B 190000G - HBJ

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 17. oktober 2008 af Østre Landsrets 3. afdeling

(landsdommerne Teilmann, B. Tegldal og Ulla Staal).

3. afd. a.s. nr. B-1900-07:

Konkurrencenævnet

(advokat Kim Lundgaard Hansen)

mod

KNI A/S

(advokat Niels Hansen Damm)

Sagens baggrund og de nedlagte påstande

Grønlands Landsrets dom af 20. juni 2007 (A 714/01) er anket af Konkurrencenævnet med endelig påstand om, at indstævnte, KNI A/S, tilpligtes at anerkende, at virksomhed som omhandlet i§ 2, stk. 1, § 3, § 4, stk. 2, og§ 5, stk. 3, i den mellem KNI Pilersuisoq A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening den 12. november 2000 indgåede olieforhandleraftale samt virksomhed som omhandlet i § 7, stk. I, i den til olieforhandleraftalen knyttede stan­dard detailforhandleraftale ikke er omfattet af§ 2, nr. I, 2. pkt., i dagældende landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence.

KNI A/S har endeligt påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ved landstingsforordning nr. 14 af 30. oktober 1992 om omdannelse af Kalaallit Niuerfiat bestemtes følgende:

"I henhold til § 9 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v. fastsættes følgende:

Kapitel 1.

Oprettelse af selskaber

§ 1. Landsstyret opretter et holdingaktieselskab og to tilhørende datterselskaber med virkning fra 1. januar 1993.

Stk. 2. Landsstyret opretter i fællesskab med en privat deltager et rederiaktie­selskab med virkning fra 1. januar 1993.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte selskaber overtager og viderefører den virksom­hed, der hidtil har været drevet af hjemmestyrevirksomheden Kalaallit Niuer­fiat, der nedlægges samtidig med dannelsen af ovennævnte selskaber.

Kapitel 2.

Datterselskaberne (Kalaallit Niuerfiat Service A/S, Kalaallit Niuerfiat Detail A/S) og hof dingaktieselskabet

§ 2. Det ene af de i § 1, stk. 1, nævnte datterselskaber (Kalaallit Niuerfiat Service A/S) har til formål at drive virksomhed med:

  1.  Detail- og i begrænset omfang engroshandel med forbrugsvarer, erhvervs­redskaber m.v. til bygder og yderdistrikter,
  2.  Skibspassagertrafik og skibstransport af gods, særligt til bygder og yderdi-strikter,
  3.  Landsdækkende oliesalg og
  4.  Postvirksomhed.

Stk. 2. Selskabet kan derudover etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har en forretningsmæssig og geografisk sammenhæng med de i stk. 1 nævnte aktiviteter.

Stk. 3. Ved udøvelsen af den i stk. 1 nævnte virksomhed indgår selskabet i for­nødent omfang driftsaftaler med hjemmestyret med henblik på opfyldelsen af de forpligtelser til opretholdelse af vareforsyning og trafik m.v., som påhviler selskabet.

Stk. 4. Selskabet drives i øvrigt på forretningsmæssigt grundlag.

...

§ 3. Det andet af de i § 1, stk. 1, nævnte datterselskaber (Kalaallit Niuerfiat Detail AJS) har til formål at drive virksomhed med: Detail- og engroshandel med forbrugsvarer, erhvervsredskaber m.v. i de byer, som ikke omfattes af driftsområdet for det i§ 2 nævnte selskab (Kalaallit Niuerfiat Service A/S).

Stk. 2. Selskabet kan derudover etablere, erhverve og drive sådan virksomhed, som har forretningsmæssig og geografisk sammenhæng med de i stk. 1 nævnte aktiviteter.

Stk. 3. Selskabet drives på forretningsmæssigt grundlag.

...

Kapitel 4.

Øvrige selskabsvilkår

...

§ 8. De i § 1, stk. 1, nævnte datterselskaber (Kalaallit Niuerfiat Service A/S og  Kalaallit Niueriat Detail A/S) indtræder i Kalaallit Niuerfiats rettigheder og forpligtelser i det omfang, de ikke er overført til rederiaktieselskabet ved aftale.

..."

I almindelige bemærkninger til forslaget til landstingsforordningen hed det blandt andet:

"Hjemlen for Kalaallit Niuerfiats nye organisatoriske struktur tilvejebringes ved nærværende landstingsforordning, hvorefter de tre selskaber viderefører Kalaallit Niuerfiats forskellige aktiviteter. Herved fastlægges selskabernes formål, vilkårene for selskabernes overtagelse af den nuværende hjemmestyre­virksomhed samt retningslinjerne for den overordnede offentlige regulering af, og samarbejde med, de tre (fire) selskaber. Konsekvensen heraf er bl.a., at sel­skaberne overtager Kalaallit Niuerfiats anlægs- og omsætningsaktiver efter den fordeling, som det enkelte selskabs aktivitetsornråde tilsiger.

Det ene af de foreslåede nye selskaber, Kalaallit Niuerfiat Service A/S, har væ­sentligst til formål at forestå forsyningen af Grønlands ikke-konkurrenceområ­der, hvilket sammen med detail- og, i et begrænset omfang, engroshandel inde­bærer, at selskabet pålægges at forestå regelmæssig skibstransport af gods in­ternt i distrikterne, landsdækkende skibspassagertransport, landsdækkende oliesalg samt landsdækkende postvirksomhed.

Det andet af de nye selskaber, Kalaallit Niuerfiat Detail A/S, har til formål at drive detail- og engroshandel i Grønlands konkurrenceområder.

..."

Ved landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 om KNI A/S bestemtes følgende:

"I medfør af§ 9 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v. fastsættes følgende:

Oprettelse af KNI AIS

§ 1. Landsstyret opretter et aktieselskab med en aktiekapital ved stiftelsen på

500 mio.kr.

Stk. 2. Selskabets navn er KNI A/S.

Stk. 3. Aktiekapitalen tegnes ved indskydelse af Grønlands Hjemmestyres ak­tier i KNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S.

Stk. 4. Ved KNI koncernen forstås i denne landstingsforordning den koncern, hvori KNI A/S er moderselskab. De i stk. 3 nævnte selskaber indgår i denne koncern.

Stk. 5. Selskaberne i KNI koncernen er omfattet af lov om aktieselskaber og anden lovgivning omfattende aktieselskaber, der er sat i kraft i Grønland. Ak­tiekapital-en i selskaberne i KNI koncernen kan ændres efter selskabslovgivnin­gens regler.

KNI koncernens virksomhed

§ 2. Selskaberne i KNI koncernen driver på forretningsmæssigt grundlag virk­somhed inden for engros- og detailhandel og anden dermed forretningsmæssigt sammenhængende virksomhed og i overensstemmelse med de formål, der er angivet i vedtægterne.

Stk. 2. Selskaberne kan drive virksomheden i helt eller delvist ejede dattersel­skaber i samarbejde med andre virksomheder og under andre navne.

Stk. 3. Landsstyret kan forpligte selskaberne til at indgå kontrakter på forret­ningsmæssige vilkår om offentlig tjeneste med forsyning med forbrugsvarer, erhvervsredskaber, flydende brændstoffer m.v.

§ 3. Selskaberne i KNI koncernen overtager driften af den virksomhed, der ud­føres afKNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S.

...

...

Ikrafttrædelse m.v.

§ 6. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 14 af 30. oktober 1992 om omdannelse af Kalaallit Niuerfiat."

Ved landstingsforordning nr. 7 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om KNI A/S blev forordningens § 2 affattet således:

"§ 2. Selskaberne i KNI koncernen driver på forretningsmæssigt grundlag virk­somhed inden for og i naturlig forretningsmæssig tilknytning til:

  1. Engros- og detailhandel.
  2. Produktion af fiske- og seafoodprodukter, slagteriprodukter og andre fødevarer samt bestående finansieringsvirksomhed knyttet hertil.
  3. Søvejs gods- og passagerbefordring til og fra bygder.

Stk. 2. Selskaberne kan drive virksomheden i helt eller delvist ejede dattersel­skaber i samarbejde med andre virksomheder og under andre navne.

Stk. 3. Landsstyret kan forpligte selskaberne til at indgå kontrakter på forret­ningsmæssige vilkår om offentlig tjeneste med forsyning med forbrugsvarer, erhvervsredskaber, flydende brændstoffer samt søvejs gods- og passagerbefor­dring. Landsstyret kan endvidere forpligte selskaberne til at indgå kontrakter på forretningsmæssige vilkår om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, her­under også etablering eller opretholdelse af indhandlings- og produktionsan­læg."

Af Rammeaftale om Serviceydelser med bilag 1-3 indgået i januar 2001 mellem Grønlands

Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S fremgår blandt andet:

" ... under forudsætning af,

...

6) at der inden for det geografiske område, som er defineret i bilag 2, påhviler PIL en forsyningspligt vedrørende flydende brændstoffer,

...

9) at PIL' s udførelse af samfundspålagte opgaver alene sker på grundlag af skriftlige aftaler mellem parterne, og

...

er indgået følgende aftale mellem GH og PIL:

I. Servicekontrakt om energiforsyningen

1.1 For 2001 indgås separat servicekontrakt mellem GH og PIL om vilkårene for forsyningen med flydende brændstoffer. Der kan for hvert efterføl­gende bevillingsår indgås separat servicekontrakt mellem GH og PIL om vilkårene for forsyning med flydende brændstoffer.

1.2 Servicekontrakten er gensidigt uopsigelig i det bevillingsår, den er indgået for.

...

Bilag 2. Geografisk forsyningsområde for energiforsyning

KNI Pilersuisoq AIS har forsyningspligt med flydende brændstoffer til alle byer i Grønland og de i bilag 1 nævnte bygder.

Desuden forsyner selskabet fåreholdersteder med olie i tromler, som leveres på fåreholderstederne eller olie til eventuelle tankanlæg, der benyttes af fårehol­deme for at sikre levering af olie på den billigst mulige måde."

Af Servicekontrakt om forsyning med flydende brændstoffer for 2001 indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S fremgår endvidere blandt andet:

" Aftalens omfang og gyldighed

1.01 Aftalen er gældende for kalenderåret 2001.

1.02 Aftalen omfatter følgende produkter: Gasolie, benzin, petroleum og Jet A1.

1.03 De forskellige produkter leveres på de i bilag 1 nævnte lokaliteter eller på

fåreholderstederne, jf. bilag 1.

...

Prissætning

2.01 Der er ens pris på hver af de i pkt. 1.02 nævnte produkter indenfor

rammerne af den forsyningspligt, der er fastsat i medfør af aftalen."

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Den grønlandske konkurrencelov

Dagældende landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence havde i § 2 følgende bestemmelse om lovens anvendelsesområde:

"§ 2. Loven omfatter:

1)Erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende. § § 11-15 gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig hjem­mel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det pågældende forhold er offentligt reguleret.

..."

Af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, fremgik blandt andet:

"§ 2, nr. 1, første led, fastslår, at loven som udgangspunkt omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder andelsforeninger og selvejende institu­tioner m.v. og erhvervsvirksomhed udøvet i dette regi, uanset om erhvervsvirk­somheden må anses for offentlig eller privat.

Også erhvervsvirksomhed, der helt eller delvist er offentligt reguleret, omfat­tes. Uden for bestemmelsen falder offentlig eller offentlig godkendt virksom­hed, som er led i myndighedsudøvelse, gratisydelser, indkomstoverførsler og lignende; f.eks. hospitalsdrift, skoler, ældreforsorg, bistandshjælp m.v. Der­ imod er ydelser som leveres af f.eks. Royal Greenland AIS, Kalaallit Niuerfiat Detail A/S, Kalaallit Niuerfiat Service AIS og det nye rederiaktieselskab om­fattet.

§2, nr. 1, 2. pkt., fastslår, at konkurrencelovens indgrebsbeføjelser ikke kan anvendes, hvis de pågældende forhold i forvejen er offentligt reguleret på grundlag af særlig hjemmel. Det er en betingelse for undtagelsen, at den særlige hjemmel er udnyttet. For erhverv, hvor der er etableret offentlig autorisation eller koncession, omfatter undtagelsen fra indgrebsbeføjelserne således kun de forhold, der er direkte fastlagt ved autorisationen eller koncessionen."

Østre Landsrets begrundelse og resultat

Ved landstingsforordningen om omdannelse af Kalaallit Niuerfiat blev Kalaallit Niuerfiat Service AIS (nu KNI Pilersuisoq A/S) oprettet blandt andet med det formål at drive virk­somhed med landsdækkende oliesalg og med pligt til i fornødent omfang at indgå driftsaftaler med hjemmestyret til opfyldelse af denne forpligtelse og til i øvrigt at drive virksom­hed på forretningsmæssigt grundlag.

Af den mellem KNI Pilersuisoq AIS og Grønlands Arbejdsgiverforening indgåede oliefor­handleraftale med tilknyttet standard detailforhandleraftale fremgår blandt andet, at KNI Pilersuisoq AIS kun må overdrage detailforsyningspligten til forhandlere, som er medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening (aftalens§ 2, stk. I), at forhandlernes detailavancer fastsættes efter aftale mellem KNI Pilersuisoq AIS og Grønlands Arbejdsgiverforening (aftalens § 3), at forhandlernes gebyrer for distribution fastsættes efter aftale mellem Grønlands Arbejdsgiverorening og forhandlerne (aftalens§ 4, stk. 2), at forhandlerne en gang årligt skal indberette detailavancer og gebyrer til Grønlands Arbejdsgiverforening (aftalens § 5, stk. 3), og at forhandlerne er forpligtede til ved salg af produkterne at benytte de til enhver tid af KNI Pilersuisoq AIS fastsatte priser og rabatter for disse produkter (standard detailforhandleraftalens § 7, stk. I).

Der er hverken ved landstingsforordningen om omdannelse af Kalaallit Niuerfiat eller senere skabt en sådan særlig hjemmel for offentlig regulering af olieforsyningen i Grønland, at udøvelse af virksomhed i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i olieforhandleraftalen og standard detailforhandleraftalen er omfattet af§ 2, nr. I, 2. pkt., i dagældende landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence.

Østre Landsret tager derfor Konkurrencenævnets påstand til følge, hvorefter sagen skal fortsætte ved Grønlands Landsret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Grønlands Landsrets dom ændres, således at indstævnte, KNI AIS, tilpligtes at anerkende, at virksomhed som omhandlet i § 2, stk. I, § 3, § 4, stk. 2, og § 5, stk. 3, i den mellem KNI Pilersuisoq AIS og Grønlands Arbejdsgiverforening den 12. november 2000 indgåede olieforhandleraftale samt virksomhed som omhandlet i § 7, stk. 1, i den til olieforhandleraftalen knyttede standard detailforhandleraftale ikke er omfattet af§ 2, nr. 1, 2. pkt., i dagældende landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence.

(Sign.)

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den 17.10.08

P,j,v,

Hjælp os med at blive bedre

For at give dig den bedst mulige oplevelse på aua.gl, kan du her skrive til os om manglende tekst eller hvis du finder fejl i vores udgivelser


Relateret udgivelser