Overtrædelse af husordensreglerne/støj

Sagsfremstilling

Ved skrivelse modtaget i Boligklagenævnets sekretariat den februar 2009, har lejer gjort indsigelse overfor en ophævelse af indsigerens lejemål baseret på gentagne overtrædelser af husordensreglerne.

Lejeren er ved skrivelser fra udlejer i september, december og januar 2009 blevet orienteret om, at der er indgået klager over støjende og generende adfærd fra lejerens bolig. 2009 fik lejer endnu en skrivelse om støjende og generende adfærd, samt om ophævelse af lejemålet, som følge af fjerde gangs overtrædelse af ordensreglerne.

I udlejers orienterende skrivelse af den september 2008, der vedrører generende og støjende adfærd, er der udarbejdet støjrapport fra vagten, der konstaterer høj musik med højt støjniveau fra indsigerens bolig.

Ved skrivelse af december 2008, modtog indsiger atter en klage over støjende og generende adfærd. Der er af vagtens udarbejdet støjrapport, hvor der om natten konstateres meget støj med højt støjniveau.

Ved skrivelse af januar 2009, bliver indsigelser gjort bekendt med endnu en klage, der er indgået udlejers og vedrører støjende og generende adfærd nytårsnat; indsiger gør gældende, at der var flere fester i gang på det pågældende tidspunkt.

I skrivelsen bliver indsiger endvidere bekendtgjort med, at såfremt der klages igen vil boligen blive sagt op med øjeblikkelig varsel baseret på lejeforordningens § 50, stk. 1 og 73, stk. 2, nr. 4 og stk. 3.

Parternes krav og begrundelser

Lejer:

Gør indsigelse over ophævelsen på grund af gentagne overtrædelser af husordensreglerne. Klager anfører i den forbindelse, at han har beboet lejligheden siden 2000 og ikke har fået nogen klager før 2008.

Udlejer:

Fastholder ophævelsen, baseret på gentagne overtrædelser af husordensreglerne. Selskabet har endvidere sendt begæring om gennemførelse af en udsættelsesforretning.

Afgørelse

Jf. § 84, stk. 1, nr. 5, fandt Boligklagenævnet, at det havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen, hvad angik overtrædelserne af husordensreglerne.

Boligklagenævnet gennemgik sagen og vedtog, i henhold til begrundelsen, at udlejers ophævelse af lejeaftalen, baseret på gentagne overtrædelser af husordensreglerne, var gyldig, idet der efter nævnets vurdering er tilstrækkeligt grundlag til ophævelse af lejemålet jf. afsnittet om begrundelse.

Afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Begrundelse

Klagen, der ligger til grund for skrivelsen af september 2008, er blevet tilstillet udlejer.

Klagen vedrører støjende adfærd i form af høj musik med meget støj, hvilket er bekræftet af vagten, som optog rapport 16. september 2008 ved midnatstid. Dette medførte en skrivelse til lejer, hvori udlejer indskærper, at der ifølge ordensreglerne skal holdes ro og orden i ejendommen.

Klagen af december 2008, angår klage over støjende adfærd, hvor der af vagten høj musik med meget støj om natten.

Skrivelsen af januar 2009 angår støjende og generende adfærd natten mellem d. 31. december 2008 og 1. januar 2009. Der er i vagt rapporten angivet, at der er høj musik og højt støjniveau.

Skrivelsen af februar 2009 angår ligeledes støj. Der er i vagt rapporten angivet middel støj. Rapporten angiver i supplerende oplysninger: ”Vægter kunne registrere festivitas og middel højt tale og råberi”.

Boligklagenævnet har ved sin afgørelse lagt væsentlig vægt på, at klagerne er tilstrækkeligt underbyggede i form af vagt-rapporterne, at klagerne har en tidsmæssig tilknytning til hinanden, samt at lejeren har fået indskærpet husordensreglerne, hvorefter denne har modtaget en advarsel med oplysning om, at gentagen overtrædelse vil medføre en ophævelse af lejemålet.

Indsigelsen afvises derfor og ophævelsen opretholdes. Idet indsigeren ikke har fået medhold tilbagebetales klagegebyret ikke.

Klagevejledning

Boligklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden forvaltningsmyndighed jf. § 86, stk. 7 i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Ønskes tvisten mellem udlejer og lejer indbragt for domstolene, skal stævning mod udlejer indgives til kredsretten. Dette gælder, selvom korrespondance m.v. måtte være foretaget af udlejers administrationsaktieselskab.

Boligklagenævnets afgørelser har bindende virkning overfor hjemmestyret og kommunerne som udlejer af boliger. Såfremt der er antaget en ekstern administrator af hjemmestyret eller kommunerne har nævnets afgørelser ligeledes bindende virkning for disse jf. § 86, stk. 6.

Landsrettens vejledningsafdeling er åben for telefoniske henvendelser torsdage kl. 14-15 på telefon 36 80 00.

Scroll to Top