Forord

Grønlands Forbrugerråds arbejde i 2006 har været meget tilfredsstillende, blandt andet fordi det i marts måned lykkedes at afholde et vellykket forbrugerseminar for de i 2005 nyvalgte kommunale forbrugerudvalgs- og bygderådsmedlemmer. Der var i alt 35 deltagere fra 16 kommuner. Den kommunale forbrugerundervisning blev fortsat i årets løb, idet der i løbet af efteråret blev fulgt op af 3 kurser henholdsvis ét i Nuup Kommunea, ét i Ammassallip Kommunea og ét i Uummannaq. Kurserne følges op af flere planlagte kurser i andre dele af Grønland i 2007.

I årets løb har Forbrugerrådet afholdt 3 møder og dets forretningsudvalg yderligere 6 møder. Oftest holdes rådets møder i Nuuk, men i september 2006 afholdtes møde i Maniitsoq. I tilknytning til mødet var rådet inviteret på besøg hos Polar Oil, hvis direktør, Jørn Rosenberg, holdt et uhyre interessant foredrag bl.a. om olieimporten til Grønland, prissætningen og den landsdækkende forsyningsvirksomheds måde at opfylde selskabets forpligtelser på. Maniitsup Kommunea viste det ny og meget velfungerende bræt for rådets medlemmer, der ligeledes aflagte besøg på og modtog vigtige informationer fra ledelsen af Fiskeriskolen, A.T.I.

I løbet af året har såvel Forbrugerrådet som enkeltmedlemmer og sekretariatet overfor administrationen og et par af de politiske partier søgt at fremme en påtrængt revision af den grønlandske forbrugerlovgivning. Det drejer sig såvel om Ltl. nr. 10 af 13. nov. 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg som ikraftsættelse af en række danske lovregler. Reglerne er sat i kraft i Danmark og har forbedret forbrugernes retsstilling overfor erhvervslivet siden 2002. Ingen af disse forbedringer er beklageligvis sat i kraft i Grønland endnu.

Personligt ligger det mig meget på sinde, at levnedsmiddelkontrollen i Grønland ligger fuldt ud på højde med og udføres på mindst ligeså betryggende måde som i Danmark, hvor der som bekendt var flere fødevareskandaler i 2006. Erhvervsdirektoratet, hvorunder veterinærmyndigheden, har imidlertid desværre meddelt, at den landsdækkende kontrol af fødevareproduktionsvirksomheder og f.eks. restaurationskøkkener, på grund af andre opgaver for landets få dyrlæger og af økonomiske årsager p.t. ikke kan intensiveres yderligere. Det skal derfor indtrængende henstilles til Veterinærmyndigheden og Direktoratet for Erhverv, at man meget snarligt tager virksomme skridt til at styrke denne vigtige funktion med hyppig og intensiv kontrol med produktionen og tilvirkningen af grønlandske produkter og fødevarebearbejdning i kantiner, restaurationskøkkener m.v.

I vinter viste det sig med al ønskelig tydelighed hvilke skadelige følger for befolkningen i de mindre byer og bygder, som den alvorlige nedskæring af kyst – og bygdebesejlingen af passagerer har haft. Det er derfor glædeligt at se, at enkelte landsstyremedlemmer i det senest etablerede landsstyre vil interessere sig for at genskabe tålelige forhold på området.

En hel del forbrugere er overfølsomme (allergiske) overfor forskellige stoffer i de fødevarer, der danner grundlag for den daglige ernæring. Efter min opfattelse kan der derfor være behov for at sætte stærkere fokus på, om de færdigfabrikerede fødevarer, der hyppigt indeholder stoffer, der ikke tåles af allergikere, præsenteres på en tilstrækkelig velvalgt og omhyggelig måde i dagligvarebutikkerne. I efteråret 2006 udtrykte det daværende Landsstyremedlem for Sundhed også interesse for dette emne, og Forbrugerrådet afventer derfor med interesse, hvilke initiativer der på dette felt måtte blive taget fra Sundhedsdirektoratets side.

På området for el og vand har Forbrugerrådet siden enhedsprissystemet afskaffelse næret stærk betænkelighed. Med en vis fortrøstningsfuldhed på den revurdering af systemet, som Landsstyret selv vedtog at ville foretage. På forårssamlingen i 2007 toges en rapport om emnet blot til efterretning på den sidste dag i Landstingets samling, så forventningerne om en grundigere evaluering og navnlig bedre beregninger af reformens konsekvenser må afvente Landstingets behandling på efterårssamlingen 2007.

Den øgede forbrugerbevidsthed gennem de seneste år og mediernes skærpede interesse for forbrugerområdet har medført en betydelig stigning af arbejdsbyrden for samtlige forbrugerrådets medlemmer i almindelighed og for undertegnede som formand i særdeleshed. De nugældende regler om vederlæggelse af rådets medlemmer (mødediæterne) er derfor blevet helt utilstrækkelige. Det månedlige formandshonorar, som undertegnede oppebær for flere timers arbejde for rådet hver eneste dag, herunder med en række telefonsamtaler med forbrugere og kommunale forbrugerudvalgsmedlemmer fra hele kysten, er på mindre end kr. 70 (efter skat) pr. dag.

Det indstilles derfor, at Landsstyret meget snarligt underkaster reglerne en revision og væsentlig forhøjelse for at fastholde og tiltrække kompetente og interesserede personer. Vederlæggelse / honorering af medlemmerne af forbrugerudvalgene bør ligeledes revurderes, som ønsket af deltagerne på seminaret sidste forår og af Forbrugerrådet.

Til slut skal jeg benytte lejligheden til at takke Landsstyret, KANUKOKA og kommunerne bl.a. for den positive medvirken til gennemførelsen af det efter min opfattelse meget vellykkede forbrugerseminar i marts måned 2006 og navnlig radio- og TV-mediernes tydelige interesse for Grønlands Forbrugerråds arbejde, som ”gav pote” hos vores efterhåndet meget bevidste forbrugere her i landet.

Nanortalik, den 15. maj 2007

Nikolaj Ludvigsen

Formand for Grønlands Forbrugerråd

1. Indledning

Forbrugerrådet og dets sekretariats virke har hjemmel i Lov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, forbrugerudvalg, markedsføring, priser, mærkning og forbrugerklageudvalg med de efterfølgende ændringer, og har til opgave at:

  • modvirke urimelige priser og forretningsvilkår
  • arbejde for en øget forbrugerbevidsthed gennem oplysning om forhold, der er af betydning for forbrugernes vurdering af varer og tjenesteydelser, og gennem oplysning om forbrugernes retsstilling
  • fremlægge forbrugerpolitiske synspunkter overfor erhvervslivet, offentlige myndigheder og landsting
  • rådgive de kommunale forbrugerudvalg og behandle sager, der af disse forelægges rådet
  • føre tilsyn med lovens bestemmelser i overensstemmelse med kapitel 7 (markedsføring, mærkning og emballering)
  • foretage undersøgelser af pris- og avanceforhold inden for bestemte vare og brancheområder

Forbrugerrådet består af 7 medlemmer, der er sammensat af repræsentanter fra SIK (Arbejdernes Organisation), KANUKOKA (Kommunernes Landsforening), ARNAT PEQATIGIIT KATTUFFIAT (Kvindeforeningen), KNAPK (Landsforbundet for fiskere og fangere) samt 3 medlemmer udpeget af Landstinget. Forbrugerrådets medlemmer udpeges i henhold til Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, priser og forbrugerklageudvalg § 3 stk. 3 for en periode på 4 år.

Forbrugerrådets sammensætning har siden den 12.12.2003 været som følger:

Formand Nikolaj Ludvigsen, udpeget af KANUKOKA
Næstformand Pele Jensen, udpeget af Landstinget
Paulus Broberg, udpeget af SIK
Godmand Rasmussen, udpeget af Landstinget
Hans Kreutzmann, udpeget af Landstinget
Uthilie Heilmann, udpeget af ARNAT PEQATIGIIT KATTUFFIAT
Ole Jørgen Davidsen, udpeget af KNAPK

Forretningsudvalg

Formand Nikolaj Ludvigsen
Næstformand Pele Jensen
Rådsmedlem Paulus Broberg

Ved et forbrugerrådsmøde den 12.12.2003 konstituerede Forbrugerrådet sig som ovenfor anført. Dette råds funktionsperiode ophørte med udgangen af 2006.

Kort efter nytår udpegede Landstinget 3 nye medlemmer og De grønlandske kommuners Landsforening, KANUKOKA, KNAPK, SIK og kvindeforeningerne hver et medlem. Det nyudpegede råds funktionsperiode er fra 2007 til 2010. Ved rådets første møde den 6. marts 2007 konstituerede man sig således:

Formand
Nikolaj Ludvigsen, udpeget af KANUKOKA

Næstformand
Pele Jensen, udpeget af Landstinget

Emilie Olsen, udpeget af Landstinget
Ellen Mikaelsen, udpeget af Landstinget
Hendrik Nielsen, udpeget af SIK
Jakob Petersen, udpeget af KNAPK
Uthilie Heilmann, udpeget af ARNAT PEQATIGIIT KATTUFFIAT

Forretningsudvalg
Formand Nikolaj Ludvigsen
Rådsmedlem Emilie Olsen
Rådsmedlem Ellen Mikaelsen

Sekretariatet

Sekretariatschef Niels Peter Gundelach, advokatuddannet jurist, har været ansat siden etableringen af Fællessekretariatet den 1. januar 2002.

A/C-fuldmægtig Jannik Isidor er cand. jur., ansat siden 15. marts 2005, opsagde sin stilling pr. 21. juli 2006.

Sekretær Lydia Fisker ansat siden juli 2005 som vikar og fra 1. september 2005 i en fast stilling, opsagde sin stilling pr. 30. juni 2006.

Sekretær Johansine Poulsen vikar siden 24. juli 2006 og pr. 01. oktober 2006 ansat i en fast stilling.

Konsulent Steen Lynge var siden medio august 2005 ansat på deltid, men opsagde i foråret sin stilling som forbrugerkonsulent, men var dog resten af året tilknyttet som ekstern konsulent i visse opgaver.

Konsulent Steffen J. Lynge, der er politiuddannet, blev ansat pr. 26. juni 2006 i en fast stilling som forbrugerkonsulent.

A/C-fuldmægtig Nicolai Odgaard Jensen er cand. oecon. og har været ansat siden 15. februar 2006.

Den 16. oktober 2006 tiltrådte bach. merc. jur. Henrik Malig Larsen som fuldmægtig på en tidsbestemt kontrakt til udløb pr. 30. april 2007.

1. marts 2007 blev cand. jur. Kim Pagels ansat som juridisk konsulent.

Pr. 1. januar 2002 blev Forbrugerrådets tidligere eget sekretariat ved en finanslovsændring sammenlagt med sekretariatet for Konkurrencenævnet, som indtil da lå i Landsstyrets sekretariat. Ved en ændring af landstingslov nr. 20 af 13. november 1986 (forbrugerloven) blev Forbrugerklageudvalgets sekretariatsfunktion pr. 1. juni 2002 overført til Grønlands Forbrugerråds sekretariat – og dermed til Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd. I 2004 er tillige Landstingets klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse overført til Fællessekretariatet.

Fællessekretariatet har adressen Imaneq 27, 1. sal, 3900 Nuuk ved gågaden og butikken ”LENE-MI” med indgang fra parkeringspladsen ved siden af Brugsens parkeringsplads.

Telefon og telefax er henholdsvis 32 80 33 og 32 78 50.

2. Aktiviteter i 2006

a) Kommunal forbrugerundervisning overalt i landet

I dagene den 13. og 14. marts 2006 lykkedes det i Nuuk at gennemføre det landsdækkende forbrugerseminar for de i 2005 nyvalgte kommunale forbrugerudvalgsmedlemmer. Der var tale om et seminar, i hvilket der deltog 35 fra 16 af landets kommuner. Seminarets primære formål er at give forbrugerudvalgsmedlemmer et indblik i det vigtigste forbrugerretlige regler, samarbejdsformer og bistand overfor forbrugere ved f.eks. klagebehandling.

Ved seminaret holdt bl.a. Landsstyremedlemmet for Erhverv, Siverth K. Heilmann, tale og danske specialister holdt foredrag om henholdsvis miljømærker og ”grønne indkøb” (civilingeniør Jan Poulsen fra Force Institutterne) og de seneste års udvikling i forbrugerretlige reglers udvikling i Danmark og EU (universitetslektor Sonny Kristoffersen). Sidstnævntes indlæg udsendtes efterfølgende i Nuuk-TV. Forbrugerundervisningen varetoges af konsulent Steen Lynge.

Om forbrugerseminaret i øvrigt henvises til www.atuisoq.gl/. Se tillige Landsstyremedlem Siverth K. Heilmanns tale og Force institutternes materiale om grønne indkøb på hjemmesiden www.atuisoq.gl.

Langt fra alle kommunale forbrugerudvalgsmedlemmer eller interesserede bygdebestyrelsesmedlemmer kunne af praktiske årsager deltage i forbrugerseminaret i Nuuk, og fra efteråret fortsattes kursusafholdelsen lokalt. Således har der været afholdt et seminar/kursus i Ammassalik Kommune og i Nuuk endnu ét for Nuup Kommunes forbrugerudvalgsmedlemmer, bygdebestyrelsesmedlemmer fra kommunens bygder og sekretærer. Disse kurser afvikledes af ekstern konsulent Steen Lynge og forbrugerkonsulent Steffen J. Lynge, og disse kurser indeholdt generelle forbrugerlovgivningsrelaterede stof samt samarbejdsforhold mellem internt i forbrugerudvalgene, forbrugerrådets sekretariat og andre mere eksterne grupper.

Der blev afholdt kursus/seminar i Uummannaq den 23. og 24. november for Uummannaq kommunea’s samt Ilulissat Kommunes bygdebestyrelsesmedlemmerne og forbrugerudvalgenes sekretærer. Kursus/seminaret indeholdt samme som for Nuuk og Ammassalik kommuners vedkommende.

Ved årets udgang var der tilrettelagt kurser for de 3 sydgrønlandske kommuner samt for de andre Nordgrønlandske og Midtgrønlandske kommuners forbrugerudvalgs- og bygdebestyrelser. Disse i alt 4 kurser afholdes kort efter årsskiftet.

b) Forbrugerudvalg og bygdebestyrelser

Samarbejdet med de kommunale forbrugerudvalg er lovfæstet i forbrugerloven fra 1986,

og i 2006 intensiveres samarbejdet, dels fordi der lokalt var kommet ”nye kræfter” ind i de lokale forbrugerudvalg, og dels repræsentanter for Forbrugerrådets sekretariat i Nuuk aflagde besøg lokalt, jf. ovenfor under a).

Forbrugerrådet ønsker stedse at udbygge og forbedre samarbejdet mellem de kommunale forbrugerudvalg og Rådet samt dets sekretariat mest og bredest muligt.

c) Samarbejdet med Pilersuisoq og KNB

Sekretær Lydia Fisker og konsulent Steen Lynge deltog i et møde i maj, som var et ordinært møde i Brugsens interne forbrugerudvalg. På mødet blev det bl.a. diskuteret, hvilke initiativer Brugsen havde igangsat til løsning af de særlige problemer, som forbrugere med allergi stod over for – herunder mangel af varer specielt til denne forbrugerkreds.

Brugsen var positiv indstillet med hensyn til et fremtidigt tættere samarbejde med Forbrugerrådet generelt.

Specielt i relation til Pilersuisoq kan det oplyses, at Forbrugerrådet har opfordret selskabet til i flere byer at etablere lavprisbutikker med begrænset varesortiment i lighed med den, man forsøgsvis har etableret i Nanortalik.

d) Møder i Maniitsoq

I forbindelse med Forbrugerrådets møde i Maniitsoq i september 2006 deltog rådet i et møde med Polar Oil’s ledelse. Direktør Jørn Rosenberg redegjorde for selskabets omfattende virksomhed, herunder indkøb, transport til Grønland, valutakurs-sikring m.v., og drift- & Teknisk chef Tage Lindegaard og driftassistent Morten Poulsen forklarede mere indgående distributionen i Grønland.

Forbrugerrådets medlemmer stillede en række spørgsmål til selskabets ledelse og fik svar herpå. Sammenfattende kan det siges, at der var tale om et meget informativt møde, hvor rådet også blev bibragt opfattelsen af, at det de seneste år var lykkedes selskabet at holde oliepriserne i Grønland i nogenlunde ro, selvom svingningerne på det internationale råoliemarked til tider havde være betydelige.

Der blev tillige holdt et åbent forbrugermøde (Gå-hjem-møde) i Maniitsoq, og trods deltagerantallets beskedenhed på grund af forskellige aktiviteter i byen, vurderedes mødet at være givtig for deltagende forbrugere og rådets medlemmer.

e) Sproganvendelse i bank- og forsikringsbrancherne

Forbrugerrådet syntes – og synes fortsat, at anvendelsen af det grønlandske sprog, bl.a. i disse branchers forretningspapirer, vilkår og betingelser er for ringe. Gennem sekretariatet har Rådet rettet henvendelse til de to pengeinstitutter og tre forsikringsselskaber i Grønland, som driver virksomhed her.

Selskaberne peger overordnet på, at der foreligger oversættelser til grønlandsk i nødvendigt omfang, ligesom der altid er grønlandsk-sprogede medarbejdere, der kan uddybe tingene og besvare spørgsmål. Et forsikringsselskab, som oplyser at have ofret betydelige ressourcer på affattelsen af skriftligt materiale på grønlandsk, henleder opmærksomheden på, at yderligere tiltag på området kan medføre negative konkurrencemæssige konsekvenser for virksomhederne på det grønlandske marked, eller have præmieforhøjelser som følge, som alene må bæres af de grønlandske forbrugere.

f) Tilsyn med markedsføringsreglerne

En af Forbrugerrådets opgaver er at føre tilsyn med markedsføringsreglerne, som foreskrevet i landstingslovens kapitel 4.

Sekretariatet, der forestår den praktiske tilsynsførelse, gør dette både på eget initiativ, men også på baggrund af henvendelser fra forbrugere.

I løbet af 2006 var der flere sager vedrørende markedsføringsreglerne. Her skal der alene redegøres for de 3 mere interessante og principielle.

1) To uafhængig af hinanden henvendelser gjorde Fællessekretariatet opmærksom på, at Tele Greenland A/S ikke holdt de på selskabets hjemmeside lovede og annoncerede ADSL Silver (1.024/256 kbit/s) og Gold (2.048/256 kbit/s) forbindelseshastigheder. Der er knyttet særlige priser og rettigheder til disse forbindelser, hvis datatrafik-hastighed for begge vedkommendes dog var målt til at være nede på omkring 500 kbit/s.

Fællessekretariatet kunne umiddelbart ikke se, at der skulle være taget forbehold for eventuelle hastighedsbegrænsninger i datatrafikken mellem TELE Greenland A/S og kunder eller lignende.

Fællessekretariatet foretog herefter en skriftlig kontakt til TELE Greenland A/S med henvisning til markedsføringsreglerne i § 10 i Ltl. Nr. 10 af 13. nov. 1986, som selskabet efterfølgende besvarede, og her tilkendegav, at selskabet var enig i, at der ikke var blevet gjort nok for at tydeliggøre hvorledes den fulde datatrafik-hastighed kunne frembringes ved brug. Herefter ville selskabet vil tilpasse markedsføringen af disse ADSL-forbindelser.

2) En henvendelse gjorde opmærksom på, at Pisiffik A/S havde anvendt ordet ”gratis” i en situation, hvor man var betinget af, at kunden skulle købe ”9 rugbrød og få det 10. gratis”, idet dette var imod reglerne jf. § 10 i Ltl. Nr. 10 af 13. nov. 1986, hvorfor Fællessekretariatet henvendte sig skriftlig til selskabet, og Pisiffik A/S beklagede markedsføringen og afpassede herefter sprogbruget i den forbindelse.

3) Ved samme forbindelse blev Fællessekretariatet gjort opmærksom på, at Pisiffik A/S også kørte en ret omfattende konkurrence, ”Smil det smitter”, for forretningens kunder.

Deltagelsen var betinget af, at kunden foretog 10 indkøb og derved samlede de 10 mærker, som gav ret til deltagelse i en lodtrækningen, der kunne udløse præmier, svarende til varer for en værdi af kr. 300.000,-.

Fællessekretariatet vurderede lodtrækningskonkurrencen for at være i strid med reglerne i § 10 i Ltl. Nr. 10 af 13. nov. 1986, hvorfor der også tilfældet også blev nævnt ved samme skriftlige henvendelse som ovenfor under 2). Pisiffik A/S beklagede, at betingelserne i reglerne ikke var blevet opfyldt ved konkurrencestarten, hvorefter konkurrencen blev tilpasset reglerne i markedsføringsloven. Man opsatte skilte ved kassen, som gjorde opmærksom på, at smil-mærkerne kunne udleveres uden beregning.

g) Prisundersøgelse af dagligvaremarkedet

Butikskæderne Brugsen, Pisiffik, Pilersuisoq, Spar og Kamik blev i efteråret 2006 kontaktet med henblik på, at Grønlands Forbrugerråd kunne foretage en prisundersøgelse af dagligvarer den 1. november 2006. Tre butikskæder deltog som ønsket, mens Pilersuisoq og Kamik undlod at svare. Forbrugerrådet er, i henhold til Ltl. nr. 10 af 13. nov. 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg forpligtet til at lave bl.a. sådanne undersøgelser.

Undersøgelsen er foretaget elektronisk, hvilket betyder at butikskæderne har fået tilsendt et skema som de har udfyldt med prisinformationer fra deres butikker. Butikkerne blev bedt om at oplyse priser på godt 200 varer. Af de modtagne svar var ca. 180 af varerne og de oplyste priser sammenlignelige.

Resultatet af prisundersøgelsen kan ses på Grønlands Forbrugerråds hjemmeside: www.atuisoq.gl.

Endvidere blev der iværksat en undersøgelse mellem 3 byer og 3 bygder (Uummannaq, Nuuk, Nanortalik, Nuussuaq v. Upernavik, Kangaamiut v. Maniitsoq og Alluitsup Paa v.

Nanortalik) for at få belyst, om der var forskel på priserne imellem disse. Pga. manglende og/eller upræcise svar er denne undersøgelse dog ikke blevet færdiggjort.

3. Forbrugerrådet i offentligheden

I 2005 tog Forbrugerrådet det skridt, idet man lagde en ny strategi vedrørende måden, hvorpå Forbrugerrådet kommer ud til forbrugerne med dets oplysningsvirksomhed. Forbrugerrådet vedtog da, at man i stedet i langt videre omfang ville gøre brug af TV- og radiomedierne. Se mere om denne aktivitet nedenfor under d).

a) Hjemmesiden: www.atuisoq.gl

Hjemmesiden udbygget og forstærket. Der er jævnligt lagt nyheder og information ind på siden, til brug for forbrugerne. Således har der i 2006 eksempelvis været indlagt artikler om forsikringsbehov, rettigheder ved flyforsinkelser og regler for refusion af moms og regler for fragt under reklamation samt varetests af bl.a. skistøvler.

Dette har bevirket, at i antallet af besøgende på siden har været stigende, således som nedennævnte tal viser. Endvidere er der i 2006 hos et IT-firma bestilt et nyt design til hjemmesiden og en nemmere adgang til at gøre brug af informationerne her.

Hjemmesiden blev lanceret i august 2004 og i det år var der 473 unikke besøgende. Det betød, at der gennemsnitligt var omkring 100 unikke besøgende pr. måned, eller ca. tre om dagen.

Antallet af unikke besøgende var for 2006 ca. 7580, hvilket betyder, at der om måneden var gennemsnitligt ca. 630 unikke besøgende, hvilket igen svarer til lidt over 20 unikke besøgende pr. dag.

Den forøgede interesse for hjemmesiden skyldes givetvis to forhold. Det første værende det, at forbrugerbladet Atuisoq ikke udgives mere, og derfor uploades forbrugerinformationen i stedet til Forbrugerrådets hjemmeside. Dette har ganske givet medført en øget interesse for siden. Det andet forhold er det, at folk bliver mere og mere opmærksomme på internettets muligheder samtidig med at hele landet nu har fået adgang hertil.

b) Logokonkurrence

I begyndelsen af året udskrev Forbrugerrådet en konkurrence med henblik på at få et ny og mere ”fortællende” logo om rådets virke. I marts måned afgjordes konkurrencen. Vinderen blev Nuka Dahl fra Kangerlussuaq, som modtog den udlovede præmie på kr. 5.000,-

Det udvalgte logo indeholdt – som en mindre del af det samlede logo – en del af det grønlandske flag, hvorfor Forbrugerrådet spurgte Lovkontoret under Landsstyrets sekretariat om logoet kunne anvendes uden at komme i strid med flagloven. Lovkontoret fandt, at dette næppe var tilfældet; hvorfor man henstillede, at Grønlands Forbrugerråd ikke tog det vindende logo i brug. Efter rådets videre overvejelser tog man henstillingen til efterretning, og besluttede i slutningen af året at fortsætte med anvendelsen af det hidtidige logo.

c) Radioudsendelser og TV-spots

Forbrugerrådets formand, forbrugerkonsulenten og den eksterne konsulent Steen Lynge deltog i efteråret 2006 i direkte radioudsendelser ved flere lejligheder, hvor flere forskellige radioværter fra KNR-radio har bedt om interviews og ved disse lejligheder blev emner som astmatikere/allergikere i butikssammenhæng, bygdepassagersejlads samt enhedsprissystemet, som har optaget store dele af pressen og befolkningen i Grønland, debatteret.

Derudover har forbrugerkonsulenten også lavet en række forbrugerrelaterede radioudsendelser under titlen ’Atuisoq’ og herunder bl.a. gæstet af forsikringsagenturet Codan, som fik lejlighed til at anskueliggøre den private persons ulemper ved eventuelle uheld eller ulykke uden forsikring. Dette også i lyset af flere brandforekomster i beboelsesblokke i Grønlands historie, ligesom privat ejede huse, både samt andre emner inden for området blev berørt.

GrønlandsBANKEN A/S fik lejlighed til at berette om bankens historie, kundegrundlag, personalet og muligheder for kunderne, ligesom Grønlandsbanken A/S også skildrede om gebyrernes betydning.

Ekstern konsulent Steen Lynge har tillige gæstet radioudsendelsen ’Atuisoq’, hvor han fortalte om vigtigheden af at være bevidst om forbrugerrelaterede rettigheder og tog nogle skitserende eksempler op indenfor flypassager-, købelovs-, og aftaleområder, ligesom muligheden for at kontakte kommunale forbrugerudvalg også blev nævnt. Der er planlagt flere radioudsendelser i 2007.

Udsendelserne blev fulgt op af spots i de lokale radioer og annoncer i lokale aviser, herunder skiltereklamer i KNR-TV, der havde til hensigt at vække forbrugernes interesse for forbrugerområdet med sekretariatets ansigt udadtil.

Udover disse har den skrivende presse – Atuagalliutit og Sermitsiaq og TV, herunder KNR-Qanorooq, Nuuk TV og Nuuk FM udvist større og større interesse for forbrugerrelaterede spørgsmål, og herunder interviewet forbrugerkonsulenten om forbrugerretlige forhold.

Pressen er siden begyndt tiltagende at lave nyhedsdækning omkring forbrugerrelaterede forhold og forhører sig ofte hos forbrugerkonsulenten omkring emnerne før publiceringen.

d) Fællessekretariatets øvrige oplysningsvirksomhed

I 2006 var der godt 250 telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser til Forbrugerrådets sekretariat. Det er en stigning på cirka 24 % sammenlignet med de 190 henvendelser i 2005.

Stigningen må generelt antages at være en følge af en stigende forbrugerbevidsthed. Endvidere kan det konstateres, at flytningen til gågaden i det centrale Nuuk har bevirket en betydelig forøgelse i antallet af personlige henvendelser. I efteråret 2005 annonceredes med Fællessekretariatets nye adresse og muligheden for personlige henvendelser. (Disse forhold har ligeledes bevirket en mindre stigning i antallet af indgåede klager til Forbrugerklageudvalget.)

Som et enkelt eksempel på en konkret forbrugerhenvendelse kan eksempelvis nævnes:

En forbruger rettede henvendelse til Fællessekretariatet i forbindelse med et køb af en helikopter-tur/retur for 2 personer mellem 2 destinationer i Sydgrønland, hvor pågældende senere havde modtaget en regning oveni det allerede aftalte og betalte beløb på kr. kr. 7.580,00 fra Air Greenland A/S` billetkontor i Narsarsuaq. Merprisen, som forbrugeren betalte under protest samme dag for ikke at risikere at miste sin juleferierejse, lød på kr. 3.552,-, idet ”der er desværre oplyst fejl- pris.”.

Merprismeddelelsen tilgik forbrugeren 3 dage efter den første betaling, og forbrugeren kontaktede da Fællessekretariatet, som skriftligt tog kontakt til Air Greenland A/S med henvisning til manglende informationer omkring 2 aktuelle destinationer på selskabets hjemmeside og endelig at manglende instruktioner til medarbejder skulle kunne ændre på den allerede indgåede aftale om og betalte pris – med meddelelse om modtageligheden for en eventuel forbrugerklage i den forbindelse.

Selskabet var enig med Fællessekretariatet i, at det for forbrugeren havde været uigennemskueligt at forstå hjemmesiden, ligesom der efterfølgende var sket fejldispositioner fra selskabet side, hvorfor de gik med til at tilbagebetale merprisen på kr. 3.552,- til forbrugeren. Sagen afsluttedes efter gensidig orientering herom af de implicerede parter.

Selskabet var enig med Fællessekretariatet i, at det for forbrugeren havde været uigennemskueligt at forstå hjemmesiden, ligesom der efterfølgende var sket fejldispositioner fra selskabet side. Selskabet erklærede herefter, at merprisen på kr. 3.552,- ville blive tilbagebetalt til forbrugeren.

4. Samarbejde med Ernæringsrådet

Siden etableringen af Ernæringsrådet har Fællessekretariatet haft en repræsentant i dette råd. Først var tidl. A/C-fuldmægtig Bo Vestergaard rådets formand. Da han i 2004 forlod sin stilling i Fællessekretariatet, overtog tidl. fuldmægtig Troels Linderoth Lolck repræsentationen som ordinært medlem. - Fra efteråret 2005 til sommeren 2006 var det fuldmægtig Jannik Isidor, der har havde sæde i Ernæringsrådet. Siden efteråret 2006 er det Nicolai Odgaard Jensen, der har repræsenteret Fællessekretariatet dér.

5. Nordisk samarbejde

Det mangeårige nordiske forbrugersamarbejde er fortsat i 2006. I 2006 havde Norge formandskabet i Nordisk Ministerråd.

I 2005 var der påbegyndt et netværkssamarbejdet mellem lederne af (direktørerne for) de nordiske landes forbrugerorganisationer. Rejseaktiviteten i forbindelse med disse møder har været dækket af Nordisk Ministerråd. På møderne drøftes bl.a. fælles- og individuelle organisations- og bevillingsmæssige forhold, muligheder for specielle nordiske, herunder også særlige vestnordiske forbrugerprojekter, forskellige synliggørelsesmetoder og virkemiddelsemner til f.eks. den internationale forbrugerdag og landenes relationer til forskningsmiljøet på forbrugerområdet og de store nordiske landes deltagelse i internationale forbrugerorganisationer.

I 2006 har der været afholdt 2 netværksmøder. Et i Stockholm den 14. juni og det – indtil videre – afsluttende møde i København den 19. december 2006. Forholdet er det, at Nordisk Ministerråd i januar 2007 vedtog indtil videre at sætte finansieringen af netværkssamarbejdet i bero. Netværksgruppen vil dernæst søge arbejdet fortsat gennem

1 årligt møde, som afholdes i tilknytning til de finansierede og fortsættende nordiske forbrugerseminarer, herunder de der kommer i stand på initiativ af forskerne på området.

I foråret 2005 blev Grønlands Forbrugerråd også medlem af den internationale forbrugertestorganisation ICRT – International Consumer Research & Testing. Dette er et samarbejde mellem forbrugerorganisationer i hele verden.

Medlemskabet giver mulighed for at benytte diverse tests, der måtte have relevans for Grønland, uden selv at skulle bekoste og forestå testene. I 2006 har Fællessekretariatet således på hjemmesiden kunne offentliggøre flere tests fra ICRT og det danske forbrugerråds blad ”Tænk”.

A/C fuldmægtig Jannik Isidor deltog i maj 2006 i ICRT’s årlige konference, der dette blev afholdt i Rom, Italien. På konferencen blev kontakter til andre forbrugerorganisationer etableret og et kendskab til samarbejdets muligheder erhvervet. Jannik Isidor leverede

endvidere en kort præsentation af Grønlands Forbrugerråd og dets arbejde, hvilket blev meget vel modtaget af de delegerede.

Yderligere er der i ICRT en nordisk testgruppe, som Grønlands Forbrugerråd tillige er medlem af. Herigennem drager Grønland fordel af de andre nordiske landes ekspertise, viden og tests indenfor forbrugerområdet.

6. Forbrugerrådets og Fællessekretariatets regnskaber 2006

 

Forbrugerrådet (1)

Budget 2006

                 kr 892.630

Bogført 2006

                  kr 811.266

Mødeafholdelse

kr 300.000

kr 319.331

Nordisksamarbejde (2)

kr 80.000

kr 5.918

Europæisk forbrugertest samarbejde

kr 30.000

kr 1.875

Prisundersøgelser

kr 40.000

kr 1.171

Undervisning af kommunale forbrugerudvalg

kr 100.000

kr 82.302

Forbrugerseminar (3)

kr 300.000

-kr 21.773

Forbrugerrådets informationsvirksomhed

kr 0

kr 344.396

Formandens kontorhold

kr 0

kr 35.417

Formandshonorar

kr 42.630

kr 42.630

Fællessekretariatet

             kr  2.567.732

               kr 2.772.185

Konkurrencenævnet

                 kr 497.630

                  kr 262.708

Forbrugerklageudvalget

                   kr 92.630

                    kr 44.538

Klageudvalget for miljøbeskyttelse

                   kr 50.000

                             kr 0

TOTAL

Finanslov Rest

              kr 4.100.622

              kr 4.100.000

                       -kr 622

               kr 3.890.696