FORORD

Konkurrenceloven har nu virket i 13 år. Konkurrencenævnet, der administre-rer loven, har i disse år lagt vægt på at få konkurrencelovens regler udbredt. Et stigende antal anmeldelser af aftaler imellem virksomheder vidner om et større kendskab til konkurrenceloven.

Blandt politikere i Landsting og Landsstyre synes der også at være en stigende interesse for at skabe mere fri konkurrence i samfundet. Fri konkurrence er ikke et mål i sig selv, men øget konkurrence medvirker til at sikre et sundt erhvervsliv, hvilket er forudsætningen for økonomisk vækst og en realisering af en bæredygtig grønlandsk økonomi.

Især i et samfund som det grønlandske med en stor dominans af offentligt ejede virksomheder og virksomheder, der i kraft af koncession, serviceaftale eller lign. har en eneret eller en dominerende stilling, er det vigtigt, at lovgiverne og den udøvende magt er meget opmærksomme på om der i lovgivning eller administration er unødvendige hindringer for en sund konkurrence og en effektiv ressourceudnyttelse. Det er vigtigt, at det løbende vurderes om disse enerettigheder skal bestå og om de misbruges til at tilvejebringe unormalt stor fortjeneste eller til at opretholde en ineffektiv produktion.

Konkurrenceloven bygger på kontrolprincippet. I flere af de andre nordiske lande er kontrolprincippet skiftet ud med et forbudsprincip. Hvilket sikrer klarere regler for virksomhederne og en mere effektiv myndighed. Med de udfordringer, det grønlandske samfund står overfor, er en revision af konkurrenceloven en nødvendighed.

Konkurrencenævnet og sekretariatet deltager i nordisk samarbejde. Deltagelse i internationale projekter styrker nævnets og sekretariatets arbejde, samt tilfører værdifuld viden og skaber netværk. Jeg er glad for at kunne meddele, at Konkurrencenævnet i september 2007 er vært ved det fælles nordiske konkurrencemøde, der afholdes i Ilulissat.

Beretningen giver indblik i de forskelligartede sager, som er behandlet i løbet af året og vil forhåbentlig medvirke til at flere – både erhvervsdrivende og politikere – får et bedre kendskab til konkurrencereglerne. God fornøjelse.

Qaqortoq, den 26. juni 2006

Carl-Aage Skovaa
Formand for Konkurrencenævnet

INDLEDNING

Konkurrencenævnets virke

Konkurrencenævnets virke ligger i naturlig forlængelse af Landsstyrets og Landstingets erklærede, overordnede erhvervspolitiske målsætninger. Det er således Konkurrencenævnets vigtigste opgave at administrere den grønlandske konkurrencelov, som trådte i kraft den 1. januar 1993. Der er tale om en kontrollov, som bygger på et princip om gennemsigtighed og forhandling.

Gennemsigtighed opnås navnlig gennem anmeldelsespligten, som består i henhold til konkurrencelovens § 5. Siden Konkurrencenævnet i år 2000 gennemførte en frit lejdekampagne, har Konkurrencenævnet modtaget en lang række anmeldelser fra virksomheder, som har indgået konkurrencebegrænsende aftaler med virkning i Grønland. Det ser ud til, at de grønlandske erhvervsvirksomheder efterhånden er blevet fortrolige med anmeldelsespligten, idet virksomhederne nu selv tager initiativ til at foretage anmeldelse. Det er dog Konkurrencenævnet, som endeligt afgør, om der foreligger anmeldelsespligt. Anmeldelsespligtige aftaler vil normalt være offentligt tilgængelige, medmindre der er tale om fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder. Sådanne oplysninger vil typisk blive hemmeligholdt i overensstemmelse med reglerne i konkurrencelovens § 10, stk. 2.

Det er også Konkurrencenævnets opgave at kontrollere, og eventuelt foretage indgreb over for, konkurrencebegrænsende aftaler med skadelige virkninger og misbrug af dominerende stilling. I forbindelse med anmeldelsessager er det praksis, at nævnet også undersøger, om den anmeldte aftale måtte give anledning til, at der iværksættes en undersøgelse efter konkurrencelovens § 11 med henblik på optagelse af forhandlinger med de berørte virksomheder. Eksempler på indgreb efter konkurrencelovens §§ 11 og 13 er omtalt i de følgende afsnit.

Konkurrencenævnet modtager også klager. Her er det - som udgangspunkt - Konkurrencenævnet, der selv træffer afgørelse om, hvilke klagesager, der skal behandles. Konkurrencenævnet kan således prioritere sit arbejde ud fra en vurdering af de enkelte sagers betydning for konkurrenceforholdene i Grønland.

Konkurrencenævnet og Fællessekretariatet deltager i de nordiske konkurrencemøder. I 2005 blev der afholdt møder i henholdsvis Danmark og på Færøerne, jf. nærmere nedenfor under afsnit 5. Konkurrencenævnet prioriterer dette arbejde højt ud fra den betragtning, at det er vigtigt for Grønland at kende såvel lovgivning som praksis i de øvrige nordiske lande.

Konkurrencelovsrevision

Fra forskellig side, herunder også fra politisk side, er der givet udtryk for, at det bør vurderes, om den nugældende konkurrencelov bør ændres. Konkurrencenævnet anbefalede i efteråret 2002 Landsstyret, at der blev nedsat et lovrevisionsudvalg. I oplægget til Landsstyret har Konkurrencenævnet tidligere fremhævet, at både Island, Danmark, Norge og Sverige har gennemført en modernisering af konkurrencereglerne, samt at også Færøerne arbejder på en lovrevision.

Fællessekretariatet har i løbet af året afholdt nogle orienterende møder med Erhvervsdirektoratet vedr. en konkurrencelovsrevision. Erhvervsdirektoratet arbejder fortsat med det forslag til nedsættelse af det revisionsudvalg, som nævnet fremsendte i 2002. Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked har i december 2005 meddelt, at revision af konkurrenceloven er prioriteret forud for lovrevision på forbrugerområdet.

Konkurrencenævnets medlemmer

Efter landstingslov om konkurrence § 4 stk. 2, udpeges Konkurrencenævnets 6 menige medlemmer af Landsstyret for en periode af 4 år. Nævnet skal omfatte alsidigt kendskab til erhvervsforhold, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og 3 af nævnets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsinteresser.

Med virkning fra 1. januar 2005 så Konkurrencenævnets sammensætning ud således:

  • Formand Carl-Aage Skovaa, uafhængig af erhvervsinteresser
  • Næstformand Karsten Høy, uafhængig af erhvervsinteresser
  • Benny Reiding, ILIK
  • Ole Rud, Grønlands Arbejdsgiverforening
  • Lida Skifte Lennert, uafhængig af erhvervsinteresser
  • Leif Ellebæk Motzfeldt, uafhængig af erhvervsinteresser
  • Sofia Rossen (pr. 1. februar 2005), uafhængig af erhvervsinteresser

SAGER OG AFGØRELSER

Konkurrencenævnet afholdt i 2005 et enkelt møde, der blev afholdt den 27. maj i Qaqortoq. I forbindelse med konkurrencenævnets møde blev byens erhvervsdrivende inviteret til et gå-hjem-møde. Der deltog en 25-30 personer i dette møde, som varede godt 2 timer.

Med udgangen af december 2005 havde Fællessekretariatet registreret 218 sager. I løbet af året indkom der 26 nye sager til nævnet. Det kan således konstateres, at sagstilgangen er væsentligt lavere end ved årtusinde skiftet.

De fleste sager, som Konkurrencenævnet modtog i 2005 var anmeldelsessager. Hvor virksomheder anmelder de aftaler, de indgår, som kan have konsekvenser for konkurrencen på markedet. Nedenfor gives der en kort redegørelse for tre af sådanne sager, som nævnet har taget op til videre konkurrencemæssig vurdering.

Sag nr. 147: Indførsel og salg af sprængstoffer m.v. i Grønland

Med virkning fra 1. januar 1993 overgik indførsel af sprængstoffer til Superbyg Kalaallit Nunaat A/S, mens salget overgik til Superbyg og KNI Pilersuisoq A/S. Inden da havde Grønlands Tekniske Organisation stået for disse opgaver. Overførslen skete på baggrund af Landsstyrets indstilling i 1992 til Finansud-valget. Fra 1997 med Bygge- og Anlægsstyrelsens forskrifter overtog Pilersuisoq indførsel og salg af sprængstoffer til det grønlandske marked.

Superbyg skulle, i medfør af 1992 overførselen, være eneste virksomhed, der indførte sprængstoffer til Grønland, mens salget skulle varetages af Superbyg i de byer, hvor de har forretninger, mens Pilersuisoq skulle varetage salget i de resterende byer.

På den baggrund indgik de to virksomheder en samhandelsaftale, med virkning fra 1. februar 1993, om salg af sprængstoffer m.v. samt samarbejdsaftale om håndtering af eksplosivstoffer og hjælpemidler, som trådte i kraft 1. januar 2003.

Anmeldelsen af den sidst indgåede aftale var årsagen til interessen fra Konkurrencenævnets side. Selve samarbejdsaftalen fandtes ikke at indeholde konkurrencemæssige begrænsninger, der kunne få negativ indvirkning på konkurrencen. Derimod blev nævnet opmærksom på, at aftalen fra 1993 ikke var anmeldt.

Denne aftale blev undersøgt, og på nævnsmødet den 23. november 2004 besluttede Konkurrencenævnet, at aftalen var omfattet af anmeldelsespligten efter konkurrencelovens § 5 stk.1. I medfør af lovens § 5 stk. 3 skal en aftale anmeldes, inden 14 dage efter dens indgåelse, for at være gyldig. Eftersom denne aftale aldrig har været anmeldt til nævnet, er den ugyldig tilbage til dens ikrafttræden den 1. februar 1993.

Selvom både Superbyg, Pilersuisoq og Landsstyret opfattede Landsstyrets beslutninger fra 1992 som ”lovfæstede” afgørelser uden for konkurrencelovens anvendelsesområde, finder Konkurrencenævnet, at Superbyg aldrig har opnået en lovbestemt eneret, ligesom der heller ikke er tale om en aftalt eneret. Der er derimod tale om en adfærd fra Superbyg, der i kraft af sin markedsdominans, har kunnet forhindre uønsket konkurrence fra andre importører.

Konkurrencenævnet fandt, at det ikke kan udelukkes at Superbyg siden 1993 indtil 1997 kan have misbrugt sin dominerende stilling på det grønlandske marked for indførsel af sprængstoffer i strid med konkurrencelovens § 13. En eventuel overtrædelse må dog antages at være begået i god tro, idet Superbyg har udøvet sin virksomhed indenfor rammerne af de politiske beslutninger fra 1992 og i tillid til Landsstyrets bemyndigelse.

Ved Bygge- og Anlægsstyrelsens forskrifter fra 1997 er indførslen af sprængstoffer overgået til Pilersuisoq, der også har fået ansvaret for salget af sprængstoffer i Grønland. Efter Konkurrencenævnets opfattelse har Pilersuisoq opnået en lovbestemt eneret, idet forskrifterne fra 1997 har hjemmel i bekendtgørelse nr. 12 fra 1986. Pilersuisoq har efterfølgende overdraget eneretten til Superbyg. Konkurrencenævnet har dermed ikke mulighed for at anvende indgrebsbestemmelserne i konkurrenceloven.

Konkurrencenævnet har efterfølgende i medfør af konkurrencelovens § 16 rettet henvendelse til Landsstyremedlemmet for Bolig og Infrastruktur med en anbefaling om at Landsstyret gennemfører en liberalisering af det grønlandske marked for indførsel og salg af sprængstoffer, så andre virksomheder også kan få adgang til dette marked. Det vil efter nævnets opfattelse bl.a. også kunne påvirke prisniveauet.

Direktoratet arbejder på en ændring af bekendtgørelsen på området, men ved udgangen af 2005 har Konkurrencenævnet endnu ikke kunnet konstatere fremskridt i arbejdet.

Sag nr. 177: Aftale om postflyvning ml. POST Greenland og Air Greenland

Pr. 1. august 2004 trådte ny aftale i kraft mellem Post Greenland og Air Greenland om postbefordring i Grønland. Post Greenland indsendte aftalen til Konkurrencenævnet med henblik på at få vurderet om aftalen var anmeldelsespligtig eller ej.

Aftalen vedrørte befordring og håndtering af post for Post Greenland på Air Greenlands rutenet i Grønland. Air Greenland stiller materiel og mandskab til rådighed for postbefordring af luftvejen i det kommercielle område – Kangerlussuaq, Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq, Aasiaat, Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.

Den 1. august 2004 trådte aftalen i kraft og gælder indtil 31. oktober 2007 og er uopsigelig i kontraktperioden.

Post Greenland afskæres ikke fra at få transporteret deres post på anden vis, ligesom Air Greenland ikke indskrænkes i deres mulighed for transport i øvrigt. Desuden har Air Greenland muligheden for brug af underbefordrer, hvis dette findes nødvendigt.

Der blev således ikke etableret en eneret eller lignende for nogen af parterne.

Konkurrencenævnet behandlede sagen, og fandt at aftalen ikke var anmeldelsespligtig, hvorfor den blev returneret til aftaleparterne.

Nævnet anbefalede endvidere Post Greenland, at aftalen forud for en fornyelse eller genforhandling søges markedsprøvet – i form af udbud.

Sag nr. 188: Indhandlingsaftale ml. Great Greenland og KNAPK om sælskind

Sagen vedrørte indhandlingsaftale mellem Great Greenland og KNAPK og muligheden for at få udbetalt tilskud til indhandling af sælskind i 2004 og 2005. Den udsprang af Konkurrencenævnets møde den 17. juni 2004, hvor nævnet fastslog, at de af Direktoratet for Fiskeri og Fangst samt Great Greenland A/S indgåede servicekontrakter om indhandling af sælskind for 2003 og 2004 var omfattet af anmeldelsespligten.

I forlængelse heraf blev der iværksat en separat undersøgelse af de gældende regler for udbetaling af tilskud til indhandling af sælskind. På Konkurrencenævnets møde den 23. november 2004 besluttede nævnet, at der skulle rettes en offentlig henvendelse til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst med en anbefaling om, at erhvervsfangere, som vælger at indhandle skind til eventuelle alternative indhandlingssteder, end Great Greenland, fremover bør have mulighed for at kunne få udbetalt tilskud, hvis de i øvrigt opfylder de af Landsstyret fastsatte betingelser og vilkår for udbetaling af indhandlingstilskud.

Daværende Landsstyremedlem, Rasmus Frederiksen, svarede den 21. februar 2005, i hvilket han gav udtryk for, at Direktoratet for Fiskeri og Fangst vil arbejde med fastlæggelse af nye strukturer for administrationen af indhandlingstilskuddet til sælskind. Dette således, at der i en evt. servicekontrakt for 2006 følges op på de anbefalinger som direktoratet er blevet forelagt af Konkurrencenævnet.

Den 18. april 2005 anmeldte Direktoratet for Fiskeri og Fangst – på vegne af Great Greenland A/S og KNAPK – aftale om indhandling af sælskind for 2005.

Konkurrencenævnet behandlede på dets møde begge anmeldelserne og traf afgørelse om, at aftalen, gældende for 2004, var anmeldelsespligtig og som følge af manglende anmeldelse var ugyldig. Vedrørende 2005-aftalen traf nævnet afgørelse om, at den tillige var anmeldelsespligtig og som følge af for sen an-meldelse, først havde gyldighed fra anmeldelsestidspunktet.

Post scriptum: Ved anmeldelse af ny aftale om indhandlingstilskud for sælskind for 2006, har Konkurrencenævnet desværre kunne konstatere, at direktoratet ikke har fulgt op på nævnets anbefalinger.

NORDISK SAMARBEJDE

Grønland har siden 1997 deltaget i det fællesnordisk samarbejde på konkurrenceområdet. Samarbejdet består af et årligt plenummøde, hvor fælles problemstillinger diskuteres og erfaringer udveksles samt et direktørmøde, hvor de øverste embedsmænd hos de respektive konkurrencemyndigheder får lejlig-hed til at udveksle erfaringer omkring konkurrencesager, organisation, lovgivning m.v.. Desuden udarbejdes der i det fællesnordiske konkurrencesamarbejde rapporter om aktuelle konkurrenceproblemer. Planlægning og afholdelse af nordiske møder går på skift mellem de nordiske konkurrencemyndigheder. I 2005 afholdtes møde mellem direktørerne i Roskilde og det store plenummøde, med 3 – 12 deltagere fra hvert land, i Tórshavn. Det store møde i 2007 planlægges afholdt i Ilulissat i september med Grønland som værtsland.

Direktørmødet i Roskilde, maj 2005

I dette møde deltog direktørerne og kontaktpersonerne fra de 6 øvrige nordiske og vestnordiske lande. Grønland var repræsenteret af Fællessekretariatets chef. Ved mødet blev det siden sidst i medlemslandene passerede gennemgået, ligesom de store lande redegjorde for deres deltagelse i international konkurrencesamarbejde.

Samtidig drøftedes planlægning af og emner til det nedennævnte møde i Tórshavn.

Konkurrencemøde på Færøerne, august 2005

Det årlige møde mellem de nordiske konkurrencemyndigheder blev afholdt i Tórshavn på Færøerne den 24. til 26. august.

På mødet var der - ud over sædvanlig landegennemgang om lovændringer, praksis og større sager i enkeltlandene - workshops om udmåling af bøder for brud på konkurrencereglerne, om adgangsbarrierer på detailbankmarkedet og om samspillet mellem miljø- og konkurrencepolitik. Endelig blev der på mødet redegjort for et ”fra jord til bord”-projekt, hvorom der senere på året blev offentliggjort en rapport i Nordisk Ministerråds regi.

REGNSKAB FOR 2005

Finanslovsbevillingen for 2005 for Konkurrencenævnet, Forbrugerrådet og Forbrugerklageudvalget var på i alt 3.686.000 kr.

Konkurrencenævnet har i 2005 haft specifikke udgifter på i alt kr. 296.752. Fordelingen fremgår af nedenstående specifikationsregnskab:

  

 

2005

 

Budget

 

 

kr.

 

kr.

 Oversættelser

 

0

 

20.000

 Abonnementer

 

2.421

 

 Nordisk samarbejde

 

83.852

 

80.000

 Hjemmeside

 

10.087

 

25.000

 Konsulentbistand (KS)

 

74.043

 

200.000

 Konkurrencenævns møder

 

118.221

 

127.000

 Forhandlinger

 

0

 

15.000

 Små indkøb

 

8.129

 

0

 Årets udgifter i alt

 

296.752

 

467.000

KONKURRENCENÆVNETS SEKRETARIAT

Pr. 1. januar 2002 blev Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grøn-lands Forbrugerråd etableret. Ved en ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg blev Forbrugerklageudvalgets sekretariatsfunktion pr. 1. juni 2002 overført til varetagelse af Grønlands Forbrugerråds sekretariat – og dermed til Fællessekretariatet. Efterfølgende er Fællessekretariatet tillige blevet sekretariat for Forbrugerklageudvalget og Klageudvalget vedrørende Miljøbeskyttelse.

Ved indgangen til 2005 havde Fællessekretariatet følgende tre medarbejdere:

  • Niels Peter Gundelach, sekretariatschef
  • Troels Linderoth Lolck, fuldmægtig
  • Ane-Marie Geråe, forbrugerkonsulent

Den 15. marts 2005 tiltrådte cand. jur. Jannik Isidor som fuldmægtig i Fællessekretariatet.

Den 15. juni 2005 fratrådte forbrugerkonsulent Ane-Marie Geråe sin stilling i Fællessekretariatet.

Efter en vikaransættelse henover sommeren, blev Lydia Fisker, pr. 1. september 2005, varigt ansat som sekretær.

Fællessekretariatet ansatte desuden Steen Lynge, pr. 1. september 2005, som forbrugerkonsulent på timebasis.

Den 21. september 2005 fratrådte fuldmægtig Troels Linderoth Lolck sin stilling.

Den 23. december 2005 blev fuldmægtig, cand. oecon., Nicolai Odgaard Jensen ansat med tiltrædelse den 15. februar 2006.

Fællessekretariatets mandskabsmæssige bemanding så, ved årets udgang, derfor ud som følger:

  • Niels Peter Gundelach, sekretariatschef
  • Jannik Isidor, fuldmægtig
  • Steen Lynge, forbrugerkonsulent
  • Lydia Fisker, sekretær

Konkurrencenævnets hjemmeside

I Grønland, såvel som i resten af verden, tilstræber offentlige myndigheder i dag at have en hjemmeside, hvor myndigheden kan informere om, hvad dens arbejde består i, hvordan man kan kontakte den samt informere om konkrete og aktuelle emner, der anses at være af relevans for borgerne.

I løbet af 2005 har der været i alt omkring 1000 unikke besøgende på Konkurrencenævnets hjemmeside: www.unammineq.gl. I de første måneder af året var der ca. 30 unikke besøgende på hjemmesiden om måneden, mens tallet gennemsnitligt har været godt 80 unikke besøgende om måneden – dog med store udsving.

Maj skilte sig ud med flere unikke besøgende, hvilket antageligvis skyldtes nævnsmødet sidst på måneden. Også oktober og november trak gennemsnittet væsentligt op, med henholdsvis 172 og 188 unikke besøgende. Svaret på dette høje antal skal nok findes i diverse henvisninger til hjemmesiden fra jobdatabaser i Danmark.

Samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark

Konkurrencenævnet etablerede med virkning fra 1. juli 2000 et samarbejde med Konkurrencestyrelsen i Danmark. I første omgang løb aftalen til 31. december 2001, men den er efterfølgende blevet forlænget for et år ad gangen og er fortsat løbende, således at Konkurrencestyrelsen - om end i mindre omfang end tidligere - også i 2005 udførte sekretariatsopgaver for nævnet i samarbejde med Fællessekretariatet.

I praksis betyder aftalen, at Konkurrencestyrelsen har egne sagsbehandlere, der efterhånden har indgående kendskab til grønlandske erhvervsforhold, til at behandle de sager, som af Fællessekretariatet er blevet videresendt til Konkurrencestyrelsen for at drage fordel af den dér oparbejdede konkurrenceretlige ekspertise. Af hensyn til blandt andet kontinuiteten i sagsbehandlingen og sager af mere kompleks art, hvor udarbejdelsen af omfattende juridiske og/eller økonomiske analyser fordrer et betydeligt konkurrenceretlig erfaringsgrundlag, agtes samarbejdet - om muligt - bevaret, men antageligt i fortsat mindre omfang, således at samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og Fællessekretariatet på sigt i højere grad vil komme til at bestå i faglig sparring.

Uanset samarbejdet med Konkurrencestyrelsen angående den eksterne sekretariatsbistand har Konkurrencenævnet fortsat den fulde beslutningskompetence i sager efter den grønlandske konkurrencelov.