Det Sociale Ankenævn
Forbruger– og Konkurrencestyrelsen

Din klage - det sker der, når du klager til os

Hvornår kan du klage?

Du kan klage, hvis du er anbragt eller er i efterværn, og du er uenig i en beslutning, som kommunen har truffet.

Der er en klagefrist på 6 uger fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet beslutningen. Det betyder, at du skal sende din klage til os inden for 6 uger.

Hvad sker der, når jeg klager?

Du sender din klage til os

Du kan klage ved at:

  • ringe
  • skrive i chatten
  • skrive til os
  • møde op på vores kontor

Når du klager, skal du oplyse:

  • navn
  • alder
  • den by eller kommune, du bor i

Vi kigger på, hvad du klager over, og vurderer, om vi kan hjælpe dig.

Når du klager til os, skal vi kontakte den voksne, der har ansvar for dig.

Det er ofte dine forældre, men det kan også være en anden voksen, som har fået forældremyndigheden over dig.

Den voksne med forældremyndighed har ret til at være med i din sag. Det kaldes at have partsstatus.

Når du klager til os, skal vi finde ud af, hvad der er sket. Vi spørger derfor kommunen, om den kan sende os oplysningerne om din sag.

Det gør vi, så vi kan forstå sagen helt og træffe en beslutning, der er rigtig.

Vi kan:

  • være enige med kommunen.
  • være uenige med kommunen – så kan vi ændre beslutningen.
  • sige til kommunen, at kommunen skal kigge på sagen igen.

     Når vi har besluttet noget i din sag, skal kommunen følge det.

 

Når vi har truffet en beslutning, så får du en skriftlig afgørelse. Læs mere om, hvad en afgørelse betyder her: ord der er gode at kende.

Scroll to Top