normalistandsætelse af midlertidig lejlighed

Boligklagenævnet har den 29. november 2019 behandlet person x’s klage over Boligselskabet xy´s afgørelse vedrørende person x’s fraflytningsafregning og har truffet følgende

Afgørelse

Boligklagenævnet finder, at person x skal betale for normalistandsættelsen af boligen, beliggende vej xyx.

Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Redegørelse:

Person x fraflyttede boligen den 6. september 2017. Boligen blev synet af boligselskabets repræsentant, og person x og ægtefælle underskrev begge synsrapporten den 14. september 2017.

Ifølge synsrapporten skulle der foretages 2 gange maling af vægge og lofter, vådrumsmaling af badeværelse samt slibning og 2 gange lak af gulve i mellemgang og stue.

Derudover fremgår det, at gulvet i køkkenet samt 2 ovenlysvinduer skulle udskiftes, og at dette betales 100% af boligselskabet.

Ifølge faktura fra malerfirmaet den 6. oktober 2017 beløb malerarbejdet sig til en pris ifølge rammeaftale på i alt 16.213,- kr. Regningen er ikke yderligere specificeret.

Det fremgår af fraflytningsafregningen af 20. november 2017, at person x har fået udbetalt 277,07 kr. af sit depositum.

Ifølge afregningen er beløbet opstået således:

Person x har indbetalt depositum på 15.213,- kr. Malerregningen udgør et beløb på 16.213,- kr. Da person x har boet i boligen i 8 måneder skal boligselskabet betale 8% af istandsættelsesregningen svarende til 1.297,04 kr. og at du skal betale 92% af regningen, svarende til 14.915,96 kr.

Det fremgår af afregningen, at person x havde en skyldig husleje på 19,97 kr. Du havde derfor 277,07 kr. til gode af dit depositum.

Person x har i sin klage modtaget i Boligklagenævnet den 16. januar 2018 anført, at person x og familie flyttede til vej xyx, da deres hidtidige bolig skulle renoveres. De synes, at deres nye bolig var nedslidt, der lugtede og vinduerne var nedslidte og rådne. Håndværkerne, der kom for at reparere vinduerne, sagde til dem, at ingen kunne bo sådan et sted.

Person x anførte desuden, at køkkenet var i dårlig stand. Gulvet og bordpladen var skæv. Skufferne faldt igennem, og vindueskarmene i både køkken og stue var i forrådnelse. Vandet løb ikke ned i nedløbet i badeværelset. Person x havde henvendt sig til boligselskabet vedrørende disse mangler straks efter, at de var flyttet ind.

Person x anførte også, at de fik tilbudt en anden bolig, som de flyttede ind i den 6. september 2017. De havde dermed kun boet 8 måneder i lejlighed på vej xyx. Person x ville derfor klage over, at person x skulle betale for renovering af en bolig, som de kun havde beboet i 8 måneder, og som de ikke havde ønsket at flytte ind i, og som var i dårlig stand.

Boligselskabet har i brev af 24. september 2018 bl.a. anført, at person x klagede over boligens beskaffenhed, og at boligselskabet derefter fandt en ny bolig til dem. Derefter blev der iværksat renovering af skader – udskiftning af gulv i køkkenet og 2 ovenlysvinduer. Udgifterne hertil blev betalt af boligselskabet.

Boligselskabet henviste til synsrapporten, som person x havde underskrevet. Det fremgik af den, at der var blevet fundet behov for normalistandsættelse ved maling af badeværelse og slibning af mellemgang og stue. Boligselskabet betragtede regningen for maling og gulvslibning som normal.

Som svar på boligselskabets brev har person x anført, at de blev forflyttet til boligen, da deres tidligere bolig skulle rives ned. Vinduer og karme var ikke gjort i stand, da de flyttede ind, og de var fyldt med skimmelsvamp. Person x’s ægtefælle blev rask efter, at de var flyttet fra boligen. Person x fastholdt derfor stadig sin klage over at skulle betale over 16.000 kr. for en bolig, som de kun havde beboet i 8 måneder, og som var i elendig stand.

Boligselskabet har på henvendelse fra Boligklagenævnet oplyst, at priserne for normalistandsættelsen er fastsat ud fra rammeaftale for normalistandsættelse. Desuden oplyser boligselskabet, at lejemålet var blev renoveret, inden person x flyttede ind.

Person x har den 18. oktober 2019 på telefonisk forespørgsel oplyst, at da der blev foretaget syn den 14. september 2017, forstod person x ikke og fik ikke forklaret, hvad de forskellige ting på skemaet betød, og hvad person x skrev under på, og inspektøren havde ikke tid til at forklare person x det.

Lovgrundlag:

Det fremgår af § 45 stk. 3 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, at lejer i lejeperioden har ansvaret for og afholder udgiften til hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt lakering af gulve i boligen.

Det fremgår af samme forordnings § 77, at ved fraflytning af en bolig skal der foretages en normalistandsættelse af boligen omfattende hvidt-ning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Gulvene skal fremstå nylakerede, jf. dog stk. 3.

Ifølge § 78 overtager udlejeren i løbet af en periode på 100 måneder fra lejerens overtagelse af boligen gradvist udgiften til normalistandsættelse efter § 77. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler lejeren den del af udgiften, der på tidspunktet for lejemålets ophør ikke er overtaget af udlejeren.

Bestemmelserne er medtaget fuldt ud under lovgrundlaget.

Vurdering:

Boligklagenævnet finder, at person x skal betale for normalistandsættelse af boligen.

Begrundelsen herfor er, at der ifølge forordningens § 77 ved fraflytning af en bolig skal foretages en normalistandsættelse af boligen omfattende hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Gulvene skal fremstå nylakerede.

Boligklagenævnet har lagt vægt på, at person x kun har skullet betale for maling af vægge og lofter, vådrumsmaling af badeværelse samt slibning og 2 gange lak af gulve i mellemgang og stue. Person x har ikke skullet betale for renovering af køkken og vinduer, som person x anfører har været i dårlig stand, da de flyttede ind.

Desuden har Boligklagenævnet lagt vægt på, at person x har underskrevet synsrapporten uden at fremkomme med bemærkninger til denne.

Boligklagenævnet finder det dog kritisabelt, at boligselskabet ikke ved fraflytningssynet har anvendt en dobbeltsproget blanket, og at inspektøren ikke havde tid til at forklare betydningen af blankettens ordlyd.

Dette ændrer dog ikke på resultatet, da det er et lovkrav, at boligen skal normalistandsættes ved fraflytning.

Boligklagenævnet skal overfor boligselskabet bemærke, at boligselskabet i forbindelse med fraflytningsopgørelsen bør indhente specifikationer af alle håndværkerregninger, således at det er muligt at vurdere, om arbejdet er udført i overensstemmelse med synsrapporten.

Boligklagenævnet skal beklage den lange sagsbehandlingstid, som skyldes administrative forhold.

Afgørelse:

Boligklagenævnet opretholder boligselskabets afgørelse.

Klagevejledning:

Boligklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden forvaltnings-myndighed jf. § 86 stk. 7 Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer.

Ønskes Boligklagenævnets afgørelse indbragt for domstolene, skal stævning mod udlejer, dvs. Selvstyret eller kommunen, indgives til retten i Grønland.

Venlig hilsen

Naja Joelsen

Formand for Boligklagenævnet

Bilag: Lovgrundlag

Kopi til boligselskab xy

Scroll til toppen