Den nye konkurrencelov – Landstingslov nr. 16 af 19. november 2007, blev vedtaget af et enigt Landsting.
Loven trådte i kraft 1. marts 2008. Konkurrenceloven er en skærpelse i forhold til tidligere lovgivning, idet Grønland nu har fået en mere moderne og vidtrækkende lov, som på mange måder ligner de andre nordiske landes lovgivning på området. De nye tiltag på lovgivningsområdet betyder, at al form for konkurrencebegrænsende adfærd – både fra private såvel som offentlige erhvervsvirksomheder – i fremtiden er forbudt, medmindre der eksplicit fra Konkurrencenævnets side er givet tilladelse hertil.
Stramningen må forventes at medføre et mere konkurrencedygtigt grønlandsk erhvervsliv til glæde og gavn for virksomhederne, forbrugerne og samfundsøkonomien.
Loven indeholder dermed regler og bestemmelser, som stiller erhvervslivet i en helt ny situation. Lovens ikrafttræden har krævet en målrettet informationskampagne som Konkurrencetilsynet siden marts i år har gennemført, og som der løbende vil blive fulgt op på med bekendtgørelser og vejledninger omkring bestemmelserne i konkurrenceloven.
Det er afgørende for et samfund at have en velfungerende konkurrence i erhvervslivet. Konkurrence anses for at være en grundpille til opnåelse af et velfungerende og smidigt erhvervsliv i et moderne samfund, som det grønlandske. Til blandt andet at opnå mere smidighed er der indført et principskifte i loven fra det tidligere kontrolprincip til forbudsprincippet.
Dette er den første skriftlige konkurrenceredegørelse fra Konkurrencenævnet og det er meningen, at der skal udgives en årlig redegørelse om konkurrencen i Grønland.
God læselyst!
Carl-Aage Skovaa
Formand for Konkurrencenævnet

KAPITEL 1 - NY KONKURRENCELOV – NYE KONKURRENCEREGLER

Konkurrencen mellem virksomheder spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af det grønlandske erhvervsliv. Landstinget vedtog den 19. november 2007 den nye konkurrencelov, der trådte i kraft den 1. marts 2008. Det var et ønske, at konkurrencereglerne udarbejdedes, så de harmonerede med reglerne i de andre nordiske lande, men samtidig tog hensyn til de særlige erhvervsforhold, der gør sig gældende i Grønland.
Konkurrencelovens overordnede formål er at fremme en effektiv anvendelse af ressourcerne i samfundet til gavn for virksomheder og forbrugere. En virksom konkurrence giver et nedadgående pres på virksomhedernes
til tider høje avancer. Faldende avancer tvinger de erhvervsdrivende til at effektivisere deres virksomhed, gennem omkostningsminimering og/eller produktudvikling, hvilket resulterer i en mere effektiv ressourceanvendelse i det grønlandske samfund. Den nye konkurrencelov indeholder derfor, i forhold til den tidligere lov, et principskifte fra kontrol til forbud, samt en række ændrede regler, der vil blive redegjort for i det følgende.

Forbudsprincippet

Konkurrencelovens bærende princip er forbudsprincippet, der betyder, at det er forbudt for virksomheder at indgå konkurrencebegrænsende aftaler eller misbruge en dominerende stilling. Tidligere, under kontrolprincippet, var alle aftaler tilladt, indtil Konkurrencenævnet greb ind med påbud. Retsstillingen under den tidligere lov betød, at virksomhederne ikke altid var klar over, om de overtrådte konkurrenceloven, når de indgik konkurrencebegrænsende aftaler med hinanden. Med skiftet til en forbudslov er det klart for virksomhederne, hvordan retsstillingen er.
Det andet forbud i konkurrenceloven: forbuddet mod misbrug af dominerende stilling fandtes også i den gamle konkurrencelov. Dette forbud siger, at en virksomhed, der har dominerende indflydelse på et marked ikke må misbruge denne ved f.eks. påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser.

Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler

Et vigtigt redskab til opnåelse af de overordnede målsætninger i konkurrenceloven er indførelsen af forbudsprincippet. Forbudsprincippet betyder, at hvor alle aftaler tidligere var tilladt indtil Konkurrencenævnet greb ind, er alle konkurrencebegrænsende aftaler nu ulovlige, medmindre Konkurrencenævnet har fritaget aftalen fra forbudet.

Eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler:

  •  Aftaler om fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser.
  •  Aftaler om at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer.
  •  Aftaler om at opdele markeder eller forsyningskilder.
  •  Aftaler om at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
  •  Aftaler der stiller som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
  •  Aftaler, der samordner to eller flere virksomheders konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelse af et joint venture.
  •  Aftaler om at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.

Konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder der har en lille markedsandel, og en samlet omsætning på under kr. 5 mio. er fritaget fra forbuddet. Der er dog visse typer af aftaler, som altid vil være forbudte, også selvom de indgås mellem små virksomheder. Disse aftaler betegnes konkurrenceretligt som hardcore aftaler.

En lille markedsandel betyder, at aftaleparternes samlede markedsandel ikke må overstige 10 procent, når aftalen er indgået mellem virksomheder, som er faktiske eller potentielle konkurrenter. Er aftaleparterne ikke faktiske eller potentielle konkurrenter må deres markedsandele ikke overstige 15 procent.

Hardcore aftaler er:

  •  Aftaler, der samordner eller vedtager priser, avancer for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser.
  •  Aftaler, hvor to eller flere virksomheder gennemfører eller søger at gennemføre forudgående regulering af bud, fastsætter eller søger at fastsætte betingelser for åbning af bud, foretager eller søger at foretage udskydning af bud, forpligter sig til forudgående anmeldelse af bud eller i øvrigt forpligter sig til at samarbejde inden tilbudsgivningen.

En virksomhed kan derudover anmelde en konkurrencebegrænsende aftale til Konkurrencenævnet med henblik på at opnå fritagelse fra forbuddet. Efter anmeldelse kan en konkurrencebegrænsende aftale fritages fra forbuddet, hvis Konkurrencenævnet finder, at aftalen bidrager til at styrke effektiviteten på markedet eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling. Forbrugerne skal dog altid sikres en rimelig andel af fordelene ved en sådan konkurrencebegrænsende aftale, og aftalen må ikke lægge bindinger på virksomhederne, der ikke er nødvendige for at opnå målene for aftalen.

Anmeldelse af aftaler foregår ved udfyldelse af særlige anmeldelsesskemaer fra Konkurrencetilsynet. Efter lovens ikrafttræden 1. marts har Konkurrencetilsynet modtaget en række anmeldelser af konkurrencebegrænsende
aftaler. 

Forbud mod misbrug af dominerende stilling

Loven indeholder ligesom forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler et forbud mod at misbruge en dominerende stilling. Det er således ikke forbudt at være dominerende, men alene at misbruge denne dominans.
Der foreligger en dominerende stilling, når en virksomhed indtager en økonomisk magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på et marked, idet den kan anlægge en i betydelig omfang uafhængig adfærd overfor sine konkurrenter og kunder og i sidste instans overfor forbrugerne. Dominans kan blandt andet give sig udslag i, at en virksomhed er i stand til at begrænse sit udbud og øge prisen til over det niveau, som er kendetegnende for et marked med effektiv konkurrence og uden, at konkurrenter og nye aktører kan trænge ind på markedet.

Misbrug af dominerende stilling kan f.eks. foreligge ved:

  •  Direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser.
  •  Begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne.
  •  Anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi overfor handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
  •  At det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

Der er ikke mulighed for at søge om fritagelse fra forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.

En virksomhed behøver ikke at være stor og have en høj omsætning for at være dominerende indenfor et område – en lille virksomhed kan være dominerende indenfor et geografisk afgrænset område,
hvis f.eks. denne virksomhed er den eneste udbyder eller producent af en bestemt vare eller tjeneste - ydelse på markedet. Eksempelvis kan en virksomhed være den eneste ejer af en kran i en by, som
bruges til at trække både op af havnen med. Denne virksomhed har måske ikke en høj omsætning, men til gengæld en dominerende stilling på markedet, fordi det er byens eneste kran. Denne virksomhed
må således ikke misbruge sin dominerende stilling ved f.eks. at nægte visse kunder ydelser med kranen, og ligeledes må virksomheden ikke tage en urimelig høj pris for servicen, som kranen yder.

Meddelelsespligt ved fusioner 

Det grønlandske erhvervsliv er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder. Loven indeholder ikke en egentlig fusionskontrol, som man kender det fra andre lande, men en pligt for virksomhederne
til at underrette konkurrencemyndighederne ved fusioner, virksomhedsovertagelser og sammenlægninger. 

Meddelelsespligten er begrundet i, at konkurrencemyndighederne skal være orienteret om større koncentrationer på de grønlandske markeder med henblik på vurdering af behovet for at følge virksomhedernes fremtidige markedsadfærd.

Pligten til at underrette konkurrencemyndighederne gælder ved fusion og virksomhedsoverdragelse mellem to eller flere virksomheder, hvoraf mindst en af de berørte virksomheder er beliggende i Grønland.
Endvidere skal den samlede globale omsætning i de involverede virksomheder, herunder datterselskaber, moderselskaber m.v. være mindst kr. 20. mio. Undtaget for anmeldelsespligten er fusioner
og virksomhedsoverdragelser mellem dattervirksomheder og moder/dattervirksomheder.

Ligestilling af private og offentlige virksomheder

Den offentlige sektor i Grønland udgør, selv sammenlignet med de øvrige nordiske lande, en meget stor del af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet. Hjemmestyret ejer helt eller delvist en række af Grønlands største virksomheder, herunder 18 aktieselskaber med aktiviteter i og udenfor Grønland og en samlet omsætning på ca. kr. 9 mia. Som en konsekvens af erhvervsudviklingen blev det i forbindelse med revisionen af konkurrenceloven fundet nødvendigt at ligestille offentlige og private erhvervsvirksomheder. Det betyder i modsætning til tidligere, at konkurrenceloven gælder for både private og offentlige erhvervsvirksomheder. Konkurrenceloven gælder således for al erhvervsvirksomhed, der består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenester på et marked.

Dog vil konkurrencebegrænsninger være undtaget fra konkurrencelovens forbudsbestemmelser, hvis de er en direkte eller nødvendig følge af anden offentlig regulering. Herved sikres det, at politisk bestemte reguleringer og beslutninger truffet med hjemmel i lovgivning ikke kan underkendes af Konkurrencenævnet, idet disse reguleringer og beslutninger kan være betinget af andre samfundshensyn end hensynet til konkurrencen.

Konkurrenceforvridende støtte

En af de centrale bestemmelser i konkurrenceloven giver Konkurrencenævnet kompetence til at kræve konkurrenceforvridende og ulovlig støtte bragt til ophør og/eller tilbagebetalt. 

Støttebegrebet omfatter ikke alene direkte kontante tilskud, men også indirekte støtte. Det vil sige enhver økonomisk fordel, der favoriserer bestemte former for erhvervsvirksomhed i forhold til anden erhvervsvirksomhed eller produktioner på det grønlandske marked. Sådanne fordele kan eksempelvis bestå i rentelettelser, garantier, tilskud, skatteundtagelser eller afgiftslettelser.

Krydssubsidiering fra et område til et andet i et selskab eller i en koncern kan være omfattet af støttebegrebet. Ved krydssubsidiering forstås, at en virksomhed dækker sine omkostninger til aktiviteter på ét marked gennem indtjening på et andet marked. Krydssubsidiering indebærer imidlertid ikke nødvendigvis i sig selv, at konkurrencen forvrides. Dette vil kun være tilfældet, hvis der anvendes midler fra et ikke-konkurrenceudsat område til et konkurrenceudsat område på en måde, som ikke er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

Et eksempel på konkurrenceforvridende støtte kan være kommunalt ejede produktionsvirksomheder, som på baggrund af den offentlige økonomiske støtte, sælger produkter til udsalgspriser, der ikke dækker omkostningerne ved produktionen. Konkurrencenævnet kan påbyde, at en sådan støtte bringes til ophør og/eller tilbagebetales. Som ved forbudsbestemmelserne kræves det for, at Konkurrencenævnet kan udstede påbud, at støtten ikke er
lovlig i henhold til anden offentlig regulering. 

Kommunernes pligt til at indhente forhåndstilsagn ved planlægning af erhvervsinvesteringer 

Kommuner, som planlægger at foretage en erhvervsmæssig investering efter landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed med videre skal endvidere forinden investeringen foretages, forelægge den planlagte investering for Konkurrencetilsynet. Dette skal sikre kommunen mod at foretage investeringer, der senere af Konkurrencenævnet vurderes at være konkurrenceforvridende støtte, der skal bringes til ophør og/eller tilbagebetales. Derudover skal det sikre, at investeringens påvirkning af konkurrencen indgår i kommunens vurdering, inden investeringen igangsættes.

Konkurrencetilsynet kan meddele forhåndstilsagn om, at der ikke foreligger konkurrenceforvridende støtte ved den planlagte investering. Forhåndstilsagnet skal tjene som en vejledende udtalelse til kommunen forud for investeringen, hvor kommunen får en faglig vurdering fra den myndighed, der har den særlige kompetence, hvad angår konkurrenceforhold.

Forhåndstilsagnet fra Konkurrencetilsynet er vejledende, men vil efterfølgende indgå i KommunernesTilsynsråds vurdering af, om investeringen er lovlig. Tilsagnet ændrer dog ikke ved, at det er Kommunernes Tilsynsråd, der træffer afgørelse omkring investeringens lovlighed.

Til hjælp for kommunernes forelæggelse har Konkurrencetilsynet udarbejdet et detaljeret skema, hvor kommunen bedes fremkomme med de oplysninger Konkurrencetilsynet skal bruge for at træffe afgørelse om afgivelse af forhåndstilsagn. Skemaet skal ligeledes have den effekt, at kommunen tidligt i processen inddrager konkurrencehensynet i vurderingen af, om den pågældende investering skal/kan gennemføres.

KAPITEL 2 – PRISSTIGNINGER PÅ FØDEVARER

Fødevarepriserne har på det seneste fået stor fokus i Grønland. Ligesom i andre lande har Grønland set store prisstigninger på en række fødevarer.

Udviklingen har fået Konkurrencetilsynet til at undersøge konkurrencen på det grønlandske dagligvaremarked. Eksterne faktorer såsom stigende kornpriser på verdensmarkederne er en oplagt forklaring på prisstigningerne. Men Konkurrencetilsynet har fundet det relevant at undersøge, om ringe konkurrence på dagligvaremarkedet har skubbet til prisstigningerne og om der er tiltag, som kan fremme konkurrencen på dagligvaremarkedet.

Konkurrencetilsynets undersøgelse, som er lavet i samarbejde med Copenhagen Economics, tyder på at prisstigningerne er importeret fra Danmark og ikke skyldes ringe konkurrence. Fødevarepriserne i Grønland har stort set fulgt samme udvikling som i Danmark, hvorfra Grønland importerer de fleste fødevarer. Desuden har Konkurrencetilsynet ikke kendskab til konkurrencebegrænsende adfærd og indtjeningen er ikke unormal høj i den grønlandske dagligvarehandel.

Konkurrencetilsynet peger på tre tiltag, som potentielt kan fremme konkurrencen. Det ene er en ændring af indførselsafgifterne på fødevarer. Det andet forslag er at sende servicekontrakten for basale fødevarer i bygder og yderdistrikter i åbent udbud og desuden at ændre servicekontrakten på et enkelt punkt. Det tredje er en undersøgelse, af om importfragtsystemet kan gøres mere konkurrencevenligt.

Prisstigningernes omfang

Frem til 2005 fulgte fødevarepriserne omtrent samme udvikling som de samlede forbrugerpriser. Men siden januar 2005, og særligt det seneste år, har det været anderledes.

I perioden fra januar 2005 til juli 2007 steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke gennemsnitligt med 18,7 procent, mens alle andre varer og tjenester steg med 10 procent og de samlede forbrugerpriser blot steg med 13,6 procent.

Alene i det seneste år af perioden steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke i Grønland med 10,4 procent mod en stigning på 5,2 procent for alle varer og tjenester og en stigning på 8,1 procent for de samlede forbrugerpriser, jf. Figur 2.1

De største prisstigninger har været på grøntsager og ikke-alkoholiske drikkevarer, som omfatter sodavand, juice mv. For ikke-alkoholiske drikkevarer kan en del af prisstigningen dog henføres til nye skatter og afgifter i 2007. Modsat var de laveste prisstigninger på kød hvor priserne i juli 2008 var 12,6 procent højere end i januar 2005, jf. Tabel 2.1

Prisstigningernes forklaring

Konkurrencetilsynet har undersøgt om de høje prisstigninger på fødevarer kan forklares af eksterne faktorer eller om ringe konkurrence på dagligvaremarkedet spiller ind. Konklusionen af undersøgelsen er, at der ikke er tegn på, at prisstigningerne skyldes ringe konkurrence, men at de sandsynligvis er importeret fra især Danmark.

Fragtpriser

Som det første har Konkurrencetilsynet undersøgt om stigende fragtrater har medvirket til at øge priserne på fødevarer i Grønland. De fleste fødevarer fragtes til Grønland fra Danmark, så stigende fragtpriser kan potentielt forklare prisstigningerne på fødevarer. 

Udviklingen i fragtraterne hos Royal Arctic Line tyder ikke på, at stigende fragtpriser er skyld i de stigende fødevarepriser. Royal Arctic Line fragter hovedparten af fødevarerne, men i de senere år er fragtraterne steget mindre end forbrugerpriserne i Grønland. Fragtraterne for kundepakkede containere (FCL) er steget med 5 procent fra 2002 til 2008, imens fragtraterne for stykgods (LCL) stort set er på samme niveau i 2008 som i 2002. I samme periode er forbrugerpriserne i Grønland steget med ca. 16 procent, jf. Figur 2.2

Prisudvikling i Danmark og andre nordiske lande

Som det andet har Konkurrencetilsynet undersøgt om prisstigningerne er importeret fra udlandet. For Grønland er prisudviklingen i Danmark særlig interessant, da Grønland importerer størstedelen af fødevarerne fra Danmark.

Prisudviklingen i Danmark og resten af Norden tyder på, at de grønlandske prisstigninger på fødevarer er importeret, i særdeleshed fra Danmark. Siden januar 2005 er fødevarepriserne steget stort set lige meget i Danmark og Grønland. Prisstigninger har været endnu større i Island og noget mindre i de øvrige nordiske lande, jf. Figur 2.3

Konkurrencen på dagligvaremarkedet 

Som det tredje har Konkurrencetilsynet undersøgt om ringe konkurrence på dagligvaremarkedet har øget prisstigningerne på fødevarer. 

Konkurrencenævnet har tidligere vurderet konkurrencen på dagligvaremarkedet i Grønland. Senest var i 2004 da Konkurrencenævnet behandlede en klage over konkurrencesituationen mellem KNB (Brugsen) og Pisiffik. Konkurrencenævnet fandt dengang at dagligvaremarkedet var præget af virksom konkurrence, og Konkurrencenævnet så ingen konkrete tegn på samordnet praksis eller konkurrencebegrænsende aftaler i strid med konkurrenceloven. Konkurrencenævnet afviste derfor klagen over KNB og Pisiffik.

Konkurrencetilsynets nye undersøgelse bekræfter, at der fortsat ikke er konkrete tegn på at uvirksom konkurrence, som har forstærket de seneste års prisstigninger på fødevarer i Grønland. Denne konklusion bygger på tre forhold: 

For det første ser Konkurrencetilsynet fortsat tegn på virksom konkurrence. Markedsstrukturen er ganske vist omtrent uændret, men der er ikke tegn på, at de tre dagligvarekæder (Brugsen, Pisiffik og KNI) indgår i konkurrencebegrænsende adfærd, og samtidig møder dagligvarekæderne en vis konkurrence fra en række kiosker, hvis sortiment omfatter en del dagligvarer. Den største aktør på kioskmarkedet er Kamik, som driver kiosker i en række byer. Herudover er der forskellige uafhængige kiosker i de forskellige byer.

For det andet konkurrerer alle tre dagligvarekæder i vid udstrækning med tilbudsaviser og kortvarige tilbud, og for nylig har KNI besluttet snart at åbne en ny butik i Aasiaat i direkte konkurrence med Pisiffik. Beslutningen kan varsle øget konkurrence på det grønlandske dagligvaremarked. 

For det tredje tyder intet på, at de grønlandske dagligvarekæders indtjening er unormalt høj. En sammenligning med det danske dagligvaremarked viser, at grønlandske dagligvarekæder har haft en indtjening lidt under de danske dagligvarekæders. Det gælder, både når bruttoavance, afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning benyttes som mål for indtjeningens niveau.

Konkurrencefremmende tiltag

Selvom der ikke er tegn på, at de store fødevareprisstigninger skyldes ringe konkurrence, er det relevant at undersøge om konkurrencen på dagligvaremarkedet kan fremmes. De særlige grønlandske markedsforhold sætter klare grænser for konkurrencepotentialet, men set i det lys, er det ekstra vigtigt, at konkurrencen ikke begrænses unødigt.

Konkurrencetilsynet peger på tre tiltag, som potentielt kan øge konkurrencen på enten fødevaremarkedet og/eller dagligvaremarkedet i Grønland.

Indførselsafgifter på fødevarer

For det første vurderer Konkurrencetilsynet, at indførselsafgifterne på visse fødevarer kan begrænse konkurrencen og øge fødevarepriserne.

Indførselsafgifter har klart nogle fordele for Grønland. En stor fordel er, at indførselsafgifterne ikke direkte pålægges og betales af grønlændere, med mindre de importerer fødevarer til Grønland. Desuden udgør indførselsafgifterne en indirekte beskyttelse af grønlandske producenter. Isoleret kan en sådan beskyttelse bevare fødevareproduktion og dermed arbejdspladser i Grønland.

Men fra et konkurrencemæssigt synspunkt er indførselsafgifter uheldige. I første omgang gør indførselsafgifter importerede fødevarer dyrere i Grønland. Det betyder, at der importeres færre fødevarer til Grønland. Det giver mere plads til grønlandske producenter, men begrænser også udvalget i de grønlandske butikker til ugunst for de grønlandske forbrugere. 

Men indførselsafgifterne holder ikke kun udenlandske fødevarer ude. De giver også en tendens til højere priser på de indenlandsk producerede fødevarer, og dermed det generelle prisniveau i Grønland. Selvom grønlandske producenter går fri, påvirker indførselsafgifterne deres prissætning. De vil kunne tage en højere pris uden at blive udkonkurreret af importerede fødevarer. Det vil give en tendens til at priserne på fødevarer i Grønland bliver højere end de ville være uden indførselsafgifter. De højere priser vil ramme alle grønlandske forbrugere, som dermed indirekte betaler for indførselsafgifterne. 

Servicekontrakt for basale fødevarer i bygder og yderdistrikter

For det andet foreslår Konkurrencetilsynet to ændringer af servicekontrakten for basale fødevarer i bygder og yderdistrikterne. 

Det første forslag er at sende servicekontrakten i åbent udbud, hvor andre end KNI kan byde. Det vil give øget sikkerhed for, at betalingen i kontrakten er på et konkurrencedygtigt niveau. På længere sigt kan det potentielt også øge konkurrencen på hele det grønlandske fødevaremarked. For en ny virksomhed, der overvejer at gå ind på det grønlandske marked, kan servicekontrakten være en god indgangsvinkel. For at gøre det attraktivt for nye virksomheder at byde på servicekontrakten, kan kontrakten eventuelt udbydes i flere separate dele. I det hele taget vil det være et centralt punkt i planlægningen af et udbud at sikre, at der skabes en lige konkurrencesituation mellem eksisterende og nye virksomheder.

Det andet forslag går på servicekontraktens regulering af prisudviklingen. I dag er der ingen begrænsning på, hvor meget prisen må stige på et enkelt produkt, f.eks. et kilo lammekød eller et franskbrød. KNI er forpligtet til, at prisudviklingen for de forskellige varegrupper (f.eks. varegruppen kødvarer) samlet set ikke overstiger prisudviklingen i det grønlandske forbrugerpristal for samme varegruppe med mere end 2,2 procent.

Konkurrencetilsynet foreslår, at der suppleres med en begrænsning af, hvor meget et enkelt produkt må stige i pris. I dag kan det være økonomisk attraktivt for KNI at øge prisen forholdsvis meget på nødvendighedsvarer,
som folk køber uanset prisen (varer med lav prisfølsomhed) og samtidig sænke prisen på andre fødevarer indenfor samme varegruppe, som folk kun køber, hvis de er billige (høj prisfølsomhed). En sådan prissætning kan potentielt øge fortjenesten for KNI og vil i dag samtidig være indenfor servicekontraktens regler, hvis bare KNI overholder prisreglen for den samlede varegruppe. 

Importfragtsystemet

For det tredje anbefaler Konkurrencetilsynet at undersøge, om det grønlandske importfragtsystem kan gøres mere konkurrencevenligt. Konkurrencetilsynet ser umiddelbart tre temaer, som vil være centrale at afdække i en eventuel kommende undersøgelse af systemet.

For det første om importfragtsystemet kan indrettes mindre mod Danmark og mere mod resten af verden. I dag er det i høj grad indrettet på import fra Danmark. Hvis det indrettes mere på import fra andre lande, vil forbindelsen til prisudviklingen i Danmark kunne mindskes. Desuden kan Grønland blive et mere attraktivt marked for virksomheder i andre dele af verden, hvilket kan øge konkurrencen i Grønland.

For det andet er det relevant at undersøge muligheden for at sende importfragtkoncessionen i åbent udbud, eventuelt opdelt i flere dele. Med et udbud af koncessionerne vil det grønlandske samfund få større garanti for, at fragtpriserne er konkurrencedygtige. Samtidig kan det potentielt tiltrække nye rederier og derved øge konkurrencen i Grønland. I forbindelse med et udbud vil et vigtigt tema være, hvordan udnyttelse af stordriftsfordele og konkurrence bedst kan kombineres. Et andet vigtigt tema er at holde for øje, hvordan en lige konkurrence mellem nye og eksisterende virksomheder kan sikres.

For det tredje er det relevant at undersøge, hvordan de grønlandske havneafgifter virker. Havneafgifterne gør det dyrere at besøge Grønland, og det kan være med til at lukke det grønlandske samfund af overfor omverdenen og holde varer og turister væk fra Grønland. Hvis det er tilfældet, kan havneafgifterne hæmme konkurrencen i Grønland og i sidste ende potentielt koste grønlænderne i form af både højere priser og tab af arbejdspladser.

KAPITEL 3 – DET GRØNLANDSKE BANKMARKED

Banker har en central rolle i samfundet. I det moderne samfund kan hverken erhvervsdrivende eller forbrugere klare sig uden ind- og udlån, betalingsformidling, boliglån m.v. Banker overfører risiko, leverer likviditet og sammenkobler debitorer og kreditorer ved finansielle transaktioner. Bankydelser mindsker endvidere transaktionsomkostningerne ved handler mellem producenter, grossister og forbrugere. Lavere transaktionsomkostninger leder til forøgede gevinster for samfundet. En effektiv banksektor er derfor essentiel for hele samfundsøkonomien.

Konkurrencenævnet har gennem en årrække særligt interesseret sig for bankmarkedet, og har gennemført flere undersøgelser af markedet. Den seneste undersøgelse blev offentliggjort i 2004, og viste at markedet for bankydelser havde udviklet sig positivt siden 2001, hvor Konkurrencenævnet igangsatte sin første undersøgelse. Internationalt har bankmarkedet også været et fokuspunkt for flere konkurrencemyndigheder. Således kom de nordiske konkurrencemyndigheder i 2006 med en fælles rapport om retailbanking.

Bankerne i Grønland

Der har været to banker på det grønlandske marked siden 2000, hvor Sparbank etablerede sig. Forud var gået en periode på 3 år, hvor Grønlandsbanken var den eneste bank på markedet efter bankens fusion med Nuna Bank.
De grønlandske banker er fuldt integreret i det danske finansielle system. Den danske lovgivning på om rådet er også gældende for de grønlandske pengeinstitutter, og Finanstilsynet fører tilsyn med de grønlandske banker. Der er ingen restriktioner på kapitalbevægelser mellem Grønland og Danmark.

Grønlandsbanken

Grønlandsbanken blev stiftet i 1967. Banken er noteret på Københavns Fondsbørs. De største aktionærer er aktuelt Danske Andelskassers Bank 14,58 procent, Tryggingarfelagid Føroyar P/F 14,58 procent, Grønlands Hjemmestyre 13,78 procent, Nuna Fonden 13,33 procent og Investeringsforeningen Sparinvest med 10,78 procent af aktiekapitalen. De øvrige ca. 33 procent af aktiekapitalen er fordelt på ca. 2.800 aktionærer.

Grønlandsbanken er af Finanstilsynet kategoriseret som et pengeinstitut i gruppe 3. Ser man på fordelingen af udlån og garantidebitorer, hvor banken har en relativ stor andel af offentlige kunder og erhvervskunder, minder Grønlandsbanken mere om et gruppe 2 pengeinstitut.

Finanstilsynet opdeler pengeinstitutter efter selskabernes arbejdende kapital (summen af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital).

  •  Gruppe 1 pengeinstitutter har en arbejdende kapital på mere end kr. 25. mia.
  •  Gruppe 2 har en arbejdende kapital på mellem kr. 3 og 25 mia.
  •  Gruppe 3 institutter har en arbejdende kapital på mellem kr. 250 mio. og kr. 3 mia., og
  •  Gruppe 4 har mindre end kr. 250 mio. i arbejdende kapital.

Grønlandsbanken har hovedkvarter i Nuuk, hvor bankens største filial samtidig er placeret. Banken har desuden filialer i byerne: Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Maniitsoq. 

Dertil kommer, at Grønlandsbanken siden etableringen i 1967 har haft samarbejdsaftaler med KNI og POST Greenland om at tilbyde basal bankbetjening i byer og bygder, hvor Grønlandsbanken ikke selv har filialer. I 2004 blev der indgået aftale om et nyt banksystem, der gør det muligt for kunderne i mindre byer og bygder at foretage hævninger og indsættelser på kundernes konti ved hjælp af almindelige hævekort.

Sparbank

Sparbank, tidligere Skive Sparekasse, blev etableret i 1857. Banken har udviklet sig fra at være en egnssparekasse til at være en regionalbank. Banken har været aktiv på det grønlandske marked siden 2000, og banken er noteret på Københavns Fondsbørs. Sparbank er kategoriseret som et gruppe 2 pengeinstitut. 

Sparbank har hovedkontor i Skive. Bankens filialnetværk er primært i Vestjylland og i de større danske byer. Banken åbnede en filial i Nuuk i 2000, og har siden åbnet filialer i Ilulissat og Sisimiut.

Spar banks filialer i Grønland adskiller sig fra den typiske bankfilial ved ikke at have en kassefunktion. Denne funktion varetages af Post Greenland på udvalgte posthuse. Desuden har banken opstillet
hæveautomater, som kunderne kan benytte i åbningstiden uden at skulle i kontakt med postassistenten.

Konkurrencesituationen på det grønlandske marked for bankydelser

Det lille antal banker i Grønland giver naturligvis en høj koncentration.

Til sammenligning er HHI i Danmark omkring 2.650 og på Færøerne omkring 3.950. Både i Danmark og på Færøerne betragtes bankmarkedet som meget koncentreret. Grønlands bankmarked med et samlet HHI på 6.373 må derfor betegnes som meget højt koncentreret. Koncentrationen har dog været faldende i takt med at Sparbanks øgede markedsandele.

Herfindahlindeks (HHI): måler koncentrationen på et marked ved at summere kvadratet af virksomhedernes markedsandele. Herfindahlindekset går fra 0 til 10.000, hvor 10.000 er udtryk for monopol og 0 udtryk for perfekt konkurrence. Markeder med indeks over 3.000 betragtes som stærkt koncentreret.

Med markedsandele på over 50 procent på alle de undersøgte markeder, er der ikke noget der tyder på, at Konkurrencenævnets tidligere vurdering af, at Grønlandsbanken besidder en dominerende stilling, skulle have ændret sig.

Public-service kontrakter på bankmarkedet

Hjemmestyret har public-service kontrakter med Post Greenland A/S, Grønlandsbanken og KNI A/S, der sikrer basale bankydelser i mindre byer, bygder og yderdistrikter. Kontrakterne har været anmeldt til Konkurrencenævnet. Det offentlige støtter bankvirksomhed på 61 lokaliteter med et kundegrundlag på ca. 23.000 kunder. Det efterlader et rent kommercielt bankmarked i byerne Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq og Qaqortoq.

Analyse af indtjeningen

Konkurrencenævnet har tidligere gennemført indtjeningsundersøgelser af de grønlandske banker. Seneste undersøgelse blev gennemført i 2004. I nærværende undersøgelse benchmarkes Grønlandsbanken og Sparbank mod et gennemsnit af gruppe 2 og 3 pengeinstitutter. Derudover benchmarkes også med de to største færøske banker.

Sammenligningen med de færøske banker foretages, da det færøske marked minder om det grønlandske. Færøerne er, ligesom Grønland, et samfund med omkring 50.000 indbyggere, og begge samfund modtager tilskud fra Danmark, hvilket kan tænkes at have indflydelse på bankernes långivning. Det færøske marked er præget af to store banker: Eik Banki og Føroya Banki, der samlet har en markedsandel på ca. 85 procent.

Nøgletal brugt i benchmark undersøgelsen:

  • Egenkapitalens forrentning før skat defineres som resultat før skat delt med et gennemsnit af egenkapital primo og egenkapital ultimo. 
  •  Indtjening per omsætningskrone defineres som ordinære indtægter incl. kursreguleringer delt med ordinære omkostninger.
  •  Solvensprocent defineres som ansvarlig kapital (herunder egenkapitalen) i procent af risikovægtede poster i alt. Det følger af bank- og sparrekasseloven, at solvensprocenten til enhver tid skal udgøre mindst 8 procent.
  •  Årets nedskrivningsprocent, periodens nedskrivninger/hensættelser på udlån og garantier i procent af udlån og garantier.

Figur 3.1 viser egenkapitalens forrentning før skat. Forrentning af egenkapitalen i de grønlandske banker adskiller sig ikke væsentligt fra gruppe 2 og 3 institutterne. De færøske bankers indtjening ligger i 2003 væsentligt under de andre. Dette kan skyldes, at den færøske, ligesom den grønlandske økonomi i 2002 og 2003 oplevede negativ vækst.

Indtjeningen pr. omsætningskrone er et andet nøgletal, der beskriver bankernes indtjening. I modsætning til egenkapitalens forrentning sættes indtjeningen ikke i forhold til den indskudte kapital, men i forhold til de afholdte udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indtjeningen. 

Figur 3.2 viser indtjeningen pr. omsætningskrone. For alle de undersøgte år ligger Grønlandsbanken klart over gennemsnittet for gruppe 2 og 3. De færøske bankers indtjening følger igen ikke de andre i undersøgelsen. Fra i 2003 at have de laveste indtjeninger, og for Eik Banki endda under 1, er deres indtjening i 2005 og særligt i 2006 markant højere, end de andre banker i undersøgelsen. Eik Banki’s indtjening forsætter i 2007 med at ligge væsentligt over de andre banker.

De store udsving i de færøske bankers indtjening afspejler en klar sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i samfundet og bankernes indtjening. De grønlandske bankers indtjening udviser ikke samme udsving for de år, hvor den grønlandske økonomi var i recession. Det betyder, at de grønlandske banker ikke er nær så følsomme overfor den samfundsøkonomiske udvikling. For Sparbank er dette naturligt, da en stor del af deres forretning ligger i Danmark, men for Grønlandsbanken, der har størstedelen af deres kunder på det grønlandske marked, kan det undre.

Grønlandsbanken har formået at hæve sin indtjening siden 2004. Dette selvom Sparbank nu har været på det grønlandske marked i snart 8 år. Ud fra en konkurrencemæssig vinkel er dette bekymrende, da Grønlandsbankens høje indtjening kan være et udtryk for, at konkurrencen på markedet ikke fungerer optimalt.

Solvensprocenterne i Grønlandsbanken (30 procent) og Føroya Banki (47 procent) ligger i begyndelsen af perioden markant over de øvrige banker og lovkravet. Frem til 2007 er disse faldende, så man i 2007 ligger med solvensprocenter på omkring 17 procent, hvilket kun er marginalt over gennemsnittet for de små gruppe 3 pengeinstitutter.

Sammenhængen mellem formlerne til udregning af egenkapitalens forrentning og solvensprocenten betyder, at egenkapitalens forrentning normalt er lavere, når soliditetsgraden er høj. En høj soliditet vidner normalt om en forholdsvis stor egenkapital. En stor egenkapital betyder, alt andet lige, at der skal en større indtjening til at opnå samme forrentning.

Kombinationen af høje solvensprocenter og indtjening pr. omsætningskrone for Grønlandsbanken i forhold til de danske banker understøtter, at indtjeningen på bankmarkedet i Grønland niveaumæssigt ligger over Danmark.

Årets nedskrivningsprocent for Grønlandsbanken er lavere end for de danske gruppe 2 og 3 pengeinstitutter. En bank som Grønlandsbanken med en stor markedsandel på et relativt lille marked, vil normalt være følsom overfor den generelle økonomiske udvikling på markedet. Denne tendens ses tydeligt for de færøske banker, men ikke for Grønlandsbanken. Dette kan være et udtryk for, at konkurrencen ikke fungerer på markedet, og kunderne derfor har sværere ved at optage lån og kreditter, hvilket leder til, at bankerne i Grønland kan nøjes med at tage de kunder, der har den bedste kreditværdighed.

Vurdering

Det er Konkurrencetilsynets vurdering, at konkurrencen på det grønlandske marked for bankydelser ikke er på højde med konkurrencen på et marked med virksom konkurrence. 

Flertallet af indikatorerne indikerer, at navnlig Grønlandsbanken har lidt højere indtjening, end det ville have været tilfældet på et marked med effektiv konkurrence. Enkelte indikatorer peger dog i modsat retning. Og under alle omstændigheder er indtjeningen ikke af en sådan karakter, at det kan karakteriseres som misbrug af en dominerende markedsposition.

Der er en række forhold, der taler for, at konkurrencen på bankmarkedet er i bedring. Dels Sparbanks stigende markedsandel og dels den udefra kommende konkurrence fra navnlig danske banker.

Det bliver stadig lettere at være kunde i en bank, der ikke nødvendigvis ligger i den by eller det land, som man bor i. Internettet har gjort det muligt at ordne bankforretninger, uanset om afstanden mellem bank og kunde er stor eller lille.

Selvom det er blevet lettere at gøre bankforretninger over afstande, så er der flere undersøgelser, der peger på, at mobiliteten blandt bankkunder ikke er stor. Det betyder, at kunderne ofte er loyale overfor den bank, hvor de er kunder, og ikke søger til de banker med de bedste priser/bedste service. Grønlands Forbrugerråd lavede i 2007 en undersøgelse af, om de danske banker var interesseret i at have/få grønlandske kunder. Størstedelen af de adspurgte banker var interesseret i at tilbyde deres bankservices til grønlandske kunder.

Med de forbedrede muligheder for at ordne bankforretninger over internettet og de udenlandske bankernes villighed til at betjene grønlandske kunder, bør det overvejes, om der skal gøres en særlig indsats for at oplyse bankkunderne om de muligheder, de har i et moderne samfund.

KAPITEL 4 – KONKURRENCENEUTRALITET

Konkurrenceneutralitet kan defineres som konkurrence på lige vilkår. Det vil sige, at valget af leverandør ikke påvirkes af uvedkommende faktorer. Konkurrenceneutralitet mellem offentlige og private virksomheder er vigtig i et samfund som det grønlandske, hvor en stor del af erhvervslivet enten er offentligt ejet eller modtager tilskud fra det offentlige i et eller andet omfang.

Lovgivning

Den nye konkurrencelov, der trådte i kraft 1. marts 2008, ligestiller offentlig og privat virksomhed. Derudover er der indført bestemmelser, der giver Konkurrencenævnet kompetence til at kræve ulovlig konkurrenceforvridende
støtte bragt til ophør og/eller tilbagebetalt. Der er endvidere indført en pligt for kommunerne til at indhente forhåndstilsagn, inden de foretager kommunale erhvervsinvesteringer, og en pligt for offentlige myndigheder, der regulerer eller træffer beslutning om erhvervsvirksomhed, om at beslutningen eller reguleringen skal anmeldes til Konkurrencetilsynet.

Ligestilling af privat og offentlig virksomhed

Konkurrenceloven finder anvendelse på al erhvervsvirksomhed. Tidligere skelnede man mellem privat og offentlig erhvervsvirksomhed. Begrebet erhvervsvirksomhed i den nye lov fortolkes bredt. Det er således enhver økonomisk aktivitet, der foregår i et marked for varer og tjenester. Det er ikke noget krav, at virksomhedens formål er at generere profit. Valget af form, eksempelvis aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab m.v., som virksomheden foregår i, har heller ikke nogen betydning.

Eksempler på offentlig erhvervsvirksomhed:

  •  Produktion af el, vand og varme
  •  Offentlig transport
  •  Havnevirksomhed
  •  Renovation, m.v.

Offentlig erhvervsvirksomhed er således alt, hvad det offentlige foretager sig, som består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenester. Det vil f.eks. også sige, at indtægtsdækket virksomhed, som drives af en række offentlige institutioner, også vil være offentlig erhvervsvirksomhed. Egentlig myndigheds udøvelse som f.eks. konkrete forvaltningsakter, regeludstedelse, regelfortolkning, regelhåndhævelse og betjening af Landstinget, Landstyret og kommunalbestyrelserne, der ikke består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenester, falder dermed udenfor konkurrencelovens anvendelsesområde.

Konkurrenceforvridende offentlig støtte

Der er i konkurrenceloven indført bestemmelser, der giver Konkurrencenævnet hjemmel til at kræve ulovlig konkurrenceforvridende støtte bragt til ophør og/eller tilbagebetalt. Påbud kan udstedes, når støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen på det grønlandske marked eller en del heraf, og ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.

Med bestemmelsen lægges der op til en mere effektiv kontrol af, om støtte til især offentlig erhvervsvirksomhed forvrider konkurrencen, herunder især indirekte støtte til offentlig erhvervsvirksomhed i form af erhvervsaktiviteter, der udføres i tilknytning til andre offentlige aktiviteter, uden fuld dækning af blandt andet faste omkostninger.

Støtte omfatter ikke alene direkte kontante tilskud, men også indirekte støtte. Støtte omfatter enhver økonomisk fordel, der favoriserer bestemte former for erhvervsvirksomhed i forhold til anden erhvervsvirksomhed
eller produktioner på det grønlandske marked.

Er støtten ulovlig i henhold til offentlig regulering, er det tilstrækkeligt for at Konkurrencenævnet kan gribe ind og påbyde støtte bragt til ophør og/eller tilbagebetalt, at en konkurrenceforvridning truer på grund af støtten. Hermed adskiller bestemmelsen sig fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. En støtteordning kan derfor godt forvride konkurrencen uden, at konkurrencen kan siges at være begrænset, og vil i så fald kunne rammes af påbud om ophør/tilbagebetaling. Omvendt vil støtte som udgangspunkt ikke blive betragtet som konkurrenceforvridende, hvis den gives efter et udbud på gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

Kommunale erhvervsinvesteringer

Kommuner som planlægger at foretage en erhvervsmæssig investering efter landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed med videre, skal endvidere forinden investeringen foretages, forelægge den planlagte investering for Konkurrencetilsynet. Dette skal sikre kommunerne mod at foretage investeringer, der senere af Konkurrencenævnet vurderes at være konkurrenceforvridende støtte, der skal bringes til ophør og/eller tilbagebetales. Derudover skal det sikre, at investeringens påvirkning på konkurrencen indgår i kommunens vurdering inden investeringen igangsættes.

Konkurrencetilsynet kan meddele forhåndstilsagn om, at der ikke foreligger konkurrenceforvridende støtte ved den planlagte investering. Forhåndstilsagnet skal tjene som en vejledende udtalelse til kommunerne forud for investeringen, hvor kommunen får en faglig vurdering fra den myndighed, der har den særlige kompetence, hvad angår konkurrenceforhold.

Forhåndstilsagnet fra Konkurrencetilsynet er vejledende, men vil efterfølgende indgå i Kommunernes Tilsynsråds vurdering af, om investeringen er lovlig. Tilsagnet ændrer dog ikke ved, at det er Kommunernes
Tilsynsråd, der træffer afgørelse omkring investeringens lovlighed

Til hjælp for kommunernes forelæggelse har Konkurrencetilsynet udarbejdet et detaljeret skema, hvor kommunen bedes fremkomme med de oplysninger, Konkurrencetilsynet skal bruge for at træffe afgørelse om afgivelse af forhåndstilsagn. Processen ved forelæggelsen skal ligeledes have den effekt, at kommunerne tidligere i processen inddrager konkurrencehensynet i deres vurderinger af om den pågældende investering skal/kan gennemføres.

Pligt til at anmelde reguleringer eller beslutninger, der har betydning for konkurrencen

Derudover er der indført en pligt for myndigheder, der driver eller er repræsenteret i en erhvervsvirksomhed, og som ligeledes regulerer eller træffer beslutninger om erhvervsvirksomheden, til at anmelde disse reguleringer eller beslutninger til Konkurrencetilsynet, hvis de har betydning for konkurrencen. Ved anmeldelsespligten sikres, at Konkurrencetilsynet får mulighed for at blive bekendt med de tilfælde, hvor offentlige myndigheder optræder i dobbeltfunktioner.

Softlaw - Advocacy

I konkurrenceloven er der også indført en bestemmelse, der giver Konkurrencenævnet mulighed for at rette henvendelse til Landsstyret, hvis man finder regulering med videre, der er til skade for konkurrencen. Konkurrencenævnet kan derudover stille forslag om ændringer. Landsstyret har fire måneder til at svare på Konkurrencenævnets henvendelse.

Med bestemmelsen kan Konkurrencenævnet afgive en begrundet udtalelse om enhver offentlig regulering, uanset formål, der kan have afsmittende virkninger på konkurrenceforholdene i Grønland.

Forud for en begrundet udtalelse forudsættes Konkurrencenævnet at have drøftet sagen med Landsstyret, henholdsvis det ressortansvarlige landstyremedlem samt Landsstyremedlemmet for Erhverv. Herved sikres, at konkurrencehensyn og bredere erhvervspolitiske hensyn tages med i overvejelserne omkring en given offentlig regulering eller støtteordning, der kan have skadelige virkninger for konkurrencen eller i øvrigt kan hindre en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse. 

Den begrundede udtalelse afgives til Landsstyret. Denne vil efter almindelige delegationsregler blive behandlet af det ressortansvarlige landsstyremedlem, samt Landsstyremedlemmet for Erhverv. Det ressortansvarlige
landsstyremedlem, skal efter forhandling med Landsstyremedlemmet for Erhverv, svare på Konkurrencenævnets begrundede udtalelse. Det ressortansvarlige landsstyremedlem og Landsstyremedlemmet for Erhverv kan også afgive et fælles svar. 

Konkurrencetilsynet og Konkurrencenævnet bruger væsentlige ressourcer på, ud over at håndhæve reglerne i konkurrenceloven, at vejlede offentlige myndigheder om, hvordan man undgår uforvarende at skade konkurrencen på markedet med indgreb eller reguleringer. Dette gøres i høringssvar og i direkte samarbejde med myndighederne. Det er bedre for konkurrencen og dermed samfundet, om de konkurrencemæssige problemer tænkes igennem inden en beslutning tages eller en ny regel implementeres. Derfor tager konkurrencemyndighederne gerne en diskussion med de faglige myndigheder, hvis problemer eller spørgsmål af konkurrenceretlig natur skulle opstå.

KAPITEL 5 – KONKURRENCENÆVNET / KONKURRENCETILSYNET

Konkurrencenævnet

Konkurrencenævnet består af seks medlemmer og formand, som alle er udpeget af Landsstyret for en periode på fire år. Det nuværende Konkurrencenævn er udpeget i januar 2008, og består af følgende:

  •  Carl-Aage Skovaa, Formand
  •  Karsten Høy, Næstformand (udtrådt efter eget ønske)
  •  Lida Skifte Lennert
  •  Aviâja Helms
  •  Peter Pedersen
    Indstillet af erhvervsorganisationerne GA, ILIK og NUSUKA i fællesskab.
  •  Jacob Hinrichsen Indstillet af KANUKOKA.
  •  Nikolaj Ludvigsen (udtrådt efter eget ønske) Indstillet af Grønlands Forbrugerråd.
  •  Ellen Mikaelsen (indtrådt i stedet for Nikolaj Ludvigsen) Indstillet af Grønlands Forbrugerråd.

Konkurrencetilsynet

Indtil 1. marts i år blev Konkurrencenævnet sekretariatsbetjent af Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd. Med den nye konkurrencelov oprettedes Konkurrencetilsynet, der udover at varetage den daglige administration af konkurrenceloven også fungerer som sekretariat for Konkurrencenævnet. I forbindelse med den organisatoriske sammenlægning i Hjemmestyret, hvor de 14 direktorater blev til 7 departementer, blev Fællessekretariatet til Styrelsen for Råd og Nævn, hvor Konkurrencetilsynet hører under. Styrelsen for Råd og Nævn er organisatorisk placeret under Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.
I forbindelse med den nye konkurrencelov, fik Konkurrencetilsynet tilført yderligere 2,5 årsværk. Konkurrencetilsynet beskæftiger således i 2008 følgende medarbejdere:

  •  Niels Peter Gundelach, Styrelseschef
  •  Nicolai Odgaard Jensen, Kontorchef
  •  Ulrik Frandsen, Fuldmægtig
  •  Frank P. D. Arnskjold, Fuldmægtig

Internationalt samarbejde

De nordiske konkurrencemyndigheder afholder hvert år en konference, hvor udviklingen i konkurrenceretten og aktuelle konkurrenceretlige problemstillinger debatteres. I september 2007 var Konkurrencenævnet vært for de øvrige nordiske konkurrencemyndigheder på Hotel Arctic i Ilulissat. Omkring 65 deltog på konferencen, fra Grønland deltog: Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann, Konkurrencenævnets formand Carl-Aage Skovaa, næstformand Karsten Høy, medlem Sofia Rossen, medlem Ole Rud, medlem Ole Ravn, medlem Peter Pedersen, sekretariatschef Niels Peter Gundelach, konsulent Jytte Boes gaard, fuldmægtig Nicolai Odgaard Jensen, fuldmægtig Ingeborg Alme Raasberg, fuldmægtig Tonni Hesselberg og ministersekretær Karen Mathiesen Vold.

Der blev afholdt workshops omfølgende emner:

  •  Apoteksbranchen
  •  Kartelbekæmpelse
  •  Udbud og Licitation

Konkurrencetilsynet blev i 2008 medlem af International Competition Network (ICN), der er et netværk af konkurrencemyndigheder verden over. Formålet med netværket er at adressere praktiske problemstillinger indenfor konkurrenceretten. Dette gøres ved at udvikle bestpractices m.m. ICN er en projekt-drevet organisation. Konkurrencetilsynet deltager for øjeblikket i projekter om konkurrenceregler i små økonomier og misbrug af dominerende stilling.

Økonomi

Nedenfor i tabel 5.1 findes Konkurrencenævnets budget og regnskab for 2007, hvoraf det fremgår, at Konkurrencenævnet har haft specifikke udgifter på kr. 427.872. Af regnskabet kan de enkelte posteringer samt forbrug af de økonomiske ressourcer læses.

Sager

Over de seneste fem år har Konkurrencenævnet modtaget 139 sager, hvilket er ca. 27 om året. Med den nye konkurrencelov, som trådte i kraft 1. marts 2008, forventes der en stigning i sagsantallet, da konkurrencebegrænsende aftaler fra før lovens ikrafttrædelse skal genanmeldes til Konkurrencenævnet for at blive fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Ligeledes er der indført en meddelelsespligt ved fusioner og en pligt for kommunerne til at indhente forhåndstilsagn inden der foretages kommunale erhvervsinvesteringer.

Konkurrencenævnet har igennem længere tid haft flere sager kørende ved domstolene. De sidste to efter den gamle konkurrencelov blev domsforhandlet i september 2008 ved Østre Landsret.

Begge retssager omhandler konkurrencelovens § 2, nr. 1, 2. pkt., der siger: §§ 11-15 gælder ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det pågældende forhold er offentligt reguleret. §§ 11-15 er konkurrencelovens indgrebsbeføjelser. Det er her Konkurrencenævnet får kompetence til at påbyde konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling bragt til ophør.

Konkurrencenævnet meddelte KNI, at nævnet fandt to kontrakter konkurrence begrænsende, hvori KNI gav eneret til henholdsvis Nuuk Imeq til distribution af øl og sodavand, og til Grønlands Arbejdsgiver - forening på vegne af deres olieforhandlermedlemmer til distribution af olie m.m. KNI mente at være undtaget for konkurrenceloven, fordi selskabet, som er fuldt ud ejet af Hjemmestyret, er “offentligt reguleret”. Spørgsmålet har været behandlet for Grønlands Landsret og senest Østre Landsret, der fandt, at KNIs status som offentligt ejet selskab ikke var nok til at undtage selskabet for konkurrenceloven.

Hjemmeside – www.unammineq.gl

I Grønland, såvel som i resten af verden, tilstræber offentlige myndigheder i dag at have en hjemmeside, hvor myndigheden kan informere om, hvad dens arbejde består i, hvordan man kan kontakte den, samt informere om konkrete og aktuelle emner, der anses at være af relevans for borgerne. Konkurrencenævnets hjemmeside bruges til at offentliggøre afgørelser og domme samt informere virksomheder og samfundet om de konkurrenceretlige regler.

I løbet af 2007 har der været i alt 1827 unikke besøgende på Konkurrencenævnets hjemmeside, hvilket giver 152 besøgende pr. måned.

.