AFGØRELSE

Kommunen´s afgørelse opretholdes, men med en anden begrundelse. Resultatet af kommunens afgørelse er korrekt. Det betyder, at du ikke får medhold i din klage.

Sagen afgøres i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med senere ændringer samt Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer.

Redegørelse:

Det fremgår af sagen, at du er alderspensionist, og at du er gift.

Din søn afgik ved døden den 12. september 2017, og du søgte samme dag til Kommunen om at få dækket rejseudgifter for dig, og om at få din ægtefælle med, som støtte på rejsen i forbindelse med din rejse til din søns begravelse i BY. Du søgte om at få dækket rejseudgifterne for din ægtefælle, så hun kunne støtte dig på rejsen, da du ikke er godt gående, lider af KOL og har dårligt hjerte.

Kommunen traf afgørelse den 12. september 2017, hvorved kommunen bevilgede dig rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i din søns begravelse. Kommunen meddelte dig desuden afslag på rejseudgifter til, at du kunne få din ægtefælle med som støtte på rejsen.

Som lovgrundlag for at godkende din ansøgning om at få dækket dine rejseudgifter henviste kommunen til § 17, stk. 1, og stk. 6, i Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension. Kommunen citerede bestemmelserne.

Som begrundelse for kommunes afslag på at dække rejseudgifterne for din ægtefælle henviste kommunen til en lægeerklæring af 12. september 2017, og citerede følgende fra lægeerklæringen: ”Jeg tror han vil være i behov av ledsager for å kunne klare å gjennomføre reisen.”

Kommunen anførte videre bl.a., at: ”Din kone XXXX XXXXX er ikke modtager af offentlig hjælp, og vi har derfor ikke nogen lovhjemmel til at dække hendes rejseudgifter.”

For så vidt angår afslaget på dække rejseudgifterne for din ægtefælle henviste kommunen ikke til noget lovgrundlag. Kommunen gav korrekt klagevejledning.

Du klagede den 13. september 2017 over kommunens afgørelse til Det Sociale Ankenævn for så vidt angår kommunens afslag på, at du kunne få din ægtefælle med, som støtte i forbindelse med din rejse til din søns begravelse.

Du har i din klage skrevet, at du ikke kan gå uden (hjælp) ledsager. Som begrundelse for din klage, har du skrevet, at du ikke har set din søn i flere år, at du gerne vil deltage til din søns begravelse, og at du gerne vil være sammen med din søns søskende.

Det Sociale Ankenævn har modtaget akter og en redegørelse af kommunen.

Kommunen har oplyst til Det Sociale Ankenævn, at du søgte kommunen om at få dækket udgifter til din og din ægtefælles rejse i forbindelse med deltagelse i din søns begravelse i BY.

Kommunen har undersøgt sagen og har truffet afgørelse om, at du kan få dækket udgifterne. Kommunen har som begrundelse henvist til, at du er alderspensionist og til § 17, stk. 1 og 6, i Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015.

Kommunen har afslået din ansøgning om at få dækket rejseudgifterne for din ægtefælle. Kommunen har oplyst, at din ægtefælle modtager enkepension, og at kommunen derfor opfatter din ægtefælle som selvforsørgende. Kommunen har således ikke noget lovgrundlag til at dække din ægtefælles rejseudgifter.

Kommunen har også oplyst, at du i første omgang ikke ønskede at gennemføre rejsen alene, men at du den 14. september 2017 har oplyst, at du alligevel ønsker at rejse til BY alene.

Af lægeerklæringen af 12. september 2017 fremgår om dig: ”Patienten har en utpreget smerteproblematikk, han har langtkommet KOL og han er hjertesyk.

Jeg tror han vil være i behov av ledsager for å kunne klare å gjennomføre reisen.”

Det fremgår af en e-mail-korrespondance af 12. september 2017 mellem kommunens medarbejdere, at du havde udtrykt ønske om at få din ægtefælle med til begravelsen i BY, fordi du er dårligt gående, og nogle gange kan dine ben gå døde. Du har dårlig ryg, og hvis din ægtefælle tager med, vil hun støtte dig.

Det fremgår af oplysninger i folkeregistret, at du er gift. Du og din ægtefælle har ingen fælles børn. Du har voksne særbørn og din ægtefælle har ét voksent særbarn.

Lovgrundlag:

I henhold til § 17, stk. 6, i Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med senere ændringer, har en alderspensionist ret til 1 gang årligt at få dækket rejseudgifterne for at kunne deltage i nær pårørendes begravelse i Grønland uden for hjembyen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det bl.a., at ”Det vil med bestemmelsen ikke være muligt at yde økonomisk hjælp til betaling for hotelophold mv., men alene til dækning af rejseudgifter.”

I henhold til § 24 i Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer gælder, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Vurdering:

Det Sociale Ankenævns formand finder, at du ikke er berettiget til at få dækket rejseudgifterne for din ægtefælle, som støtte i forbindelse med din rejse med henblik på deltagelse i din søn begravelse.

Begrundelsen herfor er, at § 17, stk. 6, i Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med senere ændringer ikke hjemler mulighed for, at en alderspensionist kan få dækket rejseudgifter for en ledsager.

Kommunen har som begrundelse for sin afgørelse henvist til, at din ægtefælle ikke er offentlig hjælps modtager. Kommunen burde have henvist til, at § 17, stk. 6, i Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med senere ændringer alene giver hjemmel til, at alderspensionisten kan få dækket sine rejseudgifter for at kunne deltage i nær pårørendes begravelse i Grønland.

Det Sociale Ankenævns formand skal gøre Kommunen opmærksom på, at en afgørelse skal opfylde de krav, som er anført i sagsbehandlingsloven, herunder henvisning til de relevante retsregler og pligten til at angive en begrundelse.

Afgørelse:

Kommunen´s afgørelse opretholdes, men med den ovennævnte begrundelse.

Venlig hilsen

Formand

Kopi til Kommuneqarfik Sermersooq, hovedkontoret og kontoret i Ittoqqortoormiit.

Lovgrundlag:

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension

Økonomisk- og rådighedsbestemt tillæg

§ 17. Økonomisk tillæg kan udbetales til en alderspensionist, hvis vedkommendes økonomiske forhold er særligt vanskelige, eller såfremt der er risiko for, at alderspensionisten vil komme i alvorlig økonomisk nød.

Stk.2. Tilbagebetaling af økonomisk tillæg, jf. stk. 1, kan kræves, såfremt:

  1. der ydes økonomisk tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, eller
  2. en alderspensionist, der har modtaget økonomisk tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det senere udbetalte tillæg.

Stk. 3. Tilbagebetaling af et økonomisk tillæg kan alene kræves, hvis en alderspensionist i forbindelse med bevillingen af tillægget er oplyst om en tilbagebetalingspligt.

Stk. 4. Foruden økonomisk tillæg kan der ydes rådighedsbestemte tillæg på grundlag af kommunalt fastsatte minimumsgrænser for alderspensionisters rådighedsbeløb efter afholdelse af faste udgifter.

Stk. 5. Økonomisk- og rådighedsbestemte tillæg udbetales ikke til en alderspensionist med fast bopæl uden for Grønland.

Stk. 6. Alderspensionister, jf. stk. 1, har ret til 1 gang årligt at få dækket rejseudgifterne for at kunne deltage i begravelse i Grønland uden for hjembyen i tilfælde af en nær pårørendes død.

Stk. 7. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om økonomisk- og rådighedsbestemte tillæg, herunder om beregning af rådighedsbeløb.

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.