Forord
Den grønlandske konkurrencelov har rundet de 10 år. I sit virke har Konkurrencenævnet lagt vægt på at få budskabet om konkurrencelovens regler udbredt. I 2004 er etableret en ny hjemmeside, som gør det lettere for sekretariatet hurtigt at offentliggøre Nævnets afgørelser, domme i retssager, analyser, pressemeddelelser og andre ting, som kan være med til at skærpe bevidstheden om konkurrencelovgivningen.
Efter de første 10 år med en konkurrencelov, der bygger på kontrolprincippet, er det blevet mere og mere klart at der er behov for en modernisering af loven. I de øvrige nordiske lande og i EU bygger konkurrencelovgivningen på et forbudsprincip, mens den grønlandske bygger på et kontrolprincip. Derfor har Nævnet da også gennem flere år arbejdet for at få nedsat et lovrevisionsudvalg. Det er mit håb at dette snarest realiseres.
Det stigende antal anmeldelser af aftaler vidner om et større kendskab til konkurrenceloven og en bevidsthed hos virksomhederne om anmeldelsespligten. Denne bevidsthed gælder formodentlig også med hensyn til ikke at lave aftaler, der strider mod konkurrenceloven.
Blandt politikere i Landsting og Landsstyre synes der også at være en stigende interesse for at skabe mere fri konkurrence i samfundet. Afskaffelse af ”statsmonopoler” og andre privilegier, som hæmmer den frie konkurrence, er forudsætningen for et sundt erhvervsliv, der kan medvirke til realiseringen af målet om en selvbærende grønlandsk økonomi.
Det tætte samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark og i øvrigt deltagelse i det nordiske samarbejde for konkurrencemyndigheder er med til at styrke Nævnets og sekretariatets arbejde. Medarbejderes deltagelse i nordiske projekter giver værdifuld viden og knytter nyttige kontakter. Grønland deltager i det nordiske projekt ”Konkurrencen indenfor levnedsmiddelbranchen”. Med den stigende internationalisering er det vigtigt at den grønlandske konkurrencemyndighed bevarer og udbygger forbindelserne til andre landes konkurrencemyndigheder. Der arbejdes på at det nordiske konkurrencemøde i 2007 kan afholdes i Grønland.
Beretningen giver indblik i de forskelligartede sager, som er behandlet i løbet af året og vil forhåbentlig medvirke til at flere – både erhvervsdrivende og politikere – får et bedre kendskab til konkurrencereglerne.
Nuuk, den 17. juni 2005
Carl-Aage Skovaa
Formand for Konkurrencenævnet.
Indledning
Konkurrencenævnets virke
Konkurrencenævnets virke ligger i naturlig forlængelse af Landsstyrets og Landstingets erklærede, overordnede erhvervspolitiske målsætninger. Det er således Konkurrencenævnets vigtigste opgave at administrere den grønlandske konkurrencelov, som trådte i kraft den 1. januar 1993. Der er tale om en kontrollov, som bygger på et princip om gennemsigtighed og forhandling.
Gennemsigtighed opnås navnlig gennem anmeldelsespligten, som består i henhold til konkurrencelovens § 5. Siden Konkurrencenævnet i år 2000 gennemførte en frit lejde-kampagne, har Konkurrencenævnet modtaget en lang række anmeldelser fra virksomheder, som har indgået konkurrencebegrænsende aftaler med virkning i Grønland. Det ser ud til, at de grønlandske erhvervsvirksomheder efterhånden er blevet fortrolige med anmeldelsespligten, idet virksomhederne nu selv tager initiativ til at foretage anmeldelse. Det er dog Konkurrencenævnet, som endeligt afgør, om der foreligger anmeldelsespligt. Anmeldelsespligtige aftaler vil normalt være offentligt tilgængelige, medmindre der er tale om fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder. Sådanne oplysninger vil typisk blive hemmeligholdt i overensstemmelse med reglerne i konkurrencelovens § 10, stk. 2.
Det er også Konkurrencenævnets opgave at kontrollere, og eventuelt foretage indgreb over for, konkurrencebegrænsende aftaler med skadelige virkninger og misbrug af dominerende stilling. I forbindelse med anmeldelsessager er det praksis, at nævnet også undersøger, om den anmeldte aftale måtte give anledning til, at der iværksættes en undersøgelse efter konkurrencelovens § 11 med henblik på optagelse af forhandlinger med de berørte virksomheder. Eksempler på indgreb efter konkurrencelovens §§ 11 og 13 er omtalt i de følgende afsnit.
Konkurrencenævnet modtager også klager. Her er det – som udgangspunkt – Konkurrencenævnet, der selv træffer afgørelse om, hvilke klagesager, der skal behandles. Konkurrencenævnet kan således prioritere sit arbejde ud fra en vurdering af de enkelte sagers betydning for konkurrenceforholdene i Grønland.
Konkurrencenævnet og Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet & Grønlands Forbrugerråd deltager i de nordiske konkurrencemøder. I 2004 blev der afholdt møder i henholdsvis Finland og Sverige, jf. nærmere nedenfor under afsnit 5. Konkurrencenævnet prioriterer dette arbejde højt ud fra den betragtning, at det er vigtigt for Grønland at kende såvel lovgivning som praksis i de øvrige nordiske lande.
Konkurrencelovsrevision
Fra forskellig side, herunder også fra politisk side, er der givet udtryk for, at det bør vurderes, om den nugældende konkurrencelov bør ændres. Konkurrencenævnet anbefalede i efteråret 2002 Landsstyret, at der blev nedsat et lovrevisionsudvalg. I oplægget til Landsstyret har Konkurrencenævnet tidligere fremhævet, at både Island, Danmark, Norge og Sverige har gennemført en modernisering af konkurrencereglerne, samt at også Færøerne arbejder på en lovrevision.
Fællessekretariatet har i løbet af året afholdt nogle orienterende møder med Erhvervsdirektoratet vedr. en konkurrencelovsrevision. Erhvervsdirektoratet arbejder fortsat med det forslag til nedsættelse af det revisionsudvalg, som nævnet fremsendte i 2002.
Konkurrencenævnet og nye medlemmer
Efter landstingslov om konkurrence § 4 stk. 2, udpeges Konkurrencenævnets 6 menige medlemmer af Landsstyret for en periode af 4 år. Nævnet skal omfatte alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 3 af nævnets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsinteresser.
Med virkning fra 1. januar 2004 så Konkurrencenævnets sammensætning ud således:
- Formand Aviâja Helms, uafhængig af erhvervsinteresser
- Næstformand Mikael Skourup, uafhængig af erhvervsinteresser
- Benny Reiding, ILIK
- Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
- Lida Skifte Lennert, uafhængig af erhvervsinteresser
- Leif Ellebæk Motzfeldt, uafhængig af erhvervsinteresser
- Olga Poulsen, uafhængig af erhvervsinteresser
Grundet Aviâja Helms valg som bestyrelsesmedlem i Royal Greenland A/S valgte hun at fratræde som formand for Konkurrencenævnet. Beslutningen skal ses i lyset af, at der ved Konkurrencenævnets fremtidige afgørelser kunne opstå risiko for mulige interessekonflikter i kraft af hendes tilknytning til den pågældende virksomhed.
Med virkning fra 23. april 2004 er Aviâja Helms blevet afløst af handelsskoleforstander Carl-Aage Skovaa, og med virkning fra samme dato har regnskabschef Karsten Høy afløst Mikael Skourup som næstformand, der ligeledes ønskede at udtræde af Konkurrencenævnet pga. mulige interessekonflikter.
Olga Poulsen meddelte den 30. september 2004, at hun ville udtræde af Konkurrencenævnet, da hun ikke fortsat kunne finde tid til arbejdet.
Ved udgangen af 2004 var Konkurrencenævnets sammensætning, grundet udskiftningerne, som følger:
- Formand Carl-Aage Skovaa, uafhængig af erhvervsinteresser
- Næstformand Karsten Høy, uafhængig af erhvervsinteresser
- Benny Reiding, ILIK
- Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
- Lida Skifte Lennert, uafhængig af erhvervsinteresser
- Leif Ellebæk Motzfeldt, uafhængig af erhvervsinteresser
- Sofia Rossen (pr. 1. februar 2005), uafhængig af erhvervsinteresser.
Sager og Afgørelser
Konkurrencenævnet afholdt i 2004 to møder, henholdsvis den 17. juni og den 23. november. Ultimo december 2004 havde Fællessekretariatet registreret 192 sager. I løbet af året indkom der 25 nye sager til nævnet.
Sag nr. 95: Det grønlandske bankmarked
Konkurrencenævnet traf på nævnsmødet den 17. juni 2004 beslutning i en sag om undersøgelse af konkurrencen på det grønlandske marked for bankydelser.
Konkurrencenævnet skal, ifølge konkurrencelovens § 8, foretage og offentliggøre undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden vedrørende konkurrenceforhold og dermed øge effektiviteten i erhvervslivet.
Det blev besluttet på Konkurrencenævnets forudgående møde i oktober 2003, at der skulle foretages en udarbejdelse af en undersøgelse om konkurrenceforholdene på det grønlandske marked for bankydelser. Undersøgelsen var resultatet af, at Konkurrencenævnet siden 2001 havde holdt et skærpet tilsyn med det grønlandske marked for bankydelser og særligt GrønlandsBANKEN.
På baggrund af denne undersøgelse, fandt Konkurrencenævnet, at GrønlandsBANKEN – trods øget konkurrence fra Sparbank Vest Grønland – stadig er dominerende på det grønlandske marked for bankydelser. Desuden vurderede Konkurrencenævnet, at der på det foreliggende grundlag ikke var tegn på, at GrønlandsBANKEN misbruger sin dominerende stilling.
Det betyder dog ikke, at Konkurrencenævnet ikke længere finder det relevant at holde et skærpet tilsyn med det grønlandske marked for bankydelser. Hvis den positive udvikling fortsætter, vurderede Konkurrencenævnet, at det ca. hvert andet år vil være relevant at opdatere undersøgelsen af konkurrencesituationen på det grønlandske marked for bankydelser.
I forlængelse af nævnets beslutning udsendtes den 19. august 2004 en pressemeddelelse, hvoraf Konkurrencenævnets beslutning fremgik.
Sag nr. 123: Samhandelsaftaler mellem Pisiffik A/S og Pilersuisoq A/S
Efter flere års arbejde lykkedes det Konkurrencenævnet at opnå et tilfredsstillende resultat om de aftaler, som blev indgået mellem Pisiffik A/S og Pilersuisoq A/S i 2001 som led i Dagrofa A/S’ overtagelse af 51% af aktierne i Pisiffik A/S.
I alt 14 samarbejdsaftaler blev anmeldt til Konkurrencenævnet i 2001. Fem af aftalerne blev undersøgt, og det endte med, at nævnet på sit møde i juni 2004 fastslog, at kun to af de fem aftaler rejste konkurrencemæssige problemer.
Der blev, på baggrund af nævnets beslutning, indledt forhandling med Dagrofa A/S. Udfaldet af disse forhandlinger blev, at Dagrofa A/S frivilligt gav afkald på en pligt for Pilersuisoq A/S til kun at foretage indkøb gennem Pisiffik A/S. Nu kan Pilersuisoq A/S placere sine indkøb enten hos Pisiffik A/S eller hos tredjemand. Samtidig fritages Pisiffik A/S for pligten til at foretage indkøb for Pilersuisoq A/S.
Desuden blev bindingsperioden for udlejer (Pilersuisoq A/S) i en kontrakt om leje af kontorlokaler i Sisimiut begrænset fra 25 år til 15 år. Nævnet havde ønsket 10 år. Dagrofa A/S tilbød ved forhandlingen 15 år, og den varighed accepterede Konkurrencenævnet som led i et kompromis med Dagrofa A/S. Det betyder, at Pilersuisoq A/S som udlejer nu kan opsige Pisiffik A/S som lejer med virkning pr. 31. december 2016 – mod tidligere 31. december 2026.
Forhandlingerne med Dagrofa A/S blev afsluttet i løbet af efteråret 2004 og i forlængelse deraf udsendte Konkurrencenævnet en pressemeddelelse den 24. november omhandlende forhandlingernes resultat.
Konkurrencenævnet oplevede forhandlingerne med Dagrofa A/S som meget positive og udbytterige – for begge parter – og håber at andre virksomheder, som kommer i nævnets søgelys fremover, vil deltage i forhandlinger med nævnet frem for straks at anke nævnets afgørelser til Grønlands Landsret.
Sag nr. 138: Serviceaftale om kompetenceudvikling mellem Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Værft A/S
På Konkurrencenævnets møde den 9. oktober 2003 traf nævnet afgørelse vedrørende en servicekontrakt om kompetenceudvikling, som var indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Værft A/S.
Konkurrencenævnet fandt, at servicekontrakten var anmeldelsespligtig efter konkurrencelovens § 5 stk. 1, og desuden blev Fællessekretariatet bemyndiget til at undersøge nærmere, hvorvidt virksomheder i Nuuk, der i forhold til Nuuk Værft A/S yder konkurrerende arbejde/ydelser, er blevet påvirket negativt som følge af den indgåede servicekontrakt om kompetenceudvikling.
Syv virksomheder i Nuuk blev herefter anmodet om at besvare en række spørgsmål, primært i relation til om servicekontrakten mellem Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Værft A/S havde påvirket virksomheden negativt – økonomisk set – samt om virksomheden selv var interesseret i at indgå en lignende serviceaftale med Hjemmestyret.
Én virksomhed svarede, at den ikke var blevet påvirket negativt af den indgåede servicekontrakt og tillige ikke var interesseret i selv at indgå en lignende aftale.
På baggrund af den ene besvarelse, som blev modtaget, og under hensyntagen til, at de øvrige seks adspurgte virksomheder ikke havde fundet anledning til at besvare, de af Fællesekretariatet stillede spørgsmål, fandt nævnet ikke, at der forelå tilstrækkelige oplysninger, som kunne dokumentere, at servicekontrakten indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser med skadelige virkninger for konkurrencen.
Sag nr. 147: Aftaler mellem Superbyg Kalaallit Nunaat A/S og KNI Pilersuisoq A/S
Med virkning fra 1. januar 1993 overgik indførsel af sprængstoffer til Superbyg, mens salget overgik til Superbyg og Pilersuisoq i fællesskab. Inden da havde Bygge- og Anlægsstyrelsen varetaget disse opgaver. Overførslen skete på baggrund af Landsstyrets indstilling i 1992 til Finansudvalget.
Superbyg skulle, i medfør af denne overførsel, være eneste virksomhed, der indførte sprængstoffer til Grønland, mens salget skulle varetages af Superbyg i de byer, hvor de har forretninger, mens Pilersuisoq skulle varetage salget i de resterende byer.
På den baggrund indgik de to virksomheder en samhandelsaftale, med virkning fra 1. februar 1993, om salg af sprængstoffer m.v. samt en samarbejdsaftale om håndtering af eksplosivstoffer og hjælpemidler som trådte i kraft den 1. januar 2003.
Anmeldelsen af den sidst indgåede aftale var årsagen til interessen fra Konkurrencenævnets side. Selve samarbejdsaftalen fandtes ikke at indeholde nogle konkurrencemæssige begrænsninger, der ville kunne få negativ indvirkning på konkurrencen. Derimod blev nævnet opmærksom på, at aftalen fra 1993 ikke var anmeldt.
Denne aftale blev undersøgt, og på nævnsmødet den 23. november 2004 besluttede Konkurrencenævnet, at aftalen var omfattet af anmeldelsespligten efter konkurrencelovens § 5 stk. 1. I medfør af lovens § 5 stk. 3 skal en aftale anmeldes, inden fjorten dage efter dens indgåelse, for at være gyldig, og eftersom denne aftale aldrig har været anmeldt til nævnet, er den ugyldig tilbage til dens ikrafttræden den 1. februar 1993.
Yderligere fandt Konkurrencenævnet at samhandelsaftalen fra 1993 indeholder en række konkurrencebegrænsende bestemmelser bl.a. i form af markedsopdeling, konkurrenceforbud samt håndhævelse af bindende videresalgspriser, der er direkte forbudt efter konkurrencelovens § 15.
På nævnsmødet den 23. november besluttede Konkurrencenævnet, at anmode anklagemyndigheden om, at der i medfør af konkurrencelovens § 19, stk. 1, nr. 1), skulle rejses tiltale mod Superbyg Kalaallit Nunaat A/S og KNI Pilersuisoq A/S, da de har overtrådt konkurrencelovens § 5, stk. 1 om anmeldelsespligt for aftaler samt for overtrædelse af lovens § 15 om forbud mod håndhævelse af bindende videresalgspriser.
Sag nr. 149: SIK’s klage over konkurrencesituationen mellem KNB og Pisiffik A/S
SIK indgav den 25. februar 2003 klage til Konkurrencenævnet over tilsyneladende ens priser mellem KNB og Pisiffik A/S. Nævnet behandlede klagen og traf afgørelse den 17. juni 2004.
SIK rejste spørgsmålet om konkurrencesituationen mellem de to dagligvarekæder, herunder om konkurrencen var ikke-virksom som følge af samordnet praksis eller aftaler om ens priser. Som grundlag for klagen henviste SIK til en prisundersøgelse offentliggjort i forbrugerbladet Atuisoq november 2002. Undersøgelsen omfattede oplysninger af normalpriserne på 30 forskellige dagligvarer i en række butikker, herunder Brugsen, Pisiffik og Spar. Klageren anførte, at disse normalpriser var meget ens for Brugsens og Pisiffiks vedkommende, hvilket klageren tolkede som en mulig indikator på samordnet praksis eller prisaftaler.
Konkurrencenævnet indhentede derefter KNB’s og Pisiffiks kommentarer til klagen samt fik gennemført en økonomisk analyse af konkurrencesituationen mellem de to virksomheder. Nævnet vurderede, at den økonomiske analyse af konkurrencesituationen mellem KNB og Pisiffik pegede på, at der generelt var tale om en virksom konkurrencesituation, hvorfor der ikke, på denne baggrund, var belæg for at antage, at dagligvaremarkedet – for så vidt angår KNB og Pisiffik – generelt var karakteriseret ved samordnet praksis eller konkurrencebegrænsende aftaler i strid med konkurrencelovens § 11. Konkurrencenævnet afviste på dette grundlag SIK’s klage.
Endvidere valgte Konkurrencenævnet at offentliggøre analysen, og den 23. juni 2004 udsendtes pressemeddelelse vedrørende nævnets afgørelse.
Sag nr. 181: Konkurrenceklausul på frysehus i Maniitsoq
Konkurrencenævnet besluttede på sit møde den 17. juni 2004 at undersøge, om Royal Greenland A/S overtrådte konkurrenceloven ved at få registreret en konkurrenceklausul som servitut på et frysehus i Maniitsoq, som Royal Greenland A/S har solgt til Pisiffik A/S. Der var tale om en konkurrenceklausul med ubegrænset varighed.
Baggrunden for, at nævnet besluttede selv at undersøge, om Royal Greenland A/S var kommet i konflikt med konkurrenceloven, var en henvendelse fra Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Direktoratet orienterede Konkurrencenævnet om sagsforløbet omkring den pågældende konkurrenceklausul.
Konkurrencenævnet kontaktede de parter, som måtte være berørt af konkurrenceklausulen, ligesom nævnet besluttede at foretage en besigtigelse af ejendommen i Maniitsoq.
Konkurrencenævnet undersøgte, om den omhandlede konkurrenceklausul kunne være i strid med konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling, eller om der i forbindelse med salget af frysehuset måtte være indgået aftaler, som havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens målsætning.
Forud for Konkurrencenævnets møde den 23. november afholdtes et uformelt møde i Fællessekretariatet den 15. november med Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og Royal Greenland A/S i det håb, at sagen måske kunne afsluttes med en forligsmæssig løsning.
Resultatet af mødet blev, at Landsstyret ønskede en principiel afgørelse om forskellige konkurrenceklausuler, herunder om klausuler af den i denne sag omhandlede art.
Royal Greenland A/S meddelte, at selskabet gerne går i dialog med en kommende ejer af et produktionsanlæg i Maniitsoq med henblik på en afregistrering af servitutten på den pågældende ejendom i Maniitsoq. Men ifølge Royal Greenland A/S vil udgangspunktet for en afregistrering være en pris, som modsvarer et kommercielt brug af frysehuset.
Det kunne således konstateres, at der ikke kunne tilvejebringes en forligsmæssig løsning af sagen.
Da der ikke forelå en konkret klage fra en berørt virksomhed eller person, og da problemstillingen ikke havde konkret virkning eller aktualitet, afgjorde nævnet, at sagens fortsatte behandling kunne afsluttes med henvisning til konkurrencelovens § 4, stk. 1.
Den 8. december indløb imidlertid en klage, over afgørelsen, fra Maniitsoq kommune.
Sag nr. 186: Udbetaling af indhandlingstilskud til sælskind
Ved skrivelse af 10. juli 2003 anmeldte Direktoratet for Fiskeri og Fangst en servicekontrakt, mellem Grønlands Hjemmestyre og Great Greenland A/S om indhandlingstilskud til indhandling af sælskind for 2003, til Konkurrencenævnet. Den 28. januar 2004 blev en tilsvarende servicekontrakt, gældende for 2004, anmeldt.
Konkurrencenævnet fastslog på sit møde den 17. juni 2004, at aftalerne var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5 stk. 1, da servicekontrakterne ville kunne indebære en begrænsning af konkurrencen i forhold til andre virksomheder, der måtte ønske at indhandle sælskind til andre end Great Greenland A/S.
Samtidig blev Fællessekretariatet bemyndiget til, i medfør af konkurrencelovens § 11, at undersøge om der, i forbindelse med Hjemmestyrets bevilling til indhandlingstilskud til fangerne, måtte foreligge en konkurrencebegrænsning med skadelige virkninger på det grønlandske marked for indhandling af sælskind. Det var ikke Konkurrencenævnets opfattelse, at potentielle eller aktuelle konkurrenter, til Great Greenland A/S, ville være berettigede til at modtage indhandlingstilskud fra Grønlands Hjemmestyre, så længe servicekontrakten med Great Greenland A/S er gældende.
Fællessekretariatet anmodede, ved skrivelse af 14. juli 2004, direktoratet om at redegøre for såvel retsgrundlag som praksis for udbetaling af indhandlingstilskud til sælskind.
Direktoratet svarede den 10. august 2004 og på baggrund heraf, var det Konkurrencenævnets opfattelse, at Landsstyrets servicekontrakt med Great Greenland A/S om serviceydelser sammenholdt med den måde, som udbetalingen af indhandlingstilskuddet til fangerne praktiseredes på, bevirkede at konkurrencelovens § 2, nr. 1), 2. pkt. fandt anvendelse. Det relevante lovgrundlag var således finansloven, og konkurrencelovens indgrebsbestemmelser i §§ 11 – 15 kunne derfor ikke anvendes.
Vedrørende praksis for udbetaling af indhandlingstilskud kunne direktoratet meddele, at der var indgået aftale mellem Great Greenland A/S og KNAPK om priserne for sælskindene samt for udbetaling af indhandlingstilskud. Det var, som følge heraf, en forudsætning, for at få indhandlingstilskud, at der blev indhandlet til Great Greenland A/S og ikke til andre – eventuelle – indhandlingsvirksomheder.
Konkurrencenævnet besluttede at rette henvendelse til Direktoratet for Fiskeri og Fangst, i medfør af konkurrencelovens § 16, med henblik på at Landsstyret skulle sikre at fangere, der benytter andre indhandlingssteder end Great Greenland A/S, også fremover vil kunne opnå indhandlingstilskud fra Hjemmestyret, forudsat at de opfylder de af Landsstyret fastsatte vilkår og betingelser for udbetaling af indhandlingstilskud.
Samtidig udsendtes en pressemeddelelse, hvoraf Konkurrencenævnets beslutning fremgik.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst har, ved skrivelse af 21. februar 2005, meddelt Konkurrencenævnet, at direktoratet vil arbejde med en fastlæggelse af nye strukturer for administrationen af indhandlingstilskuddet til sælskind, således at der i en evt. servicekontrakt for 2006 følges op på de anbefalinger, som direktoratet er blevet forelagt.
Retssag: Grønlandsfly A/S (nu Air Greenland AS) mod Konkurrencenævnet
I 2001 udarbejdede Konkurrencenævnet, på baggrund af Air Greenlands da iværksatte prisreform på indenrigsruterne, en analyse af selskabets priser og indtjening. Konkurrencenævnet mente, på baggrund af analysen, at Air Greenlands ændrede prisstruktur på visse konkurrenceudsatte indenrigsruter var udtryk for et misbrug af den dominerende stilling, hvilket er forbudt i henhold til konkurrencelovens § 13, hvorfor man anmodede Air Greenland om at indlede forhandlinger med nævnet om prisnedsættelser på disse ruter. Dette blev meddelt Air Greenland, hvorefter selskabet i januar 2002 indbragte sagen for Grønlands Landsret med påstand om, at Konkurrencenævnets afgørelse tilsidesættes som værende ugyldig.
Sagen blev domsforhandlet i Landsretten i januar 2004, hvor den blev optaget til afsigelse af dom. Dommen blev afsagt d. 13. august, hvor Landsretten gav Air Greenland medhold i, at selskabet ikke har misbrugt sin dominerende stilling.
Konkurrencenævnet traf herefter på et ekstraordinært møde beslutning om, at anke Grønlands Landsrets dom til Østre Landsret med påstand om, at Konkurrencenævnet frifindes.
Grønlands Landsrets dom kan hentes i fuld længde på Konkurrencenævnets hjemmeside: www.unammineq.gl
Retssag: KNI’s eneret til distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland
Konkurrencenævnet besluttede i december 2000, at der – i medfør af konkurrencelovens § 11 – skulle iværksættes en separat undersøgelse af KNI Pilersuisoqs eneret til distribution af øl og læskedrikke. Eneretten fremgik af en aftale, som den 2. maj 1994 var blevet indgået mellem KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq.
På sit møde den 5. december 2001 traf nævnet afgørelse om, at aftalen om KNI Pilersuisoqs eneret dels var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5 dels udgjorde en konkurrencebegrænsning med skadelige virkninger som omhandlet i konkurrencelovens § 11.
KNI Pilersuisoq indbragte i 2002 nævnets afgørelse for Grønlands Landsret. Retssagen verserer fortsat, men er berammet til domsforhandling den 13. september 2005.
Retssag: KNI Pilersuisoq A/S – Olieforhandleraftale
I 2000 anmeldte Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) en olieforhandleraftale af 2000 mellem KNI Pilersuisoq og GA til Konkurrencenævnet.
Anmeldelsen blev drøftet på Konkurrencenævnets møde i juni 2001, hvor nævnet traf afgørelse om, at aftalen var anmeldelsespligtig. Samtidig besluttede nævnet, at indlede en nærmere undersøgelse af aftalens eventuelle konkurrencebegrænsende bestemmelser.
Konkurrencenævnet fandt, at den af GA indsendte standarddetailforhandleraftale, som har karakter af en underaftale til olieforhandleraftalen, også er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven.
Endvidere fandt Konkurrencenævnet, at såvel olieforhandleraftalen som standarddetailforhandleraftalen indeholdte en række konkurrencebegrænsende bestemmelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen på det grønlandske marked for oliesalg, hvorfor GA og KNI Pilersuisoq indkaldtes til forhandlinger med nævnet om ophør af de pågældende bestemmelser. KNI Pilersuisoq valgte i december 2001 imidlertid at indbringe Konkurrencenævnets afgørelse for Grønlands Landsret med påstand om, at nævnets afgørelse er ugyldig.
Ved årets udgang var der endnu ikke fastsat en dato for domsforhandling.
Retssag: Nuuk Imeq A/S mod Konkurrencenævnet, ankesag
Den 27. november 2003 afsagde Grønlands Landsret deldom i den af Nuuk Imeq A/S mod Konkurrencenævnet anlagte sag, hvor Nuuk Imeq A/S bl.a. nedlagde påstand om, at selskabets eneret til produktion af sodavand og aftapning af øl på det grønlandske marked er underlagt offentlig regulering.
Baggrunden for retssagen var, at Konkurrencenævnet i juni 2001 – i forlængelse af et nævnsmøde i december 2000 – besluttede, at Nuuk Imeqs eneret ikke var offentlig reguleret, samt at der skulle indledes forhandlinger med henblik på at ændre eneretten således, at eventuelle konkurrenter får adgang til markedet, eller at eneretten helt bringes til ophør.
Retten slog i sin afgørelse fast, at Nuuk Imeqs eneret ikke er underlagt offentlig regulering, hvilket medfører at Konkurrencenævnet kan anvende indgrebsbeføjelserne, i konkurrencelovens kapitel 4, direkte over for selskabet.
Den materielle del af retssagen – bl.a. hvorvidt der skal indledes forhandlinger om enerettens fortsatte beståen – blev ikke domsforhandlet i 2004. Efterfølgende er domsforhandlingen blevet berammet til den 3. november 2005.
Nordisk Samarbejde
De nordiske konkurrencemyndigheder mødes – som led i et fællesnordisk samarbejde på konkurrenceområdet – årligt på et plenummøde for at diskutere fælles problemstillinger. Desuden afholdes én gang årligt et direktørmøde, hvor de øverste embedsmænd hos de respektive konkurrencemyndigheder får lejlighed til at udveksle erfaringer omkring konkurrencesager, organisation, lovgivning m.v.. Planlægning og afholdelse af nordiske møder går på skift mellem de nordiske konkurrencemyndigheder. Så vidt det kan konstateres i Fællessekretariatet, har Grønland deltaget i det fællesnordiske samarbejde siden 1997, og nævnet overvejer, om det eventuelt selv skal være vært i sensommeren 2007.
Direktørmødet i Sverige – april 2004
I dette møde deltog direktørerne og kontaktpersonerne fra de 6 øvrige nordiske og vestnordiske lande. Grønland var repræsenteret af Fællessekretariatets chef. Ved mødet blev det siden sidst i medlemslandene passerede gennemgået, ligesom de store lande redegjorde for deres deltagelse i international konkurrencesamarbejde.
Samtidig skete en fastlæggelse af datoen og emnerne for konkurrencemødet i Kuopio, Finland, i september 2004, jf. nedenfor.
Konkurrencemøde i Finland – september 2004
Det årlige møde mellem de nordiske konkurrencemyndigheder blev afholdt på Scandic Hotel i Kuopio 1.-3. september.
Fra Grønland redegjorde sekretariatschefen bl.a. for problematikken omkring eventuel nedsættelse af det foreslåede lovrevisionsudvalg og visse sager fra Grønland, som måtte antages at have de øvrige nordiske landes interesse, herunder Air Greenland-sagen.
Senere inddeltes mødedeltagerne i følgende to mindre arbejdsgrupper/workshops: ”Konkurrencen indenfor levnedsmiddelbranchen” samt ”Den konkurrenceretlige sondring mellem offentligt/privat”. Fællessekretariatet havde forberedt et indlæg til begge workshops.
Det blev besluttet, at projektet ”Konkurrencen indenfor levnedsmiddelbranchen” skulle fortsætte, og at der skulle udarbejdes en rapport, som vil blive fremlagt ved afrapporteringen af projektet under næste års møde mellem de nordiske konkurrencemyndigheder på Færøerne den 24-26. august 2005. Direktørerne for konkurrencemyndighederne i de nordiske lande opfordrede til, at alle nordiske lande deltog i projektet.
Fra grønlandsk side besluttedes det at deltage i projektet.
Regnskab for 2004
Finanslovsbevillingen for 2004 for Konkurrencenævnet, Forbrugerrådet og Forbrugerklageudvalget var på tilsammen 3,6 mio. kr., hvilket var kr. 100.000 mindre end i 2003. I løbet af 2004 blev Klageudvalget for Miljøbeskyttelse imidlertid overflyttet til Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd. Med overflytningen fulgte en bevilling på kr. 100.000, så samlet set var Fællessekretariatets bevilling for 2004 fortsat 3,7 mio. kr.
Konkurrencenævnet har i 2004 haft specifikke udgifter på i alt kr. 564.247. Fordelingen fremgår af nedenstående specifikationsregnskab:
| 2004 | Budget | |||
| kr. | kr. | |||
| Oversættelser | 12.386 | 20.000 | ||
| Abonnementer | 3.450 | – | ||
| Nordisk samarbejde | 102.076 | 80.000 | ||
| Fornyelse af hjemmeside | 27.093 | 25.000 | ||
| Konsulentbistand (KS) | 270.251 | 200.000 | ||
| Rejser, mødediæter og hotel | 136.489 | 127.000 | ||
| Mødeudgifter i øvrigt | 12.502 | 0 | ||
| Årets udgifter i alt | 564.247 | 442.000 |
Konkurrencenævnets Sekretariat
Pr. 1. januar 2002 blev Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd etableret. Ved en ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg blev Forbrugerklageudvalgets sekretariatsfunktion pr. 1. juni 2002 overført til varetagelse af Grønlands Forbrugerråds sekretariat – og dermed til Fællessekretariatet.
Ved indgangen til 2004 havde Fællessekretariatet følgende tre medarbejdere:
- Niels Peter Gundelach, sekretariatschef
- Bo Vestergaard, fuldmægtig
- Anne Sofie Hardenberg, forbrugerkonsulent
Den 1. februar 2004 blev Cand.merc.-jur. Troels Linderoth Hansen ansat som fuldmægtig i Fællessekretariatet.
Den 31. august 2004 fratrådte fuldmægtig Bo Vestergaard sin stilling i Fællessekretariatet.
Forbrugerkonsulent Anne Sofie Hardenberg fratrådte sin stilling i Fællessekretariatet pr. 31. oktober 2004.
Fællessekretariatet ansatte med virkning fra 1. december 2004 Ane-Marie Geråe som ny forbrugerkonsulent.
Den 19. december 2004 blev Cand.jur. Jannik Isidor ansat som fuldmægtig i Fællessekretariatet med tiltrædelse den 15. marts 2005.
Konkurrencenævnets hjemmeside
Konkurrencenævnet fik etableret ny hjemmeside i 2004.
I Grønland såvel som i resten af verden tilstræber også offentlige myndigheder i dag at have en hjemmeside, hvor myndigheden kan informere om, hvad dens arbejde består i, hvordan man kan kontakte den samt informere om konkrete og aktuelle emner, der anses af være af relevans for borgerne.
Konkurrencenævnets hjemmeside har fra starten været ”tung” at arbejde med for Fællessekretariatet, idet man ikke herfra har kunnet uploade materiale til siden, men hver gang skulle omkring en ekstern web-master for at bede vedkommende om at gøre arbejdet.
Konkurrencenævnet besluttede derfor på sit møde d. 17. juni, at der skulle oprettes en ny hjemmeside med de ønskede faciliteter samt et mere tidssvarende udseende.
Efter at have indhentet tilbud fra forskellige leverandører, faldt valget på ArctiComm ApS.
Den 27. september blev den nye hjemmeside opstartet – fortsat på webstedet: www.unammineq.gl.
Samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark
Konkurrencenævnet etablerede med virkning fra 1. juli 2000 et samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark. I første omgang løb aftalen til 31. december 2001, men den er efterfølgende blevet forlænget for et år ad gangen og er fortsat løbende, således at Konkurrencestyrelsen også i 2004 udførte sekretariatsopgaver for nævnet i samarbejde med Fællessekretariatet.
I praksis betyder aftalen, at Konkurrencestyrelsen har egne sagsbehandlere, der efterhånden har indgående kendskab til grønlandske erhvervsforhold, til at behandle de sager, som af Fællessekretariatet er blevet videresendt til Konkurrencestyrelsen for at drage fordel af den dér oparbejdede konkurrenceretlige ekspertise. Af hensyn til blandt andet kontinuiteten i sagsbehandlingen og sager af mere kompleks art, hvor udarbejdelsen af omfattende juridiske og/eller økonomiske analyser fordrer et betydeligt konkurrenceretlig erfaringsgrundlag, agtes samarbejdet bevaret, men antageligt i fortsat mindre omfang, således at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Fællessekretariatet på sigt i højere grad vil komme til at bestå i faglig sparring.
Uanset samarbejdet med Konkurrencestyrelsen angående den eksterne sekretariatsbistand har Konkurrencenævnet fortsat den fulde beslutningskompetence i sager efter den grønlandske konkurrencelov.