og har truffet følgende

AFGØRELSE

Boligklagenævnet finder, at person x skal betale for normalistandsættelsen af lejligheden, beliggende vej yx by xy

Fraflytningsafregningen af 22. oktober 2013 nedsættes med 7.446,- kr., som følge af, at fakturaen vedrørende lakering af gulvarealet ikke stemmer overens med synsrapporten.

Person x får således delvist medhold i sin klage.

Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Redegørelse:

Det fremgår af lejekontrakten, at person x overtog lejligheden, beliggende vej yx by xy, den 1. september 2011.

Lejligheden er på 64,5 m², fordelt på 4 beboelsesrum.

Person x opsagde lejligheden til fraflytning den 1. september 2013, og lejligheden blev ifølge synsrapport synet den 12. august 2013.

Synsrapporten er underskrevet af person x og af boligselskabets repræsentant.

Ifølge synsrapporten skulle komfuret rengøres. Vægge og lofter i alle rum skulle males 1 gang, og gulvene i mellemgang og køkken skulle overfladebehandles 1 gang, og gulvene i stue og værelser 2 gange.

Herudover fremgår det af synsrapporten, at der var neglelak på vindueskarmen, radiatoren og døren i køkkenet, samt tus på væggene. Desuden skulle der udskiftes en beskadiget dør.

Ifølge faktura fra malerfirmaet den 27. august 2013 blev alle trægulve afslebet og lakeret 3 gange. Vægge og lofter blev malet en gang, og linoleum blev poleret.

Udgiften til arbejdet beløb sig til 21.242,- kr.

Af fakturaen vedrørende misligholdelse fremgår, at døren i værelset ved køkkenet blev udskiftet, og komfuret blev renset.

Ifølge afregningen af 22. oktober 2013 skal person x betale 27.104,38 kr. til boligselskabet. Beløbet indeholder et beløb som følge af skyldig husleje på 15.068,- kr. og et rykkergebyr på 150,- kr.

Person x har i klagen anført, at de havde gjort rent og løst alle eventualiteter, men alligevel modtog person x en stor regning. Person x oplyser, at person x selv er uddannet maler, og at person x inden fraflytningen havde malet overalt i henhold til de krav, der stilles. Det eneste, person x ikke gjorde noget ved, var afslibning og maling af gulvene, da person x var af den opfattelse, at boligselskabet skulle bekoste denne del af opgaven.

Boligselskabet har i mail den 17. september 2018 oplyst, at person x tidligere har været i kontakt med boligselskabet og fået oplyst, at synsrapporten er underskrevet af person x både vedrørende normalistandsættelsen og misligholdelsen.

Boligklagenævnet kan ikke tage stilling til huslejespørgsmålet, og har heller ikke kompetence til at vurdere, om udskiftningen af døren var nødvendig og en følge af misligholdelse fra person x’s side.

Boligklagenævnet kan således alene vurdere spørgsmålet om normalistand-sættelse ved person x’s fraflytning af boligen.

Med henvisning til, at der ikke var overensstemmelse mellem synsrapporten, hvorefter gulvene skulle lakeres 2 gange, og fakturaen, hvorefter gulvene var lakeret 3 gange, anmodede Boligklagenævnet den 28. november 2018 boligselskabet om at undersøge prisforskellen på 2 og 3 gange lakering.

Boligselskabet har den 3. januar 2019 meddelt Boligklagenævnet, at person x som følge af fejlen vil få 7.446,- kr. tilbagebetalt.

Boligselskabets nye beregning er fremsendt til person x til høring, og person x har den 21. februar 2019 telefonisk oplyst, at person x fastholder sin klage og begrunder det med, at regningen er for stor, og at den afdrages over skattekontoret. Person x er utilfreds med, at person x har fået regning på 3 gange gulvlakering, når der skulle lakeres 2 gange og person x henviser samtidig til, at person x er uddannet maler.

Lovgrundlag:

Det fremgår af § 45 stk. 3 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, at lejer i lejeperioden har ansvaret for og afholder udgiften til hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt lakering af gulve i boligen.

Det fremgår af samme forordnings § 77, at ved fraflytning af en bolig skal der foretages en normalistandsættelse af boligen omfattende hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Gulvene skal fremstå ny- lakerede, jf. dog stk. 3.

Ifølge § 78 overtager udlejeren i løbet af en periode på 100 måneder fra lejerens overtagelse af boligen gradvist udgiften til normalistandsættelse efter § 77. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler lejeren den del af udgiften, der på tidspunktet for lejemålets ophør ikke er overtaget af udlejeren.

Bestemmelserne er medtaget fuldt ud under lovgrundlaget.

Vurdering:

Boligklagenævnet finder, at person x skal betale for normalistandsættelse af boligen.

Begrundelsen herfor er, at der ifølge forordningens § 77 ved fraflytning af en bolig skal foretages en normalistandsættelse af boligen omfattende hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Gulvene skal fremstå nylakerede.

Boligklagenævnet har lagt vægt på, at der ikke i lejekontrakten eller i øvrigt foreligger aftaler om fravigelse af kravet om normalistandsættelse af boligen ved fraflytning.

Boligklagenævnet finder imidlertid, at beløbet vedrørende afslibning/lakering af gulvene skal nedsætte med 7.446,- kr.

Person x skal således betale 1606,- kr. af gulvafslibningsbeløbet på 9.052,- kr. hvilket betyder, at boligselskabet skal betale differencen på 7.446,- kr.

Begrundelsen herfor er, at gulvene ifølge synsrapporten skulle lakeres 2 gange, og at de ifølge fakturaen fra malerfirmaet er lakeret 3 gange.

Boligselskabet bedes herefter fremsende en ny fraflytningsafregning til person x, hvoraf det fremgår, at beløbet for normalistandsættelse skal nedsættes med 7.446,- kr.

Når Boligklagenævnets afgørelse indebærer, at udlejer har pligt til at foretage visse handlinger, som det her er tilfældet, skal dette ifølge § 11 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 26. november 2008 om Boligklagenævnets virksomhed ske senest 2 uger efter, at Boligklagenævnets afgørelse er kommet frem.

Boligklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid, som dels skyldes administrative forhold, dels at der i en længere periode ikke har været udpeget et nævn.

Person x har ret til at få dit gebyr tilbagebetalt. Person x bedes derfor oplyse til Boligklagenævnet, hvilket kontonummer, person x ønsker beløbet indsat på.

Afgørelse:

Fraflytningsregningen af 27. august 2013 nedsættes med 7446 kroner. Derudover opretholdes Boligselskabets afgørelse.

Klagevejledning:

Boligklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden forvaltningsmyndighed jf. § 86 stk. 7 Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Ønskes Boligklagenævnets afgørelse indbragt for domstolene, skal stævning mod

udlejer, dvs. Selvstyret eller kommunen, indgives til retten i Grønland.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand for Boligklagenævnet

Bilag: Lovgrundlag

Kopi til Boligselskabet xx.

Relateret udgivelser

Hjælp os med at blive bedre

For at give dig den bedst mulige oplevelse på aua.gl, kan du her skrive til os om manglende tekst eller hvis du finder fejl i vores udgivelser