FORORD

2002 var blandt andet som følge af etableringen af Fællesekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd et vigtigt år for Konkurrencenævnet.

Tilførsel af flere ressourcer, herunder en længe ønsket personaleforøgelse, har betydet, at Konkurrencenævnets sekretariat er blevet udvidet med yderligere både juridisk og økonomisk uddannet personale, hvilket naturligvis også vil gavne bestræbelserne på at gøre Konkurrencenævnet mere synligt i det grønlandske samfund. Desuden medførte etableringen af Fællessekretariatet også, at Konkurrencenævnet nu har et sekretariat, der har den ønskede uafhængighed i forhold til Grønlands Hjemmestyres centraladministration.

”Konkurrencedag i Nuuk” blev en af Nævnets udadvendte aktiviteter i 2002, hvor politikere, erhvervsledere og øvrige interesserede var inviteret til at deltage i arrangementet, der indeholdt indlæg og efterfølgende debat om konkurrence og konkurrencelovgivningen i Grønland.

Etableringen af en hjemmeside for Konkurrencenævnet blev også en realitet. Nævnet håber, at en lettilgængelig hjemmeside på denne måde kan være med til at sikre, at borgere, virksomheder og andre myndigheder let og hurtigt kan få adgang til relevant konkurrenceretlig information. Hjemmesiden kan besøges på adressen: www.unammineq.gl.

Grønland har i en årrække deltaget i de nordiske landes samarbejde på konkurrenceområdet, og var i denne forbindelse, på baggrund af en i 2001 fremsat invitation fra Nævnets daværende formand, Bjarne E. Pedersen, for første gang vært ved det årlige møde for de nordiske konkurrencemyndigheders direktører. Mødet, der i april 2002 holdtes i Uummannaq, var faglig interessant såvel som organisatorisk vellykket.

Konkurrencelovgivning er nødvendig for blandt andet at sikre, at konkurrence mellem virksomheder foregår på så fair vilkår som muligt. Det er herved nødvendigt, at konkurrencelovgivningen er tilstrækkelig effektiv og tidssvarende til at sikre varetagelsen af ovennævnte målsætning. På denne baggrund har Nævnet fremsat forslag til Landsstyret om nedsættelse af et udvalg, der skal se nærmere på den nugældende konkurrencelov for på denne måde at søge at få klarlagt, om loven fortsat lever op til de krav, man med rette må kunne stille på området.

Lars Lennert-Sandgreen
Formand for Konkurrencenævnet

INDLEDNING

Konkurrencenævnets virke
Landsstyret fremlagde i september 2000 strukturpolitisk handlingsplan ”En vision for fremtiden”, der lagde op til udarbejdelse af vilkår og rammebetingelser, der tilsammen kan give de mest optimale vilkår for det grønlandske erhvervsliv og dermed sikre forsat vækst, beskæftigelse og indtjening i Grønland.

Til opfyldelse af ovenstående målsætning er det herunder centralt at have en effektiv konkurrencelov samt at denne i praksis håndhæves, idet overholdelse af fair konkurrence-betingelser kan være med til at sikre, at de mest innovative og effektive virksomheder i reel konkurrence producerer og leverer de bedste og billigste produkter, hvilket i sidste ende kommer hele samfundet til gode.

Ovenstående samt de seneste års politiske ønske om en styrket håndhævelse af konkurrence¬-loven er medvirkende til, at Konkurrencenævnets virke ligger i naturlig forlængelse af Landsstyrets valgte erhvervspolitik.

Konkurrencenævnet og nye medlemmer
Konkurrencenævnets sammensætning blev i 2002 ændret. Den hidtidige formand Bjarne E. Pedersen trådte grundet flytning til Danmark tilbage i marts 2002. Landsstyret udpegede herefter hans efterfølger, Lars Lennert-Sandgreen, cheføkonom hos SIK.

Samtidig erstattedes Susanne Martens i nævnet af Leif Ellebæk Motzfeldt, der er selvstændig advokat.

Denne ændring betød, at Konkurrencenævnets sammensætning pr. 31. december 2002, var som følger:

Formand Lars Lennert-Sandgreen, uafhængig af erhvervsinteresser
Næstformand Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
Olafur P. Nielsen, uafhængig af erhvervsinteresser
Uthilie Heilmann, uafhængig af erhvervsinteresser
Leif Ellebæk Motzfeldt, uafhængig af erhvervsinteresser
Mikael Skourup, uafhængig af erhvervsinteresser
Benny Reiding, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland.

Konkurrencedag i Nuuk
Konkurrencenævnet afholdt den 26. september 2002 ”Konkurrencedag i Nuuk” for blandt andet på denne måde at synliggøre Konkurrencenævnet samt øge det gensidige kendskab imellem Nævnet og det grønlandske erhvervsliv.

Konkurrencedagen, der blev afholdt i kulturhuset Katuaq indeholdt, indlæg af Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, økonomiprofessor og formand for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi, Christen Sørensen, landstingspolitikerne Johan Lund Olsen (IA), Per Rosing-Petersen (Siumut) og Finn Karlsen (Atassut) samt erhvervslederne Anton Christoffersen (Tele Greenland A/S), Finn Øelund (Air Greenland AS), Carsten Lynghøj (Brugsen) og Sven Lyse (Sparbank Vest).

Konkurrencedagen var sammensat af relevante indlæg om konkurrence og konkurrence-lovgivningen i Grønland med efterfølgende debat mellem indlægsholderne og de ved arrangementet fremmødte.

Etablering af hjemmesidewww.unammineq.gl
Konkurrencenævnet har i 2002 etableret en hjemmeside således, at borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder m.v. lettere kan skaffe sig oplysninger om bl.a. Konkurrencenævnets afgørelser, aktiviteter og hjemmelsgrundlag.

Det er Konkurrencenævnets håb, at etableringen af en enkel og brugervenlig hjemmeside kan være med til at udbrede kendskabet til Konkurrencenævnet og dets arbejde, herunder de trufne afgørelser således, at det sikres, at konkurrencen i det grønlandske erhvervsliv foregår på så fair vilkår og betingelser som muligt.

SAGER OG AFGØRELSER

De sager, der er afgjort af Konkurrencenævnet i 2002 er ligesom tidligere år af ganske forskellig karakter. Der har været sager vedrørende anmeldelse af konkurrence¬begrænsende aftaler, kontrakter mellem konkrete parter, klagesager, hvor en klager har påberåbt sig, at den indklagede har udøvet konkurrenceforvridende virksomhed samt egendrift¬undersøgelser.

Afholdte møder og afgjorte sager i 2002
Konkurrencenævnet har i 2002 afholdt 3 møder. Møderne har været fordelt i april, juni og september 2002. Ultimo 2002 havde nævnets registreret 147 sager. I løbet af 2002 er der kommet 45 nye sager til.

Af afgjorte sager i løbet af året skal særligt nævnes:

1. Afgørelse vedrørende privatisering af Pisiffik A/S (konkurrenceklausul)

I forbindelse med privatiseringen af Pisiffik A/S blev Konkurrencenævnet anmodet om at vurdere, hvorvidt konkurrenceklausulen i aktieoverdragelsesaftalen var omfattet af anmeldelses¬¬pligten i konkurrencelovens § 5.

Konkurrenceklausulen har til formål at beskytte Pisiffik A/S mod konkurrence fra Hjemmestyret og fra selskaber kontrolleret af Hjemmestyret i en periode af 5 år.

Konkurrencenævnet vurderede, at konkurrenceklausulen er direkte knyttet til og nødvendig (accessorisk) for gennemførelsen af Dagrofa´s overtagelse af aktiemajoriteten i Pisiffik A/S og fandt på denne baggrund, at der er tale om en accessorisk begrænsning, som falder uden for konkurrencelovens anvendelsesområde, hvorfor konkurrenceklausulen i aktie-overdragelses¬¬aftalen derfor ikke blev anset for at være anmeldelsespligtig.

2. Anmeldelse af aftale om drift af helikopterflyvepladser (helistops) i Grønland

I november 2001 indsendte Grønlands Lufthavnsvæsen (GLV) med henblik på en vurdering efter konkurrenceloven, en aftale indgået med KNI Pilersuisoq A/S om drift af helikopterflyvepladser i Grønland.

Aftalen vedrørte driften af helikopterflyvepladser (helistops) i Grønland, hvor GLV har det endelige koncessionsmæssige driftsansvar. Med aftalen fik KNI Pilersuisoq A/S eneret til på vegne af GLV at varetage den daglige drift af helikopterflyvepladserne. Aftalen omfatter ikke transport af passagerer, bagage, fragt og post til/fra helikopterflyvepladserne.

Det fremgår af aftalen, at driften af helikopterflyvepladser giver anledning til driftstab, hvorfor det relevante marked at vurdere aftalen udfra har karakter af et naturligt monopol, hvor der ikke er basis for konkurrence, og hvor det samtidigt økonomisk set ikke er hensigtsmæssigt at have mere end én operatør pr. helikopterflyveplads i Grønland.

Konkurrencenævnet fandt, at aftalen mellem GLV og KNI Pilersuisoq, da denne giver Pilersuisoq eneret til på vegne af GLV at varetage den daglige drift af helikopter-flyvepladserne, er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5.

3. Anmeldelse af servicekontrakt om bygdesejlads

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur (DBI) anmeldte i december 2001 en servicekontrakt om godsmæssig betjening af bygder og yderdistrikter. Aftalen var indgået mellem Grønlands Hjemmestyre v/DBI og Roayl Arctic Bygdeservice A/S (RAB) og var gældende for kalenderåret 2002, hvor aftalen var uopsigelig. Aftalen forlænges som udgangspunkt i årene fremover.

Med aftalen forpligter RAB sig til at udbringe gods til bygder og yderdistrikter i Grønland efter en fartplan, som udførligt er beskrevet i servicekontrakten. Aftalen angiver desuden, at RAB kan medtage passagerer på få udvalgte strækninger, men kun i det omgang skibene er udstyret til passagertransport.

Aftalen var indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og Grønlands altdominerende virksomhed inden for skibstransport mellem bygder og yderdistrikter i Grønland, nemlig RAB, som ejes af Royal Arctic Line, som igen er ejet af Grønlands Hjemmestyre, sammenholdt med at servicekontrakten indeholdt bestemmelser som er konkurrence-begrænsende, fandt Konkurrencenævnet, at den anmeldte aftale var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5.

Nævnet valgte tillige at anbefale, at aftalen ved fremtidige fornyelser sendes i udbud.

4. Aftale om drift af rejefabrik i Maniitsoq

Royal Greenland A/S (RG) indsendte i januar en aftale, som RG havde indgået med Grønlands Hjemmestyre om dækning af omkostninger ved fortsat drift af rejefabrikken i Maniitsoq.

Ved aftalen forpligtede Grønlands Hjemmestyre sig til at yde et midlertidigt tilskud til dækning af omkostningerne i forbindelse med opretholdelse af rejeproduktionen på RG´s fabrik i Maniitsoq fra 1. oktober og frem til primo december 2001. Tilskuddet blev ydet med det formål at sikre beskæftigelsen på fabrikken i Maniitsoq længst muligt.

Tilskuddet blev ydet til dækning af anskaffelse af råvarer inkl. evt. fragt, variable omkostninger samt faste kapacitetsomkostninger.

Efter Konkurrencenævnets opfattelse var aftalen ikke omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5, idet aftalen ikke indeholdt nogen konkurrencebegrænsende bestem-melser, som kunne medføre anmeldelsespligtig.

5. Afgørelse vedrørende krav om stillingsopslag for sygeplejersker og radiografer

Økonomidirektorats Forhandlingsafdeling anmodede ved skrivelse i februar 2000 om nævnets vurdering af en bestemmelse i 1997-overenskomsten mellem Grønlands Landsstyre og Peqqissaasut Kattuffiat/Sundhedskartellet for sygeplejersker og radiografer. Ifølge den konkrete bestemmelse måtte medlemmer af PK kun søge stillinger, som havde været opslået i fagbladet ”Sygeplejersken”. Overtrædelse af forbudet medførte pålæggelse af bod, hvilket to kommuner hidtil er blevet pålagt.

Forhandlingsafdelingen meddelte i januar 2001 nævnet, at der var indgået en ny overenskomst i 2000, og at bestemmelsen, var blevet ændret således, at ansættelse nu finder sted efter opslag. Hermed bortfalder det tidligere krav om, at medlemmer af PK kun måtte søge stillinger, som havde været opslået i fagbladet ”Sygeplejersken”.

For så vidt angik bestemmelsen i 1997-overenskomsten, fandt Nævnet ved dets behandling af sagen, at forholdet var omfattet af konkurrenceloven, uanset lovens bestemmelse om at løn og arbejdsforhold falder uden for loven, idet bestemmelsen efter Nævnets daværende opfattelse betød, at konkurrencen blev begrænset i form at et stillingsmonopol. Den pågældende bestemmelse måtte samtidig anses for omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven og, da denne ikke var anmeldt rettidigt, blev aftalen anset for ugyldig.

Endvidere fandt nævnet, at den samme paragraf i den nye overenskomst kun angik løn- og arbejdsforhold, som herved faldt uden for konkurrencelovens anvendelsesområde.

Afgørelsen blev efterfølgende anket af Peqqissaasut Kattuffiat til Grønlands Landsret.

Mens sagen verserede ved Grønlands Landsret, blev Konkurrencenævnet kontaktet af PK´s advokat med henblik på at sagen ophævedes ved Landsretten, og i stedet blev genbehandlet i Nævnet, idet PK`S advokat mente at være i besiddelse af oplysninger, som Nævnet ved sin afgørelse ikke havde taget stilling til, og som herved kunne få betydning for Nævnets opfattelse af sagen.

Nævnet valgte på denne baggrund at genoptage sagen, og med tilførsel af nye oplysninger fra PK besluttede Nævnet at afstå fra yderligere sagsbehandling og uden at træffe yderligere afgørelse.

6. Klage fra Post Greenland over Air Greenlands nye priser og betingelser for transport af post og fragt i Grønland

I juli 2001 klagede POST Greenland A/S til Konkurrencenævnet over Grønlandsfly´s (nu Air Greenland AS) nye priser og betingelser for postbefordring med fly i Grønland.

POST Greenland udbringer selv post til visse egne af Grønland, men har mod betaling Grønlandsfly til at klare udbringningen af post i resten af Grønland.

De nye priser og betingelser blev meddelt af Grønlandsfly sidst i juni 2001. De nye priser og betingelser omfattede alene de såkaldte konkurrenceområder af flypostmarkedet i Grønland. I forsyningsområderne er priserne fastsat i henhold til en aftale mellem Grønlandsfly og Grønlands Hjemmestyre.

De nye priser og betingelser for udbringning af post med fly i konkurrenceområderne skulle ses i lyset af, at POST Greenland fra 1. juli 2001 indsatte eget postfly og selv begyndte at betjene en del af Grønland. Ifølge Grønlandsfly betød det, at Grønlandsfly fremover skulle transportere langt mindre postmængder for POST Greenland end tidligere. Med den reducerede efterspørgsel var det ifølge Grønlandsfly nødvendigt at foretage den af klagen omfattede ændring af prisstrukturen.

POST Greenland hævdede omvendt, at der var tale om en konkurrenceforvridende prisændring, som desuden udgjorde et misbrug af en dominerende stilling. Ifølge POST Greenland var priserne for udbringning af post steget med op mod 100 procent, samtidig med at priserne på udbringning af fragt over for andre end POST Greenland ikke var ændret.

Konkurrencenævnet iværksatte på denne baggrund en nærmere analyse af markedet for udbringning af post pr. fly.

Inden denne undersøgelse var tilendebragt, modtog Konkurrencenævnet endnu en klage fra POST Greenland over Air Greenland, idet denne klage angik de af Air Greenland pr. 1. januar 2002 indførte priser og betingelser for transport af fragt i Grønland.

Ifølge POST Greenland betød Air Greenland´s nyindførte priser betydelige prisstigninger for POST Greenland, og det var herefter POST Greenlands opfattelse, at der endnu engang var tale om en konkurrenceforvridende prisændring, samt at de nye priser og betingelser tillige udgjorde et misbrug af en dominerende stilling på det grønlandske transportmarked.

Air Greenland gjorde modsat gældende, at forholdene på transportmarkedet fortsat var ændret væsentligt, idet flere egne af Grønland ikke længere var omfattet af servicekontrakter, men derimod var såkaldte konkurrenceområder, samt at POST Greenland havde indsat egne postfly og således selv var begyndt at betjene en betydelig del af Grønland med disse postfly.

Samtidig med sagsbehandlingen i Konkurrencenævnet havde POST Greenland og Air Greenland møder med Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, og i forbindelse med et af disse møder var det blevet konkluderet, at § 21 i landtingsforordning nr. 15 af 30. oktober 1992 om Grønlands Postvæsen giver POST Greenland retten til egenhændigt at fastsætte vilkår, herunder priser og betingelser, for transport af post.

Det blev tillige oplyst, at POST Greenland agtede at gøre brug af denne bestemmelse indtil den, i lyset af den uhensigtsmæssige formulering af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, bliver forslået og formentlig efterfølgende gennemført ændret.

På baggrund af udviklingen i sagen samt under hensyntagen til ovennævnte konklusioner vurderede Konkurrencenævnet, at der hverken var tilstrækkelig grundlag for i medfør af konkurrencelovens § 11 om at bringe skadelige virkninger for konkurrencen til ophør eller § 13 om misbrug af dominerende stilling at fortsætte undersøgelserne af de to klager, men at det mest hensigtsmæssige i stedet ville være, at behandlingen af de to klager fra POST Greenland afsluttedes, uden at der blev truffet afgørelse efter konkurrenceloven.

7. Anmeldelse af aftaler om basale bankforretninger

Ved skrivelse af 8. januar 2002 og ved skrivelse af 26. februar 2002 har Grønlands Hjemmestyre ved Økonomidirektoratet anmeldt tre aftaler om basale bankforretninger i byer, bygder og yderdistrikter i Grønland til Konkurrencenævnet. De tre aftaler har samlet til formål at sikre varetagelsen af basale bankforretninger i 55 bygder og yderdistrikter plus 9 byer i Grønland. De tre aftaler er indgået med henholdsvis GrønlandsBANKEN, KNI Pilersuisoq A/S og POST Greenland.

Systemaftale med GrønlandsBANKEN

Den ene af de tre aftaler, som Grønlands Hjemmestyre ved Økonomidirektoratet anmeldte til Konkurrencenævnet, er en systemaftale, som er indgået med GrønlandsBANKEN. Systemaftalen omfatter drift og udfasning af det såkaldte bygde-bank-system (BBS).

BBS er et banksystem, som siden 1995 har sikret borgerne i Grønlands bygder og yderdistrikter og i ni grønlandske byer uden en bankfilial adgang til de mest basale bankydelser. BBS er udviklet og stillet til rådighed af GrønlandsBANKEN, og systemet kan anvendes både off-line og on-line i forhold til GrønlandsBANKEN. Ved off-line betjening foretages ind- og udbetalinger på bygdeboernes konti løbende over dagen, uden at der foretages opkald til banken hver gang. Ved on-line betjening kan der foretages on-line betalinger og overførsler til andre personers konti i ethvert pengeinstitut samt betaling af bl.a. girokort. Hidtil er systemet udelukkende blevet anvendt off-line i de grønlandske byer og bygder.

Operatøraftaler med KNI Pilersuisoq og POST Greenland

Aftalerne med KNI Pilersuisoq og POST Greenland er såkaldte operatøraftaler. I de to operatøraftaler forpligter en operatør sig til via BBS (og efterfølgende i pilotbygderne via det nye By-Bygd-Bank system) at tilbyde basale bankforretninger til borgerne i de af aftalen omfattede geografiske områder.

I den første operatøraftale er det POST Greenland, der som operatør forpligter sig til at tilbyde basale bankforretninger i 9 grønlandske byer, der ingen bankfilial har.

I den anden operatøraftale er det KNI Pilersuisoq, der som operatør forpligter sig til at tilbyde basale bankforretninger i 55 bygder og yderdistrikter i Grønland.

Konkurrencenævnet besluttede i september at meddele Grønlands Hjemmestyre ved Økonomidirektoratet, at nævnet finder, at der for alle 3 aftaler foreligger anmeldelsespligt efter konkurrencelovens § 5 stk. 1.

Endvidere har nævnet besluttet at meddele Grønlands Hjemmestyre ved Økonomi-direktoratet, at nævnet finder, at aftalerne ikke indeholder konkurrencebegrænsninger, som er omfattet af konkurrencelovens § 11, forudsat aftalerne, som tilkendegivet over for Konkurrencenævnet i forbindelse med anmeldelserne, fra ultimo 2003 med jævne mellemrum sendes i åbent udbud, og forudsat intentionen om, at bankforsyningen fra 2005 skal kunne varetages i samarbejde mellem enhver lokal operatør og et hvilket som helst pengeinstitut, opfyldes gennem de fremtidige udbud.

8. Klage fra SparBank Vest over vilkår for indløsning af betalinger med GrønlandsBANKENs AKILIUT-kort

Ved skrivelse i marts 2002 anmodede Sparbank Vest Konkurrencenævnet om at vurdere, om GrønlandsBANKENs vilkår for tilladelse til indløsning af Grønlands¬BANKENs AKILIUT-kort er forenelige med principperne i konkurrenceloven.

AKILIUT-kortet, som klagen vedrører, er et betalingskort, som GrønlandsBANKEN lancerede i efteråret 1999. Kortet kan anvendes i alle grønlandske forretninger, der har en dankortterminal installeret, forudsat forretningen har tegnet en såkaldt tilslutningsaftale med GrønlandsBANKEN om at kunne modtage betalinger med AKILIUT-kort. Desuden har GrønlandsBANKEN indgået aftale med Danske Bank og BG Bank om, at AKILIUT-kortet kan anvendes i alle de to danske bankers pengeautomater.

AKILIUT-kortet er et hævekort, der i modsætning til et debetkort (fx et Dankort) og et kreditkort (fx et Eurocard eller et MasterCard) ikke kan bruges, uden at der står penge på kundens konto, i dette tilfælde kundens konto i GrønlandsBANKEN. Når en betaling med et AKILIUT-kort forsøges gennemført i en grønlandsk forretning, sker der straks gennem dankortterminalerne en forespørgsel til en datacentral, om der står penge på kundens konto i GrønlandsBANKEN. Hvis forespørgslen bekræfter, at kunden har penge nok til at dække betalingen på sin konto, gennemføres betalingen via dankortterminalen, og pengene trækkes straks på kundens konto. Hvis forespørgslen derimod viser, at kunden ikke har dækning for den ønskede betalingen på sin konto i GrønlandsBANKEN, afviser dankortterminalen betalingen.

Konkurrencenævnet har for at vurdere klagen fra Sparbank Vest dels forelagt klagen for og bedt om supplerende oplysninger fra GrønlandsBANKEN, dels har Konkurrencenævnet foretaget en samlet vurdering af forholdene på bankmarkedet i Grønland i henhold til konkurrencelovens §§ 11 og 13.

Konkurrencenævnet fandt, at det relevante marked for klagen var markedet for salg af bankydelser til forretninger i Grønland, og at GrønlandsBANKEN med en markedsandel på mindst 56 pct., men formentlig betydeligt højere, indtager en dominerende stilling på det relevante marked, som omhandlet i konkurrencelovens § 13.

Konkurrencenævnet vurderede imidlertid, at GrønlandsBANKENs vilkår for tilladelse til ind¬løsning af GrønlandsBANKENs AKILIUT-kort hverken udgør et misbrug af Grønlands¬-BANKENs dominerende stilling på markedet for salg af bankydelser til forretninger i Grønland som omhandlet i konkurrencelovens § 13 eller i øvrigt indeholder konkurrencebegrænsninger med skadelige virkninger som omhandlet i konkurrencelovens § 11.

Konkurrencenævnet besluttede på baggrund af ovenstående at meddele Sparbank Vest, at Konkurrencenævnet ikke finder, at GrønlandsBANKENs vilkår for indløsning af betalinger med GrønlandsBANKENs AKILIUT-kort er i strid med forbudet i konkurrence¬lovens § 13 om misbrug af en dominerende stilling eller i øvrigt indeholder foranstalt¬ninger med skadelige virkninger, som omhandlet i konkurrencelovens § 11, hvorfor klagen fra Sparbank Vest blev afvist.

Sager, der verserer ved Grønlands Landsret:

1. Air Greenland A/S (tidl. Grønlandsfly A/S) – Prisændringer pr. 01.01.2001
Konkurrencenævnet udarbejdede i 2001 en analyse af Grønlandsflys priser og indtjening, herunder om Grønlandsflys ændrede prisstruktur i januar 2001 er et udtryk for et misbrug af en dominerende stilling, som er forbudt i konkurrenceloven.

På decembermødet i 2001 besluttede Konkurrencenævnet, at selskabets prisforhøjelse i januar 2001 og tilhørende ændring i billetvilkårene udgør et misbrug af en dominerende stilling i medfør af konkurrenceloven.

Grønlandsfly indbragte i januar 2002 sagen for Grønlands Landsret med påstand om, at Konkurrencenævnets afgørelse tilsidesættes som ugyldig. Der var ultimo 2002 ikke berammet nogen dato for domsforhandling.

2. Nuuk Imeq A/S – Eneret på import og produktion af øl og sodavandsprodukter
I 1998 anmeldte Nuuk Imeq en del af et aftalekompleks indgået i forbindelse med virksomhedens etablering og drift til Konkurrencenævnet. Det skete i form af et tillæg til Leverings- og know-how aftale samt et tillæg til Management aftale. I september 2000 indsendte Nuuk Imeq på opfordring af Konkurrencenævnet en såkaldt koordinationsaftale af 25. juni 1986.

Konkurrencenævnet traf på sit december møde i 2000 afgørelse om, at tillæg til koordinationsaftalen var anmeldelses-pligtig i henhold til konkurrenceloven. Nævnet besluttede ligeledes at rette henvendelse til Grønlands Hjemmestyre for at få afklaret, om der forelå lovgivning vedrørende Nuuk Imeq´s eneret, hvilket har betydning for i hvilken udstækning Nuuk Imeq´s virksomhed er omfattet af konkurrencelovens indgrebs-bestemmelsen.

Såfremt dette ikke var tilfældet, besluttede nævnet at indlede forhandling om ophør af eneretsbestemmelserne i koordinationsaftalen. En sådan forhandling vil kunne lede til, at eneretsbeføjelsen ophæves eller ændres således, at potentielle konkurrenter får adgang til markedet.

Herudover besluttedes det at iværksætte en undersøgelse af Nuuk Imeq´s priser og indtjeningsforhold.

Nuuk Imeq ankede i januar 2001 nævnets afgørelse fra december 2000 til Grønlands Landsret med påstand om ophævelse og anmodede retten om, at anken blev tillagt opsættende virkning. Landsretten udsatte i april 2001 ankesagen på afgørelse af et spørgsmål om Nuuk Imeqs eneret til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter er undergivet en offentlig regulering og dermed undtaget konkurrencelovens indgrebsbeføjelser.

Nuuk Imeq har gjort gældende, at der er tale om offentligt reguleret erhvervs-virksomhed, og Landsstyrets Sekretariat oplyste i første omgang, at der ikke foreligger retsforskrifter om Nuuk Imeq’s eneret, og at der ikke er gennemført nogen koncessions- eller autorisationslovgivning. Landsstyrets sekretariat har efterfølgende ændret opfattelse ved en ny skrivelse til Konkurrencenævnet.

Konkurrencenævnet har på baggrund af en gennemgang af det politiske beslutnings¬grundlag vedrørende etableringen af Nuuk Imeq fundet, at eneretten hverken er lovbestemt eller i øvrigt underlagt offentlig regulering, eftersom der ikke ses et udnyttet lovgrundlag som hjemmel for eneretten. Konkurrencelovens regler om offentlig regulering finder derfor ikke anvendelse, og hele loven kan efter Konkurrencenævnets opfattelse benyttes i sagen. Nævnet ønskede herefter at kunne indlede forhandling med Nuuk Imeq om ophør af eneretten, som det allerede blev besluttet på nævnets møde i december 2000.

Konkurrencenævnet meddelte således Nuuk Imeq og Landsstyrets Sekretariat, at eneretten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i konkurrenceloven om offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.

Grønlands Landsret tillagde i februar 2002 Nuuk Imeq´s anke opsættende virkning. Det blev herefter mellem parterne - af praktiske hensyn - besluttet at behandle spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om offentlig reguleret erhvervsvirksomhed og spørgsmålet om eneretten til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter hver for sig, samt at spørgsmålet om offentlig reguleret erhvervsvirksomhed behandles før selve problemstilling en om Nuuk Imeq´s føromtalte eneret.

Ultimo 2002 var der ikke fastlagt nogen dato for domsforhandlingen i sagen.

3. KNI Pilersuisoq A/S – Olieforhandleraftale
I 2000 anmeldte Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) en olieforhandleraftale af 2000 mellem KNI Pilersuisoq og GA til Konkurrencenævnet.

Anmeldelsen blev drøftet på Konkurrencenævnets møde i juni 2001, hvor nævnet traf afgørelse om, at aftalen var anmeldelsespligtig. Samtidig besluttede nævnet at indlede en nærmere undersøgelse af aftalens konkurrencebegrænsende bestemmelser.

Konkurrencenævnet fandt, at den af GA indsendte standard detailforhandleraftale, som har karakter af en underaftale til olieforhandleraftalen, også er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven.

Endvidere fandt Konkurrencenævnet, at såvel olieforhandleraftalen som standard detailforhandleraftalen indeholdt en række konkurrencebegrænsende bestemmelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen på det grønlandske marked for oliesalg.

Inden Nævnet fik lejlighed til at indkalde GA og KNI Pilersuisoq A/S til forhandling om ophør af de pågældende bestemmelser valgte KNI Pilersuisoq i december 2001 at indbringe Konkurrencenævnets afgørelse for Grønlands Landsret med påstand om, at Nævnets afgørelse er ugyldig.

Ultimo 2002 var der ikke fastlagt nogen dato for domsforhandlingen i sagen.

Sag ophævet ved Grønlands Landsret:

1. Grønlands Arbejdsgiverforenings mestertimepriser

I december 2001 besluttede Konkurrencenævnet, at Grønlands Arbejdsgiverforenings (GA) mestertimeprissystem udgjorde en konkurrencebegrænsning, der medførte eller ville kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen.

GA blev herefter indkaldt til forhandling, men på GA´s begæring blev forhandlingerne udskudt, idet GA ville søge at indgå en ny aftale med Grønlands Hjemmestyre, og at dette kunne få betydning for Konkurrencenævnets afgørelse.

Da GA ikke indgik den af foreningen ventede aftale med Grønlands Hjemmestyre, blev forhandlingerne genoptaget, men disse forhandlinger førte ikke til noget resultat, hvorfor Konkurrencenævnet i juni udstedte et påbud om ophævelse af mestertimeprissystemet.

GA indbragte herefter Konkurrencenævnets påbudsafgørelse for Grønlands Landsret, men valgte senere at hæve sagen igen. Konkurrencenævnets påbud om ophør af mestertime-prissystemet står således ved magt.

NORDISK SAMARBEJDE

De nordiske konkurrencemyndigheder mødes, som et led i et fællesnordisk samarbejde på konkurrenceområdet, årligt for at diskutere aktuelle fælles problemstillinger. Samtidig afholdes der en gang årligt et direktørmøde, hvor de øverste embedsmænd hos de respektive konkurrencemyndigheder får lejlighed til at udveksle erfaringer omkring konkurrencesager, organisationen, lovgivning m.v.. Planlægning og afholdelse af nordiske møder går på skift mellem de nordiske konkurrencemyndigheder.

Aprilmøde i Uummannaq
Efter invitation fra Konkurrencenævnets tidligere formand, Bjarne E. Pedersen, var Grønland for første gang vært ved det fællesnordiske møde for konkurrencedirektørerne. Mødet holdtes på Hotel Uummannaq i dagene 11. til 13. april 2002. For Grønland deltog Konkurrencenævnets formand, Lars Lennert-Sandgreen, og sekretariatschef Niels Peter Gundelach. Efter drøftelse valgte konkurrencedirektørerne 4 emner, jf. nedenfor, til bearbejdning i workshops og efterfølgende drøftelse i efterårets møde mellem repræsentanter for de nordiske konkurrencemyndigheder. På mødet tilsluttede Grønland sig en nordisk rapport om europæisk luftfart. Denne rapport dannede grundlaget for, at European Competion Authorities (ECA) den 19. april 2002 nedsatte en samarbejdsgruppe, som skal se på konkurrenceforholdene i europæisk luftfart.

I forbindelse med besøget i Uummannaq aflagde de nordiske konkurrencedirektører blandt andet besøg på KNI Pilersuisoq A/S´ centrallager i byen, på fiskefabrikken i Ikerasak, samt hos REMA-butikskæden i Uummannaq.

Septembermøde i Reykjavik
Konkurrencenævnet deltog også i 2002 i det fællesnordiske konkurrencemøde, som i år fandt sted i Reykjavik i Island På dette møde deltog formanden, Lars Lennert-Sandgreen samt fuldmægtig i Fællesekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd Morten Weigand.

Formanden bidrog med et indlæg om status i Grønland, herunder om de mest centrale sager i Grønland, samt om etableringen af Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd, der samtidigt har betydet, at Konkurrencenævnets sekretariat ikke længere er placeret i Grønlands Hjemmestyre’s centraladministration.

Der var til mødet nedsat 4 workshops (arbejdsgrupper), der diskuterede:

  1. Det nordiske kraftmarked
  2. Konkurrenceproblemer i byggebranchen
  3. Nordisk samarbejde i konkurrencesager i praksis, herunder nationale offentligheds-regler
  4. EU-harmoniseringens betydning for national konkurrencelovgivning

Fuldmægtig Morten Weigand deltog i workshoppen om nordisk samarbejde i konkurrence-sager, herunder nationale offentlighedsregler. Det blev i denne workshop blandt andet konstateret, at der blandt andet i Grønland er forholdsvis vid adgang for offentligheden til at skaffe sig oplysninger, som Konkurrencenævnet er i besiddelse af, og at dette på visse områder kan besværliggøre effektivt samarbejde på tværs af de nordiske lande. Af hensyn til mulighederne for at deltage i nordisk samarbejde, herunder videregivelse af fortrolige oplysninger til andre konkurrencemyndigheder, bør det overvejes, om Grønland på dette område bør harmonisere med de øvrige nordiske lande, for herved fuldt ud at kunne deltage i dette samarbejde.

Revision af konkurrenceloven
Blandt andet med baggrund i ovennævnte begrænsninger for det nordiske samarbejde på konkurrenceområdet, særligt i forbindelse med i grænseoverskridende sager (som der med tiden må forventes at opstå flere af) at kunne udveksle oplysninger mellem de nordiske lande, har Konkurrencenævnet i løbet af året gjort sig overvejelser angående revision af konkurrence¬loven.

Udover vurdering af konkurrencelovens ”forenelighed” med ønsket om udnyttelse af nordisk samarbejde har Nævnet også ønsket, at det undersøges, hvorvidt loven mere generelt er tilstrækkelig tidssvarende. Her tænkes blandt andet på den omstændighed at Grønland p.t. har en konkurrencelov baseret på den danske konkurrencelov fra 1989, som Danmark i 1997 via et lovteknisk principskifte har ændret. Der var i 1997 tale om, at den danske konkurrencelov ændredes fra kontrolprincippet til forbudsprincippet .

Konkurrencenævnet har herefter fundet det formålstjenligt, at det undersøges, hvorvidt et tilsvarende lovprincipskifte bør gennemføres i Grønland og har på denne baggrund efter Nævnsmødet i september sendt et forslag om nedsættelse af et konkurrencelovsudvalg til Landsstyret.

REGNSKAB FOR 2002

Ved etableringen af Fællessekretariatet, der både betjener Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd blev der tilført yderligere ressourcer, idet bl.a. en personaleforøgelse var nødvendig. Dette resulterede i, at der til Fællessekretariatet blev bevilget 3,7 mio. kr. til fordeling på specifikke udgifter for henholdsvis Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd samt fællesudgifter til selve driften af sekretariatet, herunder personale, kontorhold osv.

Konkurrencenævnet har i 2002 haft specifikke udgifter på kr. 859.513. Fordelingen fremgår af nedenstående specifikationsregnskab.

 

 

2002

 

Budget

 

 

kr.

 

t.kr.

Oversættelser m.v.

 

29.688

 

0

Møder

 

177.981

 

108

Nordisk samarbejde

 

114.376

 

32

Konsulentbistand, advokatudgifter, undersøgelser m.v.

484.118

 

443

Publikationer (hjemmeside)

 

53.350

 

10

 

 

 

 

 

Årets udgifter i alt

 

859.513

 

593

 

 

 

 

 

Et merforbrug til nordisk samarbejde i forhold til budgettet skyldes hovedsageligt, at Grønland i april 2002 for første gang var vært for de nordiske konkurrencedirektørers møde i Uummannaq. Beslutning om dette værtskab var truffet i 2001, men det viste sig, at den budgettere udgift til nordisk samarbejde på kr. 32.000 ikke var tilstrækkelig til at kunne gennemføre arrangementet samt i øvrigt deltage i nordisk konkurrencesamarbejde, se endvidere kap. 4 ”Nordisk samarbejde”.

Hvad angår publikationer (hjemmeside) var der allerede i Konkurrencenævnets budget for 2001 afsat 50.000 til etablering af en hjemmeside, hvorfor der i budgettet for 2002 alene var afsat midler til egentlig drift af hjemmeside. Konkurrencenævnets hjemmeside blev dog ikke etableret i 2001, og udgifterne til etablering blev således først afholdt i 2002. Et merforbrug på denne post skyldes således en forskydning af etableringen af hjemmesiden og de hermed forbundne udgifter.

I forlængelse af, at udgifter til advokater i forbindelse med og som følge af sager anlagt mod Nævnet gennem de seneste år er steget, og at Konkurrencenævnet ikke har nogen ”indflydelse” på disse udgifters omfang, har Konkurrence¬nævnet i efteråret overfor Grønlands Hjemmestyre fremsat ønske om, at disse udgifter ikke indgår som en selvstændig post i Konkurrencenævnets budget, men i stedet helt udgår af Nævnets budget.

Grønlands Hjemmestyre har ved lov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence bemyndiget Konkurrencenævnet til at administrere loven, men da Nævnet ikke har noget mulighed for at ”påvirke” udgifter til advokater i de for Grønlands Landsret (eller Østre Landsret som ankeinstans), finder Nævnet det mest hensigtsmæssigt, at Grønlands Hjemmestyre afholder de nødvendige advokatudgifter, der følger i forbindelse med de mod Konkurrencenævnet anlagte sager.

KONKURRENCENÆVNETS SEKRETARIAT

Etablering af Fællessekretariatet

Pr. 1. januar 2002 etableredes Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd, hvilket samtidigt betød, at Konkurrencenævnets sekretariat ikke længere er placeret i Grønlands Hjemmestyres centraladministration.

Baggrunden for etablering af Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd var især ønsket om at styrke sekretariaternes uafhængighed af Landsstyret samt via et administrativt samarbejde at opnå en bedre ressource¬udnyttelse.

Med etableringen fulgte som tidligere nævnt også en personaleforøgelse således, at Fælles-sekretariatet pr. 31. december 2002 bestod af 5 ansatte:

  • Niels Peter Gundelach, Sekretariatschef
  • Morten Weigand, Fuldmægtig
  • Bo Vestergaard, Fuldmægtig
  • Anne Sofie Hardenberg, Konsulent
  • Kristine Lyberth, Kontorfuldmægtig

Indflytningsreception
Etableringen af Fællessekretariatet betød også, at der skulle findes egnede lokaler, idet Forbruger¬rådets kontorlokaler ikke var store nok til at huse det samlede Fællessekretariat. Valget af lokaler faldt på Kujallerpaat 1A, 3900 Nuuk, hvor Fællessekretariatet flyttede ind pr. 15. februar 2002.

Fredag den 14. juni 2002 afholdt Fællessekretariatet i fællesskab med Ligestillingsrådets sekretariat - som Fællessekretariatet har kontorfællesskab med - indflytningsreception for forretningsforbindelser, pressen samt ”venner af huset” m.v.

Samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark
Konkurrencenævnet etablerede med virkning fra 1. juli 2000 - via Grønlands Hjemmestyre - et samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark. I første omgang løb aftalen til 31. december 2001. Konkurrencenævnet valgte at forlænge samarbejdsaftalen med Konkurrencestyrelsen således, at Konkurrencestyrelsen også i 2002 udførte sekretariats-opgaver for Nævnet.

I praksis har aftalen betydet, at Konkurrencestyrelsen har haft egne sagsbehandlere til at behandle de sager, der er blevet videresendt til Konkurrencestyrelsen for her at drage fordel af den oparbejdede konkurrenceretlige ekspertise.

Etableringen af Fællessekretariatet har ikke ændret på Konkurrencenævnets opfattelse af, at det ikke indenfor de førstkommende år vil være muligt at opbygge en ekspertise, der fuldstændig overflødiggør en samarbejdsaftale med Konkurrencestyrelsen. Dette skyldes især, at der i visse konkurrencesager fortsat vil eksistere et behov for at modtage konsulentbistand, her tænkes især på sager af mere kompleks karakter, hvor udarbejdelsen af omfattende juridiske og/eller økonomiske analyser er betinget af et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag.

Ved indgangen til 2003 er der udarbejdet et oplæg til fornyelse af samarbejdsaftalen, der tager højde for, at der er etableret et selvstændigt sekretariat i Grønland således, at en større og større del af Konkurrencenævnets sagsbehandling forbliver i Grønland, og samarbejdet således på sigt i højere grad består i faglig sparring.

Uanset samarbejdet med Konkurrencestyrelsen angående ekstern sekretariatsbistand har Konkurrencenævnet fortsat den fulde og udelte beslutningskompetence i sager efter den grønlandske konkurrencelov.

KONKURRENCEAKTIVITETER I 2003

Som tidligere anført etableredes i 2002 det selvstændige fællessekretariat for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd. Der er i sekretariatet ansat både juridisk og økonomisk uddannet personale og det er håbet, at blandt andet synergieffekter af dette tværfaglige samarbejde på sigt yderligere vil berige den sekretariatsbistand, der leveres til Nævnet.

Sager
Konkurrencenævnet vil også i 2003 iværksætte forskellige egendriftundersøgelser, ligesom Nævnet blandt andet vil fortsætte sin benchmarking af den grønlandske banksektor. Derudover forventes det, at virkningen og konsekvenserne af ophævelse af mestertime-prissystemet vil være et område, Konkurrencenævnet vil holde et vågent øje med i 2003.

De mod Konkurrencenævnet anlagte ”ankesager” vil ligeledes være en fortløbende aktivitet i 2003, hvor udfaldet af Nuuk Imeq-sagen afventes i spænding, da denne sag kan få stor præjudikationsværdi og således få væsentlig betydning for Konkurrencenævnets virke.

Information og rådgivning
Konkurrencenævnet vil i 2003 bl.a. gennem den etablerede hjemmeside samt via presse-meddelelser om forhold, der udløber af Konkurrencenævnets virke søge yderligere at synliggøre sig, og vil endvidere i det omfang det er muligt, hensigtsmæssigt og der eksisterer et ønske herom, virke som konkurrenceretlig ”rådgiver” for Grønlands Hjemmestyre.

I takt med, at sekretariatet erhverver yderligere faglige kompetencer vil udarbejdelse af artikler om konkurrenceretlige forhold m.v., annoncering af regler på området og mødevirksomhed i øvrigt, være tiltag Nævnet vil overveje.