Forord

Boligklagenævnet aflægger herved den årlige beretning i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 83, stk. 4.

Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Boligklagenævnets virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager.

Beretningen findes på Boligklagenævnets hjemmeside:  www.aua.gl

Boligklagenævnets sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen.

Boligklagenævnets Sekretariat kan kontaktes på følgende måde:

Adresse: Imaneq 29, 1, postboks 689, 3900 Nuuk

Mail: maalaarut@nanoq.gl

Telefon nr.: 32 80 33

Fax nr.: 32 78 50

Nuuk, februar 2017

Naja Joelsen

Formand for Boligklagenævnet

Generelt om Boligklagenævnet

Boligklagenævnet er oprettet med hjemmel i Lands­tingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af bo­liger, § 82, stk. 1.

Boligklagenævnet er landets øverste administra­tive klageinstans på lejeboligområdet.

Det er en administrativ, domstolslignende myndig­hed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres.

Nævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejer og udlejer i Selvstyrets og kommunernes udlejningsbo­liger, bortset fra boliger ejet af Illuut A/S (se nærmere herom i Boligklagenævnets årsberetning for 2014).

Afgørelserne er bindende og endelige. Boligklage­nævnets afgørelser kan således ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan alene indbringes for domstolene efter de alminde­lige regler.

Boligklagenævnets formål er også, at dets afgørel­ser skal danne et klart og værdifuldt vejlednings- og praksisgrundlag for borgere, boligselskaber og an­dre faglige interessenter.

På den måde er Boligklagenævnet med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørel­ser, uanset hvor i landet boligerne ligger.

Nævnets virke er nærmere reguleret i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (lejeforord­ningens) § 82-86 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 26. november 2008 om Boligklagenævnets virksomhed.


Boligklagenævnets kompetence

Boligklagenævnets kompetence fremgår af lejefor­ordningens § 84, stk. 1.

Boligklagenævnet kan behandle en klage, når den vedrører følgende emner:

  1. Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser.
  2. Vedligeholdelse og istandsættelse.
  3. Boligens stand ved indflytningen.
  4. Installation i og forbedringer af det lejede (råde­ret).
  5. Lejerens brug af det lejede (overtrædelser af or­densreglerne).
  6. Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål).
  7. Boligens stand ved fraflytning (normalistand­sættelse).

I praksis betyder det, at Boligklagenævnet kan be­handle en del klager over afgørelser, der er truf­fet af boligselskaber.

Det koster 150 kroner at klage til Boligklagenævnet. Klageren skal kun betale gebyret, hvis sagen opta­ges til realitetsbehandling. Gebyret tilbagebetales, hvis det viser sig, at lejeren har fået helt eller delvist medhold i sin klage.

Boligklagenævnet afviser at behandle en klage, hvis klager ikke indbetaler gebyr.

Samtidig må Boligklagenævnet afvise at behandle mange sager, idet der klages over forhold, som falder udenfor Boligklagenævnets kompetence.

Endelig afviser Boligklagenævnet at behandle klager, der ikke egner sig til behandling i nævnet, for eksempel fordi der skal ske bevisførelse, eller fordi klager helt klart ikke vil kunne få – hverken helt eller delvist – medhold i sin klage.


Boligklagenævnets sammensætning (medlemmer):

Boligklagenævnet består af en formand og tre al­mindelige nævnsmedlemmer.

Formanden og dennes suppleant udpeges af Naalak­kersuisut efter indstilling fra det medlem af Naalak­kersuisut, der er ressortansvarlig for boligområdet. Begge skal besidde særlig viden om boligforhold el­ler have bestået juridisk kandidateksamen.

Ét nævnsmedlem og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra A/S Boligsel­skabet INI.

Ét nævnsmedlem og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling af KANUKOKA og ét nævnsmedlem og dennes suppleant udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra Lejernes Landsorganisation IPK eller SIK, IMAK og PPK.

De tre almindelige nævnsmedlemmer og deres sup­pleanter skal være sagkyndige med hensyn til bolig­forhold.

Boligklagenævnets sammensætning medfører der­for, at både lejers og udlejers interesser er repræ­senteret.

Ved indgangen af 2016 havde nævnet følgende sammensætning:

Formand:

       Naja Joelsen, advokat

      Suppleant: Lise Mørup Dalsgaard, advokat 

Nævnsmedlemmer:

  1. Beathe Hendriksen, SIK 
    Suppleant: Jess G. Berthelsen, SIK
  2. Bjarne Petersen, KANUKOKA, 
    Suppleant: Pétur Haukur Guðmundsson, KANUKOKA
  3. Githa Brask Olsen, A/S Boligselskabet INI 
    Suppleant: Najánguaq Johansen, ISERIT A/S

Githa Brask Olsen udtrådte af Boligklagenævnet med udgangen af april 2016. Derefter deltog Najánguaq Johansen i nævnets møder.

Boligklagenævnet skal som hovedregel afholde mindst 3 møder i lø­bet af året. I 2016 blev der afholdt møde i juni og oktober.

Hver enkelt sag gennemgås af formanden og afgø­res af nævnet på mødet. Sagerne afgøres ved stem­meflertal, hvor både formanden og de menige medlemmer hver har én stemme. I tilfælde af stem­melighed er formandens stemme afgørende.

    

Boligklagenævnets virksomhed i 2016

Formandsberetning:

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen for Boligklagenævnet. Varetagelsen sker primært i styrelsen sekretariat og Ankecenter. Styrelsen havde i hele 2016 til huse på adressen Imaneq 29, 1. sal., 3900 Nuuk.

Af Ankecentrets personale, som i 2016 bestod af 3- 5 jurister og 1-2 kontormedarbejdere, deltog de fleste i forberedelsen af sagerne til nævnet. Ved at så mange personer deltager i sagsbehandlingen, tilstræbes det, at viden ikke går tabt, hvis en medarbejder forlader styrelsen.

Desværre kan en del af de klager, som nævnets sekretariat modtager, ikke behandles i nævnet. Dette skyldes dels manglende indbetaling af gebyr, dels at Boligklagenævnet kun har kompetence til at behandle et ret snævert område inden for lejeboligområdet og dels at nogle sager ikke egner sig til behandling i nævnet, for eksempel fordi der skal ske bevisførelse.

   Nuuk, august 2017

    

Naja Joelsen

Formand for Boligklagenævnet

 

 

 

Statistik

Boligklagenævnet modtog i 2016 i alt 55 klager fra lejere rundt om i landet mod 79 i 2015.

Der er afsluttet i alt 82 sager, hvoraf 3 blev behandlet på nævnsmøder, og de resterende 79 blev afvist pga. manglende indbetaling af gebyr, manglende kompetence, manglende retlig interesse, eller fordi klagen blev trukket tilbage, eller fordi sagen var udsigtsløs.

 

Fordeling af afviste sager:

26 – afvist på grund af manglende indbetaling af gebyret

3 – manglende retlig interesse

3 – tilbagekaldt

2 - forligt

32 – uden for kompetence

7 – udsigtsløse eller uegnede til behandling

6 – boligselskabet har imødekommet klager anbringender

Realitetsbehandlede sager:

Boligklagenævnet realitetsbehandlede i 2016 i alt 3 sager på nævnsmøder.

Hermed følger et kort referat af hver enkelt afgørelse. Hver afgørelse kan i sin helhed læses på Boligklagenævnets hjemmeside.

Sag nr. 1 – 2015-12571

Lejerne overtog lejemålet i 2010 og fraflyttede igen i 2013. Ifølge fraflytningsopgørelse skulle lejerne bl.a. betale en udgift til rengøring på 4.200.- kr. Lejer klagede over rengøringsbeløbet og henviste til, at lejligheden var rengjort ved fraflytningen.

Det fremgik ikke tydeligt af synsrapporten, om der var gjort rent ved fraflytningen. Rapporten var underskrevet af lejer og udlejer.

Boligklagenævnet fandt, at klager skønsmæssigt skulle betale halvdelen af rengøringsbeløbet.  Som begrundelse henvistes til, at rengøring er et krav, der stilles ved fraflytning på linje med normalistandsættelse af boligen.

Boligklagenævnet fandt imidlertid, at det afkrævede beløb var for højt og henviste bl.a. til antallet af timer, der var anvendt til rengøringen samt til, at det ikke fremgik klart, i hvilket omfang lejligheden var rengjort ved fraflytningen.

Som lovgrundlag henvistes der til §§ 77 og 79 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger.

Sag nr. 2 – 2015-16698

Lejer overtog lejemålet den 1. marts 2012. Hun var samlevende, men stod alene på lejekontrakten.  Lejer opsagde lejemålet til fraflytning den 1. december 2013, hvilket bekræftedes af boligselskabet. Samleveren blev boende i boligen, men kunne ikke overtage denne som lejer. Lejligheden blev ikke synet.

Boligselskabet satte i 2015 samleveren ud af lejligheden.

 Lejligheden blev synet i april måned 2015. Fraflytningsregningen lød på 120.879,89 kr. fordelt på huslejerestance, normalistandsættelse, misligholdelse rengøring og opsættelse af relæ. Regningen blev sendt til klager.

 Boligklagenævnet fandt, at klager skulle betale for normalistandsættelse, skønsmæssigt svarende til normalistandsættelsen i henhold til synsrapporten. Klager skulle skønsmæssigt betale en tredjedel af rengøringsudgiften. Lejer skulle ikke betale huslejerestance efter december 2013, hvor hun flyttede.

 Boligklagenævnet begrundede afgørelsen med, at boligselskabet i forbindelse med fraflytningen i december 2013 skulle have reageret over for samleveren, eventuelt ved udsættelse af boligen.

 Boligklagenævnet lagde vægt på, at boligselskabet i relation til klager overtog risikoen for lejlighedens tilstand i forbindelse med at lejemålet ophørte, idet dette var opsagt og opsigelsen bekræftet af boligselskabet.

 Som lovgrundlag henvistes til §§ 45 og 77i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger.

 Sag nr. 3 - 2015-12567

Lejer overtog lejemålet i boligen i Uummannaq i juni 2012. I forbindelse med indflytningen konstaterede lejer at boligen ikke var rengjort. I 2013 gjorde lejer boligselskabet opmærksom på, at gulvene var misligholdte. Gulvene var fyldt med revner og manglede lakering. Lejer oplyser, at han flere gange havde rykket boligselskabet for istandsættelse af gulvene, men uden resultat.

Af mail fra boligselskabet, modtaget i Boligklagenævnet i 2016 fremgår, at i samråd med Qaasuitsup Kommune og Grønlands Selvstyre blev det i 2010 besluttet, at stoppe normalistandsættelserne af kommunens bygninger. Siden det tidspunkt er der ikke sket normalistandsættelse af eller rengøring af de fraflyttede huse, idet omkostningerne herved var så store, at de ikke kunne stå mål med de hårdt belastede boligafdelinger.

 Det fremgår, at kommunens lejere er blevet tilbudt selv at male og få tilsendt maling til bygden ved først kommende lejlighed.

 Boligklagenævnet fandt, at boligselskabet var forpligtet til at sørge for reparation af gulvene. Begrundelsen var, at der ikke var foretaget normalistandsættelse af boligen siden 2010 og dermed heller ikke i forbindelse med lejers indflytning.

 Ved afgørelsen lagde Boligklagenævnet vægt på aftalen mellem Qaasuitsup Kommune og Grønlands Selvstyre, hvorefter normalistandsættelse af fraflyttede boliger ikke længere blev foretaget.

 Boligklagenævnet henviste til, at aftalen var ulovlig, idet den stred imod § 47 i lejeforordningen.

 Som lovgrundlag henviste Boligklagenævnet til § 47 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger.

Hjælp os med at blive bedre

For at give dig den bedst mulige oplevelse på aua.gl, kan du her skrive til os om manglende tekst eller hvis du finder fejl i vores udgivelser


Relateret udgivelser