Almindelig anmeldelse af Kesko Oyjs erhvervelse af enekontrol over Tømmergaarden A/S

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har modtaget en almindelig anmeldelse af Kesko Oyjs (”Kesko”) erhvervelse af enekontrol over Tømmergaarden A/S (”Tømmergaarden”).

Fusionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af bestemmelserne om fusionskontrol i inatsisartutlov om konkurrence, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har godkendt den.

Kesko er et finsk børsnoteret konglomerat, der er aktiv inden for dagligvarehandel, bygge- og teknikhandel samt bilhandel. Kesko har ca. 1.800 butikker i Finland, Sverige, Norge, Estland, Letland, Litauen og Polen, og er også aktiv inden for internethandel. Kesko har via sit danske datterselskab Davidsens Tømmerhandel A/S aktiviteter i Grønland.

Davidsens Tømmerhandel A/S er en dansk handelsvirksomhed, der tilbyder en bred vifte af produkter inden for trælast og byggeri. Davidsen har butikker i Danmark og i Grønland (i Nuuk), samt er aktiv inden for internethandel.

Tømmergaarden udbyder et bredt sortiment af byggematerialer m.v. til primært professionelle kunder fra 17 butikker i Danmark. Tømmergaarden har et begrænset salg af byggematerialer i Grønland, men er ikke fysisk til stede i Grønland.

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 2. december 2024 kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:

Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarfik
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Imaneq 29, 1. sal
3900 Nuuk, Grønland
E-mail: aua@nanoq.gl eller unammineq@nanoq.gl

Mrk.: Kesko Oyjs erhvervelse af enekontrol over Tømmergaarden A/S

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Arnatsiaq Hermansen, tlf. (+ 299) 32 80 33, e-mail: aua@nanoq.gl eller unammineq@nanoq.gl

Scroll to Top