Ifølge § 8, stk. 1, i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation med senere ændringer er klagefristen derfor nu 6 uger fra afgørelsen.

Dette betyder, at fristen regnes fra tidspunktet for kommunens afgørelse.

Fristen regnes som udgangspunkt ikke fra modtagelse fra afgørelsen.

Resultatet af forkert klagevejledning er, at Det Sociale Ankenævn skal behandle en klage fra en borger efter, at der er gået mere end 6 uger fra kommunens afgørelse. Det vil sige, at hvis kommunens klagevejledningen er forkert, så kan en borger klage over en afgørelse efter f.eks. et år eller længere.

En klagevejledning skal både indeholde korrekt klagefrist samt kontaktoplysninger på Det Sociale Ankenævn.

Det Sociale Ankenævn vil som udgangspunkt også behandle en klage efter 6 uger fra afgørelsen, hvis kommunen kun meddeler afgørelsen mundtligt over for borgeren. Grunden hertil er, at Det Sociale Ankenævn dermed ikke kan se, om der er givet korrekt klagevejledning.