Henvendelse Fra Konkurrencenævnet Til Medlem Af Naalakkersuisut For Fiskeri Fangst Til Hjemmesiden
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har d. 10. september 2019 og den 20. oktober 2020 modtaget Konkurrencenævnets henvendelse vedr. konkurrenceforholdene i det grønlandske fiskeri. Brevet er sendt i henhold til konkurrenceloven § 2, stk. 4.
Departementet skal indledningsvis takke for henvendelsen samt det vedlagte analyse, som Konkurrencenævnet har udarbejdet. Departementet udarbejder løbende lign. analyser for at følge udviklingen i fiskerierhvervet. Fiskeriet er det vigtigste erhverv i landet og derfor er det vigtigt, at fiskeriet konstant udvikles og tilpasses. Det skal så vidt muligt sikres at erhvervet udøves under optimale vilkår.
Konkurrencenævnet har i deres analyse taget udgangspunkt i rejefiskeriet og hellefiskefiskeriet, idet disse udgør de to økonomisk vigtigste arter for fiskeriet i Grønland. Konkurrencenævnet har i deres analyse identificeret en række problemstillinger, som Konkurrencenævnet ønsker at gøre Naalakkersuisut opmærksom på i forbindelse med den daglige administration af reguleringen samt udarbejdelse af ny regulering.
I rejefiskeriet har Konkurrencenævnet navnlig fundet, at der er risiko for konkurrencebegrænsende adfærd fra virksomhederne. Dels fordi der er en kraftig konsolidering af selskaberne, dels fordi der fiskes meget effektivt og kapitalintensivt, og dels fordi der fiskes store værdier med en beskeden arbejdsstyrke. Konkurrencenævnet bemærker endvidere, at markedet for indhandling er koncentreret idet rejefabrikkerne ejes af to store selskaber.
Konkurrencenævnet har i deres henvendelse anbefalet, at departementet tager stilling til om markedet er for koncentreret i forhold til at opretholde et effektivt marked. Konkurrencenævnet anbefaler også at det er relevant at se på fordelingen af kvoteandele i rejefiskeriet. Konkurrencenævnet påpeger at det er vigtigt ar opnå den rette balance mellem kvoteandele til selskaberne og mulighed for at sikre et effektivt marked.
I hellefiskefiskeret bemærker Konkurrencenævnet, at markederne inden for fiskeriet efter hellefisk ikke er koncentreret i en grad, der giver anledning til konkurrenceretlige problemstillinger, men at der derimod er en risiko for at effektiviteten er begrænset med det store antal fartøjer. På baggrund af dette bemærker Konkurrencenævne,t at det er relevant at se på om antallet af fartøjer i det kystnære fiskeri efter hellefisk, sikrer en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse, og dermed et bedre afkast til fiskerne og samfundet.
Hertil bemærker Konkurrencenævnet at markedet for indhandling er meget koncentreret med Royal Greenland som den største indhandler af hellefisk med en markedsandel på
60 pct. Indsætning af indhandlingsskibe har en hurtig effekt på konkurrencesituationen, og med indsættelse af et indhandlingsfartøj stiger prisen og markedsandelen drastisk og umiddelbart. Når fartøjet forlader området falder prisen til monopolligevægten.
Konkurrencenævnet har i deres henvendelse anbefalet, at departementet ser nærmere på indsættelsen af konkurrerende indhandlingsskibe i et lokalområde, herunder om baggrunden for indsættelsen af skibet skyldes manglende landkapacitet eller om der er tale om “cherry picking”, hvor selskabet bag ser mulighed for en hurtig gevinst.
Departementet tager anbefalingerne til efterretning, idet de relevante og aktuelle problemstillinger i fiskerierhvervet er noget, som departementet er opmærksom på og som man har arbejdet med henblik for evt. ændringer.
Departementet vil som eksempel nævnte forslag til ny fiskerilov, som blev første behandlet i lnatsisartut som punkt EM2017/87 under lnatsisartuts efterårssamling i 2017. Forslaget indeholdt en række forslag med hensyn til ændringer i forhold til fordeling af rejekvote samt ejerskab af kvoteandele i rejefiskeriet. Anden og tredje behandling af loven skulle havde fundet sted til lnatsisartuts forårssamling i 2018, men på grund af udskrivelse af valg til lnatsisartut, bortfaldt lovforslaget.
I det fortsatte arbejde med revIsIon af fiskeri reguleringen, nedsatte det nye Naalakkersuisut d. 8. marts 2019 en fiskerikommission, som har til opgave, at komme med anbefalinger til en fiskerilov og til andre relevante tiltag, der kan bidrage positivt til fiskerisektorens udviklingsmuligheder og være med til at sikre, at samfundet får mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen. Fiskerikommissionen påbegyndte sit arbejde d. 9. april 2019 og forventes at aflevere en betænkning oktober 2020. Den igangværende situation med covid-19 kan dog betyde, at dette arbejde kan forlænges.
I kommissoriet for Fiskerikommissionen fremgår det, blandt andet, at kommissionen skal komme med konkrete anbefalinger til “sikring af konkurrence og mulig større spredning i ejerskab i fiskerisektoren”. Dette opdrag omfatter, at kommissionen skal analysere muligheden for at skabe større spredning i fiskeriet, og komme med konkrete anbefalinger til mulige metoder for omfordeling, og eventuel opsigelse af kvoter, med henblik på at minimere risikoen for at påvirke fiskeriet og kvoteindehaverne negativt.
I Fiskerikommissionens opdrag fremgår det endvidere, at kommissionen skal se på principper for indsættelse af indhandlingsskibe. Hertil skal kommissionen vurdere, om principperne skal revideres, og hvorledes de i givet fald skal formuleres med beskrivelse af fordele og ulemper.
Desuden beskæftiger Fiskerikommissionen i høj grad sig om det kystnære fiskeri efter hellefisk. Dette fiskeri må nødvendigvis gennemgå en tilpasning på en del områder, hvis det skal sikres at dette fiskeri i fremtiden skal foregå på grundlag af en biologisk bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne for at sikre reproduktion og optimal udnyttelse, så fiskeriet forsat kan bidrage til beskæftigelse og samfundsøkonomien på ubestemt tid
Af hensyn til arbejdet i Fiskerikommissionen, vil Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug afvente kommissionens betænkning førend der tages stilling til udarbejdelse af ny regulering.
Fiskerikommissionen kommissorium er vedlagt som bilag.
Med venlig hilsen
Jens lmmanuelsen
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Bilag:
8-3-2019- seneste tilføjelser godkendt afNaalakkersuisut d. 19-12-2019.
1. Baggrund
Der har i flere år været arbejdet på en ny Inatsisartutlov om fiskeri. I henhold til koalitionsaftalen mellem Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai af 2. oktober 2018 vil partierne arbejde grundigt for at færdiggøre fiskeriloven.
Fiskeriet er det primære erhverv i Grønland. Derfor er det vigtigt, at fiskeriet konstant udvikles og tilpasses. Den kommende fiskerilov skal udgøre en langtidsholdbar løsning for erhvervet, hvorfor koalitionspartierne – i samarbejde med områdets interessenter-vil udarbejde et nationalt kompromis som skal sikre størst mulig gavn for hele samfundet. I forbindelse hermed skal de unge fiskeres muligheder og de nødvendige rammebetingelser herfor være i orden.
Det er koalitionspartiernes målsætning, at samtlige af de fastsatte fiskekvoter skal opfiskes og udnyttes optimalt, og koalitionen vil i den forbindelse arbejde for at fjerne alle unødvendige administrative forhindringer, for at sikre opfyldelse af denne målsætning.
Med finanslovsaftalen for 2019, som koalitionspartierne indgik med både Inuit Ataqatigiit og Demokraatit, er der indgået et bredt politisk forlig om nedsættelse af en fiskerikommission i 2019 og sat en særskilt bevilling af til formålet på finansloven.
Ordlyden i finanslovsaftalen er retningsgivende for arbejdet i Fiskerikommissionen og er følgende:
“Nedsættelse af fiskerikommission
Parterne er enige om, at der nedsættes en fiskerikommission med repræsentanter fra blandt andet erhvervet og dets organisationer. Kommissionen skal komme med anbefalinger til en fiskeri/av og til andre relevante tiltag, der påvirker fiskerisektorens udviklingsmuligheder og kan være med til at sikre, at samfundet får mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen. Fiskerierhvervet er fortsat landets vigtigste erhverv.
Fiskerisektorens betydning afspejles både i indtjeningen og beskæftigelsen i den private sektor, udenrigshandelsstatistikken og de offentlige kasser i form af skatter og afgifter. En sammenhængende fiskeripolitik og planlægning på området skal bidrage til at fastholde og om muligt øge værditilvæksten i samfundet.
På baggrund af dette afsættes 2 mio. kr. i 2019 til etablering og drift af en fiskerikommission, som skal udarbejde udkast til ajourført lovgivning på fiskeriområdet og komme med bidrag og anbefalinger til en sektorplan for fiskerierhvervet, som nu har været efterlyst i flere år.
Medlemmer afkommissionen forventes udpeget snarest efter finanslovens vedtagelse, idet Naalakkersuisut udarbejder et særskilt kommissorium for kommissionens arbejde. ”
2. Formål med og rammer for Fiskerikommissions virke
Formålet med kommissionens arbejde er således helt overordnet, at Fiskerikommissionen skal komme med anbefalinger til en fiskerilov og til andre relevante tiltag, der kan bidrage positivt til fiskerisektorens udviklingsmuligheder og være med til at sikre, at samfundet f’ar mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen.
Dette indebærer, at Fiskerikommissionen skal:
- Komme med forslag til revision af Inatsisartutlov om fiskeri, som kan danne de lovgivningsmæssige rammer Den gældende landstingslov om fiskeri nr. 18 af
- oktober 1996 er blevet ændret 13 gange siden den trådte i kraft, hvorfor der er behov for at skabe en overskuelig, tidssvarende og brugervenlig lov for fiskeriet, og
- komme med forslag til anbefalinger til en sektorplan for fiskerierhvervet, der understøtter ovenstående mål.
Overordnede mål for fiskeripolitikken, som kommissionen skal arbejde inden for rammerne af
- Størst muligt langsigtede samfundsøkonomiske udbytte af fiskeriet på et bæredygtigt grundlag.
- Den kommende fiskerilovgivning og andre relevante tiltag skal skabe sammenhængende, stabile rammebetingelser, der reducerer usikkerheden og dermed skaber et attraktivt investeringsklima til gavn for videreudvikling af erhvervet. Dette for at gøre det muligt at stille sikkerhed for investeringer og fremme et effektivt fiskeri, så erhvervet uden offentlig økonomisk støtte kan vedligeholde og forny en moderne fiskeflåde og tidssvarende landbaserede anlæg.
Overordnede principper for fiskeripolitikken, som kommissionen skal arbejde inden for rammerne af
Bæredygtig udnyttelse af ressourcen:
- Fiskeriet skal foregå på grundlag af en biologisk bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne for at sikre reproduktion og optimal udnyttelse, så fiskeriet forsat kan bidrage til beskæftigelse og samfundsøkonomien på ubestemt tid.
- Hensigtsmæssig outputbegrænsning (TAC og kvoter) samt inputbegrænsning i form af en kapacitetsregulering i de enkelte former for fiskeri for at skabe stabil og varig ligevægt mellem fiskerflådens kapacitet og dens fiskerimuligheder over længere
Således skal samfundet sikres et regelsæt og rammebetingelser, der er baseret på hensigtsmæssig og bæredygtig udnyttelse af landets fiskeressourcer. Endvidere er det hensigten, at rammebetingelserne i relevant omfang skal tilpasses for at lette adgangen for nye aktører.
En effektiv fiskerikontrol er en hjørnesten i bestræbelserne på at realisere og opretholde visionen om et bæredygtigt fiskeri. Fiskerikontrollen skal udstyres med de nødvendige lovgivningsmæssige rammer og værktøjer for at kunne leve op til dette.
3. Opgave og resultat
Kommissionen skal i sit arbejde blandt andet analysere og vurdere hensigtsmæssigheden af samt veje til i givet fald at implementere et eller flere af nedenstående mulige tiltag, som eventuelt kan bidrage til at opnå ovenstående mål. Kommissionen er dog ikke begrænset til at se på disse mulige tiltag, men kan af egen drift fremkomme med andre relevante tiltag.
Rammestyring for ressourceudnytte/sen:
•Fastsættelse af TAC
Kommissionen skal fremkomme med forslag til, hvordan den årlige totale tilladte fangstmængde for de enkelte arter mest hensigtsmæssigt fastsættes. Kommissionen skal fremkomme med forslag til, hvordan mulige auktionsformer ved kvotetildeling kan indarbejdes. Herunder skal kommissionen vurdere fordele og ulemper ved at fastsættelsen heraf eventuelt får teknisk-administrativ karakter og efter loven sker på forvaltningsniveau.
•Revurdering af grænserne for kyst- og havsegmenterne i rejefiskeriet
Det vurderes, om der med fordel kan ændres på de nuværende sømile- og fartøjsgrænser mellem det kystnære og det havgående rejefiskeri. Fordele og ulemper for at ændre grænserne belyses.
•Opdeling af Grønlands kyst i forvaltningsområder
Det vurderes, hvorledes der kan foretages en opdeling af kyststrækningerne i forvaltningsområder. Kommissionen skal uden hensyntagen til arterne komme med forslag til mulige fiskeriforvaltningsområder tilpasset de enkelte arter. Fordele og ulemper ved en sådan opdeling belyses.
•Styrkelse af fiskerikontrollen
Kontrolmyndigheden skal udstyres med de nødvendige værktøjer for at kontrollere, om der foregår ulovligt eller ureguleret fiskeri. Herunder skal kommissionen vurdere hvorledes indførsel af eventuel ny teknologi kan styrke dette formål og hvilke øvrige tiltag, der kan effektivisere arbejdet. Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan kontrolmyndigheden kan få bedre sanktionsmuligheder.
Kommissionen skal også komme med forslag til, hvordan fiskerikontrollen kan gøres mere gennemsigtig og vurdere, hvor det forvaltningsmæssigt er bedst at placere kontrollen.
Ejerskabs- og kvoteforhold samt adgang til finansiering:
•Opgørelse af ejerskab af kvoteandele i rejefiskeriet samt øvrige kommercielle fiskerier.
Der skal udarbejdes en opgørelse af ejerskab af kvoteandele indeholdende indirekte ejerskab af kvoteandele og bestemmende indflydelse på kvoteandele. Fordele og ulemper ved forskellige modeller, herunder med inddragelse af indirekte ejerskab og bestemmende indflydelse belyses.
•Investerings- og planlægningshorisont
Kommissionen skal fremkomme med forslag til principper for tildeling af kvoter og fangstlicenser, så de så vidt muligt har flerårig virkning og sikrer det enkelte fartøj kvotegrundlag, som gør det muligt at drive fiskeriet rentabelt, forrente investeringen og giver mulighed for at reinvestere.
•Stabil råvaretilgang
Kommissionen skal analysere og fremkomme med forslag til, hvordan rammevilkår og forvaltning af fiskeriet mest hensigtsmæssigt kan bidrage til at sikre en konstant og stabil råvaretilgang til fabrikkerne og herigennem undgå unødige udsving i beskæftigelsen i fiskerisektoren.
•Principper for indsættelse af indhandlingsskibe
Kommissionen skal blandt andet i sammenhæng med ovenstående hensyn vurdere, om principperne for indsættelse af indhandlingsskibe skal revideres, og hvorledes de i givet fald skal formuleres med beskrivelse af fordele og ulemper. Kommissionen skal herunder belyse indsættelse af flydende fabrikker som erstatning for indhandlingsskibe i visse regioner af landet, under hensyntagen til fleksibilitet, mobilitet og arbejdsmarkedsmæssige hensyn.
•Kvoteudnyttelse
Kommission fremkommer med forslag til sikring af, at fartøjer har den fornødne fleksibilitet til – inden for nærmere fastsatte begrænsninger – at handle med kvotemængder, som gør det muligt, at kvoterne bliver opfisket og herigennem optimerer det økonomiske udbytte. Med hensyn til hellefiskefiskeriet, herunder med joller under 6 meter, er der nedsat en arbejdsgruppe under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der skal komme med en indstilling blandt andet vedrørende den bedste udnyttelse af kvoterne. Kommissionen skal vurdere indstillingen fra arbejdsgruppen og komme med en anbefaling herom.
Kommissionen skal samtidig, under hensyntagen til reglerne for fiskerilicenser, udarbejde forslag til retningslinjer for til hvilke arter, man, som indehaver af en fiskerilicens, bliver berettiget til at fiske under hensyntagen til fiskerikapaciteten og for, at fremme udnyttelsesgraden af kvoterne.
•Flådetilpasning og generationsskifter
Fiskerierhvervet skal så vidt muligt selv forestå finansiering af eventuelle flådetilpasninger. Derfor skal kommissionens forslag til fiskeriforvaltningen søges udformet på en måde, så erhvervet i nødvendigt omfang selv er i stand til at tiltrække den nødvendige kapital til disse investeringer og samtidigt uden økonomisk støtte at gennemføre flådetilpasninger og gennemførsel af generationsskifter. Der skal herunder tages hensyn til at nye aktører og unge aktører får mulighed for at indgå i fiskeriet.
- Adgang til risikovillig kapital, herunder eventuel mulighed for at blandt andet pensionsfonde og lignende kan indgå i ejerskabsstrukturen i erhvervet Kommissionen skal belyse, hvordan fiskerierhvervet kan få adgang til den nødvendige risikovillige kapital. Behovet for i højere grad at muliggøre eventuelle udenlandske investeringer i fiskeriet eller på anden vis lette adgangen til at få finansieret erhvervet med private midler undersøges, med henblik på at videreudvikle fiskeriet samt for at finansiere kommende
Det skal konkret vurderes om og hvorledes pensionsfonde eller andre relevante finansieringskilder med fordel kan indgå i ejerskabsstrukturen i fiskerierhvervet, så det belyses, om der kan skabes yderligere finansieringsmuligheder og i givet fald forudsætningerne herfor. Fordele og ulemper ved forskellige modeller beskrives.
•Incitament til at udnytte nye arter
Kommissionen skal komme med forslag til rammevilkår og forvaltningen af fiskeriet, så de giver incitament til at udnytte nye kommercielt interessante arter, herunder understøtte forsøgsfiskeri efter nye arter.
Sikring af konkurrence og mulig større spredning i ejerskab i fiskerisektoren:
•Ejerskab i fiskeriet
Kommissionen skal med afsæt i ovenstående analysere muligheden for og komme med forslag til en mulig øget spredning af ejerskab i fiskeriet. Af hensyn til at minimere risikoen for at påvirke økonomien i fiskeriet og kvoteindehaverne i erhvervet negativt, der har foretaget store investeringer i fiskeriet, skal en mulig omfordeling og eventuel opsigelse af kvoter gradvist indfases over en passende årrække.
•Adgang til erhvervet for unge fiskere
Kommissionen skal vurdere, hvorledes unge fiskeres adgang til fiskeriet kan fremmes.
•Fordelingen af den totale tilladte fangstmængde for rejer i Vestgrønland
Fordele og ulemper vurderes vedrørende en ændring af kvotefordelingen for rejer ved Vestgrønland fra 43/57 til 50 pct. til det kystnære rejefiskeri og 50 pct. til det havgående rejefiskeri. Samtidig vurderes det, om mulighederne for at sælge kvoteandelsmængder fra den havgående flådekomponent til den kystnære flådekomponent bør indskrænkes.
•Opsigelsesvarsel for tidsubegrænsede rejelicenser
Det vurderes, hvorledes tilbagetrækningen af tidsubegrænsede rejelicenser kan forberedes ved inatsisartutlov med et varsel på mindst 5 år, og hvilke overgangsordninger og varslinger der bør indføres. Fordele og ulemper belyses. Herunder belyses, hvor lang en tidshorisont der bør være for en eventuel opsigelse ud fra dels en samfunds- og driftsøkonomisk synsvinkel, dels en juridisk synsvinkel.
Øget værditilvækst fra udnyttelse af fiskeriressourcen:
•Flere grønlandske officerer i fiskeriet
Det skal vurderes, hvorledes der mest hensigtsmæssigt kan opnås en styrkelse af repræsentationen af grønlandske officerer i den grønlandske fiskeriflåde.
Løsningsmodeller belyses med fordele og ulemper, herunder både eventuelle lovgivningsmæssige tiltag og eventuelt tilpasning afkompetenceudviklingsindsatsen på området.
•Forsøgsfiskeri
Mulighederne for etablering af forsøgsfiskeri, herunder indførelse af en eventuel eksklusivitetsmodel for forsøgsfiskeriet, undersøges, og fordele og ulemper belyses.
- Sammenhæng mellem fiskerisektoren og udviklingen i tilgrænsende sektorer Kommission skal analysere og redegøre for forventede konsekvenser af og forudsætninger for dens forslag i forhold til andre sektorer, herunder kompetenceudviklingsbehov og dermed uddannelsessektoren, beskæftigelsesmæssige forhold og dermed arbejdsmarkedsstrategien, konkurrencemæssige forhold og reguleringen deraf. Herunder skal kommissionen fremkomme med forslag til mobilitets fremmende ydelser og tiltag ved mangel af arbejdskraft, såsom børnehavepladser, bolig fl.
•Aquakultur og mulige fiskeopdræts udvikling
Kommissionen skal analysere og redegøre for mulighederne for etablering af aquakultur og fiskeopdræts udvikling for at fremme eksportmuligheder.
•Værditilvækst
Kommissionen skal se på forædlingsprincipper for at fremme værditilvækst i landet og komme med forslag til kriterier for tildeling af licenser og kvoter. Herunder skal kommissionen komme med forslag til i hvilke dele af regionerne produktionsmetoder af råvareressourcerne skal fremmes.
•Data omkring fiskerisektoren
Det vurderes, om det offentliges adgang til relevante data vedrørende fiskerisektoren til brug for analyse- og planlægningsformål er tilstrækkelige, og hvorledes de i givet fald bør tilpasses med beskrivelse af fordele og ulemper.
Økonomiske og administrative konsekvenser af forslag behandlet afkommissionen: Kommissionens betænkning forudsættes at indeholde en beskrivelse af de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og for erhvervslivet. Dette skal indgå for at kunne begrænse usikkerhed om de forventede virkninger af forslaget for erhvervet og samfundet.
Kommission skal i sit arbejde med forslag til revision af fiskeriloven sikre, at dette sker under hensyntagen til lovgivning og forvaltningen af lovgivningen om ressourcerenteafgifter i fiskeriet for at sikre et forsat rentabelt fiskeri så fremtidigt provenu fra ressourceafgifterne ikke bliver udhulet.
4.Resultatet af Fiskerikommissionens arbejde
Fiskerikommissionen afslutter sit arbejde med en betænkning, der under hensyn til de ovenfor beskrevne mål og principper for udviklingen af fiskerisektoren belyser de budget- og samfundsøkonomiske, arbejdsmarkedsmæssige, sociale samt juridiske aspekter og konsekvenser afkommissionens anbefalinger.
Fiskerikommissionen kan i sin betænkning vælge at udarbejde eventuelle forslag til konkrete bestemmelser, der vurderes relevante at inkludere i et kommende forarbejde til ny fiskerilov.
Fiskerikommissionen forventes i forlængelse af aflevering af sin betænkning at gennemføre et fiskeriseminar, hvor denne præsenteres og drøftes.
5.Organisation, tidsramme og ressourcer
Kommissionen, der nedsættes i marts 2019, udpeges af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug efter indstilling af I repræsentant fra hver af følgende organisationer: KNAPK, SQAPK, SIK, GE, NUSUKA, Revisionsselskaberne, Grønlands Naturinstitut og Grønlandsbanken. Kommunerne indstiller i fællesskab 1 medlem. Formanden for kommissionen og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug indstiller i fællesskab 2 uvildige medlemmer med særlig fiskeriøkonomisk eller fiskeriforvaltningsmæssig indsigt, hvoraf 1 udpeges til næstformand. Der er således 12 medlemmer, hvorfor formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Finanser, Departementet for Erhverv samt Skattestyrelsen stiller en tilforordnet til rådighed for Fiskerikommissionen.
Hvert politisk parti, som er repræsenteret i Inatsisartut, kan udpege en politisk tilforordnet til kommissionens arbejde. De politisk tilforordnede indkaldes særskilt til hvert møde. De nærmere betingelser for omfang og deltagelse fastsættes i forretningsordenen for Fiskerikommissionen. Dette for dels at forankre kommissionens arbejde i den politiske proces, dels for at give input til kommissionen i dens arbejde og for at etablere en arbejdsform, hvor kommissionens foreløbige analyser og anbefalinger kan drøftes med de politiske partier undervejs.
Naalakkersuisut udpeger en formand for kommissionen fra et advokatfirma i Grønland. Der udpeges et sekretariat for kommissionen i samarbejde med formanden for kommissionen.
Honorar til formanden for kommissionen, de 2 uvildige medlemmer med særlig indsigt og sekretariatet fastsættes i henhold til vederlagsloven, jf. Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. med senere ændringer.
Naalakkersuisut finansierer ekstern sekretariatsbistand, som kan bidrage til at understøtte kommissionens arbejde, herunder til eventuel anden ekstern bistand, via de i finanslov for 2019 afsatte midler til kommissionens arbejde. Kommissionens andre medlemmer forudsættes at deltage i kraft af deres respektive roller og interesser i og omkring fiskerierhvervet og aflønnes ikke.
Kommissionen forudsættes at aflevere en betænkning om sit arbejde senest inden udgangen af juni 2020, tidsfristen kan dog forlænges, såfremt kommissionen anser dette for nødvendigt.
Kommissionen kan vælge løbende at aflevere delresultater vedrørende sit arbejde.
Herudover kan der aftales en nærmere tidsplan mellem formanden for kommissionen og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Formålet er, at Naalakkersuisut senest til efterårssamlingen 2020 skal kunne kan fremsætte et konkret lovforslag. Naalakkersuisut forventes at orientere relevante udvalg i Inatsisartut om fremdriften i arbejdet med passende mellemrum.