Forenklet anmeldelse af VVS & El Firmaet A/S’ erhvervelse af aktiviteter i Arssarnerit A/S

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har modtaget anmeldelse af VVS & El Firmaet A/S’ erhvervelse af aktiviteter i Arssarnerit A/S.

Transaktionen udgør efter Parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har godkendt den.

Fusionen er anmeldt forenklet. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

VVS & El Firmaet A/S har hjemsted i Ilulissat og driver virksomhed i Nordgrønland og Diskoområdet med installation af vvs-, varme- og ventilationsanlæg, samt installation af el, herunder el-entrepriser og el-service.

Arssarnerit A/S har hjemsted i Nuuk og driver virksomhed i Nuuk med installation af el, herunder el-entrepriser og el-service, salg og installation af sikkerhedssystemer (tyveri- og brandsikring, samt vagtvirksomhed og securityløsninger (Matu Security)).

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest onsdag den 4. marts 2026 kl. 12.00.

Bemærkninger sendes til:
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Imaneq 29, 1. sal
3900 Nuuk
E-mail: aua@nanoq.gl eller unammineq@nanoq.gl

Mrk.: VVS & El Firmaet A/S’ erhvervelse af aktiviteter i Arssarnerit A/S.

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos fuldmægtig Arnatsiaq Hermansen, tlf. (+ 299) 32 80 33, e-mail: aua@nanoq.gl eller unammineq@nanoq.gl.

Scroll to Top