Inden fusionens gennemførelse har Selvstyret en ejerandel i Air Greenland på 37,5 pct., mens Red 1 A/S (som ultimativt er ejet af SAS AB) og Finansministeriets Departement har ejerandele på henholdsvis 37,5 pct. og 25,0 pct.

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Forbruger- og Konkurrencestyrelsen eller Konkurrencenævnet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration og en række decentrale institutioner. Centraladministrationen har, ud over ansvaret for den offentlige forvaltning, ansvaret for en række selvstyreejede selskaber. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter traditionelle aktivitetsområder som energiforsyning, telekommunikation og lufthavnsdrift samt erhvervsvirksomhed inden for blandt andet fiskeri, skibstrafik, engros- og detailhandel.

Air Greenland er det primære luftfartsselskab i Grønland. Herudover driver Air Greenland blandt andet fragtvirksomhed og gennem datterselskaberne Grønlands rejsebureau og Hotel Arctic også rejsebureau- og hoteldrift.

Eventuelle bemærkninger til fusionen bedes fremsendt til Forbruger- og Konkurrencestyrelsen senest den 10. maj 2019 kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarfik

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Imaneq 29, 1. Sal

3900 Nuuk

E-mail: aua@nanoq.gl

Mrk.: Fusion: Grønlands Selvstyres erhvervelse af enekontrol over Air Greenland.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos kontorchef Nivi Frenderup-Strunz, tlf.: +299 34 28 50 eller e-mail nstr@nanoq.gl