Borgeren fik i 2016 afslag på førtidspension efter gentagne revalideringsforløb og med tiltagne dårligt helbred. Nævnet fandt at borgeren opfyldte betingelserne for tilkendelse af førtidspension, da arbejdsevne blev vurderet varigt nedsat både fysisk og psykisk. Nævnet ændrede derfor kommunens afgørelse. 

Personen A var ufaglært og havde i en årrække haft gigt med alvorlige gener til følge. På grund af disse gener, der medførte mange sygemeldinger, blev A fyret fra forskellige jobs. A søgte derfor kommunen om førtidspension.

Af lægeerklæring fra 2008 fremgik, at A havde kroniske ledsmerter i hænder, skuldre, knæ og ankler, som forværredes ved belastning. A gennemgik en række revalideringsforsøg og måtte i de fleste tilfælde stoppe pga. kraftige smerter. Det første revalideringsforløb startede i 2006.

Der foreligger flere lægeerklæringer, herunder også fra 2014 og 2015, hvoraf det fremgår, at A også har fået leverskader samt høfeber og fødevareallergi. Desuden er A’s gigt så fremskreden, at A kun har enkelte gode dage indimellem. A kan blandt andet ikke selv knappe sit tøj, lyne lynlåse eller skære sin mad ud. En ergoterapeut vurderede, at A havde brug for en del forskellige hjælpemidler for at klare sin hverdag i hjemmet.

A søgte gennem årene flere gange kommunen om førtidspension uden at få det tilkendt.

Efter seneste ansøgning den 13. april 2016 meddelte kommunen den 25. juli 2016 A afslag på ansøgning om førtidspension. Kommunen anførte, at sagen skulle overdrages til Arbejdsmarkedskontoret med henblik på arbejdsprøvning, revalidering eller fleksjob.

A klagede den 10. august 2016 til Førtidspensionsklagenævnet over kommunens afgørelse. A anførte i sin klage, at hun havde store smerter i hele kroppen. Førtidspensionsklagenævnet traf afgørelse i sagen den 1. marts 2019 og bestemte, at A skulle tilkendes førtidspension med virkning fra 1. august 2016, idet Førtidspensionsklagenævnet fandt at A opfyldte lovens betingelser for om varigt nedsat arbejdsevne både fysisk og psykisk. Førtidspensionsklagenævnet bestemte endvidere, at A skulle have udbetalt højeste førtidspension, indtil kommunen havde vurderet procentsatsen for A’s arbejdsevne.