Udbudsklagenævnet

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Klagenævn for Udbud af Offentlige Indkøb (Udbudsklagenævnet).

Udbudsklagenævnets udgivelser

27. aug 2020

Konkurrenceretlige problemstillinger ved lån og kreditter i fiskeriet

Konkurrenceretlige problemstillinger ved lån og kreditter i fiskeriet Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har de senere år modtaget en række henvendelser om lån og kreditter ydet af indhandlingsselskaber til fiskere. De typiske aftaler om lån og kreditter er til mindre investeringer eller til finansiering af vedligehold af både og fiskeredskaber. Der er dog også eksempler på større investeringer til fx nye både eller motorer, der søges finansieres igennem lån fra indhandlingsselskaberne. Indhandlingsselskaberne har et nært kendskab til de fiskere, de handler med. Derfor er de villige til at udstede lån til visse lokale fiskere, hvor de ved, at der er stor sikkerhed for at lånet betales tilbage. Nogle af disse fiskere kan ikke få samme lån fra bankerne, fordi bankerne ikke har samme detaljerede kendskab til hver enkelt fisker. Når bankerne ikke har samme information som indhandlingsselskaberne eller fiskerne selv om fiskernes forudsætninger og evner til at skabe fremtidig indkomst, er der et problem med asymmetrisk information. Det er et klassisk problem, som indhandlingsselskaberne delvist løser gennem deres kendskab til erhvervet. Fiskernes adgang til lån fra indhandlingsselskaberne gør det muligt at foretage en profitabel men risikofyldt investering i fx en ny jolle eller motor, som øger deres produktivitet. Samtidig gør adgangen til finansiering det muligt for dygtige fiskere at træde ind på markedet eller opkøbe kvoter fra mindre dygtige fiskere. Det sikrer, at de mest produktive fiskere får den største markedsandel, og at den samlede produktivitet i erhvervet stiger, hvilket er god samfundsøkonomi. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har set eksempler på at indhandlingsselskabet stiller krav om eksklusiv indhandling under lånets løbetid. Dette er med til at sikre råvareforsyningen for indhandlingsselskabet og sikre lånets tilbagebetaling. Eksklusivaftaler om indhandling begrænser konkurrencen på markedet. Når en fisker indgår en aftale med et indhandlingsselskab om eksklusivitet, kan det påvirke markedet negativt. Aftalen mellem fisker og indhandlingsselskabet kan påvirke de øvrige fiskere negativt, ved at der er mindre konkurrence på markedet. De øvrige fiskere kan få sværere ved at forhandle indhandlingspriser og -vilkår, fordi der ikke er et frit marked med en markedsbestemt indhandlingspris, og fordi der ikke er konkurrence om råvarerne mellem indhandlingsselskaberne. Når fiskere har brug for finansiering til investering eller vedligehold, er det vigtigt, at
Læs Mere →
27. aug 2020

Vejledning om offentlige støtte

Læs Mere →
27. aug 2020

Konkurrenceretlig problemstilling ved handel med indhandlingsanlæg

Konkurrenceretlig problemstilling ved handel med indhandlingsanlæg Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har de senere år behandlet en række sager om handel med indhandlingsanlæg, hvor der i tillæg til salgsaftalen aftales en konkurrenceklausul, der begrænser købers anvendelsesmuligheder for anlægget. Styrelsen gennemførte i 2019 en analyse af fiskeriet i Grønland. En del af analysen så på indhandlingsmulighederne i det kystnære fiskeri efter hellefisk. På baggrund af de sager, som styrelsen typisk behandler og analysen af markedet, har styrelsen udarbejdet denne artikel om, hvilke konkurrenceretlige problemstillinger handel med indhandlingsanlæg kan give anledning til. I analysen fra 2019 så styrelsen blandt andet på fiskernes indhandlingsmuligheder i forhold til fiskepladserne. Der var 35 aktive indhandlingsanlæg til hellefisk langs kysten i Grønland. Royal Greenland ejede 24 af disse anlæg og de øvrige 11 anlæg er fordelt på 6 virksomheder. Royal Greenland havde en markedsandel på 60 % af de indhandlede hellefisk. Royal Greenlands største konkurrent var Halibut Greenland med en markedsandel på 16 %, mens Polar Seafood og Avannaa Seafood hver havde en markedsandel på 5 %. De øvrige indhandlingsvirksomheder inklusiv indhandlingsskibe stod for en samlet markedsandel på 14 %. Det kystnære fiskeri efter hellefisk er karakteriseret ved mange individuelle fiskere. Der er ca. 180 aktive fartøjer over 6 m (kuttere) og 1.250 aktive joller i fiskeriet efter hellefisk. Markedet er dermed karakteriseret ved mange sælgere og få købere af hellefisk. Der er tale om et marked med mange transaktioner, hvor der fastsættes en pris. På markeder med en svag konkurrence på købersiden forventes indhandlingspriserne at være lavere end på markeder med høj konkurrence. For at afgrænse de enkelte markeder har styrelsen analyseret mønstrene i hvor langt fiskerne sejler for at lande deres fangst. Styrelsen fandt at jollerne i gennemsnit sejlede 45 km for at lande fangsten, mens kuttere i gennemsnit sejlede 42 km. Styrelsen har også set på, hvor langt hver enkelt fisker maksimalt har sejlet for at lande fangsten i perioden. Her er gennemsnittet for jollerne 76 km og 117 km for kutterne. Disse tal er blevet brugt til at se på, hvor mange konkurrerende indhandlingsanlæg fiskerne har adgang til. For jollefiskeriet var det cirka 33 % af jollerne, der kun har ét indhandlingsselskab de kan nå inden for den maksimale sejlede distance. For kutterne var
Læs Mere →
27. aug 2020

Vejledning om dominerende stilling

Læs Mere →
27. aug 2020

Konkurrenceretlige problemstillinger ved handel med kvoter i fiskeriet

Konkurrenceretlige problemstillinger ved handel med kvoter i fiskeriet En del af fiskeriet i Grønland er reguleret med individuelle omsættelige kvoter. Rejefiskeriet og dele af fiskeriet efter hellefisk har omsættelige kvoter. Denne type regulering giver fiskerne mulighed for at sælge sine kvoter og har ført til et stadig mere effektivt fiskeri. Det har særligt i rejefiskeriet betydet en koncentration af kvoter på færre og færre fiskere. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har i 2019 gennemført en analyse af handlen med kvoter i rejefiskeriet. Analysen blev lavet over data for perioden 2016 til 2018 og fandt, at der var 7 “uafhængige” fiskere. Uafhængige betyder, at de to store rederier Royal Greenland og Polar Seafood ikke er medejere. 1 af de uafhængige fiskere opererer i det havgående fiskeri, mens de 6 øvrige er aktive i det kystnære fiskeri. Styrelsen fandt i sin analyse, at alle 7 uafhængige fiskere var netto købere af kvoter fra de to store rederier. Samtlige uafhængige fiskere i det kystnære fiskeri har købt eller modtaget kvoter fra ét af de store rederier og ikke det andet over perioden. Aftalerne har dermed karakter af at være langvarige, da der ikke skiftes over til konkurrenten. På den baggrund kan rejefiskeriet derfor illustreres som to klynger af virksomheder i fiskeriet. Begge med et stort rederi som en del af klyngen og hvor virksomhederne indenfor klyngen er trofaste. Figur 1 Nettosalg af kvoter i rejefiskeriet i 2016 til 2018. Tons per år (gennemsnit) Note: Figuren viser kun nettohandler med kvoter og er sat op i klynger. I figuren er fartøjerne grupperet under henholdsvis Royal Greenland og Polar Seafood, hvis Royal Greenland eller Polar Seafood har medejerskab i det pågældende fartøj. Handlen fra Polar Seafood til Royal Greenland dækker over én handel i 2018 på 2.000 tons til Ice Trawl Greenland, der er delvist ejet af Royal Greenland. De købte og solgte kvoter udgør en stor del (22 %) af de uafhængige fiskeres samlede kvotemængde. Det er derfor sandsynligt, at de uafhængige fiskere ikke ville være i stand til at forrente deres investeringer i fartøjer med videre uden adgang til kvoterne fra de store rederier. På baggrund af koncentrationen i markedet og etableringen af klyngerne, hvor handel
Læs Mere →
27. aug 2020

Vejledning om Konkurrencebegrænsende aftaler

Læs Mere →
Scroll to Top