud for de efterfølgende kvartaler
I 1 tilfælde blev afslag på børnetilskud ændret således, at klager var berettiget til børnetilskud
I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at ansøgninger der var blevet væk, blev anset for rettidig indleveret
I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemsendt af formanden til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om der var væsentlig og varig indtægtsnedgang
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at samlevers indtægt ikke skulle medregnes før samlivet havde varet et år
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at børnebidrag ikke kunne kræves tilbagebetalt

I 11 sager blev afgørelsen opretholdt:

I 9 tilfælde blev afgørelsen om fastsættelse af børnetilskud udfra senest kendte årsindkomst opretholdt
I 1 tilfælde blev afgørelsen om afslag på børnetilskud opretholdt, da arbejdsløshed anses som midlertidig indtægtsnedgang
I 1 tilfælde blev afgørelse om udbetaling af børnetilskud på rekvisition opretholdt, da tilskuddet blev anvendt uhensigtsmæssigt

Landstingsforordning om boligsikring

Ankenævnet har behandlet 7 sager vedrørende Landstingsforordning om boligsikring, mens formanden har afgjort 6 sager, i alt 13 sager.

I 6 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist:

I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at boligsikringen ikke kunne nedsættes midt i året
I 4 tilfælde blev afgørelsen hjemsendt til fornyet behandling således, at kommunen skulle beregne den aktuelle indkomst
I 7 sager blev den påklagede afgørelsen opretholdt
I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at der først ydes boligsikring fra ansøgningstidspunktet
I 6 tilfælde blev afgørelsen om boligsikring opretholdt udfra indkomstoplysningerne

Landstingsforordning om underholdsbidrag til børn

Ankenævnet har behandlet 5 sager vedrørende Landstingsforordning om underholdshjælp til børn, mens formanden har afgjort 2 sager, i alt 7 sager.

I 2 sager blev afgørelsen tilsidesat helt eller delvist:

I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der ikke kunne modregnes i underholdsbidrag
I 1 tilfælde blev afgørelse ændret således, at underholdsbidrag ikke skulle tilbagebetales

I 5 sager blev afgørelsen opretholdt:

I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at der ikke kunne forudbetales underholdsbidrag, da faderskabssag endnu ikke var påbegyndt
I 1 tilfælde blev afslag på forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag opretholdt af formanden, da der var dokumentation for samliv
I 1 tilfælde blev afslag på forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag opretholdt, da disse ikke kunne inddrives hos bidragspligtige
I 2 tilfælde blev afgørelse om betaling af underholdsbidrag opretholdt, således at klager fortsat skulle betale underholdsbidrag

Afgørelser i 2006 i forhold til kommuner

Kommuner	Antal Ændret	Antal Opretholdt	Antal Hjemsendt	I Alt
Nanortalik	1	11	1	13
Qaqortoq	2	1		3
Narsaq	2	2	1	5
Paamiut	2			2
Nuuk	9	22	3	34
Maniitsoq	4	4		8
Sisimiut	2	4	2	8
Kangaatsiaq	3	4	1	8
Aasiaat	17	9	3	29
Qasigiannguit	2	3	1	6
Ilulissat		4		4
Qeqertarsuaq	1	2	2	5
Uummannaq	4	6	2	12
Upernavik	1	4	3	8
Qaanaaq	2			2
Ammassalik	1	10		11
Ittoqqortoormiit				0
Familiedirektoratet	48	15	2	65
			I alt	223

Antal ændrede afgørelser

Principielle Kendelser

Ankenævnet har i beretningsåret afsagt 5 principielle kendelser:

Kendelse 1

Det Sociale Ankenævn har den 3. november 2006 behandlet din klage over xx Kommunes afgørelse af 15. september 2005, om afslag på takstmæssig hjælp, og har afsagt følgende

Kendelse

xx Kommunes afgørelse, om afslag på takstmæssig hjælp, ændres. Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, hvor i bl.a. fremgår.:

§ 8. Den der er part i en sag, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af det sociale regelsæt har truffet en afgørelse, kan indbringe afgørelsen for Det Sociale Ankenævn. Klagen skal indgives til Det Sociale Ankenævn inden for fire uger efter modtagelsen af afgørelsen.

og

Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp, hvori bl.a. fremgår:

§ 2. Kommunalbestyrelsen udbetaler takstmæssig hjælp til lønmodtagere, når

1. pågældende er fyldt 18 år eller er forsørger, og
2. pågældende har fast bopæl i og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland.

Stk. 2. Retten til takstmæssig hjælp efter stk. 1 indtræder efter, at vedkommende i de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode har haft mindst 180 timers beskæftigelse.

§ 4. Under arbejdsløshed udbetales takstmæssig hjælp fra første arbejdsløshedsdag.
Stk. 2. Hjælpen beregnes efter § 8 og kan ydes i sammenlagt 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder.

xx Kommune anfører i sin redegørelse for sagen, at kun afgørelser med hjemmel i visse bestemmelser i forordningen om takstmæssig hjælp, kan ankes til Det Sociale Ankenævn.
Det Sociale Ankenævn bemærker i denne forbindelse, at du i sager hvor kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse indenfor det sociale regelsæt, kan indbringe afgørelsen for Det Sociale Ankenævn. Det Sociale Ankenævn har i dette tilfældet besluttet at tage sagen under behandling, idet xx Kommune har foretaget en fortolkning af loven, der har betydning for hvorvidt du har krav på takstmæssig hjælp.

Retten til takstmæssig hjælp indtræder, når du forud for første arbejdsløsheds dag, i de seneste 13 uger har haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode har haft mindst 180 timers beskæftigelse. Første arbejdsløshedsdag skal fortolkes som den første dag efter at du ikke længere måtte arbejde. Denne fortolkningen af bestemmelsen fremgår direkte af teksten i forordningens § 4. Det Sociale Ankenævn vurderer endvidere, at det ved tolkningen af bestemmelsen, ikke skal komme den hjælpsøgende til ulempe, at han eller hun i en periode efter første arbejdsløshedsdag selv har klaret at finansiere udgifterne. Det Sociale Ankenævn vurderer således, at xx Kommune ved at betragte ansøgningsdagen som første arbejdsløshedsdag, har foretaget en fejltolkning af bestemmelsen.

Det Sociale Ankenævn vurderer på denne baggrund, at du, såfremt du i de seneste 13 uger før første arbejdsløshedsdag havde beskæftigelse som lønmodtager med mindst 180 timers beskæftigelse, og på tidspunktet for ansøgningen opfyldte de øvrige betingelser, havde krav på takstmæssig hjælp.

Det Sociale Ankenævn finder på denne baggrund, at xx Kommune pligter at betale dig det beløb af takstmæssig hjælp du havde krav på, efter at andre ydelser du modtog i denne perioden, er gået til fradrag.

xx Kommunes afgørelse, om afslag på takstmæssig hjælp, ændres.

Kendelse 2

Det Sociale Ankenævn har 3. marts 2006 behandlet Deres klage over YY afgørelse af 14. november 2003 om afslag på, at NN omfattes af handicapforordningen, og har afsagt følgende

Kendelse

Afgørelserne som er meddelt Dem ved brev af 14. november 2003 ændres i henhold til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvoraf det bl.a. fremgår:

§ 3. Personer under 60 år, med fast bopæl i Grønland, der p.g.a. vidtgående psykisk eller fysisk handicap har behov for specielle ydelser, kan få hjælp efter reglerne i denne forordning.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om hvilke handicap, samt hvilket funktionsniveau, der berettiger til hjælp.

Og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvori der bl.a. står:

§ 1. En person har et vidtgående handicap, når personens funktionsniveau er væsentligt nedsat. Den væsentlige funktionsnedsættelse kan opstå som følge af længerevarende eller vedblivende fysiske eller psykiske lidelser, samt lidelser der kan eller vil medføre fejludvikling eller udviklingshæmning.

§ 2. En persons funktionsniveau er væsentligt nedsat, når personen på grund af handicappet enten

1. ikke kan varetage egne personlige behov som for eksempel personlig hygiejne, påklædning, spisning og lignende, eller
2. ikke ved egen hjælp kan færdes inde og ude, herunder tage på indkøb, besøge andre mennesker, deltage i sociale aktiviteter og lignende, eller
3. ikke kan kommunikere med andre mennesker.

§ 3. Ved fysisk lidelse forstås medfødte eller senere opståede skader eller mangler, for eksempel manglende eller nedsat syn eller hørelse, spasticitet eller andre former for lammelse, epilepsi, talebesvær, manglende legemsdele, følgerne af hjerte-, kar-, nyre- og leverlidelser, gigtlidelser og kromosomdefekter.

§ 4. Ved psykisk lidelse forstås tilstande af for eksempel skizofreni og øvrige psykotiske tilstande, autisme eller psykisk udviklingshæmning.

Ankenævnet vurderer, at NN har et handicap, der berettiger til at modtage hjælp efter handicapreglerne.
Det fremgår af de relevante sagsoplysninger vedrørende NN, at han har en sygdom, og da hans tilstand på ansøgningstidspunktet på mange måder kan sammenlignes med en handicappet persons tilstand, kan han omfattes af handicapforordningen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der i handicaplovgivningen opereres med en funktionsnedsættelse, som betingelse for at modtage hjælp efter bestemmelserne. Endvidere er der i handicaplovgivningen ikke noget krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig, og det er derfor ankenævnets vurdering, at også alvorligt syge personer kan omfattes af handicaplovgivningen og modtage hjælp efter bestemmelserne i lovgivningen.

YYs kendelse ændres.

Kendelse 3

Det Sociale Ankenævn har den 28. april 2006 behandlet Deres klage over xx afgørelse af 7. december 2004 om afslag på ansøgning om takstbetaling til 16 brugere af værestedet, og har afsagt følgende

Kendelse

XXdirektoratets afgørelse, som meddelt Dem ved skrivelser af 7. december 2004 ændres.

Af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvoraf det bl.a. fremgår:

§ 18. Direktoratet for Sociale Anliggender skal såvidt muligt sørge for passende beskæftigelse af de handicappede, der har ophold på døgninstitution for vidtgående handicappede.
Stk. 2. Beskæftigelsen kan ske på et af Direktoratet for Sociale Anliggender oprettet og drevet værksted, der kan etableres i forbindelse med en døgninstitution, eller ved at den handicappede tilknyttes et dagcenter eller lignende.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om beskæftigelse af vidtgående handicappede, herunder regler om eventuelle vederlag til den handicappede i forbindelse med beskæftigelse.

§ 26. Udgifter i henhold til denne forordning, bortset fra udgifter afholdt i henhold til forordningens §§ 10-12, afholdes af Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 2. Udgifter til kommunernes administration i henhold til denne forordning afholdes af kommunerne. Og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap :

§ 40. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder for personer med vidtgående handicap kan oprettes af kommunerne, Socialdirektoratet, eller af disse i forening. Hvis et dagcenter, et værested eller et beskyttet værksted oprettes af Socialdirektoratet og en kommune i forening, skal der udarbejdes en driftsoverenskomst om ansvars- og betalingsforhold.
Stk. 2. Dagcentre, væresteder og beskyttede værksteder skal tilbyde udviklende og terapeutiske aktiviteter.
Stk. 3. Beskyttede værksteder og beskyttede arbejdspladser skal være indrettede således, at personer med vidtgående handicap ikke har adgang til farlige maskiner, farlige stoffer, eller andre ting der kan forvolde skade, uden tilladelse fra det tilsynsførende personale.
Stk. 4. Takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder kan opkræves hos hjemkommunen eller Socialdirektoratet efter forudgående aftale.

Det er ankenævnets vurdering, at det klart fremgår af såvel landstingsforordning, som bemærkningerne til landstingsforordningen, at det er Hjemmestyret, som bærer den endelige udgift til hjælpeforanstaltninger iværksat med hjemmel i handicapforordningen.

Endvidere vurderer ankenævnet, at der i forordningen alene er tale om ansvarsfordeling mellem kommuner og Hjemmestyre med hensyn til at iværksætte beskæftigelsesforanstaltninger for handicappede medborgere ikke en økonomisk byrdefordeling.
Den økonomiske byrdefordeling er alene reguleret i forordningens § 26, og kan ikke efterfølgende ændres ved en bestemmelse i en bekendtgørelse.

Ankenævnet påpeger endvidere, at der i 2003 og 2004 er udbetalt takstbetaling og en fortsat takstbetaling vil således være i overensstemmelse med tidligere praksis.

Ankenævnet finder ud fra ovenstående, at xx afgørelse af 7. december 2004 ændres, og de 16 brugere af værestedet bevilges takstbetaling, som ansøgt i november 2004.

Kendelse 4

Det Sociale Ankenævn har den 3. marts 2006 behandlet Deres klage over YYs afgørelse af 30. september 2005 om delvis afslag på ansøgning om støttepersontimer NN, og har afsagt følgende

Kendelse

YYs afgørelse, som meddelt Dem ved skrivelser af 30. september 2005 opretholdes.

Af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, § 7, stk. 2 nr. 2 og 3 fremgår:

§ 7. Direktoratet for Sociale Anliggender træffer, efter indstilling fra den handicappedes hjemkommune, beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes.

Stk. 2. Direktoratet for Sociale Anliggender kan, f.eks., træffe beslutning om

1. hjælp til anskaffelse af hjælpemidler
2. hjælp til ansættelse af støttepersoner

og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

§ 11. En person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, kan tildeles et antal støttetimer ugentligt.

§ 12. En støttepersons opgave er at støtte personen med vidtgående handicap i dennes psykiske, fysiske og sociale udvikling.
Stk. 2. En støtteperson skal endvidere støtte personen med vidtgående handicap i at klare sig selv. Det kan for eksempel ske ved at hjælpe personen til selv at klare sin personlige hygiejne og påklædning, administrere sin økonomi og købe ind. Endvidere kan personen med det vidtgående handicap støttes til selv at medvirke til at gøre rent, vaske tøj og lignende

Det er ankenævnets vurdering, at YYs delvis afslag på støttepersontimer og aflastningstimer er velbegrundet. NN har i 2004 som følge af sit handicap haft behov for 160 timers støtte om ugen for at få hverdagen til at fungere, og der er intet i XX kommunes ansøgningen der begrunder at dette behov skulle være ændret i 2005.

Ankenævnet finder på dette grundlag, at YYs afgørelse opretholdes og NN tildeles 160 støttepersontimer om ugen i januar og februar 2005.

Kendelse 5

Kendelse af 8/3-2006

Det Sociale Ankenævns formand har behandlet Deres klage over XX Kommunes beslutning om ikke at udbetale børnetilskud i januar 2005, og afsagt følgende

Kendelse

XX Kommunes afgørelse ændres. Af Landstingsforordning nr. 11 af 31. oktober 1996 om børnetilskud fremgår bl.a.:

§ 7. Ansøgning om udbetaling af børnetilskud indgives til det sociale udvalg i ansøgerens hjemkommune, senest d. 1. i måneden inden tilskudsårets begyndelse.
Stk. 2. Erhverves ret til at få udbetalt tilskud i løbet af tilskudsåret, skal ansøgning om tilskud indgives til det sociale udvalg i ansøgerens hjemkommune uden unødigt ophold, og senest d. 1. i det kvartal, hvor tilskudsretten erhverves.
Stk. 3. Det påhviler de sociale udvalg at yde vejledning til borgerne om ansøgning og ansøgningsfrister i henhold til denne forordning.

Det fremgår af landstingsforordningen om børnetilskud, at De skal ansøge XX kommune om udbetaling af børnetilskud senest den 1. i måneden inden tilskudsåret begynder.

Endvidere fremgår det af lovgivningen, at XX kommune er forpligtet til at vejlede om ansøgning og ansøgningsfrister.

Det fremgår af bemærkningerne til landstingsforordningen om børnetilskud at en for sent indsendt ansøgning alene kan medføre, at der ikke udbetales børnetilskud for første kvartal.

XX kommune har fra begyndelsen af november 2004 rundt i byen sat opslag op om genansøgning og tidsfrist, ligesom XX kommune har annonceret fristerne i lokalradioen.

De er selv forpligtet til at holde Dem orienteret om Deres rettigheder, og XX kommune har opfyldt forpligtelsen til at orientere ved opslag og annoncering i lokalradioen.

Ankenævnet ændrer XX kommunes afgørelse således, at De udbetales børnetilskud for de sidste tre kvartaler i 2005.

Ole Rud
Formand.