27. november 2003
Dom afsagt af Grønlands Landsret
Konkurrencenævnet traf d. 15. december 2000 afgørelse om, at den eneret, der ved koordinationsaftale i 1986 blev tildelt Nuuk Imeq til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter i Grønland ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. pkt. om offentligt reguleret erhvervsvirksomhed. I overensstemmelse hermed, besluttedes det, at påbegynde forhandlinger med Nuuk Imeq i medfør af konkurrencelovens § 11 om ophør af den pågældende eneret.
Nuuk Imeq har ved stævning af 16. januar 2001 indbragt Konkurrencenævnets afgørelse om indledning af §11-forhandling for Grønlands Landsret med påstand om ophævelse.
Grønlands Landsret konkluderer, at Nuuk Imeqs eneret, således som den blev aftalt ved koordinationsaftale i 1986, ikke hviler på særlig hjemmel. Således er Nuuk Imeq ikke omfattet af konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. pkt., hvorfor Konkurrencenævnets frifindelsespåstand tages til følge.

UDSKRIFT AF DOMBOGEN

FOR 

GRØNLANDS LANDSRET

Den 27.11.2003 blev af Grønlands Landsret i sagen

sagl.nr. A 31/01 og A 400/01

Nuuk Imeq A/S (advokat Jens Munk Plum)

mod

Konkurrencenævnet (advokat Peter Schriver)

 

afsagt sålydende

DEL DOM:

De to sager, som behandles samlet, er anlagt ved stævninger modtaget i Grønlands Landsret henholdsvis den 16. januar 2001 og den 28. juli 2001. Stævningerne retter sig mod 2 afgø­relser truffet af Konkurrencenævnet (herefter nævnet) henholdsvis den 19. december 2000 og den 11. juli 2001. Afgørelserne retter sig til Nuuk Imeq A/S (herefter selskabet), der her­efter har indbragt sagerne for landsretten i medfør af Konkurrencelovens  § 17, stk. 2, nr. 1 og stk. 3.

Sagens tema:

Efter parternes ønske har Grønlands Landsret besluttet, at der i første omgang alene tages stilling til, om sagsøgeren er omfattet af konkurrencelovens (landstingslov om konkurrence, landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992), § 2, m. 1, andet pkt. og dermed udenfor konkurrencenævnets kompetenceområde efterkonkurrencelovens kap. 4, § 11-15.

Parternes påstande.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

"Konkurrencenævnets afgørelse af 11. juli 2001 ophæves for så vidt angår pkt. 1 (undtagelse for offentligt reguleret virksomhed og pkt. 2 (indledning af for­handling)

Konkurrencenævnets afgørelse af 19. december 2000 ophæves for så vidt angår pkt. 3 (indledning af forhandling) "

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Efter den begrænsning af sagen der er aftalt mellem parterne og tiltrådt af landsretten blev der alene taget stilling til den første del af sagsøgerens påstand som vedrører undtagelsen for offentlig regulerede virksomhed.

Konkurrencenævnets afgørelser:

Af relevans for denne sag indeholder nævnets afgørelse af 5. december 2000 følgende:

"Nuuk Imeq

Resumé

1. Ved skrivelse af 24. september 1998 anmeldte Nuuk Imeq tillæg til Management aftale af  2. juni 1997 og tillæg til leverings - og know-how aftale af 2. juni 1997. 

2. De oprindelige aftaler er indgået i 1986 mellem Nuuk Imeq A/S og Danish Interbrew Ltd A/S og De forenede Bryggerier.
.......... 
9. På opfordring af Konkurrencenævnet bar Nuuk Imeq ved skrivelse af 12. september 2000 fremsendt Koordinalionaftale af 25. juni 1986 indgået mellem Grønlands Hjemmestyre, Nuuk Kommune, Danish Interbrew Limited A/S, De forenede Bryggerier AJS og KASODA A/S. Aftalen sikre en faktisk eneret for Nuuk Imeq på det grønlandske marked for øl- og sodavandsprodukter i selskabets første 20 år. Herved forhindres andre bryggerier eller importører afgang til markedet. Eneretten løber frem til 2009. l aftalen sikres også KNI en eneret til distribution og videresalg af øl og sodavand.

10. Det relevante produktmarked er markedet for import og salg af bulkøl og sodavand. Det geografiske marked kan afgrænses til Grønland. idet aftalerne alene vedrører produktion og salg i Grønland.

11. Det er nævnets vurdering, at eneretten for Nuuk Imeq, hjemlet i koordinationsaftalen, bør ophæves. Såfremt der foreligger lovgivning om eneretsbeføjelsen, kan Konkurrence­nævnet imidlertid ikke anvende konkurrencelovens indgrebsbeføjelse i henhold til KL § 11, men bør i stedet rette en offentliggjort henvendelse til Landsstyrets, jf. KL§ 16.

...........

  • At nævnet retter henvendelse til Hjemmestyret med henblik på at få afklaret, om der foreligger en særlig hjemmel vedrørende Nuuk Imeq's eneret. 
  • At nævnet, såfremt der ikke foreligger særlig hjemmel eller tilsvarende, der bringer forholdet ind under KL § 2, stk. 2, indleder forhandling om ophør af eneretsbestemmelserne i koordinationsaftalen. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelsen ophæves eller ændres således, at potentielle konkurrenter får adgang til markedet.
  • At nævnet, såfremt der foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende eneretten, ret­ ter henvendelse til Landsstyret og påpeger, at den eneret, der siden 1986 har været tillagt Nuuk Imeq i medfør af koordinationsaftalen, udgør en konkurrencebegrænsning med skadelige virkninger på det grønlandske marked."

Og af nævnets sagsfremstilling fremgår blandt andet følgende:

"Parter
27. Kasoda A/S, nu Nuuk Imeq AJS (herefter selskabet) havde I 1998 en omsætning på ca. 158 mio. Selskabet blev etableret i 1986. Selskabets formål er ifølge vedtægterne, at "producere mineralvand og aftappe øl til salg i Grønland samt i øvrigt at udøve eller være interesseret i anden virksomhed, der efter bestyrelsens skøn har tilknytning hertil". Nuuk Imeq er ikke interesseret i anden virksomhed i Grønland med tilknytning til bryggerivirksomheden.

28. Grønlands Hjemmestyre hm og havde ved selskabets etablering i 1986 25,66 % af aktierne i selskabet. Hjemmestyrets rolle i forbindelse med etableringen og driften af Nuuk Imeq var/er at yde tilskud til eventuelt driftsunderskud og at sikre Nuuk Imeq ikke er udsat for konkurrerende virksomhed. Baggrunden for Hjemmestyrets engagement er de betydelige samfundsmæssige interesser, der er knyttet til projektet.

29. Nuuk kommune har og havde ved selskabets etablering 26,97 % af aktierne i selskabet. Kommunens engagement er begrundet i skabelsen af arbejdspladser. Ved valget af rele­vante kommuner blev der fra Hjemmestyrets side lagt vægt på infrastruktur, beskæftigelsessituationen og erhvervsmæssige forhold i øvrigt.

30. Danish Interbrew Ltd A/S, nu Bryggerigruppen A/S har og havde ved selskabets etablering 23,68 % al' aktierne. Bryggerigruppen omsatte i 1999 for 2 mia. kr...........

......

36. Af § 6 fremgår det, at "Selskabet skal udelukkende anvende en til det grønlandske marked særligt tilpasset returemballage ved salg i Grønland. I det omfang og så længe de overfor Selskabets bestyrelse dokumenteres, at Royal Copenhagen A/S (RC) er konkurrencedygtig, forstås flaskeleverancen af RC.... 

….....

38. Ifølge § 9 skal GH så længe GH er aktionær - dog maksimalt i selskabets 20 første driftsår- sikre Selskabet en faktisk eneret på det grønlandske marked for øl - og miniralvandsprodukter under hensyn til i Grønland gældende internationale forpligtelser (EF,GATT m.v.). Denne pligt ophører, når GH ophører med at være aktionær.....
39. § 11 forskriver, at "DIB/DfB sikres - så længe leverings - og know how aftalen er i kraft - eneret til leverancer af sodavand/sodavandskoncentrat og øl til Selskabet, alt under iagttagelse af Monopolloven og EF- konkurrenceretten. I bilag 4 er angivet de aftalte maksimale priser for bulkøl og sodavandskoncentrat ab fabrik i Danmark for såvel DIB/DfB's mærkevarer som for handelsmærker".
............

Konkurrencelovens § 11 - Konkurrencebegrænsning

84. Det følger af KL§ 11, at såfremt Konkurrencenævnet finder, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skade­ Uge virkninger for konkurrencen og dermed effektiviteten i produktion eller omsætning af varer eller tjenesteydelser m.v. eller begrænsninger i erhvervsfriheden, kan nævnet søge de skadelige virkninger bragt til ophør.

85. Det fremgår af ovennævnte gennemgang af aftalerne at leverings- og knowhow aftalen indeholder enerettigheder dels i form af eneforhandlingsbestemmelse dels i form af en eksklusiv købsbestemmelse. Aftalen afskærer derimod ikke andre aktuelle eller potentielle konkurrenter fra at komme ind på markedet.

86. Enerettigheder vil som udgangspunkt blive betragtet som konkurrencebegrænsende, idet en eneret ofte indebærer, at aktuelle eller potentielle konkurrenter nægtes adgang til markedet.

87. Aftaler om eneforhandler eller eksklusivt køb accepteres imidlertid ofte af konkurrencemyndighederne, idet sådanne aftaler kan have en række positive virkninger både for di­stributionen og for forbrugerne. En vigtig forudsætning for godkendelse af enerettigheder er imidlertid, at der fortsat er adgang til markedet både for aktuelle og potentielle kon­kurrenter.

88. Nævnet vurderer, at leverings- og know how- aftalen indeholder bestemmelser, der kan være konkurrencebegrænsende, idet der tillægges Nuuk Imeq og KNI en række ene  retsbeføjelser. På det foreliggende grundlag finde nævnet dog ikke grundlag for at kritise­rer denne eneret. Ifølge aftalen vil det stadig være muligt. for en konkurrerende virksom­hed at importere Øl og sodavand i konkurrence med Nuuk Imeq."

..........

Af nævnets konklusion fremgår


"91. Koordinationsaftalen indeholder en faktisk eneret for Nuuk Imeq på det grønlandske marked for øl- og sodavandsprodukter i selskabets første 20 år, dvs. frem til 2009. En faktisk eneret betyder, at al anden import er forbudt. I modsætning til eneretten i leverings­ og know how aftalen afskæres andre importører eller bryggerier fra adgang til markedet. 
Al aktuel som potentiel konkurrence er således udelukket. Der foreligger således en kon­kurrencebegrænsning, der vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen.

92. Spørgsmålet er herefter, om konkurrencebegrænsningen kan begrundes i de særlige forhold, der gælder for det grønlandske marked, og om aftalerne som følge heraf ikke falder ind under KL§ 11.

93. Koordinationsaftalen er indgået i 1986. Det må på baggrund af Landsstyrets indstilling til Landstinget antages på dette tidspunkt at have været nødvendigt at sikre Nuuk Imeq en faktisk eneret for at kunne gennemføre projektet. Det fremgår således af forelæggelsesno­tatet af 15.oktober 1985, at der er dyrere at producere øl og sodavand til hjemmemarkedet i Grønland end det vil være at forsætte forsyningen fra Danmark.

94. Spørgsmålet er herefter, om det fortsat er påkrævet, at Hjemmestyret sikrer Nuuk Imeq en absolut territorial beskyttelse. Nuuk Imeq blev etableret i 1986 og har således haft ca.15 år til at etablere sig på markedet. l denne periode har Nuuk Imeq som nævnt ikke været udsat for nogen konkurrence og har bla. derfor også været i stand til at opretholde et system med maskimale/høje priser.

95. Eneretten til import har efter nævnet vurdering haft samme virkning som et import forhud svarende til en handelsrestriktion, som næppe kan være foreneligt med Grønlands udenrigspolitik i dag om åbne markeder og afskaffelse af adgangsbarrierer.

96.Det er nævnets vurdering, at eneretten for Nuuk Imeq bør ophæves."

Vedrørende konkurrencelovens § 2 nr. 1 anføres i nævnets afgørelse:

"Konkurrencelovens § 2, nr.1-offentligt regulering 

97. KL's anvendelsesområde omfatter som udgangspunkt alle former for erhvervsvirksomhed, uanset om erhvervsvirksomhed må anses for offentlig eller privat, jf § 2, nr.1.1.led. Også erhvervsvirksomhed, der helt eller delvist er offentligt reguleret, er omfattet.

98. I henhold til  § 2, nr. 1,2.pkt kan konkurrencelovens indgrebsbeføjelse ikke anvendes, hvis det pågældende forhold i henhold til særlig hjemmel er offentligt reguleret. Det frem går af bemærkningerne til lovforslaget, at det er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet. 

99. For så vidt angår Nuuk Imeq er der tale om en delvis hjemmestyreejet virksomhed. Det fremgår af forelæggelsesnotat af 15 oktober 1985 vedrørende planerne om etablering af fabrikker til mineralvandfremstilling og ølaftapning, at Landsstyret bl.a anmoder om Landstingets bemyndigelse til og accept af, at Hjemmestyret gennem lovgivning og eventuelt andre foranstaltninger søger at yde selskabet konkurrencemæssig beskyttelse.

100. Som tidligere anført erklærede et flertal i ad hoc udvalget sig enige i Landsstyrets indstilling. Det fremgår imidlertid ikke af de for nævnet foreliggende oplysninger, hvor­vidt Landsstyret gennem lovgivning har ydet selskabet konkurrencemæssig beskyttelse.

101. Da det således forekommer uklart, hvorvidt der foreligger lovgivning om eneretsbeføjelsen, bør der rettes henvendelse til Landsstyret med anmodning om at besvare spørgs­målet, hvorvidt der er taget lovgivningsmæssige tiltag og hvad disse tiltag omfatter.

102. Såfremt der foreligger lovgivning om eneretsbeføjelsen, kan Konkurrencenævnet ik­ke anvende konkurrencelovens indgrebsbeføjelse i henhold til KL § 11.

103. Såfremt der ikke foreligger lovgivning, skal nævnet vurdere, hvorvidt der foreligger en situation, der kan sidestilles med, at eneretbeføjelsen er reguleret ved lov. I en sådan situation kan nævnet heller ikke kan anvende indgrebsbeføjelsen i § 11."

.........

I den samlede konklusion anfører nævnet:

"125. Nævnet finder, eneretsbeføjelsen i koordinationsaftalen, hvorefter al aktuel og po­tentiel konkurrence er udelukket, er en konkurrencebegrænsning, der kan have skadelige virkninger for konkurrencen, og som derfor hør ophæves. Da det er uklart, hvorvidt eneretsbeføjelsen er hjemlet ved lov, bør der rettes henvendelse til Hjemmestyret for al få en afklaring heraf."

..........

Nævnets afgørelse blev fremsendt til Nuuk Imeq og blev ligeledes sendt til Grønlands Hjemmestyre men henblik på udtalelse omkring lovgivningsspørgsmålet.

Grønlands Hjemmestyre, Sekretariatet, meddelte ved brev af 7. marts 2001 følgende til nævnet:

"1. Der er ikke af Grønlands Landsting vedtaget retsforskrifter, der positivt giver Nuuk Imeq AJS eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland.

Der er ikke gennemført en koncessions - eller autorisationslovgivning, der kan danne grundlag for positivt at give Nuuk Imeq AIS eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland.

Der var i Landsstyret såvel som Landstinget flertal for etablering af virksomheden, her under'at virksomheden skulle have eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsy­reholelige læskedrikke i Grønland.

2. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 11. marts 1998 om emballage til øl og kulsyre­holdige læskedrikke har hjemmel i Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1998 om miljøbeskyttelse som ændret ved Landstingsforordning nr. 7 af 13. maj 1.993, § 7, stk. 1, nr.15.

Landsstyret kan fastsætte regler om salg og servering af øl- og kulsyreholdige læskedrikke i engangs- og returemballage, herunder forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper."

...........

Nævnet  traf herefter den 20. juni 2001 følgende afgørelse:

"Nuuk Imeq's eneret og Konkurrencelovens  § 2, nr. 1,2 pkt.

Resumé 

  1.  På Konkurrencenævnets møde den 15. december 2000 blev det besluttet, at det skulle undersøges, hvorvidt Nuuk Imeq's eneret til import og fremstilling af øl og sodavands­produkter var undergivet en offentlig regulering og dermed undtaget konkurrencelo­vens indgrebsbeføjelser ,jf. konkurrencelovens§ 2, nr. I, 2. pkt.

  2.  I den anledning har konkurrencenævnet indhentet oplysninger hos såvel Nuuk Imeq som Landsstyrets Sekretariat. Mens Nuuk Imeq har gjort gældende, at der er tale om offentligt reguleret erhvervsvirksomhed som bestemt i konkurrencelovens § 2, nr. 1,2. pkt, har Landsstyrets sekretariat alene oplyst, at der ikke foreligger nogen retsfor­skrifter om Nuuk Imeq's eneret, og at der heller ikke er gennemført nogen koncessions
    - eller autorisationslovgivning. Både Nuuk Imeq og Landsstyrets sekretariat har hen­vist til de pågældende regler om emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke. Nuuk Imeq har desuden omtalt reglerne om ind - og udførsel af varer.

  3.  Konkurrencenævnet finder på baggrund af en gennemgang af det politiske beslutnings­grundlag vedrørende etablering af Nuuk Imeq, at den eneret, som ved koordinationsaftalen af 25. juni 1986 blev tillagt Nuuk Imeq, hverken er lovbestemt eller i øvrigt underlagt offentlig regulering, eftersom der savnes et udnyttet lovgrundlag som hjemmel for eneretten. Konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2 pkt. finder derfor ikke anvendelse.

  4.  Konkurrencenævnet kan derfor indlede forhandling med Nuuk Imeq om ophør af ene­retten i medfør af konkurrencelovens § 11 som allerede besluttet på mødet den 15. december 2000.

  5.  Stævning af 16. januar 2001 har Nuuk Imeq indbragt Konkurrencenævnet afgørelse om indledning af  § 11- forhandling for Grønlands Landsret med påstand om ophævel­se af denne afgørelse. Endvidere har Nuuk Imeq anmodet om, at anken tillægges op­sættende virkning, hvis nævnet beslutter, at der skal indledes§ 11 -forhandling. Grøn- lands Landsret har ved kendelse af 26. april 2001 udsat ankesagen på afgørelse af  § 2- spørgsmålet. 

    Afgørelse
  6.  Konkurrencenævnet besluttede, at det meddeles Nuuk Imeq og Landsstyrets Sekreta­riat., at den eneret, som ved koordinationsaftalen af 25. juni 1986 er blevet tildelt Nuuk Imeq til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter i Grønland, ikke er omfat­tet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 2, nr. 2 pkt. om offentligt regu­leret erhvervsvirksomhed.

  7.  Endvidere besluttede det at meddele Nuuk Imeq, at der i overensstemmelse med næv­nets afgørelse af 15. december 2000 vil blive indledt forhandlinger med Nuuk Imeq i medfør af konkurrencelovens§ 11 om ophør af den pågældende eneret. [Indledning af forhandling afhænger af landsrettens afgørelse vedrørende ankesagens opsættende virkning, jf. KL § 17, stk. 51 ]." 

Landsstyret sekretariat skrev den 31. august 2001 følgende brev til Konkurrencenævnet ved formanden:

"Vedrørende Nunk Imeq's eneret

Der henvises til Konkurrencenævnets skrivelse af 11 juli 2001, hvori det oplyses, at Konkurrencenævnet på sit møde den 20. juni 2001 har truffet afgørelse om, at den ene• ret, som ved Koordinationsaftalen af 25.juni 1986 er blevet tildelt Nuuk Imeq til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter i Grønland, ikke er omfattet af undtagelses­bestemmelsen i. konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. pkt. om offentligt reguleret erhvervs­virksomhed samt al der vil blive indledt forhandlinger med Nuuk Imeq om ophør af den pågældende eneret.

Der henvises bl.a i Konkurrencenævnets brev til at Landsstyrets Sekretariat har oplyst at der ikke foreligger nogen retsforskrifter om Nuuk Imeq' s eneret og at der heller ikke er gennemført nogen koncessions- eller autorisationslovgivning.

Konkurrencenævnet har på denne baggrund fundet. at den eneret, som ved koordinati­onsaftalen af 25. juni 1986 blev tillagt Nuuk Imeq, hverken er lovbestemt eller i øvrigt underlagt offentlig regulering, eftersom der savnes et udnyttes lovgrundlag som hjemmel for eneretten.

Landsstyrets Sekretariat har ved en nærmere gennemgang af beslutningsgrundlage for etablering af en mineralvandsfabrik med tilhørende tappefaciliteter for øl i Nuuk kon­stateret, at Finansloven for 1985 indeholder en bevilling på 6.0 mio.kr. under hovedkon­to 90,05 Køb af aktier i mineralvandsproduktion og øltapningsanlæg.

Det fremgår af budgetbidraget på Finansloven, at:

"Der søges om kroner 6 mio. som skal udgøre Hjemmestyrets indskud af arktiekapital bag den påtænkte mineralvandproduktion og ølaftapning.

Den samlede aktiekapital vil blive ca. 45 mio, kr.

Sagen blev behandlet under KS 11/1984"

Der henvises således i finansloven for 1985 direkte til behandlingen af sagen under ovennævnte dagsordenspunkt på den konstituerende landstingsamling 1984 som en for­udsætning for disponeringen af statusbevillingen afgivet på finansloven for 1985.

Hovedmaterialet til landstingets behandling af LS 11/1984 var vedlagte "Rapport vedrø­rende returemballage, mineralvandproduktion og ølaftapning i Grønland". Af rappor­ten fremgår det bl.a øverst på side 5, som en afgørende forudsætning (som i modsætning til visse andre forudsætninger ikke siden hen i projektforløbet er blevet ændret), at:

"-Det vil være nødvendigt at dette selskab på det grønlandske marked får en reel beskyt­telse mod konkurrence,".

Det fremgår desuden efterfølgende på side 5, at:

"Det er ikke vurderet hvorledes virksomheden i øvrigt skal styres, så uønskede konse­kvenser af den faktiske monopolstilling undgås".

Det fremgår således af rapporten, at selskabet skulle sikres mod konkurrence. og at det skulle have en monopolstatus.

Det fremgår endvidere af det relevante budgetbidrag på Finansloven for 1985, at forud­sætningen for disponeringen af Finanslovens bevilling på hovedkonto 90,05 er fastlagt under dagsordenspunktet KS 11 -1984, der som væsentligste materiale har den her nævnte rapport.

Selvom en del projekt- og bevillingsforudsætninger efterfølgende er blevet ændret under Landstingets senere behandlinger af sagen, er den grundlæggende forudsætning om sel­skabets eneret aldrig blevet ophævet eller ændret.

Det er derfor Landsstyrets Sekretariats vurdering, at Landstinget har været vidende om forudsætningerne for etableringen af den påtænkte virksomhed, og at Landstinget med vedtagelsen af Finansloven for 1985 i lovform har tilsluttet sig, at en afgørende forud­sætning for etableringen af virksomheden var, at den havde eneret til udøvelse af sine forretningsaktiviteter. Sekretariatet finder på denne baggrund, at der foreligger en hjemmel til den af Landsstyret udstedte eneret i form af Koordinationsaftalen af 25.juni 1986.

Landsstyret  Sekretariat skal på baggrund heraf anmode Konkurrencenævnet om at re­vurdere den tidligere trufne afgørelse i sagen."

Konkurrencenævnets formand meddelte skriftligt Grønland Hjemmestyrer, Landsstyrets sekretariat, at man fortsat ikke fandt anledning til at betragte Nuuk Imeq's eneret som of­fentlig reguleret i den forstand dette begreb optræder i konkurrencelovens § 2, nr. l, hvorfor afgørelsen blev fastholdt.

Sagens baggrund:

Konkurrencenævnets afgørelse af 19. december 2000 er truffet efter at selskabet i september 1998 anmeldte tillægsaftaler til en managementaftale og enleverings- og know- howaftale, der begge var indgået den 2. juni 1997, for nævnet.

Aftalerne i deres oprindelige skikkelse blev indgået i 1986 og anmeldt for det daværende monopoltilsyn.

Monopoltilsynet bekræftede i sin tid anmeldelsen af de fremsendte aftaler og gav udtryk for, at man betragtede anmeldelsen som foreløbig.

Det må under sagen lægges til grund, at monopoltilsynet aldrig endeligt har meddelt sin stil­lingtagen til de oprindeligt fremsendte aftaler.

Aftalegrundlaget:

I forbindelse med etableringen af selskabet blev der indgået flere aftaler mellem de delta­gende parter.

For denne sags afgørelse er alene koordinationsaftalen relevant.

Aftalen vedrører af betydning for eneretten følgende bestemmelser:

"§9

GH skal så længe Gh er aktionær - dog maksimalt i selskabets 20 første driftsår- sikre Selskabet en faktisk eneret på det grønlandske marked for øl- og mineralvandsprodukter under hensyn til i Grønland gældende internationale forpligtelser /E.F, GATT, m.v). Den­ne pligt ophører, når GH ophører med at være aktionær, medmindre ophøret skyldes mis­ligeholdelse fra GH. I sidste nævnte tilfælde fortsætter pligten i 5 år fra misligeholdelsen, dog max. 10 år fra 1. produktionsår. Selskabet har -med forbehold af force majeure- pligt til al forsyne det grønlandske marked med nævnte produkter."

...

§19

Parterne har accepteret transaktionsdokumenterne på grundlag af gældende lovgivnings­forhold i Danmark og i Grønland samt gældende internationale forpligtelser, Endvidere lægger parterne afgørende vægt på, at GH gennemfører de foranstaltninger, som er nød­vendige efter §§ 9 og 12 på de relevante tidspunkter. Skulle dette ikke ske, er de øvrige parter berettiget til kontrakts- og erstatningsretlige tiltag overfor GH på samme måde som hvis GH i øvrigt misligeholder sine forpligtelser under transaktionsdokumenterne. Såfremt anden lovgivning i Danmark/og eller i Grønland, ener internationale forpligtelser, ændres på en for projektets gennemførelse afgørende måde er parterne enige om at gen­forhandle transaktionsdokumenterne således, at disse - hvis enighed opnås - afspejler de ændrede legale forhold.

§ 21 litra h):

Hvis GH ændrer eller undlader at gennemføre forudsat lovgivning, jfr, kapital 3, vedrø­rende eneret m.m rettidigt, så kan DIB/DfB vælge at ophæve management-aftalen og leve­rings- og know- how aftalen - men ikke turnkey-aftalen - og DIB/DfB og de øvrige aktio­nærer kan enten sælge egne aktier i Selskabet til GH eller købe GH's aktier."

Grundlaget for selskabets etablering:

I januar måned 1983 nedsatte Grønlands Hjemmestyre et udvalg som udarbejdede en rap­port vedrørende returemballage. mineralvandsproduktions og ølaftapning i Grønland.

Udvalget skriver i rapporten blandt andel:

"0. RESUME

Udvalget har noteret sig, at der i Grønland er et udbredt ønske om at ændre de eksiste­rende forhold vedrørende emballage for øl og læskedrikke, navnlig grundet de miljømæs­sige gener, som er forbundet med den nuværende anvendelse af eengangsemballage.

Udvalget er af Grønlands Hjemmestyre blevet bedt om at udarbejde et grundlag for vur­dering af mulighederne for ved etablering af en lokal grønlandsk miniralvandsfabrikation og ølaftapning samtidig at genindføre et returemballagesystem.

.........

Udvalget kan pege på følgende løsning:

Det anses for teknisk muligt at løse forureningsproblemet ved at indføre returemballage og samtidig al bedre beskæftigelsessituationen ved at etablere produktion af mineralvand og ølaftapning i Grønland.

Der etableres en produktionsvirksomhed med anlæg placeret i 3 større byer i Vest­grønland.

......

Det vil være nødvendigt, at dette selskab på det grønlandske marked får en reel beskyttel­se mod konkurrence.

Det er ikke vurderet, hvorledes virksomheden i øvrigt skal styres så uønskede konsekvenser af den faktiske monopolstilling undgås.

......

Uden en klar politisk stillingtagen til de rejste spørgsmål kan udvalget ikke anbefale de skitserede projekter, men udvalget skal i enighed udtale,

at såfremt der skabes den nødvendige politiske baggrund - især med anvisning af løsnin­ger på de økonomiske forhold - vil der ikke være noget til hinder for i løbet af få år at etablere en mineralvandsproduktion og ølaftapning med tilhørende returemballagesystem i Grønland.

under det samme betingelser - dog er konkurrencereducerende foranstaltninger ikke nødvendige - kan forureningsproblemet løses ved leverancer af returgods fra Danmark, en løsning der har en svagere beskæftigelsesmæssige effekt.

......

5. BEREGNINGER OVER ANLÆG TIL PRODUKTION AF MINERALVAND OG AF­TAPNING AF ØL.

Udvalget skal indledningsvis pege på, at en lokal produktion skal beskyttes gennem regu­lering af markedsforholdene. Der vil senere (i kapitel 7) blive redegjort for en række mu­lige foranstaltninger, bl.a. krav om returemballage, importregulering og produktionsene­ret.

......

5.4.4 Konklusion

De udførte beregninger og vurderinger giver udvalget anledning til at konkludere, at det under forudsætning af tilvejebringelsen af den nødvendige politiske baggrund i form af lovgivningstiltag og anvisning af' udvej til formindskelse af gabet mellem indtægter og ud­gifter vil være muligt at etablere en rentabel lokal grønlandsk mineralvandsproduktion og ølaftapning under anvendelse af returemballage.

Det må understreges, at der er meromkostninger forbundet med at skabe et renere miljø gennem ophør af brugen af eengangsemballage til øl og mineralvand på 95% af det totale grønlandske marked, men det beskrevne projekt vil samtidigt have en række andre positive sideeffekter for det grønlandske samfund udover miljøforbedringen.

Her skal nævnes det øgede antal arbejdspladser i produktion, distribution m.v. samt den øgede besejling af kysten, som vil give Grønland en mere sammenhængende infrastruktur, hvis værdi navnlig vil vise sig på længere sigt.

Der er imidlertid også ulemper forbundet med en ændring af de bestående forhold. Blandt andet vil forbrugeren, ihvertfald en overgang, måske opleve den med returemballagesy­stem forbundne pantordning som en byrde, der ligesom et mindre udvalg af øl og vand, vil kunne medføre en vis salgsnedgang af enten forbigående eller permanent karakter. Sidst­nævnte vil som tidligere anført have en negativ indvirkning på produktionsselskabets resultater. Det er endvidere karakteristisk, at nogle af projekt virkninger forholdsvis let la­der sig opgøre i kroner ører mens der for andre virkningers vedkommende er tale om mere kvalitative effekter, hvis værdi ikke, eller meget vanskeligt, lader sig opgøre i kroner og ører med henblik på sammenligning."

Vedrørende valg af emballagetype drøftede udvalget forskellige former og anførte vedrø­rende en særlig emballage til brug for grønlandsk produktion følgende:

"Grønlands- emballage

Fordele:

Indførelse af påbud om anvendelse af denne returemballagetype vil give en bedre mar­kedsbeskyttelse end nogen anden emballagetype."

Rapportens kapitel 7 beskæftiger sig med markedsregulering og har følgende indhold:

"7. Markedsregulering

Som det er fremgået tidligere, må udvalget konstatere at planerne om at genindføre retur­emballage gennem lokal produktion af mineralvand og aftapning af øl ikke vil kunne rea­liseres uden en eller flere former for direkte økonomisk subventionering.

Hertil kommer, at planernes positive gennemførelse og så er betinget af iværksættelse at en række reguleringstiltag af anden karakter, og disse vil blive gennemgået nedenfor.

7.1 Krav om returemballage

Udvalget har bedt Ministeriet for Grønland om at undersøge mulighederne for at påbyde anvendelse af • returemballage til øl og mineralvand i Grønland .

Ministeriet har tilkendegivet, at der i lov nr. 293 af 9. juni 1971 om beholdere til øl og læskedrikke (se bilag 2) er hjemmel til at udstede bestemmelser om anvendelse af returemballager, hvorved forstås emballage, der indgår i et retursystem, hvor en væsentlig del af emballagerne efter tømning hos forbrugerne returneres til fornyet påfyldning. Loven skønnes at indeholde hjemmel til at træffe nærmere bestemmelse om forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper.

Hjemmelen vil således også, såfremt dette tilstræbes, kunne anvendes til at påbyde, at im­port fra Danmark af returemballagerede produkter sker under anvendelse af den tidligere omtalte, kompakte Grønlands-emballage.

Udvalget skal derfor anbefale, at man forbereder sig på at fastsætte nærmere regler på området., såfremt der måtte blive taget en positiv beslutning om at genindføre returembal­lagesystemet under en eller anden form i Grønland.

7.2. Importregulering og produktionseneret

Udvalget har bedt Ministeriet for Grønland om at belyse hvilke muligheder der måtte væ­re for ad denne vej at beskytte den lokale produktion.

Det fremgår af Ministeriets svar, at importbegrænsninger eller eventuelt importstop for øl og mineralvand i. Grønland vi.I kræve tilvejebringelse af' en særlig lovhjemmel. Etablering af importbegrænsning og produktionsmonpol med det formål at beskytte en lokal grønlandsk øl- og mineralvandsproduktion vil efter Ministeriets, opfattelse være i strid med reglerne i EF-traktatens artikel 30-37 om kvantitative indførselsrestriktioner samt kon­kurrenceregler i artikel 92-94.

Udvalget er opmærksom på, at tier i øjeblikket pågår forhandlinger om Grønlands ud­træden af EF, men endnu kendes kun de meget foreløbige rammer for Grønlands fremti­dige tilhørsforhold til EF. Da selve udmeldelsesdatoen endvidere heller ikke er fastlagt, er udvalget af den opfattelse, at man ikke på forhånd bør udelukke muligheden for gennem importreguleringsbestemmelser at beskytte en lokal grønlandsk produktion mod konkur­rence udefra. Det samme gælder mulighederne for gennem tildeling af monopolrettighe­der at beskytte produktion mod konkurrence fra et andet selskab, som eventuelt senere kunne tænkes at etablere sig i Grønland.

Regler herom vil sandsynligvis kunne fastsættes indenfor rammerne af nærings- og kon­kurrencelovningen, der er et af de områder, som Grønlands Hjemmestyre vil kunne over­tage som et led i etableringen af Hjemmestyreordningen.

Udvalget skal endvidere konkret pege på den adgang, der allerede foreligger for Hjemme­styret, til at fastsætte differentierede landskasseafgiftssatser, der skelner mellem lokalt fremstillede og importerede varer. Det må dog understreges, at udvalget ikke i detaljer har vurderet denne mulighed."

Udvalget var nedsat på baggrund af et kommissorium dateret den 4. januar 1983 fra landstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender der blandet andet indeholdt følgende:

"PREAMBEL

Med sigte på at skabe et fornyet grundlag for at vurdere mulighederne for at etablere så­vel en lokal grønlandsk mineralvandsfabrikatkm og evt. ølaftapning som at indføre et re­torflaskesystem for letøl, øl og mineralvand i Grønland nedsætter Grønlands Hjemmesty­re et udvalg, som inden udgangen af mart i 1983 får til opgave at fremkomme med en vur­dering af alternative fabrikationsmuligheder og konsekvensberegninger ved indførelse af et returflaskesystem i Grønland.

KOMMISORIUM

Udvalget har til opgave al vurdere mulighederne for at etablere en mineralvandsfabrika­tion og eventuelt øltapperi i Grønland, idet udvalget samtidig skal arbejde ud fra en for­udsætning om at returflaskesystemet skal genindføres.

For så vidt angår etablering og drift af produktionsvirksomhed skal udvalget nærmere vurdere, hvorledes dette rent organisatorisk kan tilrettelægges, eksempelvist gennem joint-venture aftaler mellem private og offentlige interesser, licensproduktionsaftaler med relevante bryggerier.

.......

Et overordnet sigte for udvalgets arbejde skal være at fremkomme med forslag, der i lige høj grad tager hensyn til såvel de grønlandske miljøforhold som den grønlandske sam­fundsøkonomi, ligesom der bl.a. afhængigt af de omtalte organisatoriske forhold vil være et vist rentubilitetshensyn at tage

Udvalgets vurderingsgrundlag skal således indeholde en belysning af spørgsmål om miljø, samfundsøkonomi (især beskæftigelse og importreduktion) og driftsøkonomi i nævnte prioritetsrækkefølge.''

Kommissoriet byggede på en beslutning truffet under Grønlands landstings efterårssamling i 1982 hvor emballageforhold for øl og læskedrikke havde været til drøftelse. Landsstyret havde i forbindelse med forelæggelsen at dette punkt blandt andet anført:

"Landsstyret mener desuden, ligesom en af kommunerne, at en miljøafgift oven i købet kan medvirke til øget forurening, fordi man "betalte andre" for at rydde op. Rengøringen vil måske nok skabe mange, nye arbejdspladser, men det vil være lidet meningsfyldt at skulle gå og samle andres flaskeskår op.

Landsstyret mener i stedet, at skabelsen af arbejdspladser gennem lokal produktion af mineralvand og tapning af øl hør kombineres med ønsket om indførelse af et returflaske­system.

Flere kommuner, deriblandt Narsaq og Aasiaat, har tilkendegivet interesse for at starte en mineralvandsproduktion. Det er imidlertid Nuuk kommune, som er længst fremme med planer herom, sådan det også er fremgået af omtalen i medierne.

Af det for erhvervsdirektoratet foreliggende materiale fremgår, at projektet opererer med returemballage og pantordning, samt at det forudsættes, at supplerende import af øl og læskedrikke kun må tinde sled i returemballage.

........

I betragtning af, at der ved udarbejdelse af føromtalte rapport fra august 1980 bl.a. ikke var enighed mellem KGH og bryggerirepræsentanterne om omfanget af den nødvendige lagerkapaciteten, skal landsstyret indstille , at der nedsættes et udvalg som under ét skal vurdere mulighederne både at udvikle en hjemmemarkedsproduktion - der kan virke im­portsubstituerende - og en ændring af de eksisterende emballageforhold. "

Den udarbejdede rapport blev forelagt for Grønlands landsting på tingets sommersamling 1984.

Ved forelæggelsen af rapporten anførte landsstyret blandt andet:

"Det er umiddelbart landsstyrets klare opfattelse, at den mest afgørende forudsætning for projektets mulige realisering er, at der er politisk vilje til at gennemføre den nødvendige lovgivning og til at anvise veje til dækning af de opregnede behov for støtte til projektet."

.......

Som det allerede er påpeget, må også det grønlandske samfund bidrage økonomisk for at opnå det renere miljø og den beskæftigelsesskabende virkning.

Landsstyret har noteret sig, at udvalget peger på 2 former for støtte, enten indirekte i form af afdæmpende afgiftsforhøjelser - i forhold til den af udvalget antagne - i en perio­de eller direkte i form af højere forbrugerpriser.

Landsstyret skal gøre opmærksom på, at de pågældende Landskasseafgifter - som udval­get er gået ud fra stiger med 10% p.a. - faktisk ikke er steget fra 1982 til 1983 og 1984. Sådanne stigninger ville ellers alt andet lige i den pågældende periode have resulteret i en udsalgsprisstigning på 38 øre pr. øl.

Helt konkret kan landsstyret pege på, at man kunne lade Landskasseafgiften stige med 10% i 1985 og lade stigningen i 1986 følge inflationen (i øjeblikket ca. 6·8%) for derefter ved produktionens start at lade dette merprovenue komme projektet til gode.

Merprovenuet kunne tilføres projektet enten i form af et direkte tilskud til Landskassen eller ved at nedsætte afgiftssatsen uden samtidig at kræve udsalgsprisen nedsat.

Herudover vil det ved produktionens start være nødvendigt at foretage en mindre éngangsforhøjelse af udsalgsprisen (2-3%) for at projektet kan blive rentabelt.

En sådan fremgangsmåde vil være udtryk for en mulig kombination af de 2 støtteformer, og landsstyret kan anbefale, at man arbejder videre efter sådanne retningslinjer.

Landstingets medlemmer skal være klar over, at politiske indgreb, der søger at begrænse alkoholforbruget herhjemme, vil påvirke det grønlandske produktionsselskabs økonomi ske resultat, hvor sådanne indgreb hidtil kun har ramt de danske produktionssteder.

........

"På baggrund af ovenstående og under henvisning til rapporten, skal landsstyret herefter indstille

at

landstinget giver sin principielle støtte til at skabe et renere miljø og flere arbejdspladser gennem etableringen af 3 anlæg til produktion af mineralvand og aftapning af øl i returemballage,

at

landstinget erklærer sig indforstået med at foretage den føromtalte disponering af de fremtidige afgiftsindtægter , samt erklærer sig indforstået med at lade selskabet foretage en mindre engangsforhøjelse af udsalgspriserne,

at

landstinget tilslutter sig, at projektet realiseres gennem etablering af ét selskab, hvor aktiemajoriteten er i Grønland, incl. KGH, og hvor Landskassen indtræder med en aktiekapital på omkring 5 millioner.

Landsstyret anmoder endvidere om Landstingets bemyndigelse til

at

landsstyret kan færdiggøre forhandlingerne om realisering af projektet med de berørte parter (Ministeriet for Grønland, implicerede kommuner og bryggerinteresserne.

at

den nødvendige lovgivning omkring markedsregulering konkretiseres, herunder at der skal være påbud om en særlig grønlandsk returemballage."

Landstinget gav sin tilslutning til landsstyrets indstilling og bemyndigede derved landsstyret til at arbejde videre med etablering af mineralvandsproduktion/øltapperi. Udfaldet af sagens behandling blev ved et brev af 6. juli 1984 meddelt Ministeriet for Grønland. På baggrund af landstingets behandling i sommeren 1984 fremstod der i Grønlands landstings finanslov for 1985 følgende:

"90.05 Køb af aktier i mineralvandsproduktion og ølaftapningsanlæg 6.000.000

Der søges om kroner 6 mio., som skal udgøre Hjemmestyrets indskud af aktiekapital bag den påtænkte mineralvandsproduktion og ølaftapning.

Den samlede aktiekapital vil blive ca. 45 mio. kr.

Sagen blev behandlet under KS 11/1984."

På landsstingets efterårssamling 1995 redegjorde landstyret over for landstinget for planerne om etablering af fabrikker til mineralvandsfremstillinger/ ølaftapning. Redegørelsen inde­holder blandt andet følgende:

"Formålet med denne redegørelse er at fremlægge et beslutningsgrundlag for landstinget, således at der kan tages endelig stilling til hjemmestyrets deltagelse i et selskab, som skal fremstille øl- og sodavandsprodukter til hjemmemarkedsforsyningen. Dette projekt vil ikke blive realiseret uden hjemmestyrets deltagelse, først og fremmest fordi produktions­selskabet ikke kan drives med overskud. En afvisning af hjemmestyredeltagelse vil således være ensbetydende med, at projektet skrinlægges."

.................

Landstingets beslutninger i juni 1984.

Udvikling af projektet siden juni 1984:

a) Emballageforhold

b) Fabrikkernes lokalisering

c) Byggemodningsudgifter mv.

Aktionærkredsen Aftalegrundlaget. Tidsplan-

Selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk vurdering.

"Nødvendige beslutninger.

Landsstyrets indstillinger.

...................

"Udvalgets rapport blev drøftet i landstinget i juni 1984.

I indstillingen til landstinget gik landsstyret ind for, at der blev givet principiel støtte til etablering af 3 anlæg, og at projektet skulle realiseres ved dannelsen af et selskab med ak­tiemajoritet i Grønland, og med bryggerierne. kommunerne, KGH og hjemmestyret som aktionær.

Endelig pegede landsstyret på, at projektets økonomi dels måtte sikres gennem tilskud, dels gennem forhøjelse af udsalgspriserne.

Landsstyret anmode om tingets bemyndigelse til at færdiggøre forhandlingerne om reali­sering af projektet, og om bemyndigelse til at kunne gennemføre de nødvendige foran­staltninger til regulering af markedet med henblik på påbud om anvendelse af returem­ballage og for at begrænse udefra kommende konkurrence.

Konklusionen på landstingets forhandlinger var, at landsstyret fik principiel tilslutning til at arbejde videre med en planlægning af projektet efter de i udvalgsrapporten nævnte retningslinjer."

...................

a) Emballageforhold.

Projektet forudsætter, at der indføres et returemballagesystem med anvendelse af en kompakt, særlig flasketype.

Ministeriet for Grønland rejste i 1984 det problem, at indførelse af påbud om anvendelse af bestemte emballagetyper kunne være i strid med gældende internationale aftaler.

Det er nu afklaret efter en forelæggelse i justitsministeriet, at der ikke er internationale regler, som hindrer udstedelse af forbud mod anvendelse af engangsemballage. Ligeledes vil der kunne indføres regler, som påbyder anvendelse af bestemte emballagetyper. Det bemærkes dog, at tekniske forskrifter forudgående skal anmeldes til GATT'S sekretariat. I øjeblikket ligger kompetencen til at udstede regler om emballageforhold hos ministeren for Grønland. Med miljøområdets overgang til hjemmestyret vil denne hjemmel overgå til Grønland, og dette må forventes at ske inden den eventuelle produktionsstart på de 3 fa­brikker, og dermed inden sådanne regler om emballagetyper skal træde i kraft.

....................

e) Aftalegrundlaget

Der er udarbejdet udkast til følgende dokumenter:

stiftelsesoverenskomst, aktionæroverenskomst og managementaftale. Stiftelsesoverenskomsten indeholder selskabets vedtægter, som er standardmæssigt ud­formet.

Aktionæroverenskomsten beskriver formålet med selskabsdannelsen, betingelser for ak­tiekapitalens indbetaling, parternes bestyrelsesrepræsentation, aktieoverdragelsesbe­stemmelser, aftalens varighed samt voldgiftsbestemmelser.

Det skal fremhæves, at det blandt betingelserne er anført, at selskabet skal sikres eneret til import af mineralvand og øl, når selskabets produktionsvirksomhed er leveringsdygtig. Desuden gøres der til en betingelse, at selskabets rentabilitet delvis sikres gennem ydelse af årlige driftstilskud fra Grønlands Hjemmestyre.

Om selskabets bestyrelse fastsættes det, at bestyrelsen bar 9 medlemmer, hvoraf hjemme­styret, De forenede Bryggerier og Danish Interbrew udpeger hver 2 medlemmer, medens de 3 kommuner udpeger hver 1 medlem. Et bestyrelsesmedlem udpeget af hjemmestyret skal besætte formandsposten,"

.................

3. Selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk vurdering.

De grundlæggende problemer for en selskabsdannelse knytter sig til projektets økonomi. Hverken bryggeriinteresserne eller de involverede kommuner ser sig i stand til at påtage sig ansvaret for en underskudsfinansiering. Derfor ønsker disse parter, at hjemmestyret skal dække de forventede driftstab. Desuden stilles der krav om, at hjemmestyret skal give selskabet en markedsmæssig eneretsstilling med henblik på afsætningsmæssig sikkerhed. Med hensyn til underskudsdækningen har hjemmestyret foreløbig tilkendegivet et yde år­lige driftstilskud til produktionsselskabet i en størrelsesorden. som i forhold til et givet underskud svarer til den offentlige grønlandske ejede andel af virksomheden.
Endvidere har landsstyret givet udtryk form, at man har til hensigt at give selskabet ene ret til import af øl og sodavandsprodukter, for så vidt dette ikke giver komplikationer i relation til indgåede internationale aftaler.

.................

"Indskud af aktiekapital.

Idet KGH imod de oprindelige projektplaner ikke vil blive aktionær, fortsættes det nu, at hjemmestyret køber den aktiepost, der er tiltænkt KGH.
På finansloven for 1985 er der afsat 6.000.000 kr. til aktieanskaffelsen. Det vil være nød­vendigt at bevillige 3.750.000 yderligere, idet hjemmestyret skal have en aktiepost på i alt 9.750.000 kr.
Det skal bemærkes, at der i projektforudsætningerne er beregnet en forrentning af aktie­kapitalen på 11,5 % p.a. Det er således ikke midler, der forventes tabt. Det samlede beløb bør i givet fald bevilliges på finansloven for 1985 med mulighed for overførsel til 1986, idet selskabsdannelsen eventuelt først kan ske i januar 1986.
Konklusion: der skal tillægsbevilliges kr. 3.750.000 til indskud af aktiekapital på finanslo­ven for 1985.

-Ydelse af driftstilskud
Inden selskabsdannelsen har bryggerierne og kommunerne betinget sig, at hjemmestyret tilkendegiver, at man vil yde driftstilskud til dækning af underskud ved virksomheden.
Driftstilskuddet skal i givet fald optages på finansloven, første gang på finansloven for 1988.

-Sikring af selskabets afsætning.
Bryggerierne betinger sig, al selskabets afsætning sikres gennem markedsregulerende foranstaltninger som påbud om anvendelse af bestemte emballagetyper samt tildeling af eneret til selskabet til at importere øl og sodavandsprodukter.

Det skal yderligere fremhæves, at en beslutning om hjemmestyredeltagelse hør følges op af en beslutning om tillempning at afgiftspolitikken, således at hverken øl eller sodavand af giftsbelægges hårdere end konkurrerende produkter, som det er tilfældet i dag.

Endelig må det ikke forbigås, at alkoholpolitiske restriktioner, der begrænser ølforbruget til under 32,6 mio. flasker pr. år svarende til ca. 85 % af det registrerede forbrug på års­basis i 1984, vil påvirke såvel projektøkonomien som de afledte samfundsøkonomiske virkninger negativt.

................

-Aftalegrundlaget.

Hjemmestyret må færdiggøre forhandlingerne om aftalegrundlaget med de øvrige parter i selskabet.
Under forudsætning af, at bryggerierne kan acceptere hjemmestyret forslag til løsning af underskudsproblemet samt sikring af afsætningsbetingelserne, må disse forhandlinger kunne afsluttes inden udgangen af 1985.
Kan hjemmestyrets synspunkter ikke imødekommes i rimeligt omfang, må projektet atter tages op til overvejelse, om nødvendigt skrinlægges."

Afslutningsvis anmodede landsstyret om landstingets bemyndigelse til accept af:

"
  1.  at afslutte forhandlingerne om selskabsdannelsen.

  2. at hjemmestyret indgår som aktionær i selskabet med et indskud af aktiekapital på 9.750.000kr. Der vil være behov for at tillægsbevillige kr. 3.750.000 på finansloven for 1985 med mulighed for overførsel af hele aktieudgiften til 1986.

  3. at hjemmestyret inden selskabsdannelsen erklærer sig villig at yde årlige landskasse­tilskud Lil delvis dækning af det budgetterede driftsunderskud. Underskuddet skal maksimalt svare til den offentlige ejede del af aktiekapitalen. Det årlige driftstilskud skal optages på finansloven.

  4. at hjemmestyret gennem lovgivning og evt. andre foranstaltninger søger at beskytte selskabet imod udefra kommende konkurrence."

Landstingssagen blev afsluttet med følgende afslutningsnotat:

"Idet landstinget tager redegørelsen om planerne til etablering af fabrikkerne til miniral vandsfremstilling og ølaftapning til efterretning, udtaler tinget sin tilslutning til planerne på grundlag af de af redegørelsen afstukne retningslinier. Samtidig pålægger landstinget landsstyret at videreføre principperne i erhvervsudviklingsplanen med henblik på hen­sigtsmæssig prioritering og spredning af virksomheder og arbejdspladser på landsplan"

.........

Konklusionen på behandlingen blev således, at landsstyret opnåede de ønskede bemyndi­gelser af landstinget,_ til at afslutte forhandlingerne om selskabsdannelsen på det forelagte grundlag, og til yde selskabet konkurrencemæssig beskyttelse, og til at udvirke, at de nød­vendige statsinvesteringer optages på anlægsplanen for 1986."

Den bemyndigelse som landstinget gav landsstyret til at færdiggøre forhandlingerne blev ikke udnyttet, idet der fra de deltagende bryggeriers side blev rejst tvivl om budgettets øko­nomiske holdbarhed.

I Grønlands landsting forårssamling i maj måned 1986 blev der på ny redegjort for planerne vedrørende etablering af produktionsanlæg.

Af redegørelsen fremgik blandt andet følgende:

"Alternative muligheder.
I de seneste måneder er der gennemført undersøgelse af de økonomiske vilkår for en løs­ning med 2 fabrikker som alternativer til etablering af et selskab med 3 fabrikker. De 2 store danske bryggerikoncerner har uafhængig af hinanden udarbejdet projektskitser for en 1-fabriksløsning med tilhørende budgetter, der er baseret på, at fabrikken placeres i Nuuk. Der er yderligere udarbejdet budgetter udfra varierende salgsforudsætninger.
De budgetterede salgsindtægter er beregnet i overensstemmelse med de priser KNI for­venter at kunne aftage produkterne til, idet det er forudsat. at KNI opnår samme dæk­ningsbidrag pr. enhed som ved fortsat forsyning via Aalborg.
Disse undersøgelser viser, at der er afgørende driftsøkonomiske fordele ved at vælge en løsning med 1 fabrik placeret i Nuuk
Imens man med 3-fabriksløsningen over de første 3 år kan forvente et samlet negativt driftsresultat på 50-60 mio. kr. med et ølsalg på 32,5 mio. flasker, kan 1-fabrik i Nuuk med samme ølsalg forventes at blive overskudsgivende allerede i 2. eller 3. driftsår.
Også med et ølsalg der reduceres til 24 mio. flasker vil en fabrik i Nuuk være overskudsgi­vende efter en kort årrække (3-4 driftsår).
På baggrund af disse undersøgelser har bryggerier meddelt, at de er villige til at deltage som aktionærer i et selskab, der skal opføre og drive en fabrik i Nuuk med henblik på for­syning af det grønlandske marked uden tilsagn om driftstilskud fra hjemmestyret.

........

INDSTILLINGER

På baggrund af, at 1 -fabriksløsning er fordelagtig for landskassen, og fordi denne løsning er tilpasset muligheden for et faldende ølforbrug, skal landsstyret indstille følgende til landstingets godkendelse:

  1. Det besluttes, at der i samarbejde med bryggerier, Nuuk Kommune og hjemmestyret skal søges oprettet en fabrik i Nuuk til forsyning af det grønlandske marked for øl og sodavand. Den tidligere trufne beslutning om at etablere 3 fabrikker bortfalder her­med.
    ........
  2. Landsstyret får tingets bemyndigelse til på ovenstående grundlag at tiltræde de nød­vendige aftaler i forbindelse med selskabsdannelsen. Forpligtende aftaler herom for­ventes indgået i juni 1986."

Denne landstingsbehandling af redegørelsen blev afsluttet på følgende måde:

"Alle partier tilsluttedte sig redegørelsens forslag og indstillinger med henblik på etable­ring af l fabrik i Nuuk til forsyning af det vestgrønlandske marked for øl- og sodavands­produkter.

.........

Landsstyret anmodede på denne baggrund om at landstinget gav landsstyret bemyndigel­se til at tiltræde et aftalegrundlag, som giver hjemmestyret de bedst mulige vilkår inden­for den overordnede ramme, at der ikke skal gives løbende driftstilskud fra landskassen, og at aktionærerne ligestilles udbyttemæssigt.

Denne anmodning fik fuld tilslutning fra landstinget, således at aftalegrundlaget på disse vilkår i nærmeste fremtid kan færdigforhandles mellem hjemmestyret, Nuuk Kommune og bryggeriinteresserne."

Herefter blev de aftalegrundlag som senere i juli måned 1986 blev fremsendt til monopoltil­synet endeligt forhandlet på plads.

Ved bekendtgørelse nr. 901 af 29. december 1987, bekendtgørelse for Grønland om embal­lage til øl og kulsyreholdige læskedrikke fremgår af§ 1. stk. følgende:

"§ 1. ØL og kulsyreboldige læskedrikke må kun markedsføres i Grønland returemballage, de overholder de i bilag til bekendtgørelsen angivne specifikationer."

Samme bestemmelse er gentaget i den senere hjemmestyrebekendtgørelse af 11. marts 1998.

I efteråret 1992 behandlede Grønlands Landsting et lovforslag vedrørende ind- og udførsel af varer.

Lovforslaget var fremsat i sammenhæng med omstrukturering af KNI .

Forslaget var kommet frem, blandt andet fordi det i landstingets ordinære samling i foråret 1992 blev besluttet, at KNI' s eneret til indførsel af øl, vin, spiritus og tobak samt slik og chokoladevarer skulle ophøre i forbindelse med virksomhedens omstrukturering.

Om øl fremgår af forelæggelsen følgende:

"Landsstyret har lagt op til, at øl fremover skal indføres efter tilladelse fra landsstyret og kun af produktionsvirksomheder, som benytter emballage, der indgår i en returflaske­ordning. Vi har hermed ønsket at beskytte de åbenbare miljømæssige gevinster, der er opnået efter etablering af Nuuk Imeq og returflaskeordningen. Landsstyret er naturligvis fortsat indstillet på, at tage særlige hensyn i de områder af landet, hvor returflaskeordningen ikke er sat i kraft."

Af landstingslovens § 8 fremgår:

"§ 8. Ethanolholdigt øl som omfattet af§ 1, stk. I. nr. 3 landstingslov ur. x af xx. oktober 1992 om indførselsafgifter må, medmindre indførslen sker afgiftsfrit i medfør af § 17, eller § 2 og § 3 i landstingslov nr. x af xx. oktober 1992 om indførselsafgifter, kun indføres til afgiftsområdet efter tilladelse fra landsstyret. "

Bemærkningerne til denne bestemmelse lyder således:

"Til § 8

Det foreslås, at landsstyret skal udstede tilladelse til indførsel af ethanolholdigt øl.

Det er hensigten, at landsstyrets tilladelse alene meddeles produktionsvirksomheder som benytter emballage, der indgår i det grønlandske returflaskesystem. I områder som ikke er omfattet af returflaskeordningen, kan landsstyret dog meddele tilladelse til indførsel under forudsætning af, at tilladelsesansøgeren opfylder bestenmelserne vedr. alkoholbevilling i landstingslov om udhandling og servering af alkoholholdige drikke.

Hensigten er, at fastholde returflaskesystemets miljømæssige fordele.

Baggrunden for bestemmelsen skal blandt andet søges i tidligere indgåede aftaler.

Uanset denne bestemmelse, kan indehaveren af en bevilling til afgiftsfri indførsel i henhold til § 11 indføre ethanolboldige øl i ikke returemballage."

Under landstingets første behandling af lovforslaget sagde den politiske ordfører for partiet Siumut:

"'For så vidt angår indførsel af øl, er SIUMUT også tilfreds med, at kun produktionsvirk­somheder, som benytter returemballage, kan få tilladelse. Vi må lige som resten af verden påtage os vores del af forpligtelsen om mere miljøbevidsthed, derfor må vi stå fast på returflaskeordningen. Vi kan jo også alle se, den positive virkning dette allerede har haft, når vi sammenligner med tiden før, hvor engangsdåserne flød alle vegne."

Den politiske ordfører for Inuit Ataqatigiit sagde blandt andet:

"For at beskytte miljøet, går vi ind for, at man stadig skal benytte returemballagesystemet ved indførsel af øl."

Efter udvalgsbehandling blev lovforslaget vedtaget i den foreliggende form.

Konkurrenceloven:

I forbindelse med omstrukturering af KNI blev ligeledes konkurrenceloven vedtaget.

Efter at monopoltilsynet var blevet nedlagt nogle år tidligere havde Grønland reelt været uden konkurrencemyndigheder, idet monopolloven stadig var gældende, men der var intet forvaltningsorgan til at håndhæve den.

Konkurrenceloven var i sin ordlyd identisk med den danske konkurrencelov.

Af de almindelige bemærkninger til den vedtagne konkurrencelov fremgår:

"Bemærkninger til forslag til konkurrencelov for Grønland.

Almindelige bemærkninger.

Indledning.

Lovforslaget har to overordnede formål. Dels at sikre konkurrence de steder i Grønland, hvor der allerede er - eller hvor der er muligt at tilvejebringe - en virksom konkurrence. Dels at hindre, at der sker misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde.

Sidstnævnte forhold er vigtig at have for øje. Grønland har helt specielle markedsforhold, der dels skyldes, at markedet samlet betragtet er lille og dels, at befolkningen er så spredt over så stort et geografisk område. Dette indebærer, at et markedsområde kun kan bære et begrænset antal udbydere. Man må derfor acceptere, at der er områder, hvor forholde­ne er monopollignende, og lovforslaget retter sig derfor også særligt mod denne situation.

..........

Gældende ret.

Indtil 1. januar 1990 havde Danmark og Grønland fælles monopollov, som imidlertid blev ophævet ved lov nr. 370 af 7. juni 1989's (konkurrenceloven) ikrafttræden.

Monopolloven er stadig gældende i Grønland, men tilsynsmyndigheden (monopoltilsynet) eksisterer ikke længere, da monopoltilsynet blev nedlagt i Danmark ved monopollovens ophævelse. Man har således en lov uden en administrerende myndighed, hvorfor loven på nuværende tidspunkt er uden praktisk betydning for det grønlandske samfund.

Konkurrencelovens formål og midler.

Loven har både et generelt erhvervspolitisk sigte og et forbrugerrelateret sigte. I de byer, hvor man fuldt opnår markedsøkonomiske, eller hvor man opnår tilnærmet markedsøko­nomiske vilkår, er hovedsigtet at fremme konkurrence på markedet og dermed fremme ef­fektivitet indenfor såvel produktion som handel. Derudover er det, som anført indled­ningsvis både i disse byer samt i de øvrige byer og bygder, hvor der på grund af særlige markedsmæssige forhold ikke er fri konkurrence, vigtigt at undgå, al der kan ske misbrug af en dominerende position på el markedsområde.

Dette kan sikres dels ved gennemsigtighed på markedet, og dels ved muligheder for ind­greb mod konkurrencebegrænsninger og mulighed for indgreb mod misbrug af markeds­dominans.

Ved gennemsigtighed forstås tilvejebringelse af adgang for producenter, forhandlere til at skaffe sig informationer om priser, forretningsbetingelser og andre oplysninger om kon­kurrenceforhold. Behovet for indgreb mod konkurrencebegrænsninger skønnes generelt at blive mindre i takt med øget gennemsigtighed.

Gennemsigtighed har fundet udtryk i forslaget på flere måder, hvoraf den vigtigste er, at offentligheden skal have adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger om erhvervsfor­hold, som er indhentet af Konkurrencenævnet. Begrænsningerne ligger i de almindelige regler om aktindsigt, der reguleres i offentlighedsloven, hvorefter der ikke kan ske offent­liggørelse og anden videregivelse bl.a. af dokumenter, der indeholder oplysninger om virksomheders drifts- eller forretningsforhold, når det er af væsentlig økonomisk betyd­ning for virksomheden, at oplysningerne hemmeligholdes.

En grundlæggende betingelse for indgreb er, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for effektiviteten i produktion og omsætning af varer eller tjenesteydelser. Såfremt denne be­tingelse er opfyldt kan Konkurrencenævnet søge denne begrænsning ophørt ved forhand­ling eller alternativt ved påbud om leverings og salgsvilkår.

Endvidere er der en mulighed for, at Konkurrencenævnet kan gribe ind over for priser og avancer, hvis Konkurrencenævnet finder, at en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på et markedsområde, eller såfremt Konkurrencenævnet ikke kan bringe øvrige konkurrencebegrænsninger til ophør på anden vis.

Det offentlige udøvelse af erhvervsvirksomhed og erhvervsvirksomhed, der er nærmere reguleret eller godkendt af det offentlige, er også omfattet af lovens område. Det gælder fuldt ud for så vidt angår reglerne om gennemsigtighed, mens indgrebsbeføjelserne ikke kan anvendes, hvis det pågældende forhold er nærmere reguleret af anden offentlig myn­dighed.

At yderligere lovgivning på området er der landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg. Denne lovs kapitel 8 omhandler prisbestemmeler.  § 24 i loven giver landsstyret eller den, det bemyndi­ger hertil, mulighed for at foretage undersøgelser af pris - og avanceforholdene. I henhold til Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse af 16. november 1986 om prisundersøgelser er Handels - og Trafikdirektoratet bemyndiget til at foretage sådanne undersøgelser. p.t. er denne bemyndigelse overført til Forbrugersekretariatet.

Denne bestemmelse gælder fortsat ved siden af konkurrenceloven, men et samarbejde mellem de to myndigheder kan naturligvis tilrettelægges. Dette er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 8.

Konkurrencenævnet er et uafhængigt organ, hvilket indebærer, at den til nævnet knyttede sekretariatsbistand, ved udførelsen af sagsbehandling for nævnet, kun er undergivet in­struktionsbeføjelse fra nævnet. Det er således konkurrencenævnet, der definerer sekretariatsopgaverne.

For så vidt angår konkurrencenævnets administration af loven, er dansk retspraksis ikke umiddelbart anvendelig på trods af, at det retslige grundlag i en vis udstrækning er det samme. Det skyldes, at der, som tidligere nævnt, for Grønland i særlige markedsforhold, der gør sig gældende. For eksempel er der andre hensyn at tage ved nævnes offentliggørel­se af priser og lign. efter lovforslagets§ 9, end der i et samfund med et så stort antal udby­dere som tilfældet er i Danmark.

De administrative konsekvenser af nærmere lovforslag skønnes på nuværende tidspunkt at blive meget begrænsede. Set i forhold til størrelsen af det grønlandske marked sam­menholdt med, at en sag skal være af en vis væsentlig karakter for at blive taget op, skøn­nes det, at der maksimalt kan beskæftiges et mandår med sekretariatsbistand til konkur­rencenævnet. Det må dog understeges, at der er tale om et skøn, idet der vil foreligge en helt ny markedituation efter omdannelsen af Kalaallit Niuerfiat

Lovforslaget har været udsendt til høring hos de erhvervsdrivende interesseorganisationer og Forbrugerrådet. Forbrugerrådet havde ikke bemærkninger til lovforslaget, tuens hø­ringssvar fra de øvrige organisationer fortsat afventes.

Bemærkninger .til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Bestemmelsen afgrænser sammen med forslaget § 3 lovens anvendelsesområde. Det cen­trale begreb for lovforslagets områdeafgrænsning er "erhvervsvirksomhed". Alle former for erhvervsvirksomhed er omfattet af konkurrenceloven. I en række af lovforslagets be­stemmelser er anvendt "virksomheder eller sammenslutninger m.v". Dette er en kortfattet henvisning til opregning i § 2 af, hvad loven omfatter.

Med hensyn til de beføjelser, der udøves af offentlige myndigheder eller er offentlig regu­leret, et det ikke hensigten, at bringe loven i anvendelse, hvis der er tale om takster eller priser m.v., der er godkendt af landstinget, finansudvalget eller af landsstyret.

§ 2 nr. 1 første led fastslår, at loven som udgangspunkt omfatter enhver form for er­hvervsvirksomhed. herunder andelsforeninger og selvejende institutioner m.v. og er­hvervsvirksomhed udøvet i dette regi, uanset om erhvervsvirksomheden må anses for of­fentlig eller privat.

Også erhvervsvirksomhed, der helt eller delvist er offentlig reguleret, omfattes. Udenfor bestemmelsen falder offentlig eller offentlig godkendt virksomhed, som er led i myndig­hedsudøvelse, gratisydelse, indkomstoverførsler og lignende; f.eks. hospitalsdrift, skoier, ældreforsorg, bistandshjælp m.v. Derimod er ydelser som leveres af f.eks. Royal Green­land A/S, Kalaallit Niuerfiat Detail A/S, Kalaallit Niuerfiat Service A/S og det nye rederi­aktieselskab omfattet.

§ 2 nr. I, 2. pkt. fastslår, at konkurrencelovens indgrebsbeføjelser ikke kan anvendes, hvis det pågældende forhold i forvejen er offentlig reguleret på grundlag af særlig hjemmel. Det er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet. For erhverv, hvor der er etableret offentlig autorisation eller koncession, omfatter undtagelsen fra ind­grebsbeføjelserne således kun de forhold, der er direkte fastlagt ved autorisationen eller koncessionen.

§ 2 nr. 2, 1. pkt. har samme afgrænsning til anden offentlig virksomhed som omtalt i be­mærkninger til § 2 nr. 1. Af eksempler t>å erhvervsvirksomhed efter denne bestemmelse kan nævnes Grønlands Værfter, Tele, Energiforsyningen og lign. Som et yderligere moment er tilføjet, at den pågældende erhvervsmæssige virksomhed skal have betydning for konkurrencen i erhvervslivet.

Reglerne om gennemsigtighed og offentlighed finder således fuld anvendelse for det offent­liges erhvervsvirksomhed. De egentlige indgrebsbeføjelser kan der imod ikke anvendes på den offentlige myndigheds afgørelser. Der imod kan nævnet, rette offentliggjort henvendelse til den pågældende myndighed, hvor man påpeger de skadelige virkninger for kon­kurrencen."

Som vidne har konsulent Finn Jakobsen forklaret, at han er formand for Grønlands Konsor­tiet omkring Nuuk Imeq.

Han var i perioden 1992 til 1997 direktør for Nuuk Imeq og har været medlem af selskabets bestyrelsen siden I 994.

I perioden for september 1983 til september 1987 var han ansat i Grønlands Hjemmestyre, Erhvervsdirektoratet. Fra 1984 arbejdede han som vicedirektør med planer omkring det som endte med at blive til Nuuk Imeq.

Han kender den rapport fra august 1981 som blev behandlet af landstinget i 1984. Rappor­ten indeholdt antydninger af, at der kun arbejdes videre med etablering af produktion af øl og vand i returemballage.

Økonomien i projektet var vanskelig.

Det var nødvendigt med en markedsbeskyttelse gennem etablering af særlig grønlandske emballage. Det var grundlaget for det videre arbejde.

Returemballagen virkede markedsregulerende fordi den var unik. Det er kompliceret for en udefrakommende at etablere produktion i denne emballage. Det grønlandske marked var trods et stort personligt forbrug lille i en internationalt sammenhæng. Optimeringen af trans­porten internt i Grønland var også af stor betydning. Vidnet har skrevet en redegørelse fra 1985 som er fremlagt til sagen. Det var vigtigt at understrege, at 3 fabriksprojektet ikke kunne hænge sammen på markedsvilkår. Grønlands Hjemmestyre havde primært interesser i etablering af virksomheden på baggrund af miljøfaktorer, etablering af arbejdsplader og for­bedring af transportstruktur. Det var hele tiden en forudsætning for de deltagende bryggeri­er, at der skulle ske en markedsbeskyttelse for virksomheden. Det var fremsat som et ube­tinget krav. Det var hjemmestyret som krævede, at der skulle etableres returemballage. Der var i 1984 tvivl om, hvorvidt man havde hjemmel til at lave en særlig grønlandsk emballa­ge, men det sagde justitsministeriet senere god for. Der blev ikke direkte talt om, at der skulle gives koncession til virksomheden. Det væsentlige var da også, at eneretten blev sikret. Andre steder i administrationssystemet var man nervøse for, at der kunne opstå proble­mer i forholdet mellem Grønland og GATT og EU med en explicit eneret fastsat ved lov. Bryggerierne vil have markedsmæssig beskyttelse men de var indforstået med, at en faktisk eneret var i orden. Spørgsmålet om hvorledes eneretten skulle reguleres var åben, men ud­gangspunktet var klart emballagelovgivning. Der blev forhandlet med bryggerierne samtidig med at der var stor interesse for at få fabrikken placeret forskellige steder i Grønland, lige­som der var uenighed om placeringen. Det konstaterede fald i det grønlandske alkoholfor­brug var bekymrende for bryggerierne.

Det endte med, at det politiske system revurderede det foreliggende 3- fabriksprojekt til for­del for 1- fabrik. Vidnet har også været forfatter til 1986- rapporten. I samme omgang blev projektet selvbærende og udgangspunktet blev derefter, at alle aktier skulle stilles ens i for­hold til for udbyttebetaling. Alle andre forudsætninger, herunder markedsbeskyttelsen var uændret gennem hele forløbet. På det tidspunkt hvor der blev indgået en koordinationsaftale med bryggerierne fandtes den specielle grønlandsk flaske i modelform. Begrebet "faktisk eneret" som fremgår af koordinationsaftalens § 9 var opfundet til lejligheden og skulle ses

som en definitorisk forskel fra en lovgivningsmæssig eneret. Hjemmestyret havde forplig­telserne til at opretholde eneretten også i fremtiden.

Forsyningspligten var dels en konsekvens af eneretten og en refleks af effekten af KGH's eneforsyningsret. Selskabet skulle holde KGH skadesløs i forhold til tidligere. Det er kor­rekt opfattet, at selskabet kun havde I kunde. Kontraktens § 19 skal ses i lyset af, at den fak­tiske eneret udmønt sig i emballagereglerne som blev lavet i 1987. Således al emballagen gradvis kunne bringes til Grønland. Dette skal sammenholdes med kontraktens § 21, idet det ville have været til hinder for produktionens opstart hvis emballagereglerne ikke var blevet lavet. Fabrikken startede med prøveproduktionen ultimo 1988, mens den kommercielle pro­duktion gik i gang i starten af 1989. Vidnet var den som skulle skubbe på i hjemmestyret for at emballagebekendtgørelsen blev lavet. Han viderebragte specifikationen vedrørende fla­skerne fra bryggeriet. Samtidig var han formand for virksomhedens bestyrelsen og skulle derfor holde øje med, at det aftalte også blev opfyldt. Herunder skulle han foranledige afta­len anmeldt overfor monopoltilsynet Hjemmestyret havde en bekymring i forbindelse med eneretsetableringen, idet man ikke ønskede at udtrykke den alt for explicit af hensyn til in­ternatlonele forpligtelser.

KGH' s enedistribution blev fastholdt og der skete en justering af afgiftsreglerne, dels vedrø­rende forfaldstidspunktet for afgifter, ligesom der blev lagt emballageafgift på engangsem­ballage til læskedrikke i forbindelse med virksomhedens etablering. Det oprindelige funda­ment for etablering var miljø og beskæftigelsesforudsætninger plus transportforbedringer, men bryggerierne var bekymrede for økonomien. Det er ikke udelukket at udefrakommende med den struktur der er i øjeblikket kunne komme ind i på den grønlandske marked, men det er af økonomiske årsager ganske urealistisk.

Parternes argumenter:

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende:

"at

der foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende sagsøgers eneret, således at

forholdet omfattes af konkurrencelovens § 2. nr. 1, andet punktum,

at

der foreligger en tilstrækkelig særlig hjemmel vedrørende Nuuk Imeqs faktiske ene­ret, og at denne hjemmel er udnyttet i overensstemmelse med de forudsætninger, hjemlen har været baseret på,

at

konkurrencelovens§ 2, nr. 1, andet punktums krav om "særlig hjemmel" ikke kan

fortolkes således, at hjemmel alene kan anses at foreligge, såfremt hjemlen findes i direkte lovsform, og at en mere generel bemyndigelse for administrationen til at regulere kan være omfattet, herunder at bestemmelsen ikke kan fortolkes således, at der må stilles særligt strenge krav til hjemmelsgrundlaget,

at

fortolkningen af § 2, nr, 1, andet punktum måske i lyset af den særlige grønlandske retstradition, hvor aftaler og beslutninger er langt mere almindelige som regule­ringsgrundlag, og at § 2 i øvrigt må fortolkes i lyset af de særlige markedsforhold, der gør sig gældende i Grønland,

at

kravet om offentlig regulering i§ 2, nr. 1, andet punktum ikke indebærer, at der i en offentlig regulering specifikt skal være taget stilling til det forhold, som reguleringen blandt andet har til formål at regulere, og for hvilket der foreligger særlig hjemmel, når den offentlige regulering i øvrigt virker som en udmøntning at" den særlige hjemmel, og at generelle reguleringsforanstaltninger derfor kan udgøre "offentlig regulering" i  § 2, stk. 1, andet punktums forstand,

at

det afgørende for, om en særlig hjemmel er udnyttet, er, at den praktiseres,

at

landstingets bemyndigelse af 22. oktober 1985 og den som baggrund herfor udarbejdede redegørelse af 13. oktober 1985, bilag 2.8 og Landstingets beslutning af 30. maj 1986, bilag 2.10, udgør tilstrækkelig hjemmel til den markedsregulering, som var forudsat og efter følgende blev gennemført, subsidiært at der foreligger egentlig lovhjemmel for samme eneret i kraft af finanslovsbevillingen vedrørende Nuuk Imeq, bilag G, herunder at en finanslovsbevilling i enhver henseende er en til­strækkelig hjemmel,

at

den bevillingsmæssige hjemmel i finansloven for 1985 ikke alene er udtryk for Hjemmestyrets økonomiske deltagelse i selskabet og en principiel godkendelse af projektet, men derudover en offentlig myndigheds godkendelse af projektets forud­sætninger i lovform samt hjemmelsgrundlag for udformningen af konkrete foranstaltninger til beskyttelse af selskabet konkurrencemæssigt.

at

det under hele den politiske behandling af projektet umiddelbart forud for aftaler­nes indgåelse har været en klar forudsætning, at selskabet skulle sikres en markedsmæssig beskyttelse,

at

behandlingen og de af Landstinget trufne beslutninger udgør en klar hjemmel for og bemyndigelse til at udforme de konkrete foranstaltninger, hvordan de end måtte tage sig ud, for at sikre en afskærmning af konkurrencen på markedet og dermed sikre selskabets afsætningsmæssige forhold,

at

Hjemmestyret derfor i overensstemmelse med hjemlen i sin bemyndigelse og for at leve op til sine forpligtelser i henhold til Koordinationsaftalen har gennemført en offentlig regulering, som indebærer den forudsatte markedsregulerende beskyttelse af Nuuk Imeqs faktiske eneret,

at

den særlige hjemmel er udnyttet som forudsat i hjemmelsgrundlaget, herunder ved indgåelse af Koordinationsaftalen og udstedelse af emballagebekendtgørelsen og lov om ind- og udførsel af varer, idet eneretten ellers er uden indhold,

at

emballagebekendtgørelsen har været forudsat som markedsbeskyttende foranstalt­ning i beslutningsgrundlaget vedrørende etableringen af Nuuk Imeq. og at en sådan generel regulering er tilstrækkelig til at udgøre en "offentlig regulering" af et for­hold omfattet af § 2, nr. I, andet punktum, herunder, at emballagebekendtgørelsen indirekte sikrer eneret­ten, at den er udarbejdet under inddragelse ar Nuuk Imeq, og at den er udtryk for en konkurrencemæssig beskyttelse af Nuuk Imeq gennem ensidig, offentlig regule­ring,

at

lov om ind- og udførsel af varer tilsvarende beskytter Nuuk Imeqs faktiske eneret, og herunder indeholder en kompetencefordeling mellem myndighederne, som sik­rer, at Landsstyret kan overholde sine aftalemæssige forpligtelser i forhold til Nuuk Imeq, og at dette har været et af formålene med loven,

at

praktiseringen af eneretten via emballagebekendtgørelsen og lov om ind- og udførsel af varer i øvrigt må ses i lyset af, at udmøntningen af eneretten måtte ske med re­spekt af Grønlands internationale forpligtelser, jf. bilag 2.7 og § 9 i Koordinationsaf­talen,

at

Grønlands Hjemmestyre i øvrigt gennem sin deltagelse i Nuuk Imeqs bestyrelse har haft løbende indsigt i og deltaget i beslutningskompetencen vedrørende virksom­heden,

at

Hjemmestyret i overensstemmelse med hjemlen i sin bemyndigelse og for at leve op til sine forpligtelser i henhold til Koordinationsaftalen har gennemført en offentlig regulering, som indebærer den forudsatte markedsregulerende beskyttelse af Nuuk Imeq og dermed understøtter selskabets faktiske eneret. "

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende:

"Til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse gøres det gældende,

at

sagsøgers eneret i henhold til Koordinationsaftalen af 25. juni 1986 ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens§ 2, nr.1, 2. pkt.

idet

der ikke er etableret "særlig hjemmel" som nævnt i bestemmelsen, og

idet

eneretten som det 'pågældende forhold" ikke er "offentligt reguleret",

Når sagsøgte indleder forhandlinger med sagsøger om ophør af eneretten i henhold til konkurrencelovens § 11 kolliderer dette således ikke med reguleringer eller tilsyn fra an­dre myndigheders side.

For så vidt angår kravet om "særlig hjemmel" gøres det særligt gældende.

at(1)

der ved "særlig hjemmel" kræves, al der i lovgivning uden for konkurrencelo­ven er fastsat bestemmelse, hvorefter en anden myndighed kan godkende eller bestemme en virksomheds erhvervsudøvelse eller dele heraf, 

idet( a)

bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse, der skal fortol­kes snævert, hvorfor der må stilles strenge krav til hjem­melsgrundlaget,

idet( 1b)

der ved "særlig hjemmel" må kræves hjemmel i lovgivnin­gen, dvs. love eller retsforskrifter udstedt med hjemmel i lov,

idet ( 1c)

en anden offentlig myndighed ved denne hjemmel skal være tillagt adgang til at foretage en offentlig regulering,

at

"særlig hjemmel" for offentlig regulering af sagsøgers eneret i nærværende sag ikke er etableret,

idet ( 1d)

der ikke ved Finansloven for 1985 er etableret "særlig hjemmel" til regulering af eneretten,

idet (1e)

der ej heller ved de af sagsøger nævnte politiske forhandlinger, herunder bemyndigelse i afslutningsnotatet af 22. okto­ber 1985 er etableret "særlig hjemmel" til regulering af ene­retten,

idet (1f)

der ikke i øvrigt er gennemført en koncessions- eller autori­sationslovgivning eller lignende, der giver hjemmel til at give Nuuk Imeq sådan eneret,

idet (1g)

det i øvrigt er uden betydning for sagens afgørelse, hvilke forudsætninger aktionærerne og politikerne havde ved etableringen af sagsøger, når disse ikke er blevet konkretiseret i lovform og udmøntet i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår kravet om "offentlig regulering" gøres det særligt gældende,

at(2)

der for, at et forhold kan anses for "offentlig reguleret" kræves, at dette forhold specifikt er genstand for regulering, jf. bestemmelsens klare ordlyd ved fornmuleringerne "i det omfang" og "det pågældende forhold'', 

idet(2a)

hjemmelen til at gennemføre offentlig regulering skal være udnyttet af en anden offentlig myndighed, siledes at en be­myndigelsesbestemmelse ikke kan påberåbes som grundlag for en konkurrencebegrænsning,

idet(2b)

"særlig hjemmel", såfremt retten måtte lægge til grund, at der foreligger sådan til regulering af eneretten, ikke er ud­nyttet.

idet(2c)

anvendelsesområdet for konkurrencelovens§ 2, nr. 1,2. pkt. skal fortolkes indskrænkende under hensyn til bestemmel­sens formål og karakter af en undtagelsesbestemmelse,

idet(3)

Nuuk Imeqs eneret i Koordinationsaftalen til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige drikke som "det på­gældende forhold" i nærværende sag ikke er "offentligt regu­leret",

idet(3a)

der ikke ses at være nogen myndighed, der udøver myndig­hedsbeføjelser specifikt i forhold til eneretten, eller som har godkendt eller bestemt eneretten,

idet(3b)

der ikke ved bekendtgørelse nr. 8 af 11. marts 1998 om em­ballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke (emballagebe­kendtgørelsen) eller lov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind- og udførsel af varer foreligger en regulering af netop Nuuk Imeq eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kul sy­reholdige drikke som det 'pågældende forhold",

idet (3a)

der heller ikke i øvrigt af Landstinget er vedtaget retsfor­skrifter, der positivt giver Nuuk Imeq eneret til fremstilling, aftapning og salg af øl og kulsyreholdige drikke,

idet(3c)

det i den forbindelse er irrelevant, hvilken indirekte virk­ning emballagelovgivningen og lov om ind- og udførsel af varer har for konkurrencesituationen, idet det bemærkes, at ingen af disse retsforskrifters fonnål er at sikre sagsøgers eneret, og at det ville være retsstridigt at foretage offentlig regulering af sagsøgers eneret af konkurrencemæssige hen syn i medfør af denne lovgivning."

Parternes procedure:

Sagsøger har i forbindelse med_ sin procedure anført, at sagens tema er hvorvidt den faktisk eneret er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. l, 2. pkt. Konkurrenceloven fra 1992 er identisk med den danske konkurrencelov fra 1989. Konkurrenceloven opererer med hoved­temaer, nemlig gennemsigtighed, jf.§ 5 og kontrol jf.§ 11-15. Alle virksomheder er omfat­tet af gennemsigtighedsreglerne mens kontrolprincippeme er delt op, således at de virksom­heder er omfattet af loven i fuld omfang reguleres af §§ 11 f.f. mens de som er undtaget er omfattet af lovens § 16 for så vidt angår konkurrencenævnets reaktionsmuligheder. Begre­berne særlig hjemmel og offentlig regulering er ikke nærmere beskrevet i lovtekst eller for­arbejder. Det grundlæggende formål med bestemmelserne er al sikre, at der ikke skal kunne gøres indgreb i forhold som er reguleret af andre offentlige myndigheder.

Vedrørende særlig hjemmel, kan det drøftes hvorvidt dette skal være en lovhjemmel eller kan være anden hjemmel. Begrebet stammer helt tilbage fra lov om prisaftaler fra 1937 gen­tages også i prisaftaleloven for 1952 og fremstår også i monoloven for 1955. Det fremgår af prisaftaleloven for 1952 og tvistkommissionsafgørelser for 1953, at alene ejerskab er nok og derfor må der være forskel på en særlig hjemmel og en særlig lovhjemmel. Der henvises endvidere Lil de kommenterede konkurrencelov anførte afgørelser på området. Efter praksis kan det være tilstrækkeligt med en koncession, særlig hjemmel kan således være andet mere end lovhjemmel.

Vedrørende offentlig regulering er der tale om en hver type af offentlig regulering, f.eks. aftaler. Der er en betingelse, at den særlige hjemmel som er givet er udnyttet, idet der ellers opstår en vakuum i forhold til lovens dækningsområde. Hvis en ret ikke udnytes kan kon­kurrencenævnet blande sig i virksomhedens forhold. Men hvis der foreligger -en pligt har konkurrencenævnet ikke noget kompetence. Der er i aftalematerialet stående forpligtelse for hjemmestyret til at sikre eneret, hvorfor konkurrencenævnet ikke kan gribe ind .

Med hensyn til reguleringsintensitet må det i det konkret tilfælde være tilstrækkeligt, at der er udstedt en emballagebekendtgørelse, som efter det ovenfor anførte kan være en offentlig regulering i relation til den faktiske eneret. Emballagebekendtgørelsen udmønter en forplig­telse og den virker. I forbindelse med afgørelsen må der også foretages en formålsfortolk­ning, idet der ikke er noget grundlag for at konkurrencenævnet skal kunne gribe ind over for en virksomhed hvis, en anden myndighed har taget initiativ til en facto regulering. I den konkrete sag er der dels særlig hjemmel dels er den faktiske eneret udmøntet via lovgivnin­gen. Eneretten og markedsreguleringen var en klar forudsætning fra første dag. Projektet var aldrig realiseret hvis ikke der var truffet en politisk legal beslutning. Det fremgår af refera­terne, af den politiske behandling, at det har været en forudsætning for projektet, at der skul­le etableres en særlig grønlandsk returemballage og dette var en del af den markedsmæssige regulering. Bekendtgørelsen sikrer faktisk eneretten. Dette er gentaget gennem hele beslut­ning sprocessen.

Finanslovsanmærkninger har lovskraft og må omfatte alle de forudsætninger der ligger til grund for finanslovsanmærkningen. Der er derfor tilstrækkelig særligt hjemmel. Den faktisk eneret er reguleret ved lovgivningen og andre foranstaltninger. Der henvises til koordinati­onsaftalen, navnlig aftalens § 9. Man havde en politisk beslutning om ikke at lovgive. Ko­ordinationsaftalen er ikke en almindelig privatretlig aftale, idet den indeholder en offentlig forsyningspligt. Ved indførelsen af en grønlandsk emballage og en afsætningsstruktur som alene medfører afsætning til KGH/KNI er der sket en delvis udnyttelse af landstingets be­myndigelse og en markedsregulering. Emhallagebekendtgørelsen er lovgivning og den vir­ker rent faktisk som en markedsregulering, hvilket må være nok til, at eneretten som beskyt­tet gennem denne bekendtgørelse, må betragtes som lovreguleret. Dette er tydeliggjort gen­nem lov om udførsel af varer, hvor der er sket en opdeling mellem vin og alt andet som skattedirektoratet skal tage sig af og øl som er landsstyrets kompetence. Der ligger heri, at der kun kan gives tilladelse til produktionsvirksomheder som anvender grønlandsk emballa­ge af hensyn til indgåede aftaler. Hjemmestyret har påtaget sig en forpligtelse og har opfyldt den. Der er også gennem andre særhehandlingstiltag sket regulering af Nuuk Imeq' s pro­duktion. Konkurrencenævnets afgørelse af forkert, idet c.len ikke tager højde for de faktiske forhold, idet der ikke Lages hensyn til at emballagebkendtgørelscn er bevidst markedsregu­lering. Der er etableret en særlig hjemmel gennem den beslutningsprocedure som ligger for­ud for etablering af virksomheden og ved grønlandske finanslov for 1985. Denne særlige hjemmel er udnyttet gennem emballagebekendtgørelsen og lov om indførsel og udførsel af varer. Hjemmestyret har påtaget sig en reguleringspligt. Et formål med konkurrencelaven må være at sikre, at politisk bestemte driftsforhold ikke tilsidesættes. Myndighederne må være sideordnede, således at konkurrencenævnet ikke kan gribe ind over for andre myndig­heders reguleringer og derfor burde nævnet have været gået frem efter § 16. Af konkurren­cenævnets afgørelse fremgår i øvrigt, at det i virkeligheden nok er prisfastsættelsen på øllet som er problemet for konkurrencenævnet, hvorfor man burde have gået efter dette element og ikke efter eneretten. Konkurrencenævnet har således ikke indgrebsbeføjelser efter kon­kurrenceloven i forhold til Nuuk Imeq som er undtaget fra lovens indgrebskompetencer.

Sagsøgte har ved sin procedure blandt andet anført, at aftaleparters forudsætning ikke kan tillægges betydning i relation til konkurrencelovens bestemmelser, men alene internt. Det bestrides ikke, at markedsbeskyttelse var en forudsætning far parterne. Forudsætningen er bare ikke opfyldt og derfor har Nuuk Imeq alene en faktisk eneret. Der er ikke nogen klar hjemmel eller regulering og derfor er det heller ikke godtgjort, at konkurrencenævnet ikke skulle være kompetent til at gribe ind i virksomhedens forhold.

Nuuk Imeq drives som almindelig virksomhed i aktieselskabsform med valgte bestyrelses­medlemmer. Der er ikke tale om politisk ledet eller drevet virksomhed som f.eks. de grøn­landske nettostyrede virksomheder. Virksomheden har en faktisk monopolstilling, men dette forhindre ikke konkurrencemyndighedernes indgriben med mindre forholdet er offentligt reguleret. Undtagelse i konkurrenceloven må forstås således, at der skal være plads for myndighederne til at regulere produktionsforhold af andre hensyn end konkurrencehensyn. Sådanne politisk bestemt reguleringer må have hjemmel i lovgivningen, f.eks. er den grøn­landske licitationslov eksempel på hvordan man regulerer i læ for konkurrenceloven. Den særlige hjemmel må således tilvejebringes i lovform eller være lovmedholdige således at der udstedes retsforskrifter i henhold til lov som direkte regulerer forholdet Finansloven for 1985 er ikke nogen særlig hjemmel og de bemyndigelser som foreligger i forbindelse med den politiske beslutningsproces er ikke udnyttet.

Det bestrides ikke, at der kan lovgives materielt i finanslove, men der er bare ikke sket no­gen materiel lovgivning i den pågældende finanslov. Henvisningen i finansloven er bare en henvisning til den underliggende beslutningsproces om at anvende det pågældende beløb til bestemt formål. De afslutningsnotater som er udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlin­gen i landsstinget er ikke hjemmel i sig selv. Der er ikke noget belæg for, at hjemmelskra­vene skulle være mindre formelle i Grønland end i Danmark.

Hvis landsretten skulle nå frem til at der foreligger en særlig hjemmel er denne hjemmel ikke udnyttet. Det fremgår af det brev som landsstyrets sekretariat har sendt til konkurren­cenævnet, at hjemmelhenvisningen til finansloven er en efterrationalisering og at der lægges overdrevet vægt på finanslovsbemærkningen. Vedrørende den offentlige regulering kræves det efter konkurrenceloven, at der et tale om en specifik genstand for denne regulering. Det er fast antaget, at hjemmel skal være udnyttet og at en udnyttet bemyndigelse ikke er til­strækkeligt til at undtage et forhold fra konkurrencelovens område.

Allerede under den danske monopollov var det praksis, at der kunne gribes ind hvis der ikke forelå en specifik regulering af et forhold. Den regulering der skulle undtage Nuuk Imeq's eneret fra konkurrencemyndighedernes indgriben skal specifikt vedrøre et eneretten, og ene­retten er ikke offentlig reguleret. Hverken emballagebekendtgørelsen eller lov om ind- og udførsel af varer er specifikke reguleringer af eneretsforholdet. Disse regler er møntet på andre forhold, idet emballagebekendtgørelsen tilsigter, at varetage et miljøhensyn. Der for­hold ensrettende er beskyttet medfører ikke, at der foreligger særlig lovhjemmel eller speci­fik offentlig regulering. Dette fremgår dels af lovteksten dels af bemærkningerne til lovens § 8. Hvis hensigten med loven skulle være indirekte beskyttelse af Nuuk Imeq's eneret, er der tale om magtfordrejning i strid med legalitetsprincippet.

Forholdet er det, at Grønlands forpligtelse over for GATT, EU m.v. umuliggøre en direkte regulering. Den foreliggende koordinationsaftale er ikke en offentlig regulering men en pri­vatretslig aftale.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Den grønland.ske konkurrencelovs formål er efter lovens § 1 at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser samt forhindre misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde.

Loven administreres af Konkurrencenævnet.

Loven omfatter al erhvervsvirksomhed idet lovens § 11-15 dog ikke kan anvendes på er­hvervsvirksomhed hvis udøvelse i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det pågældende forhold er offentligt reguleret.

Undtagelse for konkurrencelovens foranstaltningsbestemmelser kræver altså både hjem­melsgrundlag og faktisk udnyttelse af den hjemlede bestemmelsesret eller godkendelsesbe­føjelse.

Nuuk Irneq er etableret som et aktieselskab som ledes efter almindelige selskabsretlige reg­ler og særlig hjemmel i konkurrencelovens forstand kræver derfor, at der er tilvejebragt et bindende og specifikt grundlag for at virksomhedens eneret kan medføre, konkurrencelo­vens bestemmelser ikke i fuldt omfang kan gøres gældende overfor virksomheden. Udøvel­se af ledelsesbeføjelser i et selskab er ikke offentlig regulering eller godkendelse som et led i myndighedsudøvelse.

Nuuk Imeq's etablering og driftsforhold er ikke direkte reguleret ved lov eller bekendtgørel­se ej heller for så vidt angår selskabets eneret på det grønlandske marked for øl og mineral­vandsprodukter.

Det er klart, at konkurrenceloven må administreres og anvendes under hensyntagen til det marked, den regulerer, nemlig det grønlandske, og de særlige forhold der hersker på dette marked.

Der er dog ikke hverken i forarbejderne eller lovteksten holdepunkter for, at dette skulle betyde, at hjemmelkravet i undtagelsesbestemmelsen skal forstås bredere en lovtekstens formulering giver mulighed for. Der er ikke er grundlag for at antage, at der i Grønland skulle være en tradition for at hjemmelskrav skulle kunne opfyldes på uformelt grundlag.

Det er utvivlsomt at Grønlands Landsting i forbindelse med den politiske beslutningsproces som gik forud for etablering af virksomheden har tilkendegivet, at landsstyret var bemyndi­get til at tilvejebringe det nødvendige grundlag for virksomhedsetableringen ved aftaler eller lovgivning.

Den politiske tilkendegivelse fra landstinget kan ikke i sig selv udgøre særlig hjemmel, da den ikke tilvejebringer et formelt grundlag for etablering af en eneret for Nuuk Imeq, men alene er en rammebemyndigelse til landsstyret.

Finanslove vedtages efter samme retningslinier som alle andre love og kan derfor indeholde materielle bestemmelser om andet end bevillingsforhold, hvis dette fremgår af loven ordlyd eller eventuelt af tekstanmærkningerne til den konkrete finanslov.

At der i en finanslov på baggrund af politiske beslutninger afsættes midler til bestemte for­mål medfører ikke, at alle forudsætninger for bevillingens vedtagelse bliver en del af loven eller at sådanne forudsætninger via bevillingen får materiel lovskraft, hvorfor finansloven for 1985 ikke er "særlig hjemmel" i konkurrencelovens forstand.

Som den politiske beslutningsproces og de forhandlinger der gik forud for virksomhedens etablering er beskrevet, må det lægges til grund, at en væsentlig årsag til at virksomhedens eneret ikke er fastslået ved utvetydig lovgivning var, at sådan lovgivning kunne stride mod Grønlands internationale forpligtelser.

Aftaler mellem erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder kan vel udgøre særlig hjemmel, men dette må forudsætte, at sådanne aftaler enten tilvejebringes i henhold til lov­regler eller indgås af den offentlige myndighed som et led i myndighedsudøvelse på et om­råde, hvor myndigheden er kompetent på andet grundlag.

Den koordinationsaftale der er indgået i forbindelse med etableringen af Nuuk Imeq er efter sit indhold en rent forretningsmæssig aftale på sædvanligt obligationsretligt grundlag, dog med det særlige vilkår at Grønlands Hjemmestyre forpligter sig til at sikre virksomheden en faktisk eneret på det Grønlandske marked i en nærmere angivet periode.

Det er klart, at opfyldelse af et sådant aftalevilkår kræver, at den forpligtede part har indfly­delse på den politiske beslutningsproces, men vilkåret er ikke udtryk for myndighedsud­øvelse i forhold til virksomheden, hvorfor heller ikke koordinationsaftalen etablerer særlig hjemmel,

I tidsmæssig sammenhæng med etablering af virksomheden blev der indført regler om an­vendelse af en særlig unik Grønlandsemballage som betingelse for salg og markedsføring af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland.

Emballagereglerne har utvivlsomt betydning for markedets faktiske funktion og udvikling, men reglerne udelukker ikke, at andre produktionsvirksomheder kan agere på det Grønland­ske marked, blot reglerne overholdes.

Emballagereglerne er som udgangspunkt begrundet i miljøhensyn og kan, på trods af at reg­lerne faktuelt har en markedsregulerende effekt, ikke efter reglernes indhold antages at være en særlig hjemmel for etablering af en eneret for Nuuk Imeq.

Bestemmelsen i § 8 i lov om ind og udførelse af varer kan måske. som af sagsøgeren anført, være udformet af hensyn til det aftalegrundlag der var etableret i forbindelse med virksom­hedens etablering, men bestemmelsen er efter sin formulering heller ikke en særlig hjemmel til etablering af en eneret for Nuuk Imeq.

På dette grundlag må det konkluderes, at Nuuk Imeq's, eneret, således som denne er aftalt i den indgåede koordinationsaftale, ikke hviler på særlig hjemmel. Virksomheden er herefter ikke omfattet af konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. pkt., hvorfor Konkurrencenævnet ikke er afskåret fra at bringe konkurrencelovens foranstaltningsbestemmelser i anvendelse overfor virksomheden.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Konkurrencenævnet, frifindes.

Sagsøgeren, Nuuk Imeq, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med 40.000 kr.

Johanne Jakobsen
Lars Gaaei
Steffen R. Benhelsen

Udskriftens rigtighed bekræftes.
GRØNLANDS LANDSRET, den 27, november 2003
Kristine Alaufesen

Hjælp os med at blive bedre

For at give dig den bedst mulige oplevelse på aua.gl, kan du her skrive til os om manglende tekst eller hvis du finder fejl i vores udgivelser


Relateret udgivelser