AFGØRELSE

Boligklagenævnet finder, at varslingen om huslejestigningen er ulovlig. Den får derfor ikke virkning for person A på det angivne tidspunkt. Dette betyder, at Person A’s fortsat skal betale den husleje, som Person A betalte før meddelelsen om huslejeforhøjelsen.

Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.


Redegørelse:

Det fremgår af sagen, at Person A bor i et bofællesskab, som ejes af xx og administreres af Kommunen.

Det har ikke været muligt at fremskaffe en lejekontrakt på Person A’s bolig.

Det er oplyst, at Kommunen den 1. januar 2016 fastsatte Person A’s husleje til 2.250,- kr.

Ifølge meddelelse om huslejestigning den 25. juni 2018 skulle Person A’s husleje med virkning fra den 1. september 2018 stige til 4.017,- kr.

Huslejestigningen blev begrundet med, at ændringen skete i henhold til gennemsnittet af de årlige udgifter til vedligeholdelses - og servicearbejder for 28 boenheder.

Person A har i klage til Boligklagenævnet den 28. juni 2018 anført, at Person A’s klager over huslejeforhøjelsen.


Lovgrundlag:

Ifølge § 84 st. 1 nr. 1 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, kan Boligklagenævnet behandle klager indbragt af lejere vedrørende formalia ved varsling af huslejeforhøjelser efter forordningens § 28 stk. 2. Ifølge Landstingsforordningens § 1 gælder forordningen for leje, herunder fremleje af hus og husrum til beboelse, uanset om lejen betales med andet end penge og uanset om boligen delvis udlejes til andet end beboelse.

Ifølge § 28 stk. 2 i forordningen fastsættes lejen årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet og godkendt driftsbudget for den enkelte boligafdeling for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1 kan gennemføres med 3 måneders skriftlig varsel overfor den enkelte lejer. Såfremt varslingen ikke indeholder oplysning om grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kroner pr. måned, er varslingen ugyldig. Sammen med varslingen kan vedlægges et budget for det kommende år, hvori grunden til forhøjelsen fremgår. Ifølge § 44 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap, betragtes en beskyttet boenhed som beboernes private bolig.

Lovgrundlag er vedlagt afgørelsen.

Vurdering:

Boligklagenævnet finder, at lejeforhøjelsen er ugyldig.

Begrundelsen herfor er, at varslingen:

  1.  ikke indeholder angivelse af forhøjelsen, oplyst i kroner pr. måned.
  2.  meddelelse om huslejeforhøjelsen ikke opfylder lejeforordningens krav om, at varslingen skal ske mindst 3 måneder før huslejestigningen træder i kraft.

Den skulle således være varslet inden 1. juni 2018 og have indeholdt oplysning om det beløb i kroner, som huslejen skulle forhøjes med.

Afgørelsen betyder, at Person A’s forsat skal betale den husleje på 2.250,- kr., som Person A’s betalte før varslingen om huslejeforhøjelsen.

Såfremt Person A’s, efter den 1. september 2018 har betalt det forhøjede beløb, skal kommunen udbetale differencen mellem den hidtidige husleje og den varslede forhøjelse til Person A.

Huslejeforhøjelsen vil først træde i kraft på det tidspunkt, hvor Person A’s fra kommunen rettidigt har modtaget en varsling om huslejeforhøjelse, der indeholder oplysninger om grundlaget for forhøjelsen, beregning af denne samt oplysning om størrelsen af forhøjelsen i kroner.

Kommunen skal ved beregning af Person A’s husleje fremover alene beregne denne på grundlag af udgifterne i det bofællesskab, hvori Person A’s bor.

Boligklagenævnet skal i øvrigt henlede kommunens opmærksomhed på bemærkningerne til § 28 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer, hvoraf fremgår følgende:

”Forslagets stk. 2 indebærer, at huslejestigninger over for den enkelte lejer skal gennemføres med 3 måneders varsel for at være lovlige. Varslinger, der ikke indeholder oplysninger om huslejestigningens årsag og størrelse, er ugyldige. En varsling bør som minimum indeholde de hovedelementer, der er årsagen til, at huslejen stiger. Som årsag kan nævnes stigende administrationsomkostninger, forhøjet kapitalafkast, stigende omkostninger til primær drift eller stigende omkostninger til henlæggelser. Udlejer kan også løfte sin oplysningspligt ved at vedlægge et summarisk budget for det kommende år, der viser hovedposterne i budgettet for henholdsvis indeværende og det kommende år.”

Boligklagenævnet kan derfor anbefale, at der i varslingen f.eks. vedlægges driftsbudgettet eller lignende således, at lejer får kendskab til årsagen for huslejestigningen.

Det bemærkes samtidig, at Person A har mulighed for at søge om boligsikring.

Kommunen skal snarest muligt oprette lejekontrakt vedrørende Person A

bolig, såfremt denne ikke allerede foreligger.

Afgørelse:

Kommunens afgørelse om huslejeforhøjelsen er ugyldig og har derfor ingen retsvirkning.

Klagevejledning:

Boligklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden forvaltningsmyndighed jf. § 86 st. 7 Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af

boliger med senere ændringer. Ønskes Boligklagenævnets afgørelse indbragt for domstolene, skal stævning mod udlejer, dvs. Selvstyret eller kommunen, indgives til retten i Grønland.


Venlig hilsen
Person B
Formand

Hjælp os med at blive bedre

For at give dig den bedst mulige oplevelse på aua.gl, kan du her skrive til os om manglende tekst eller hvis du finder fejl i vores udgivelser


Relateret udgivelser