FORORD

Konkurrenceforhold og konkurrencepolitik er kommet mere i fokus i Grønland. Det sker i en periode, hvor privatisering af samfundsejede virksomheder er i gang. For at privatiseringen skal lykkes efter sit formål er det påkrævet at have såvel en effektiv konkurrencelovgivning som en reel håndhævelse heraf. Dette er påpeget af Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, i Selvstyrekommissionens betænkning fra 2003 og i rapporten fra Fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønland. Hensigten er at sikre, at konkurrencen mellem virksomheder er effektiv med lavere omkostninger for samfundet til følge. Der er som følge heraf behov for en vurdering af, hvorvidt den nugældende konkurrencelov bør revideres (skærpes). Konkurrencenævnet har derfor i efteråret 2002 foreslået Landsstyret, at der bliver nedsat et lovrevisionsudvalg.

Det er Nævnets opfattelse, at dets indsats ikke alene skal måles på resultatet af de enkelte sager; men i mindst lige så høj grad på den påvirkning de har på erhvervslivet og myndighedernes holdning til konkurrenceforhold i det hele taget.

Der hersker ingen tvivl om, at opmærksomheden inden for det seneste år er blevet skærpet i forhold til, hvad man kan tillade sig inden for rammerne af konkurrencelovgivningen. Netop derfor vil en af Nævnets fremtidige vigtigste opgaver blive øget informationsvirksomhed, bl.a. via dets hjemmeside, som kan besøges på adressen: www.unammineq.gl. Her vil resuméer af afgørelser samt udredninger om rækkevidden af lovgivningen fremover kunne skabe yderligere bevidsthed om, hvad der er god skik i konkurrencemæssig henseende.

Konkurrencenævnet ønsker med denne beretning at give offentligheden indblik i de sager, som Nævnet har behandlet, og håber endvidere at den kan bidrage til den offentlige debat om konkurrenceforholdene i Grønland.

Nuuk, den 17. juni 2004

Carl-Aage Skovaa
Formand for Konkurrencenævnet

INDLEDNING

Konkurrencenævnets virke
Konkurrencenævnets virke ligger i naturlig forlængelse af Landsstyrets og Landstingets erklærede, overordnede erhvervspolitiske målsætninger. Det er således Konkurrencenævnets vigtigste opgave at administrere den grønlandske konkurrencelov, som trådte i kraft den 1. januar 1993. Der er tale om en kontrollov, som bygger på et princip om gennemsigtighed og forhandling.

Gennemsigtighed opnås navnlig gennem anmeldelsespligten, som består i henhold til konkurrencelovens § 5. Siden Konkurrencenævnet i år 2000 gennemførte en frit lejde-kampagne, har Sekretariatet modtaget en lang række anmeldelser fra virksomheder, som har indgået konkurrencebegrænsende aftaler med virkning i Grønland. Det ser ud til, at de grønlandske erhvervsvirksomheder efterhånden er blevet fortrolige med anmeldelsespligten, idet virksomhederne nu selv tager initiativ til at foretage anmeldelse. Det er dog Konkurrencenævnet, som endeligt afgør, om der foreligger anmeldelsespligt. Anmeldelsespligtige aftaler vil normalt være offentligt tilgængelige, medmindre der er tale om fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder. Sådanne oplysninger vil typisk blive hemmeligholdt i overensstemmelse med reglerne i konkurrencelovens § 10, stk. 2.

Det er også Konkurrencenævnets opgave at kontrollere og eventuelt foretage indgreb over for konkurrencebegrænsende aftaler med skadelige virkninger og misbrug af dominerende stilling. I forbindelse med anmeldelsessager er det praksis, at Nævnet også undersøger, om den anmeldte aftale måtte give anledning til, at der iværksættes en undersøgelse efter konkurrencelovens § 11 med henblik på optagelse af forhandlinger med de berørte virksomheder. Eksempler på indgreb efter konkurrencelovens §§ 11 og 13 er omtalt i de følgende afsnit.

Konkurrencenævnet er begyndt også at modtage klager. Her er det som udgangspunkt Konkurrencenævnet, som selv træffer afgørelse om, hvilke klagesager, der skal behandles. Konkurrencenævnet kan således prioritere sit arbejde ud fra en vurdering af de enkelte sagers betydning for konkurrenceforholdene i Grønland.

Flere af de principielle afgørelser om forhandling og indgreb, som Konkurrencenævnet har truffet i de senere år, er blevet indbragt for Grønlands Landsret som ankeinstans. Som det fremgår nedenfor, er der i 2003 faldet dom i en meget principiel sag om fortolkning af konkurrencelovens § 2 (Nuuk Imeq), mens de øvrige ankesager fortsat verserer. Det er praksis, at ankesagerne føres af eksterne advokater i nært samarbejde med Fællessekretariatet.

Konkurrencenævnet og Fællessekretariatet deltager i de nordiske konkurrencemøder. I 2003 blev der afholdt møder i henholdsvis Finland og Sverige, jf. nærmere nedenfor under afsnit 4. Konkurrencenævnet prioriterer dette arbejde højt ud fra den betragtning, at det er vigtigt for Grønland at kende såvel lovgivning som praksis i de øvrige nordiske lande, navnlig hvis Landsstyret beslutter at nedsætte et konkurrencelovsudvalg som anbefalet af Konkurrencenævnet i 2002. I et oplæg til Landsstyret har Konkurrencenævnet fremhævet, at både Island, Danmark, Norge og Sverige har gennemført en modernisering af konkurrencereglerne, samt at også Færøerne arbejder på en lovrevision.

Konkurrencenævnet og nye medlemmer
Konkurrencenævnets sammensætning blev i 2003 ændret. Blandt andet valgte Lars Lennart-Sandgreen at stoppe som formand, idet han efter at have overtaget direktørposten i KNR ikke længere så sig i stand til også at bestride formandshvervet i Konkurrencenævnet. De øvrige tidligere nævnsmedlemmers funktionsperiode ophørte med udgangen af 2002, jf. konkurrencelovens § 4, stk.. 2.

Landsstyret udpegede på sit møde d. 22. maj 2003 advokat Aviâja Helms som ny formand for Konkurrencenævnet indtil videre.

Herudover blev specialkonsulent i Råstofdirektoratet, Lida Skifte Lennert, og Forbrugerrådets formand, Olga Poulsen, udpeget til medlemmer af Nævnet, hvor de erstattede henholdsvis seniorkonsulent i Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Olafur Petur Nielsen, og Forbrugerrådets tidligere formand, bankassistent Uthilie Heilmann.

Disse ændringer betød, at Konkurrencenævnets sammensætning med virkning fra 1. januar 2003 var, som følger:

Formand Aviâja Helms, uafhængig af erhvervsinteresser
Næstformand Mikael Skourup, uafhængig af erhvervsinteresser
Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
Lida Skifte Lennert, uafhængig af erhvervsinteresser
Olga Poulsen, uafhængig af erhvervsinteresser
Leif Ellebæk Motzfeldt, uafhængig af erhvervsinteresser
Benny Reiding, Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service, Transport og Industri i Grønland – nu ILIK.

Grundet Aviâja Helms valg som bestyrelsesmedlem i Royal Greenland A/S har hun ønsket at fratræde som formand for Konkurrencenævnet. Beslutningen skal ses i lyset af, at der ved Konkurrencenævnets fremtidige afgørelser kunne opstå risiko for mulige interessekonflikter i kraft af hendes tilknytning til den pågældende virksomhed.

Med virkning fra 23. april 2004 er Aviâja Helms blevet afløst af kst. handelsskoleforstander Carl-Aage Skovaa, og med virkning fra samme dato har regnskabschef Karsten Høy afløst Mikael Skourup, der ligeledes ønskede at udtræde af Konkurrencenævnet pga. mulige interessekonflikter.

SAGER OG AFGØRELSER

Konkurrencenævnet afholdt i 2003 et møde den 9. oktober 2003. Ultimo december 2003 havde Nævnets sekretariat registreret 167 sager. I løbet af 2003 indkom 21 nye sager til Nævnet.

Sag nr. 105 - Anmeldelse af serviceaftale på fiskeriområdet mellem Grønlands Hjemmestyre ved Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder og NUKA A/S.

Grønlands Hjemmestyre ved Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder (nu Direktoratet for Fiskeri og Fangst) anmeldte ved skrivelse af 11. januar 2002 en serviceaftale indgået med NUKA A/S for 2002 og 2003 vedrørende drift af bygdeanlæg på fiskeriområdet til Konkurrencenævnet.

Aftalen blev indgået den 21. december 2001 og omfatter serviceydelserne indhandling, transport og produktionsmæssig betjening af Grønlands lokale fiskere i årene 2002 og 2003. Med aftalen forpligter NUKA A/S sig til at varetage disse serviceydelser for Grønlands Hjemmestyre i 2002 og 2003, og aftalen sætter rammerne for og prisen på de af aftalen omfattede serviceydelser.

Nævnet besluttede at meddele Grønlands Hjemmestyre, ved Direktoratet for Fiskeri og Fangst, og NUKA A/S, at den til Konkurrencenævnet indsendte serviceaftale var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5, stk. 1. Herudover bemyndigede Nævnet Sekretariatet til at foretage en § 11-undersøgelse af aftalen.

Sag nr. 138 - Anmeldelse af kompetenceudviklingsaftale (Grønlands Hjemmestyre >< Nuuk Værft A/S)

Ved skrivelse af 8. juli 2002 anmeldte parterne, Grønlands Hjemmestyre v/Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Nuuk Værft A/S en serviceaftale om kompetenceudvikling til Konkurrencenævnet.

Formålet med aftalen er gennem højnelse af kvaliteten i det udførte arbejde og værftets punktlighed, at skabe forudsætninger for at opretholde en stålskibsværftsfunktion i Grønland med en kapacitet og kompetence, der også i fremtiden kan servicere den grønlandske stålskibsflåde. Det er herunder hensigten, at der ved aftalens udløb er skabt grundlag for en kommerciel og bæredygtig drift.

Sagen berører især, hvilken betydning det har haft for andre værfter i Grønland, at de ikke også havde fået en aftale om kompetenceudvikling.

Det syntes uheldigt, at værfterne i Grønland rent økonomisk - fra Grønlands Hjemmestyres side - blev udsat for forskelsbehandling. Samtidig er der dog forståelse for, at Grønlands Hjemmestyre ville gøre meget for at undgå, at Nuuk Værft måtte lukke, idet de samfundsøkonomiske konsekvenser kunne være betydelige.

Nævnet besluttede, at aftalen er anmeldelsespligtig, og at der er behov for at undersøge, hvilken betydningen aftalen har haft for andre virksomheder i Nuuk, der udfører direkte konkurrerende arbejde.

Sag nr. 139, 140, 141 og 148 – Anmeldelse af pris- eller mængdebonusaftaler (Royal Greenland A/S)

Ved skrivelse af 10. juli 2002 anmeldte Royal Greenland A/S en aftale af 9. juli 2002 om mængdebonus for indhandling af hellefisk indgået mellem Royal Greenland A/S og KNAPK til Konkurrencenævnet.

Nævnet besluttede at behandle de fire sager samlet, idet de konkurrenceretlige problemstillinger kun i begrænset omfang afveg fra hinanden.

Nævnet traf afgørelse om, at de indsendte aftale er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5, stk. 1. Endvidere bemyndigede Nævnet Sekretariatet til at foretage nærmere undersøgelse af aftalerne i forhold til konkurrencelovens § 11 og/eller § 13.

Sag nr. 143 - Anmeldelse af samarbejdsaftale (Royal Greenland A/S >< Polar Seafood A/S)

Ved skrivelse af 17. oktober 2002 henvendte Royal Greenland A/S sig til Konkurrencenævnet for at modtage Nævnets vurdering, af en på det tidspunkt betinget samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S.

Der er tale om en betinget samarbejdsaftale vedrørende etablering af samarbejde omkring produktions- og frysehusfaciliteter i Nuuk.

Samarbejdsaftalen indeholder blandt andet en forpligtelse for Royal Greenland og Polar Seafood til at sælge så stor en del af deres rejefangst til selskabet POLAR RAAJAT A/S, som Royal Greenland og Polar Seafood hidtil normalt har landet i Nuuk, hvilket for Polar Seafood vil sige den lovmæssige rejefangst og for Royal Greenlands vedkommende ca. 3.000 tons pr. år.

Nævnet fandt, at den mellem Royal Greenland og Polar Seafood indgåede samarbejdsaftale var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5, stk. 1, samt at sekretariatet skulle bemyndiges til at foretage en § 11-vurdering af samarbejdsaftalen.

Konkurrencenævnet har ved sin afgørelse bl.a. lagt vægt på, at samarbejdsaftalen er indgået mellem Grønlands to største fiskerivirksomheder. Der er herved lagt vægt på, at to konkurrenters stiftelse af et joint venture kan have skadelige virkninger for konkurrencen på det berørte marked, fordi det kan føre til en uhensigtsmæssig reduktion af konkurrenceintensiteten.

Endelig har Konkurrencenævnet ved sin afgørelse lagt vægt på, at parterne i medfør af samarbejdsaftalens § 12 har forpligtet sig til i Nuuk Kommune ikke at drive konkurrerende virksomhed.

Sag nr. 150 - Anmeldelse af servicekontrakt (Grønlands Hjemmestyre >< Greenland Ressources A/S)

Ved skrivelse af 13. marts 2003 anmeldte Grønlands Hjemmestyre ved Råstofdirektoratet en servicekontrakt indgået med Greenland Ressources A/S til Konkurrencenævnet.

Aftalen er en servicekontrakt, som omfatter opgaver, som Greenland Ressources A/S skal udføre for Grønlands Hjemmestyre.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om servicekontraktens indhold og omfang, samt at aftalen, som Konkurrencenævnet ved skrivelse af 7. oktober 2002 ellers havde opfordret til, ikke blev sendt i åben licitation, fandt Nævnet, at den pågældende servicekontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre ved Råstofdirektoratet og Greenland Ressources A/S var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5, stk. 1, hvorfor anmeldelsen blev taget til efterretning. Desuden blev Sekretariatet bemyndiget til at foretage en nærmere undersøgelse af aftalen, herunder foretage en § 11-vurdering.

Sag nr. 158 – Landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. – udvidelse af Konkurrencenævnets kompetenceområde.

Direktoratet for Erhverv bad i maj 2003 Fællessekretariatet fremkomme med bemærkninger til et udkast til redegørelse om kommunernes erhvervsmæssige engagementer. Redegørelsen var udarbejdet i et tværdirektoralt samarbejde mellem bl.a. Indenrigskontoret og Direktoratet for Erhverv. Ved Nævnets møde den 9.10.2003 blev nævnsmedlemmerne gjort bekendt med Fællessekretariatets høringssvar til Direktoratet for Erhverv.

I det til nævnte redegørelse knyttede lovforslag var der i § 14 indeholdt en bestemmelse om, at såfremt en kommune var i tvivl om, hvorvidt en påtænkt investering eller garanti for et erhvervsprojekt ville forrykke konkurrenceforholdet til allerede eksisterende virksomheder m.v., kunne kommunen rette forespørgsel herom til Konkurrencenævnet. Konkurrencenævnets eventuelle afgørelse skulle i henhold til lovforslaget ”træffes efter denne lovs bestemmelser under hensyn til det pågældende markedsområde.” – På denne baggrund drøftede Nævnet blandt andet, hvordan det kunne sikres, at lov om kommunal investering og konkurrenceloven juridisk set ikke kommer i strid med hinanden. Nævnets medlemmer enedes om, at der skulle rettes henvendelse til Direktoratet for Erhverv for at få fastlagt, hvordan lov om kommunal investerings § 14 står i forhold til konkurrenceloven.

Fællessekretariatet har den 23.10.2003 rettet denne henvendelse til Direktoratet for Erhverv, som har oplyst at ville drøfte spørgsmålet nøjere bl.a. med Indenrigskontoret.

Afgørelse ved Grønlands Landsret, truffet i 2003 – Nuuk Imeq A/S mod Konkurrencenævnet

Grønlands Landsret afsagde den 27. november 2003 delafgørelse i den af Nuuk Imeq A/S mod Konkurrencenævnet anlagte sag (sagl. Nr. A 31/01 og A 400/01) , og slog ved denne lejlighed fast, at Nuuk Imeq A/S´ eneret på markedet for fremstilling og salg af sodavand og øl ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. punktum, om offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, hvorfor Konkurrencenævnet over for selskabet kan gøre brug af de indgrebsbeføjelser, der er anført i konkurrencelovens §§ 11-15.

Den historiske baggrund for sagen er, at Konkurrencenævnet i december 2000 traf afgørelse om, at såfremt der ikke forelå særlig hjemmel eller tilsvarende, der kunne bringe forholdet ind under konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. punktum, skulle Nævnet i medfør af konkurrencelovens § 11 indlede forhandling med Nuuk Imeq A/S om at bringe den bestemmelse i koordinationsaftalen af 25. juni 1986, som indtil 2009 sikrer Nuuk Imeq A/S en faktisk eneret på markedet for import, fremstilling og salg af sodavand og øl, til ophør.

Konkurrencenævnet besluttede på denne baggrund, at Nævnet efterfølgende skulle søge afklaret, hvorvidt der forelå særlig lovgivning vedrørende Nuuk Imeq A/S´ eneret.

Nuuk Imeq A/S indbragte ved stævning af 16. januar 2001 Konkurrencenævnets afgørelse for Grønlands Landsret, som i medfør af konkurrencelovens § 17, stk. 3 er ankeinstans for afgørelser truffet af Konkurrencenævnet.

Grønlands Landsret besluttede i marts 2001 at udsætte retssagen, indtil spørgsmålet om offentlig regulering var blevet afklaret af Konkurrencenævnet.

I juni 2001 besluttede Konkurrencenævnet at meddele Nuuk Imeq A/S, at den eneret som ved Koordinationsaftalen af 25. juni 1986 er blevet tildelt Nuuk Imeq til import og fremstilling af øl og sodavandsprodukter i Grønland, ikke er omfattet af undtagelses-bestemmelsen i konkurrencelovens § 2, nr. 2. pkt. om offentlig regulering, hvorfor Konkurrencenævnets indgrebsbeføjelser (konkurrencelovens kap. 4) kunne finde anvendelse.

Sagen blev herefter genoptaget i Grønlands Landsret.

Grønlands Landsret afsagde d. 27. november 2003 delafgørelse i den af Nuuk Imeq A/S mod Konkurrencenævnet anlagte sag, hvor Nuuk Imeq bl.a. havde nedlagt påstand om, at selskabets eneret til produktion af sodavand og tapning af øl på det grønlandske marked er underlagt offentlig regulering.

Landsretten har som første retsinstans i dommen slået fast, at Nuuk Imeq A/S´ eneret ikke er underlagt offentlig regulering, hvilket samtidig betyder, at Konkurrencenævnets indgrebs-beføjelser kan finde direkte anvendelse over for Nuuk Imeq A/S´ virksomhed, herunder ovennævnte eneret.

At Landsretten har afgjort, at Nuuk Imeq A/S´ eneret ikke er underlagt offentlig regulering medfører, at Konkurrencenævnets (oprindelige) afgørelse – og den heri indeholdte argumentation – fra december 2000 om Nuuk Imeq A/S´ eneret, herefter skal vurderes af Grønlands Landsret med henblik på at få afgjort gennemførligheden og herved gyldigheden af Konkurrencenævnets december 2000-afgørelse om § 11-forhandling..

Den rent materielle del af Konkurrencenævnets afgørelse, herunder om der i forbindelse med Nuuk Imeq´s eneret foreligger en konkurrence¬begrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen, er endnu ikke blevet efterprøvet af Grønlands Landsret, som 1. ankeinstans. Deldommen, der er upåanket, vil blive offentliggjort på nævnets hjemmeside – www.unammineq.gl

At denne vurdering er blevet udskudt, skyldes, at parterne aftalte med Landsretten, at det ville være mest hensigtsmæssigt, om Grønlands Landsret i første omgang alene tog stilling til spørgsmålet om offentlig regulering, før den egentlige materielle vurdering (fra Grønlands Landsrets side) af Konkurrencenævnets afgørelse skulle foretages.

Dom vedrørende dette materielle spørgsmål vil formentlig blive afsagt i slutningen af 2004 eller engang i 2005. Denne resterende del af sagen er endnu ikke færdigforberedt i skriftvekslingen mellem parternes advokater, og sagen er derfor ikke berammet til domsforhandling.

Sager der verserede i Grønlands Landsret pr. 31.12.2003:

Air Greenland A/S (tidl. Grønlandsfly A/S) – Prisændringer pr. 01.05.2001

Konkurrencenævnet udarbejde i 2001 en analyse af Grønlandsflys priser og indtjening, herunder om Grønlandsflys ændrede prisstruktur i januar 2001 er udtryk for et misbrug af en dominerende stilling, som er forbudt i henhold til konkurrencelovens § 13.

På et møde i december 2001 besluttede Konkurrencenævnet, at selskabets prisforhøjelse i januar 2001 og den tilhørende ændring i billetvilkårene udgør et misbrug af en dominerende stilling efter konkurrenceloven.

Grønlandsfly indbragte i januar 2002 sagen for Grønlands Landsret med påstand om, at Konkurrencenævnets afgørelse tilsidesættes som ugyldig. Sagen blev i slutningen af januar 2004 domsforhandlet i Grønlands Landsret, som dernæst optog sagen til afsigelse af dom. Dom er primo juni 2004 endnu ikke afsagt.

KNIs eneret til distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke i Grønland

I forbindelse med Konkurrencenævnets afgørelse af 15. december 2000 vedrørende Nuuk Imeq’s eneret til import og fremstilling af øl og kulsyreholdige læskedrikke blev det besluttet, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 skulle iværksættes en separat undersøgelse af KNI Pilersuisoq’s eneret til distribution af øl og læskedrikke. Eneretten fremgik af en aftale, som den 2. maj 1994 var blevet indgået mellem KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq

På sit møde den 5. december 2001 traf Nævnet afgørelse om, at aftalen om KNI Pilersuisoq’s eneret dels var omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5 dels udgjorde en konkurrencebegrænsning med skadelige virkninger som omhandlet i konkurrencelovens § 11.

Konkurrencenævnets afgørelse af 5. december 2001 blev indbragt for Grønlands Landsret, hvor sagen fortsat verserer. Det må antages, at sagen vil blive domsforhandlet samtidigt med ankesagen vedrørende Nuuk Imeqs eneret til import, jf. omtalen ovenfor.

Som nævnt i tidligere beretninger verserer der også en straffesag mod KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq, for så vidt angår aftalen af 2. maj 1994. Da denne aftale ikke var (og fortsat ikke er) blevet anmeldt til Konkurrencenævnet, besluttede nævnet på sit møde den 20. juni 2001 at anmode Politimesteren i Nuuk om at rejse tiltale mod KNI Pilersuisoq og Nuuk Imeq for ikke at have opfyldt anmeldelsespligten i konkurrenceplovens § 5.Politimesteren har besluttet at afvente udfaldet af den verserende retssag, inden der tages stilling til straffesagen.

KNI Pilersuisoq A/S – Olieforhandleraftale

I 2000 anmeldte Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) en olieforhandleraftale af 2000 mellem KNI Pilersuisoq og GA til Konkurrencenævnet.

Anmeldelsen blev drøftet på Konkurrencenævnets møde i juni 2001, hvor nævnet traf afgørelse om, at aftalen var anmeldelsespligtig. Samtidig besluttede nævnet at indlede en nærmere undersøgelse af aftalens konkurrencebegrænsende bestemmelser.

Konkurrencenævnet fandt, at den af GA indsendte standard detailforhandleraftale, som har karakter af en underaftale til olieforhandleraftalen, også er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrenceloven.

Endvidere fandt Konkurrencenævnet, at såvel olieforhandleraftalen som standard detailforhandleraftalen indeholdt en række konkurrencebegrænsende bestemmelser, som medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen på det grønlandske marked for oliesalg.

Inden Nævnet fik lejlighed til at indkalde GA og KNI Pilersuisoq A/S til forhandling om ophør af de pågældende bestemmelser valgte KNI Pilersuisoq i december 2001 at indbringe Konkurrencenævnets afgørelse for Grønlands Landsret med påstand om, at Nævnets afgørelse er ugyldig.

På Konkurrencenævnets møde i oktober 2003 blev det besluttet, at de udenretlige forligsforhandlinger, som tidligere var blevet indledt, skulle afsluttes uden indgåelse af forlig, og at retssagen skulle genoptages. Der er endnu ikke fastlagt nogen dato for domsforhandling af sagen i Grønlands Landsret.

Sag, ophævet ved Grønlands Landsret, men indanket for Østre Landsret for så vidt angik sagsomkostninger:

Grønlands Arbejdsgiverforenings mestertimepriser

I december 2001 besluttede Konkurrencenævnet, at Grønlands Arbejdsgiverforenings (GA) mestertimeprissystem udgjorde en konkurrencebegrænsning, der medførte eller ville kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen.

GA blev herefter indkaldt til forhandling, men på GA´s begæring blev forhandlingerne udskudt, idet GA ville søge at indgå en ny aftale med Grønlands Hjemmestyre, og at dette kunne få betydning for Konkurrencenævnets afgørelse.

Da GA ikke indgik den af foreningen ventede aftale med Grønlands Hjemmestyre, blev forhandlingerne genoptaget, men disse forhandlinger førte ikke til noget resultat, hvorfor Konkurrencenævnet i juni udstedte et påbud om ophævelse af mestertimeprissystemet.

GA indbragte herefter Konkurrencenævnets afgørelse om påbud efter konkurrencelovens § 12 for Grønlands Landsret, men valgte senere at hæve sagen igen. Konkurrencenævnets påbud om ophør af mestertime¬prissystemet står således ved magt.

Den 21. maj 2003 traf Grønlands Landsret afgørelse om, at hver af sagens parter skulle afholde egne sagsomkostninger. Konkurrencenævnet besluttede at indanke denne omkostningsafgørelse for Østre Landsret, som ved dom af 15. april 2004 har bestemt, at Grønlands Arbejdsgiverforening skulle betale kr. 15.000 i sagsomkostninger til Konkurrencenævnet.

NORDISK SAMARBEJDE

De nordiske konkurrencemyndigheder mødes som led i et fællesnordisk samarbejde på konkurrenceområdet, årligt for at diskutere fælles problemstillinger. Samtidig holdes der en gang årligt et direktørmøde, hvor de øverste embedsmænd hos de respektive konkurrencemyndigheder får lejlighed til at udveksle erfaringer omkring konkurrencesager, organisation, lovgivning m.v. Planlægning og afholdelse af nordiske møder går på skift mellem de nordiske konkurrencemyndigheder. Så vidt det kan konstateres i Fællessekretariatet, har Grønland deltaget i det fællesnordiske samarbejde siden 1997. I april 2002 var Grønland for første gang vært for et fællesnordisk direktørmøde.

Direktørmødet i Finland – april 2003

I dette møde deltog direktørerne og kontaktpersonerne fra de nordiske konkurrencemøder. Grønland var repræsenteret af Fællessekretariatets chef. I forbindelse med mødet underskrev Danmark, Island, Norge og Sverige en tillægsaftale om Sveriges tilslutning til den samarbejdsaftale om udveksling af fortrolige oplysninger, som i 2001 blev indgået mellem Danmark, Island og Norge. Aftalen med Sverige trådte i kraft den 15. februar 2004.

Konkurrencemødet i Sverige – august 2003

I det fællesnordiske konkurrencemøde, som fandt sted i Såstaholm nord for Stockholm, deltog Konkurrencenævnets formand og Fællessekretariatets chef.

Sekretariatschefen bidrog under landegennemgangen med et indlæg om status i Grønland, herunder at det fortsat var konkurrenceloven fra 1992, der var gældende, samt at der ikke var fremkommet nogen reaktion fra Landsstyret med hensyn til Konkurrencenævnets i oktober 2002 fremsatte forslag om nedsættelse af et konkurrencelovs-revisionsudvalg. Endvidere oplystes om status for de vigtigste konkurrencesager i Grønland, herunder den for Grønlands Landsret verserende sag, anlagt af Air Greenland. Endelig oplystes om den gennemførte privatisering af Pisiffik A/S og om de eventuelt næstkommende privatiseringer, der havde været omtalt i medierne.

Der var på mødet nedsat tre workshops (arbejdsgrupper), der diskuterede:

  • Mediemarkedet - inkl. bogmarkedet
  • Telemarkedet – samarbejde, regulering, privatiseringsfremme
  • Arbejdsmetoder i kartelsager

På mødet forelå et udkast til en rapport om konkurrenceforholdene på det nordiske el-marked, som blev godkendt af de nordiske konkurrencedirektører. Grønland har ikke bidraget til rapporten.

Endelig blev det på mødet også besluttet at etablere en nordisk arbejdsgruppe, som skal se på fastprissystemet for bøger samt en nordisk telearbejdsgruppe om konkurrenceforholdene i de lande, hvor der er flere teleoperatører. Grønland deltager ikke i dette arbejde af resursemæssige årsager og på grund af emnernes karakter.

REGNSKAB FOR 2003

Finanslovsbevillingen for 2003 for Konkurrencenævnet, Forbrugerrådet og Forbrugerklageudvalget var på tilsammen 3,7 mio. kr., hvilket var uændret i forhold til 2002.

Konkurrencenævnet har i 2003 haft specifikke udgifter på i alt kr. 423.790. Fordelingen fremgår af nedenstående specifikationsregnskab.

 

 

2003

 

Budget

 

 

kr.

 

kr. 1000

Oversættelser m.v.

 

13.494

 

-

Møder

 

29.770

 

147

Nordisk samarbejde

 

87.195

 

64

Konsulentbistand (KS)

95.706

 

415

Advokatomk. - ankesager

 

195.000

 

Drift - hjemmeside

 

2.625

 

10

 

 

 

 

 

Årets udgifter i alt

 

423.790

 

636

Budgettallene i kolonnen yderst til højre er svarende til de budgettal, som var gældende for 2002 i henhold til et budget, der i Direktoratet for Erhverv var udarbejdet før etableringen af Fællessekretariatet.

Det mindre forbrug i 2003 skyldes navnlig, at Nævnet kun fik afholdt et møde samt at udgifterne til modtagne advokatregninger i de verserende ankesager og de afholdte omkostninger samarbejdsaftalen med Konkurrencestyrelsen var mindre end budgetteret.

KONKURRENCENÆVNETS SEKRETARIAT

Pr. 1. januar 2002 blev Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd etableret. Ved en ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg blev Forbrugerklageudvalgets sekretariatsfunktion pr. 1. juni 2002 overført til varetagelse af Grønlands Forbrugerråds sekretariat – og dermed til Fællessekretariatet.

Ved indgangen til 2003 havde Fællessekretariatet følgende fem medarbejdere:

  • Niels Peter Gundelach, sekretariatschef
  • Morten Weigand, fuldmægtig
  • Bo Vestergaard, fuldmægtig
  • Anne Sofie Hardenberg, forbrugerkonsulent
  • Kristine Lyberth, kontorfuldmægtig

Kristine Lyberth, som i Fællessekretariatet primært varetog bogholderifunktionen, fratrådte sin stilling pr. 31.marts 2003. I foråret 2003 overgik Fællessekretariatets bogholderi til at være en del af Den centrale Regnskabsafdeling (NØSen). Fra overgangen til NØSen varetages Fællessekretariatets regnskabsføring af H. A. Bogføring v/ Helene Andersen.

Fuldmægtig Morten Weigand fratrådte sin stilling pr. 31.december 2003. Den 1.februar 2004 blev Cand.merc.-jur. Troels Linderoth Hansen ansat som fuldmægtig i Fællessekretariatet.

Samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark

Konkurrencenævnet etablerede med virkning fra 1. juli 2000 – via Grønlands Hjemmestyre – et samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark. I første omgang løb aftalen til 31. december 2001, men den er efterfølgende blevet forlænget for et år ad gangen og er fortsat løbende, således at Konkurrencestyrelsen også i 2003 udførte sekretariatsopgaver for Nævnet i samarbejde med Fællessekretariatet.

I praksis betyder aftalen, at Konkurrencestyrelsen har egne sagsbehandlere, der efterhånden har indgående kendskab til grønlandske erhvervsforhold, til at behandle de sager, som af Fællessekretariatet er blevet videresendt til Konkurrencestyrelsen for at drage fordel af den dér oparbejdede konkurrenceretlige ekspertise. Af hensyn til blandt andet kontinuiteten i sagsbehandlingen og sager af mere kompleks art, hvor udarbejdelsen af omfattende juridiske og/eller økonomiske analyser fordrer et betydeligt konkurrenceretlig erfaringsgrundlag, agtes samarbejdet bevaret, men antageligt i fortsat mindre omfang, således at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Fællessekretariatet på sigt i højere grad vil komme til at bestå i faglig sparring.

Uanset samarbejdet med Konkurrencestyrelsen angående den eksterne sekretariatsbistand har Konkurrencenævnet fortsat den fulde beslutningskompetence i sager efter den grønlandske konkurrencelov.