Billede: Bureau for Inatsisartut

Arbejdsmarkedsydelse

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Alderspension

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension

Førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Barselsorlovsydelse

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 26. februar 2010 om orlov ved plejeanbringelse af et barn

Offentlig hjælp

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

Landstingsforordning nr. 5 af 29. maj 2008 om ændring af landstingsforordning om offentlig hjælp (Sproglige og tekniske præciseringer)

Inatsisartutforordning nr. 7 af 31. maj 2010 om ændring af landstingsforordning om offentlig hjælp (Kistetransport samt præcisering af betingelser for tildeling af offentlig hjælp)

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 26. juli 1994 om hjemmehjælp

Støtte til Børn

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 8. november 2017 om støtte til børn

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap

Handicap

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap

Landstingsforordning nr. 13 af 31. oktober 1996 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap

Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap

Landstingsforordning nr. 13 af 20. november 2006 om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap (Hjemmel til driftstilskud)

Landstingsforordning nr. 12 af 5. december 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap (Aldersgrænsen for at modtage hjælp)

Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010 om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap (Udlægning af handicapforsorgen til kommunerne)

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap

Børnetilskud og underholdsbidrag

Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 19 af 18. oktober 2012 om børnetilskud

Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud

Landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995 om ændring af landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 33 af 26. juli 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud

Boligsikring

Inatsisartutlov nr. 23 af 7. december 2015 om boligsikring i lejeboliger

Diverse

Inatsisartutlov nr. 47 af 23. november 2017 om ændring af landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation (Effektivisering af sagsbehandlingen i Det Sociale Ankenævn)

Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen

Landstingslov nr. 1 af 31. maj 1999 om ændring af landstingslov om offentlighed i forvaltningen (Aktindsigt i personalesager).

Udtalelser om personsager

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om de sager, vi behandler eller har behandlet/afgjort.

Det betyder konkret, at hensynet til borgerens retssikkerhed gør, at vi ikke offentligt må korrigere, videregive eller kommentere oplysninger om en borgers rent private forhold. At have klaget til os eller på anden måde være inddraget i en sag hos Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er et privat forhold.

Det betyder også, at vi hverken må be- eller afkræfte, at vi behandler en sag om en navngiven person, hvis vi derved indirekte siger noget om borgerens sociale situation, personlige forhold eller helbred mv., hvilket ofte er tilfældet i den type sager, styrelsen behandler. 

Tavshedspligt i børnesager

I sager om anbringelse af børn og unge har vi udvidet tavshedspligt, da der altid er et helt særligt behov for at beskytte det barn eller unge menneske, som sagen handler om.

Hvis barnet eller den unge skal have tillid til styrelsen og vores afgørelser, er det ikke hensigtsmæssigt, at vi har offentliggjort eller kommenteret oplysninger om han/hendes liv til medierne. Dette gælder selvom pårørende eller andre allerede har udtalt sig om barnet/den unges liv.

Derfor medvirker vi ikke i interviews eller samtaler om en navngiven børnesag, selv om der er indhentet gyldige og konkrete fuldmagter. Vi kan fortælle om, hvordan vi overordnet behandler og afgør børnesager, men kun, hvis det tydeligt fremgår, at vi ikke taler om en konkret sag. 

I forbindelse med stor medieomtale af en sag kan vi konkret beslutte, at henholdsvis bekræfte eller afkræfte, at vi behandler den omtalte sag.

Hvis der er konkret fuldmagt

Vores tavshedsforpligtigelse kan afhænge af, om en journalist har en skriftlig fuldmagt fra alle de relevante parter i en sag, som styrelsen behandler.

Vi deltager almindeligvis ikke i tv- og radioprogrammer om navngivne personer og konkrete sager, da vores tavshedspligt som udgangspunkt ikke harmonerer med tv- og radioprogrammer om personsager.