Det Sociale Ankenævns årsberetning 2013

Forord

Det Sociale Ankenævn aflægger den årlige beretning til Naalakkersuisut (Landstinget) i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation § 10 stk. 5.

Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Det Sociale Ankenævns virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager.

Beretningen kan findes på Det Sociale Ankenævns hjemmeside: www.dsa.gl eller www.aua.gl.

Det Sociale Ankenævn vil alene orientere kommunerne, Kanukoka, Inatsisartut Ombudsmandiat, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen om, at beretningen er lagt på hjemmesiden.

Det Sociale Ankenævns Sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen i papirform.

Det Sociale Ankenævns Sekretariat kan kontaktes på følgende måde:

Adresse:
Imaneq 29, 1
Postboks 689
3900 Nuuk

Mail: maalaarut@nanoq.gl
Telefon nr: 32 80 33
Fax nr: 32 78 50

Naja Joelsen

Formand.

Ankenævnets lovgrundlag

I 1980 påbegyndte Det Sociale Ankenævn sit arbejde.

Det Sociale Ankenævns kompetence fremgår af § 8, stk. 1 og 2 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation.

Det Sociale Ankenævn er klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller Departementet for Familie og Justitsvæsen (tidligere Departementet for Sociale Anliggender).

Ankenævnets arbejde er nærmere reguleret i forordningens §§ 9 – 11.

Generelt om Det Sociale Ankenævn

Det Sociale Ankenævn er landets øverste administrative klageinstans på det sociale område. Det er en administrativ, domstolslignende myndighed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres.

Det Sociale Ankenævns opgaver er blandt andet at træffe afgørelse i:

  • Sager om førtids- og alderspension, herunder pension efter Nordisk Konvention
  • Sager om bevilling af offentlig hjælp
  • Sager om hjælpeforanstaltninger vedrørende børn og unge, herunder tvangsanbringelser
  • boligsikring
  • sager på det øvrige sociale område
  • arbejdsmarkedsydelse
  • visse sager vedrørende institutioner
  • sager hvor to kommuner er uenige om betaling af udgifter på det sociale område, og hvor Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (fra april 2013: Departementet for Familie og Justitsvæsen) har truffet afgørelse.

Det Sociale Ankenævns afgørelser er endelige og kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed.

I praksis betyder det, at borgerne kan klage til Det Sociale Ankenævn over de fleste afgørelser, der er truffet af kommunen på det sociale område.

Det Sociale Ankenævns formål er også at skabe ensartet praksis i kommunerne, således at en sag vurderes ens, uanset hvilken kommune, der træffer afgørelse.

Det Sociale Ankenævn offentliggør derfor, så vidt muligt efter hvert møde principielle afgørelser, der i særlig grad egner sig til at danne grundlag for et klart og værdifuldt vejlednings – og praksisgrundlag for kommunerne og faglige interessenter.

På den måde er Det Sociale Ankenævn med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørelser, uanset i hvilken kommune, man bor.

Det Sociale Ankenævn begyndte endvidere i 2013 at offentliggøre vejledende afgørelser (V-afgørelser), det vil sige, afgørelser som er typiske på de pågældende områder, og som derfor kan være til hjælp for både borgere og kommunernes medarbejdere. (Se nærmere herom senere.)

I 2013 blev Det Sociale Ankenævns ansvarsområde udvidet, idet Inatsisartutlov nr. 1 af 21. november 2013 om magtanvendelse inden for det sociale område trådte i kraft den 1. december 2013. Da Det Sociale Ankenævn ifølge loven er ankemyndighed, bliver det interessant at følge udviklingen på lovens område, herunder også antallet af ankesager på området.

Sammensætning

Det Sociale Ankenævn bestod i 2013 af 1 formand, som var jurist og 4 medlemmer, som havde kendskab til den sociale lovgivning og indsigt i socialpolitiske forhold.

Formand:
Naja Joelsen, Nuuk

Medlemmer:
Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk
Ânise Svane Johansen, Sisimiut
Lorette Henriksen, Nuuk
Ole Christiansen, Nuuk

Suppleanter:
Søren Thestrup for Naja Joelsen
Johannes Rolskov for Nukàkuluk Kreutzmann
Tukummeq Qaavigaq for Ole Christiansen
Emilie Olsen for Lorette Henriksen.

Som også anført i årsberetningen for 2012 var der ingen suppleant for Ânise Svane Johansen.

Det Sociale Ankenævn afholdt 6 nævnsmøder i 2013: 15. februar, 19. april, 28. juni, 30. august, 25. oktober og 16. december.

På møderne blev behandlet mellem 15 og 44 sager.

Sagerne afgøres ved stemmeflertal. Det vil sige, at Det Sociale Ankenævns afgørelser bliver truffet af formanden og de beskikkede medlemmer. Hver enkelt sag gennemgås og afgøres på mødet.

Ankenævnets virksomhed 2013

Det Sociale Ankenævn havde i 2013 fortsat fokus på at sikre borgernes retssikkerhed ved at forkorte sagsbehandlingstiden og ved at træffe afgørelser af høj kvalitet.

Det Sociale Ankenævn måtte ligesom tidligere år hjemvise en del sager: 15 på grund af væsentlige mangler ved sagsbehandlingen i kommunerne.

I 2013 modtog Ankenævnet 411 sager og afsluttede 391 sager, hvilket er det højeste antal afsluttede sager på 1 år i Ankenævnets historie.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lå på omkring et år.

Til sammenligning kan det oplyses, at Det Sociale Ankenævn i 2012 modtog 389 sager, og afsluttede 273 sager.

Specielt vedrørende sagsbehandlingstiden

Som det kan ses af ovenstående, formåede Det Sociale Ankenævn ikke at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i 2013.

Den forholdsvis lange sagsbehandlingstid skyldtes fortrinsvis, at der i mange tilfælde gik meget lang tid, før kommunerne sendte de akter ind, som sekretariatet havde anmodet om. I en del tilfælde blev der ikke indsendt akter, trods adskillige rykkere. Trods sekretariatets gentagne henvendelser, både skriftligt og telefonisk til sagsbehandlere, socialchefer og borgmestre, var det stadig svært at få indsendt relevante og fornødne akter fra kommunerne.

Efter at nævnet på mødet den 15. februar 2013 havde besluttet, at sekretariatet fremover kun skulle sende én rykker i hver sag, og at det i denne rykker skulle anføres, at der ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis akterne ikke blev indsendt, blev der fra juni 2013 truffet afgørelse fortrinsvis på baggrund af klagers oplysninger, men også på baggrund af de oplysninger, der fremgår eksempelvis af Folkeregisteret, de såkaldte PDFG-afgørelser (PDFG = på det foreliggende grundlag). Denne praksis medførte en del afgørelser, der var ret bebyrdende for kommunerne. Til trods for dette, var der stort set ingen reaktioner fra kommunerne.

Specielt vedrørende handicapsager

I Det Sociale Ankenævns årsberetning for 2011 blev det anført, at nævnet fandt udviklingen i klagesager vedrørende personer med vidtgående handicap særdeles bekymrende, idet antallet af klager på området er faldet ganske betragteligt, efter at beslutningskompetencen på området var udlagt fra Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling til kommunerne. Denne tendens ændrede sig ikke i 2012, idet det samlede antal af klager på området udgjorde 8. Tilsvarende var antallet i 2013 på 13 klager. Som de tidligere år kom klagerne fra voksne med vidtgående fysiske handicap eller fra forældre til børn med vidtgående handicap. Dvs. at Det Sociale Ankenævn ikke modtog klager fra personer med mentalt handicap.

Det Sociale Ankenævn har på ny henledt Departementet for Familie og Justitsvæsens opmærksomhed på dette.

Specielt vedrørende efterlevelse

Det Sociale Ankenævn fik også i 2013 henvendelser fra flere borgere, der spurgte om, hvad de skulle gøre, når kommunen ikke efterlever Det Sociale Ankenævns afgørelse. Det Sociale Ankenævns sekretariatet har i hvert enkelt tilfælde forsøgt at vurdere årsagen til dette. I de tilfælde hvor det kan være forståelsesproblemer, der gør sig gældende, har sekretariatet kontaktet kommunerne. I de øvrige tilfælde har sekretariatet forsøgt at løse problemet mest hensigtsmæssigt. Det Sociale Ankenævns sekretariat vil fremover være opmærksom på denne problematik og vurdere, om der er behov for andre tiltag.

Fordeling af afgørelser truffet i Det Sociale Ankenævn i 2013

På nævnsmøderne blev der truffet følgende afgørelser:

Alderspension og førtidspension: 42 sager
Orlov og dagpenge ved graviditet, barsel, og adoption: 5 sager
Offentlig hjælp: 92 sager
Arbejdsmarkedsydelse: 7 sager
Hjælp til børn og unge: 25 sager
Hjælp til personer med vidtgående handicap: 5 sager
Børnetilskud: 2 sager
Boligsikring: 3 sager
Underholdsbidrag: 7 sager
Institutioner og kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser: 1 sager
Diverse: 0 sager

I alt: 196 sager

Heudover har Formanden truffet afgørelse i 84 sager
Sekretariatet har afvist 96 sager
Sekretariatet har pga. sagsbehandlingsfejl hjemvist 15 sager
Andre sager 0 sager

I alt 391 sager

Som anført ovenfor måtte 15 sager hjemvises til kommunerne pga. sagsbehandlingsfejl. Det drejede sig om så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at det stred mod borgernes retssikkerhed. Det var derfor nødvenligt at hjemvise sagerne og pålægge kommunerne at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, således at både sagsbehandling og afgørelse kunne leve op til kravene i sagsbehandlingsloven.

Når nævnet afviser at behandle en sag, skyldes det enten at ankefristen er overskredet eller at nævnet ikke har kompetence til at behandle den pågældende henvendelse, enten fordi der ikke er truffet en afgørelse, der kan påklages til Det Sociale Ankenævn eller fordi sagen skal behandles af en anden myndighed.

Det Sociale Ankenævn offentliggjorde i 2013 i alt 38 principielle afgørelser (P-afgørelser), fordelt på de områder, som kan påklages til Det Sociale Ankenævn. Hele indholdet af alle afgørelserne kan læses på nævnets hjemmeside: www.aua.gl.

En del af dem er desuden gengivet sidst i denne årsberetning.

Det Sociale Ankenævn begyndte endvidere i 2013 at offentliggøre vejledende afgørelser (V-afgørelser), det vil sige, afgørelser som er typiske på de pågældende områder, og som derfor kan være til hjælp for både borgere og kommunernes medarbejdere. Der blev i alt offentliggjort 13. Disse kan ligeledes læses på nævnets hjemmeside: www.aua.gl

Det Sociale Ankenævns Sekretariat

Sekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Ankenævn. Sekretariatet hører under Styrelsen for Råd og Nævn.

Sekretariatets Sociale Ankenævn-afdeling bestod i 2013 af 3 jurister og 2 kontormedarbejdere.

Sekretariatets opgaver er:

  • bekræftelse for modtagelse af klagen
  • afvisning af behandling af sagen på grund af klagefristen
  • afvisning på grund af manglende kompetence
  • indhentelse af oplysninger
  • forberedelse af sager til nævnsmøder
  • skrivning af referat af nævnsmøder
  • udsendelse af afgørelser
  • offentliggørelse af principielle afgørelser på hjemmesiden

Sekretariatet stod også for at arrangere nævnets møder.

Den samarbejdsaftale, som Det Sociale Ankenævn i 2011 indgik med Ikiu (Den Selvejende Retshjælpsinstitution), hvor en af nævnets sagsbehandlere sammen med IKIU besøgte forskellige byer/bygder i Grønland, og hvor nævnets sagsbehandler informerede kommunens sagsbehandlere, politiet og kredsretten om aktuelle emner, blev ikke fortsat i 2013.

I stedet foretog de forskellige afdelinger i Styrelsen for Råd og Nævn sammen med Center for Arbejdsskader og IKIU en ”info-sejltur” til en række byer og bygder i Disko-bugten. På denne måde lykkedes det at besøge relativt mange steder på kort tid og komme på steder, som sjældent får besøg af offentlige myndigheder. Der blev blandt andet oplyst om mulighederne for at klage over sociale afgørelser fra kommunen. De fleste havde ikke kendskab til muligheden for at klage, og der blev normalt ikke givet klagevejledning fra kommunerne.

Mange borgere viste interesse og ønskede at stille spørgsmål, samt få råd og vejledning.

Herudover deltog en af sekretariatets medarbejdere i en KANUKOKA konference afholdt i København, hvor også socialcheferne og socialrådsformænd i de grønlandske kommuner deltog, tillige med repræsentanter fra Departementet for Familie og Justitsvæsen samt fra danske kommuner og regioner. På konferencen var der speciel fokus på handicapsager, og de enkelte kommuner informere om antal personer m.m. Det Sociale Ankenævn benyttede anledningen til at henlede kommenere på deres pligt til at indsende akter samt til at efterleve Det Sociale Ankenævns afgørelser.

Endvidere afholdt 2 af sekretariatets medarbejdere i maj et kursus i offentlig hjælp for sagsbehandlere i Sisimiut. Kurset strakte sig over 2 dage, og der deltog omkring 20 sagsbehandlere samt to af socialområdets ledere. Kurset foregik dels som undervisning i plenum, dels som gruppearbejde med løsning af opgaver. Deltagerne var meget engagerede, og reaktionerne på kurset var meget positive.

Tilsvarende afholdt medarbejderne i august et kursus i børnesager for sagsbehandlerne i Sisimiut. Dette kursus foregik også dels som undervisning i plenum, dels som gruppearbejde med løsning af opgaver. Også på dette kursus var der mange deltagere, som var meget aktive og interesserede. Der blev ytret ønske om gennemførelse af flere kurser fremover på forskellige områder indenfor socialretten.

Scroll to Top