AFGØRELSE

Boligklagenævnet finder, at person a får delvis medhold i person a’s klage, idet nævnet vurderer, at tillægget som følge af, at istandsættelsen skulle ske mens lejligheden var beboet, er for stort.

Afgørelsen er truffet på grundlag af Landstingsforordning nr. 2 af 23. december 2005 om leje af boliger.

Redegørelse:

Det fremgår af lejekontrakten at person a overtog lejemålet, vej x nr y den 1. februar 2011. Lejligheden er på 4 værelser fordelt på 93 m².

Den 30. september 2013 søgte person a boligselskab aa om boligbytning med person b, boende vej z nr w. Boligbytningen blev godkendt af boligselskabet den 2. oktober 2013.

Ifølge godkendelsen skulle boligbytningen finde sted den 1. november 2013.

Den 18. november 2013 modtog person a en flytteafregning fra boligselskabet. Ifølge denne skulle person a betale i alt 9.708,92 kr.

Ifølge afregningen udgjorde normalistandsættelsen i alt 27.876,- kr. Regningen bestod af maling af vægge og lofter på 13.500,- kr, lakering af trægulve, 5.084,- og et tillæg på 9.292,- kr. som følge af, at lejligheden skulle sættes i stand, mens person a boede i den.

Med tillæg af en måneds husleje på 3.146.- og fradrag af depositum på 12.114.- udgjorde det beløb, som person a skulle betale i alt 9.708,92 kr.

I mail den 21. november 2013 klagede person a til boligselskab aa over regningens størrelse. Person a forstår ikke, at dit depositum er brugt op, og at person a derudover skulle betale næsten 10.000,- kr.

Den 18. december 2013 klagede person a til Boligklagenævnet over afregningen og anfører, at beløbet er for højt, og at person a ikke forstår gebyret.

Af brev til Boligklagenævnet den 12. februar 2014 fremgår, at lejerne byttede boliger den 1. november 2013 med normalistandsættelse, foretaget af boligselskab aa, hvilket betød at lejemålene var byttet og beboet, mens håndværkerne istandsatte boligerne.

Efter bytningen er gennemført, blev håndværkerne rekvireret til normalistandsættelse af lejemålet. Malerfirmaet xy modtog rekvisition for normalistandsættelse af beboet lejemål, hvilket betyder, at håndværkerne skal male lejemålet og lakere gulve, mens lejers bohave står der. Det giver mere arbejde for håndværkerne, da de skal flytte bohave frem og tilbage og dække møbler mv. af, for at kunne komme til at udføre deres arbejde.

Boligselskabet aa har i mail til Boligklagenævnet den 30. september 2014 oplyst, at timeforbruget ved normalistandsættelse af en tom bolig normalt anslås til 25.

Det anføres, at 1/3 af fakturabeløbet går til timeløn, 1/3 til materialer og 1/3 til dækningsbidrag. Det anslås, at der er anvendt ca. 20 timer til maling af vægge og lofter, ca. 8 timer til lakering af gulve og ca. 6 timer er anvendt til flytning af møbler.

Timelønnen uden materialer og dækningsbidrag udgør 250,- kr. Det oplyses, at der ikke foreligger synsrapport, idet aftalen er indgået mellem lejer og malerfirmaet.

Boligselskabet aa har i mail den 5. november til Boligklagenævnet oplyst, at boligselskabet ikke kan komme sagen nærmere end allerede forklaret. Der henvises til, at boligselskabet ikke har nogen konkret viden om, hvorledes dækningsbidraget er sammensat. Desuden oplyses, at håndværkernes timepris er 350,- kr. og ikke 250,- kr, som tidligere oplyst.

Med hensyn til synsrapporten har boligselskabet ikke oplysninger om denne, da den pågældende medarbejder er fratrådt, og da det ikke er lykkedes at opspore den.

Boligselskab aa har oplyst, at der skulle være indgået en aftale med dig om, at person a skulle medvirke til flytning af møblerne, men at person a ikke har overholdt denne. Det har derfor taget ekstra lang tid at istandsætte lejligheden.

I klagen har person a anført, at beløbet på fraflytningsafregningen er for højt og at person a ikke forstår gebyret.

Boligklagenævnet har forstået person a’s klage således, at person a er utilfreds med det gebyr, som er pålagt regningen som følge af, at istandsættelsen skulle foregå i en møbleret lejlighed.

Lovgrundlag:

Af § 59 stk. 6 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 fremgår, at såfremt der er ekstraudgifter i forbindelse med normalistandsættelse efter stk. 4, nr. 2, af de boliger, der omfattes af bytningen, på grund af at boligerne er beboede, medens normalistandsættelse skal foretages, afholdes ekstraudgifterne af den fraflyttende lejer.

Af § 59 stk. 4 fremgår, at lejerne kan foretage boligbytning på en af følgende måder:

2) Ved at aftale, at boligerne skal normalistandsættes eller fremstå normalistandsatte ved boligbytningen. Udlejer opretter nye lejekontrakter i henhold til den til enhver tid gældende lejeforordning, herunder indbetaler lejerne depositum for deres nye lejemål. Lejerne kan skriftligt erklære, at de selv vil gennemføre normalistandsættelse af det nye lejemål i forbindelse med indflytningen. Disse boliger betragtes derfor som normalistandsatte på indflytningstidspunktet i relation til §§ 77 og 78.

Bestemmelserne er medtaget fuldt ud under lovgrundlaget.

Vurdering:

Boligklagenævnet er ikke forpligtet til overholde de faste aflønningsaftaler, som boligselskaberne indgår med de håndværkere, som ansættes til at stå for istandsættelse af de boliger, som boligselskabet administrerer.

Det er boligklagenævnets vurdering, at boligselskabet af hensyn til lejer bør indhente tilbud fra flere håndværkere inden istandsættelsen iværksættes.

Dertil kommer, at fakturaen fra håndværkerne skal specificeres, således at det klart fremgår, hvilke arbejder, der er udført, håndværkernes timeløn, hvilke materialer, der er anvendt samt prisen på disse.

Boligklagenævnet finder herefter, at person a ikke er forpligtet til at betale det fulde gebyr, som er pålagt regningen som følge af, at lejligheden var beboet.

Ud fra boligselskabets oplysning om at flytning af møbler har taget ca. 6 timer og ud fra oplysningen om, at timelønnen udgør 350.- kr. anslår Boligklagenævnet at person a skal betale 3000,-kr. som følge af, at lejligheden var beboet. I beløbet indgår udgift til afdækningsmaterialer.

Der foreligger ingen dokumentation for, at der har været tale om yderligere udgifter, herunder mere kørsel end normalt som følge af istandsættelsen, ligesom der heller ikke foreligger dokumentation for, at person a skulle deltage i flytningen af møbler mv..

Afgørelsen betyder, at Boligselskabet aa skal reducere fraflytningsafregningen med 6.292,- kr., således at person a alene skal betale 9.708,92 kroner minus 6.292,- kr. dvs. i alt 3.416,82 kr.

Såfremt person a har betalt det fulde beløb, som fremgår af fraflytningsafregningen, skal boligselskabet betale differencen tilbage til dig.

Afgørelse:

Boligklagenævnet finder således, at person a’s fraflytningsafregning skal reduceres med 6.292.- kr.

Klagevejledning:

Boligklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden forvaltningsmyndighed jf. § 86, stk. 7 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer. Ønskes tvisten mellem udlejer og lejer i indbragt for domstolene, skal stævning mod udlejer indgives til kredsretten. Dette gælder selvom korrespondance, mv. måtte være foretaget af udlejers administrationsaktieselskab.

Boligklagenævnets afgørelser har bindende virkning overfor hjemmestyret (selvstyret) og kommunerne som udlejer af boliger, jf. § 86, stk. 6.

På Boligklagenævnets vegne

Naja Joelsen

Formand for boligklagenævnet

Lovgrundlag:

Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger

I medfør af lov nr. 944 af 23. december 1986 for Grønland om boligforsyning, boligstøtte, leje af boliger mv. fastsættes:

§ 59. Lejere i Hjemmestyrets eller kommunernes udlejningsboliger kan lade sig opnotere på en ønskeflytningsliste.

Stk. 2. Aftaler lejerne at bytte boliger indbyrdes, kan det foregå uden, at de lader sig opnotere på ønskeflytningsliste.

Stk. 3. Det er en forudsætning for alle lejere, der ønsker at foretage boligbytning, at de har overholdt lejekontrakten. For boligbytning opkræves et gebyr på 250 kr. for hvert lejemål.

Stk. 4. Lejerne kan foretage boligbytning på en af følgende måder:

1) At aftale, at fortsætte i hinandens lejemål. Boligbytning kan kun ske, hvis begge lejemål er indgået indenfor de seneste 36 måneder før lejernes ansøgning om boligbytning. Lejerne indtræder i hinandens rettigheder og pligter og i hinandens lejekontrakter. Er der forskel på lejernes indbetalte depositum, er det udlejer uvedkommende. Udlejer skal vejlede lejerne om retsvirkningerne af, at lejerne indtræder i hinandens rettigheder og pligter.

2) At aftale, at boligerne skal normalistandsættes eller fremstå normalistandsatte ved boligbytningen. Udlejer opretter nye lejekontrakter i henhold til den til enhver tid gældende lejeforordning, herunder indbetaler lejerne depositum for deres nye lejemål. Lejerne kan skriftligt erklære, at de selv vil gennemføre normalistandsættelse af det nye lejemål i forbindelse med indflytningen. Disse boliger betragtes derfor som normalistandsatte på indflytningstidspunktet i relation til §§ 77 og 78.

Stk. 5. Ved boligbytning efter stk. 4, nr. 2, kan udlejer modsætte sig en lejers ønske om selv at ville gennemføre normalistandsættelse af det nye lejemål, såfremt der er forløbet mere end 5 år fra lejemålet sidst blev normalistandsat.

Stk. 6. Såfremt der er ekstraudgifter i forbindelse med normalistandsættelse efter stk. 4, nr. 2, af de boliger, der omfattes af bytningen, på grund af at boligerne er beboede, medens normalistandsættelse skal foretages, afholdes ekstraudgifterne af den fraflyttende lejer.

Stk. 7. Lejere i personaleboliger kan ikke uden udlejers samtykke foretage boligbytning.

Stk. 8. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om ønskeflytninger og boligbytning.

§ 77. Ved fraflytning af en bolig skal der foretages en normalistandsættelse af boligen omfattende hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Gulvene skal fremstå nylakerede, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Såfremt lejeren selv ønsker at foretage eller forestå normalistandsættelsen ved fraflytning, skal istandsættelsen udføres i en håndværksmæssig forsvarlig kvalitet. Arbejdet skal være udført, inden boligen fraflyttes i henhold til opsigelsen eller ophævelsen af lejemålet og inden besigtigelse af boligen, jf. § 79.

Stk. 3. Var boligen ikke normalistandsat ved lejerens indflytning, skal lejeren aflevere boligen i samme stand, som den var ved indflytning.

Stk. 4. Udlejer kan fravige stk. 1 og 2, såfremt det vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade boligen istandsætte efter ophør af et lejemål og indgåelse af et nyt. Ved lejemålets ophør betaler lejeren i stedet et forholdsmæssigt beløb for slid af boligen i lejeperioden. Beløbet udgør 50 kr. pr. rum pr. måned. Udlejer overtager i løbet af en periode på 100 måneder fra sidste normalistandsættelse gradvist udgiften til normalistandsættelse

Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler for normalistandsættelse ved fraflytning og for godtgørelse af lejerens omkostninger i forbindelse hermed.

§ 78. Udlejeren overtager i løbet af en periode på 100 måneder fra lejerens overtagelse af boligen gradvist udgiften til normalistandsættelse efter § 77. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler lejeren den del af udgiften, der på tidspunktet for lejemålets ophør ikke er overtaget af udlejeren.

§ 84. Boligklagenævnet behandler klager indbragt af lejere vedrørende:

1) Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser, jf. § 28, stk. 2.

2) Vedligeholdelse og istandsættelse, jf. § 45.

3) Boligens stand ved indflytningen, jf. § 47.

4) Installation i og forbedringer af det lejede (råderet), jf. §§ 51 og 55.

5) Lejerens brug af det lejede (overtrædelser af ordensreglerne), jf. § 50.

6) Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål), jf. §§

7) Boligens stand ved fraflytning (normalistandsættelse), jf. § 77.