Overtrædelse af husordensreglerne orienteringsskrivelse

Sagsfremstilling

Klager har ved udateret skrivelse, modtaget i boligklagenævnet juni 2008, klaget over skrivelse af maj 2008 fra udlejer vedrørende overtrædelse af husordensreglerne.

Maj 2008 udarbejder en støjvagt fra vagt en rapport, hvor det konstateres, at der forekommer støj fra lejerens bolig støjen karakteriseres som høj musik med meget højt støjniveau.

Ved skrivelse af september 2008 er udlejer blevet adviseret om klagen, i denne forbindelse blev selskabet bedt om, at komme med deres kommentarer til klagen. Udlejer svarede på denne skrivelse i oktober 2008, hvor det pointeres, at skrivelsen af maj 2008 har til formål at indskærpe, at ordensreglerne overholdes.

Ved skrivelse af oktober 2008 er klageren blevet adviseret om svaret fra udlejer. I denne forbindelse blev forespurgtes klager, om der var yderligere kommentarer til skrivelsen fra udlejer af oktober 2008. Denne mulighed har klager ikke benyttet sig af, hvorfor sagen anses for tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Afgørelse

Boligklagenævnet fandt, at det havde kompetence til, at træffe afgørelse i sagen efter § 84, stk. 1, nr. 5, idet klagesagen vedrører overtrædelse af husordensreglerne der er omfattet af bestemmelsen.

Boligklagenævnet gennemgik sagen og vedtog enstemmigt at godkende skrivelsen af maj 2008 i henhold til dens indhold. Lejer gives hermed ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Jf. § 50, stk. 1, skal lejer overholde de i bilag 4 angivne ordensregler, disse indebærer, at der skal tages det fornødne hensyn når der støjes.

Ud fra skrivelsen i sin helhed og de faktiske omstændigheder er det boligklagenævnets opfattelse, at den fremsendte skrivelse af maj 2008 er en orienterende skrivelse, og ikke en advarsel der kan danne grundlag for en opsigelse som følge af gentagne overtrædelser af husordensreglerne.

Klagevejledning

Boligklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden forvaltningsmyndighed jf. § 86, stk. 7 i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Ønskes tvisten mellem udlejer og lejer indbragt for domstolene, skal stævning mod udlejer indgives til kredsretten. Dette gælder, selvom korrespondance m.v. måtte være foretaget af udlejers administrationsaktieselskab.

Boligklagenævnets afgørelser har bindende virkning overfor hjemmestyret og kommunerne som udlejer af boliger. Såfremt der er antaget en ekstern administrator af hjemmestyret eller kommunerne har nævnets afgørelser ligeledes bindende virkning for disse jf. § 86, stk. 6.

Landsrettens vejledningsafdeling er åben for telefoniske henvendelser torsdage kl. 14-15 på telefon 36 80 00.

Scroll to Top