Hvad er en afgørelse?

Afgørelsestyper:

Opretholdelse/Stadfæstelse

Opretholdelse betyder, at Det Sociale Ankenævn er enig i førsteinstansens (f.eks. kommunens) afgørelse.

Ændring/ophævelse

Ændring eller ophævelse betyder, at førsteinstansens (f.eks. kommunens) afgørelse er forkert, og Det Sociale Ankenævn har ændret afgørelsen.

Hjemvisning

Hjemvisning betyder, at Det Sociale Ankenævn sender sagen tilbage til førsteinstansen (f.eks. kommunen), der skal behandle sagen igen og lave en ny afgørelse.

Når en sag hjemvises kan det f.eks. skyldes at der mangler oplysninger i sagen eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Afvisning

Afvisnings betyder, at Det Sociale Ankenævn ikke behandler sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller borgeren beslutter at opgive klagen.

Det kan også skyldes at Det Sociale Ankenævn ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden myndighed.

Nogle afgørelser er principielle

Det Sociale Ankenævn kan træffe principielle afgørelser, hvis nævnet f.eks. finder at en sag er af en sådan karakter at den fastslår praksis eller hvor sagen ændrer en tidligere praksis.

Det Sociale Ankenævn træffer også nogle gange afgørelser, der får karakter af en vejledende afgørelse. Disse afgørelser kan bruges af kommunerne som vejledning i lignende sager.

Scroll to Top