Personen A var ufaglært og havde i en årrække haft gigt med alvorlige gener til følge. På grund af disse gener, der medførte mange sygemeldinger, blev A fyret fra forskellige jobs. A søgte derfor kommunen om førtidspension.

Af lægeerklæring fra 2008 fremgik, at A havde kroniske ledsmerter i hænder, skuldre, knæ og ankler, som forværredes ved belastning. A gennemgik en række revalideringsforsøg og måtte i de fleste tilfælde stoppe pga. kraftige smerter. Det første revalideringsforløb startede i 2006.

Der foreligger flere lægeerklæringer, herunder også fra 2014 og 2015, hvoraf det fremgår, at A også har fået leverskader samt høfeber og fødevareallergi. Desuden er A’s gigt så fremskreden, at A kun har enkelte gode dage indimellem. A kan blandt andet ikke selv knappe sit tøj, lyne lynlåse eller skære sin mad ud. En ergoterapeut vurderede, at A havde brug for en del forskellige hjælpemidler for at klare sin hverdag i hjemmet.

A søgte gennem årene flere gange kommunen om førtidspension uden at få det tilkendt.

Efter seneste ansøgning den 13. april 2016 meddelte kommunen den 25. juli 2016 A afslag på ansøgning om førtidspension. Kommunen anførte, at sagen skulle overdrages til Arbejdsmarkedskontoret med henblik på arbejdsprøvning, revalidering eller fleksjob.

A klagede den 10. august 2016 til Førtidspensionsklagenævnet over kommunens afgørelse. A anførte i sin klage, at hun havde store smerter i hele kroppen. Førtidspensionsklagenævnet traf afgørelse i sagen den 1. marts 2019 og bestemte, at A skulle tilkendes førtidspension med virkning fra 1. august 2016, idet Førtidspensionsklagenævnet fandt at A opfyldte lovens betingelser for om varigt nedsat arbejdsevne både fysisk og psykisk. Førtidspensionsklagenævnet bestemte endvidere, at A skulle have udbetalt højeste førtidspension, indtil kommunen havde vurderet procentsatsen for A’s arbejdsevne.