Forord

Det Sociale Ankenævn aflægger den årlige beretning i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation§ 10 stk. 5.

Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Det Sociale Ankenævns virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager.

Beretningen kan findes på Forbruger- og Konkurrencestyrelsens hjemmeside: ww w.aua.gl.

Det Sociale Ankenævn vil alene orientere kommunerne, Kanukoka, lnatsisartut Ombudsmandiat, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen om, at beretningen er lagt på hjemmesiden.

Det Sociale Ankenævns Sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen i papirform.

Det Sociale Ankenævns Sekretariat kan kontaktes på følgende måde:

Adresse:
lmaneq 29, 1
Postboks 5B9
3900 Nuuk

Mail: maalaarut@nanoq.gl
Telefon nr: 32 BO 33
Fax nr: 32 7B 50

Naja Joelsen
Formand

Ankenævnets lovgrundlag

11980 påbegyndte Det Sociale Ankenævn sit arbejde.

Det Sociale Ankenævns kompetence fremgår af§ 8, stk. 1 og 2 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation.

Det Sociale Ankenævn er klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender (tidligere Departementet for Familie og Justitsvæsen og Departementet for Sociale Anliggender).

Ankenævnets arbejde er nærmere reguleret i forordningens §§ 9 -11.

Generelt om Det Sociale Ankenævn

Det Sociale Ankenævn er landets øverste administrative klageinstans på det sociale område.

Det er en administrativ, domstolslignende myndighed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og af gøres.

Det Sociale Ankenævns opgaver er blandt andet at træffe afgørelse i:

  • Sager om førtids- og alderspension, herunder pension efter Nordisk Konvention Sager om bevilling af offentlig hjælp
  • Sager om hjælpeforanstaltninger vedrørende børn og unge, herunder tvangsanbringelser
  • Boligsikring
  • Sager på det øvrige sociale område arbejdsmarkedsydelse
  • Visse sager vedrørende institutioner
  • Sager hvor to kommuner er uenige om betaling af udgifter på det sociale område, og hvor Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har truffet afgørelse

Det Sociale Ankenævns afgørelser er endelige og kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed.

I praksis betyder det, at borgerne kan klage til Det Sociale Ankenævn over de fleste afgørelser, der er truffet af kommunen på det sociale område.

Det Sociale Ankenævns formål er også at skabe ensartet praksis i kommunerne, således at en sag vurderes ens, uanset hvilken kommune, der træffer afgørelse.

Det Sociale Ankenævn offentliggør derfor, så vidt muligt efter hvert møde principielle afgørelser, der i særlig grad egner sig til at danne grundlag for et klart og værdifuldt vejlednings - og praksisgrundlag for kommunerne og faglige interessenter.

På den måde er Det Sociale Ankenævn med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørelser, uanset i hvilken kommune, man bor.

Det Sociale Ankenævn fortsatte endvidere i 2014 med at offentliggøre vejledende afgørelser (V-afgørelser), det vil sige, afgørelser som er typiske på de pågældende områder, og som derfor kan være til hjælp for både borgere og kommunernes medarbejdere. (Se nærmere herom senere).

I 2013 blev Det Sociale Ankenævns ansvarsområde udvidet, idet lnatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse inden for det sociale område trådte i kraft den 1. december 2013. Det Sociale Ankenævn modtog i hele 2014 ingen ankesager på området, og er ikke bekendt med, hvor mange sager, kommunerne har truffet på området. Det Sociale Ankenævn vil derfor være opmærksom på, om der kommer klager på området i 2015.

Sammensætning

Det Sociale Ankenævn bestod i 2014 af 1 formand, som var jurist og 4 medlemmer, som havde kendskab til den sociale lovgivning og indsigt i socialpolitiske forhold.

Formand:
Naja Joelsen, Nuuk

Medlemmer:
Nukakuluk Kreutzmann, Nuuk
Anise Svane Johansen, Sisimiut
Lorette Henriksen, Nuuk
Ole Christiansen, Nuuk

Suppleanter:
Søren Thestrup for Naja Joelsen
Johannes Rolskov for Nukakuluk Kreutzmann
Tukummeq Qaavigaq for Ole Christiansen
Emilie Olsen for Lorette Henriksen

Der var ingen suppleant for Anise Svane Johansen.

Disse medlemmer og suppleanter var udnævnt for perioden indtil 8. november 2014. Da der på det tidspunkt var udskrevet valg, og nye medlemmer derfor ikke kunne udnævnes, blev de hidtidige medlemmers periode forlænget til udgangen af december 2014, således at nævnet ikke blev uarbejdsdygtigt. To af suppleanterne var fratrådt, og en kunne ikke kontaktes, så det var kun muligt at forlænge en af suppleanterne, nemlig Tukummeq Qaavigaq.

Det Sociale Ankenævn afholdt 5 nævnsmøder i 2014: i februar, april, august, oktober, november og december.
På møderne blev behandlet mellem 15 og 32 sager.

Sagerne afgøres ved stemmeflertal. Det vil sige, at Det Sociale Ankenævns afgørelser bliver truffet af formanden og de beskikkede medlemmer. Hver enkelt sag gennemgås og afgøres på mødet.

Ankenævnets virksomhed 2014

Det Sociale Ankenævn havde i 2014 fortsat fokus på at sikre borgernes retssikkerhed ved at forkorte sagsbehandlingstiden og ved at træffe afgørelser af høj kvalitet.

Det Sociale Ankenævn måtte ligesom tidligere år hjemvise nogle sager, nemlig 13 på grund af væsentlige mangler ved sagsbehandlingen i kommunerne. Dette er det hidtil laveste antal, men dog kun lidt mindre end tidligere år. Til sammenligning kan nævnes, at antallet i 2013 var 15 sager.

I 2014 modtog Ankenævnet 425 sager og afsluttede 355 sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lå fortsat på omkring et år.

Til sammenligning kan det oplyses, at Det Sociale Ankenævn i 2013 modtog 411 sager, og afsluttede 391 sager.

Specielt vedrørende sagsbehandlingstiden

Som anført ovenfor, indkommer der flere sager, end det har været muligt at afslutte. Selvom Det Sociale Ankenævn forsøger at nedbringe sagsbehandlingstiden, må man derfor forudse, at sagsbehandlingstiden i 2015 - alt andet lige - vil stige.

Den forholdsvis lange sagsbehandlingstid skyldtes fortrinsvis, at der i mange tilfælde gik meget lang tid, før kommunerne sendte de akter ind, som sekretariatet havde anmodet om. I en del tilfælde blev der ikke indsendt akter, trods adskillige rykkere. Trods sekretariatets gentagne henvendelser, både skriftligt og telefonisk til sagsbehandlere, socialchefer og borgmestre, var det stadig svært at få indsendt relevante og fornødne akter fra kommunerne.

Efter at nævnet på mødet den 15. februar 2013 havde besluttet, at sekretariatet fremover kun skulle sende en rykker i hver sag, og at det i denne rykker skulle anføres, at der ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis akterne ikke blev indsendt, blev der fra juni 2013 truffet afgørelse, de såkaldte PDFG-afgørelser (PDFG = på det foreliggende grundlag).fortrinsvis på baggrund af klagers oplysninger, men også på baggrund af de oplysninger, der fremgår eksempelvis af Folkeregisteret. Denne praksis medførte en del afgørelser, der var ret bebyrdende for kommunerne. Til trods for dette, var der stort set ingen reaktioner fra kommunerne.

lnatsisartuts Ombudsmand var fra starten fra Det Sociale Ankenævns side orienteret om indførelsen af denne praksis og foretog en nærmere vurdering af den. Ioktober 2014 meddelte ombudsmanden, at institutionen fandt denne praksis beklagelig. Det medførte selvfølgelig, at nævnet straks standsede denne praksis. Samtidig iværksatte nævnets sekretariat en undersøgelse af de hidtil trufne PDFG-afgørelser med henblik på at vurdere, i hvilket omfang disse skulle genoptages. Resultatet af denne vurdering vil først foreligge i 2015.

Det har gennem flere år været en udfordring at få akter og afgørelser oversat korrekt og hurtigt. Siden 2009 har Det Sociale Ankenævn ikke haft mulighed for at benytte Selvstyrets tolkekontor og har derfor anvendt freelance-tolke med svingende resultat til følge.
Islutningen af 2014 indgik Det Sociale Ankenævn aftale med Selvstyrets tolkekontor om fremover at kunne anvende tolkekontoret til oversættelsesopgaver. Tolkekontoret har fået nye tekniske hjælpemidler, hvilket forventes at lette kontorets opgaver. Tolkekontoret vil dog prioritere nævnets opgaver lavt, da tolkeopgaver for Naalakkersuisut vil blive prioriteret højest. Det Sociale Ankenævn vil nu bruge tolkekontoret, og være opmærksom på kvaliteten og behandlingstiden.

Specielt vedrørende handicapsager

I Det Sociale Ankenævns årsberetning for 2011 blev det anført, at nævnet fandt udviklingen i klagesager vedrørende personer med vidtgående handicap særdeles bekymrende, idet antallet af klager på området var faldet ganske betragteligt, efter at beslutningskompetencen på området var udlagt til kommunerne. Antallet af klager var også i 2014 på et bekymrende lavt niveau, nemlig 11, og som de tidligere år kom klagerne fra voksne med vidtgående fysiske handicap eller fra forældre til børn med vidtgående handicap. Dvs. at Det Sociale Ankenævn ikke modtog klager fra personer med mentalt handicap.

Det Sociale Ankenævn henledte atter Departementets opmærksomhed på dette. Departementet iværksatte herefter i 2014 en undersøgelse af forholdene på området, og nævnets sekretariat bidrog til undersøgelsen, blandt andet ved at fremlægge de faktuelle forhold vedrørende udviklingen, og oplyse om de overvejelser, nævnet har gjort sig.

Specielt vedrørende efterlevelse

Det Sociale Ankenævn fik også i 2014 henvendelser fra flere borgere, der spurgte om, hvad de skulle gøre, når kommunen ikke efterlever Det Sociale Ankenævns afgørelse. Det Sociale Ankenævns sekretariatet har i hvert enkelt tilfælde forsøgt at vurdere årsagen til dette. Ide situationer, hvor det kan være forståelsesproblemer, der gør sig gældende, har sekretariatet kontaktet kommunerne. Ide øvrige tilfælde har sekretariatet i nogle tilfælde henvist borgeren til at rette henvendelse til Tilsynsrådet. Iandre tilfælde, hvor borgerne har rettet henvendelse om, at kommunerne ikke har efterlevet nævnets afgørelser, og hvor nævnets henvendelse til kommunen ikke har resulteret i efterlevelse, har nævnet rettet henvendelse til Tilsynsrådet, som er den myndighed, der skal føre tilsyn med, at kommunerne varetager sine opgaver korrekt. Det Sociale Ankenævns sekretariat vil fremover have skærpet opmærksom på denne problematik og vurdere, om der er behov for andre tiltag, da efterlevelse af nævnets afgørelser er essentiel for borgernes retssikkerhed.

Fordeling af afgørelser truffet i Det Sociale Ankenævn i 2014

På nævnsmøderne blev der truffet følgende afgørelser:

Alderspension og førtidspension: 36 sager
Orlov og dagpenge ved graviditet, barsel, og adoption: 6 sager
Offentlig hjælp: 63 sager
Arbejdsmarkedsydelse: 7 sager
Hjælp til børn og unge: 16 sager
Hjælp til personer med vidtgående handicap:11 sager
Børnetilskud: 2 sager
Boligsikring: 2 sager
Underholdsbidrag: 7 sager
Institutioner og kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser: 0 sager
Diverse: 1 sager

I alt: 151 sager

Herudover har Formanden truffet afgørelse i 4B sager
Sekretariatet har afvist 153 sager
Sekretariatet har pga. sagsbehandlingsfejl hjemvist 13 sager
Andre sager 0 sager

Ialt 355 sager

Som anført ovenfor måtte 13 sager hjemvises til kommunerne pga. sagsbehandlingsfejl. Det drejede sig om så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at det stred mod borgernes retssikkerhed. Det var derfor nødvenligt at hjemvise sagerne og pålægge kommunerne at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, således at både sagsbehandling og afgørelse kunne leve op til kravene i sagsbehandlingsloven. Et klart eksempel på en alvorlig sagsbehandlingsfejl er, hvor kommunen har vurderet en ansøgning om økonomisk hjælp efter Landstingsforordning om offentlig hjælp: men ansøger er førtidspensionist, og ansøgningen derfor skulle behandles efter forordningen om førtidspension.

Når nævnet afviser at behandle en sag, skyldes det enten at ankefristen er overskredet, eller at nævnet ikke har kompetence til at behandle den pågældende henvendelse, enten fordi der ikke er truffet en afgørelse, der kan påklages til Det Sociale Ankenævn, eller fordi sagen skal behandles af en anden myndighed.

Det Sociale Ankenævn offentliggjorde i 2014 i alt 10 principielle afgørelser (P-afgørelser), fordelt på de områder, som kan påklages til Det Sociale Ankenævn. Et resume og hele indholdet af alle afgørelserne kan læses på nævnets hjemmeside: www.aua.gl.

Tilsvarende offentliggjorde nævnet 7 vejledende afgørelser (V-afgørelser), det vil sige, afgørelser som er typiske på de pågældende områder, og som derfor kan være til hjælp for både borgere og kommunernes medarbejdere. Disse kan ligeledes læses på nævnets hjemmeside: www.aua.gl.


Det Sociale Ankenævns Sekretariat

Sekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Ankenævn. Sekretariatet hører under det tidligere Styrelsen for Råd og Nævn. Styrelsen skiftede den 1. juli 2014 navn til Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. Dette medfører ikke nogen ændring af sekretariatets funktion.

Styrelsen flyttede atter fysisk bopæl, og har nu til huse på adressen lmaneq 29, 1. sal i Nuuk. Styrelsen har siden 2010 flyttet adskillige gange. De mange flytninger er særdeles ressourcekrævende og er medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden. Styrelsen håber derfor at kunne blive på den nuværende bopæl i en længere periode og undgå flytninger.

Sekretariatets Sociale Ankenævn-afdeling ansatte i 2014 en socialrådgiver i en nyoprettet stilling som socialkonsulent. Personalet bestod derfor i størstedelen af 2014 af 3½ sagsbehandlere og 1-2 kontormedarbejdere. Personalet blev i oktober 2014 forøget med 1½ sagsbehandler.

Sekretariatets opgaver er:

  • Bekræftelse for modtagelse af klagen
  • Afvisning af behandling af sagen på grund af klagefristen
  • Afvisning på grund af manglende
  • Kompetence indhentelse af oplysninger
  • Forberedelse af sager til nævnsmøder
  • Skrivning af referat af nævnsmøder
  • Udsendelse af afgørelser
  • Offentliggørelse af principielle afgørelser på hjemmesiden

Sekretariatet stod også for at arrangere nævnets møder.

På tilsvarende måde som i 2013 foretog de forskellige afdelinger i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen sammen med Center for Arbejdsskader og IKIU en "info-sejltur" til en række byer og bygder i Sydgrønland. På denne måde lykkedes det at besøge relativt mange steder på kort tid og komme på steder, som sjældent får besøg af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Center for Arbejdsskader og IKIU. Der blev blandt andet oplyst om mulighederne for at klage over sociale afgørelser fra kommunen. Mange havde ikke kendskab til muligheden for at klage, da kommunerne ofte kun gav mundtlige afgørelser uden at oplyse om muligheden for at få en skriftlig afgørelse og om muligheden for at anke.

Mange borgere viste interesse og ønskede at stille spørgsmål, samt få råd og vejledning. 2 af sekretariatets medarbejdere afholdt i maj et kursus i hjælp til børn og unge for sagsbehandlere fra Qeqqata Kommunias 2 byer: Sisimiut og Maniitsoq. Der var ikke deltagere

fra bygderne, da afgørelser i denne type sager træffes i kommunens byer. Kurset strakte sig over 2½ dag, og der deltog omkring 20 sagsbehandlere samt ansatte i nogle af kommunens institutioner. Kurset foregik dels som undervisning i plenum, dels som gruppearbejde med løsning af opgaver. Deltagerne var meget engagerede, og reaktionerne på kurset var meget positive.

Der blev ytret ønske om gennemførelse af flere kurser fremover på forskellige områder inden for socialretten, specielt pension og handicap.

Sekretariatets sagsbehandlere deltog i august 2014 i en NFBO-konference i Nuuk. NFBO står for Nordisk Forening mod Børnemishandling og Omsorgssvigt. Der var deltagere fra alle nordiske lande, bortset fra Færøerne, og der var rigtig mange interessante oplæg, ligesom sekretariatet også fremlagde et oplæg. Det var første gang, sekretariatsmedlemmerne havde mulighed for at deltage i en NFBO-konference, og da den var yderst relevant blev det særdeles værdsat. Der afholdes NFBO-konference hvert andet år, næste gang bliver i Stockholm i 2016.

Afdelingschefen deltog i sommeren 2014 i nordisk møde for Socialdirektører i Stockholm. Mødet varede 1½ dag og havde deltagelse fra Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island. Det var første gang i længere tid at Det Sociale Ankenævns sekretariat var repræsenteret, så formålet var hovedsagligt at opsamle og udveksle erfaringer fra tilsvarende myndigheder i Norden samt informere om aktuelle forhold i Grønland.

Sekretariatet fortsatte i 2014 sit samarbejde med MIO og Mælkebøtten samt Ankestyrelsen i Danmark. Der blev foretaget indledende skridt til et samarbejde, herunder tjenestemandsudveksling med Det Sociale Ankenævns tilsvarende myndighed på Ålandsøerne eller andre steder i Norden.

Da Det Sociale Ankenævns sekretariat er en forholdsvis lille enhed, finder sekretariatet det værdifuldt at få mulighed for at udveksle erfaring med repræsentanter for tilsvarende myndigheder i de andre nordiske lande.

Der var ikke noget egentligt samarbejde med KANUKOKA eller departementet, og sekretariatet vil derfor i 2015 forsøge at etablere et samarbejde.

Resume af offentliggjorte principielle og vejledende afgørelser

Resume af de offentliggjorte P-sager og V-afgørelser samt af afgørelserne i deres helhed findes på Det Sociale Ankenævns hjemmeside, hvorfor de ikke er medtaget her.

Hjælp os med at blive bedre

For at give dig den bedst mulige oplevelse på aua.gl, kan du her skrive til os om manglende tekst eller hvis du finder fejl i vores udgivelser


Relateret udgivelser