Konkurrenceretlige problemstillinger ved handel med kvoter i fiskeriet

Konkurrenceretlige problemstillinger ved handel med kvoter i fiskeriet

En del af fiskeriet i Grønland er reguleret med individuelle omsættelige kvoter. Rejefiskeriet og dele af fiskeriet efter hellefisk har omsættelige kvoter. Denne type regulering giver fiskerne mulighed for at sælge sine kvoter og har ført til et stadig mere effektivt fiskeri. Det har særligt i rejefiskeriet betydet en koncentration af kvoter på færre og færre fiskere.

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har i 2019 gennemført en analyse af handlen med kvoter i rejefiskeriet. Analysen blev lavet over data for perioden 2016 til 2018 og fandt, at der var 7 “uafhængige” fiskere. Uafhængige betyder, at de to store rederier Royal Greenland og Polar Seafood ikke er medejere. 1 af de uafhængige fiskere opererer i det havgående fiskeri, mens de 6 øvrige er aktive i det kystnære fiskeri. Styrelsen fandt i sin analyse, at alle 7 uafhængige fiskere var netto købere af kvoter fra de to store rederier. Samtlige uafhængige fiskere i det kystnære fiskeri har købt eller modtaget kvoter fra ét af de store rederier og ikke det andet over perioden. Aftalerne har dermed karakter af at være langvarige, da der ikke skiftes over til konkurrenten.

På den baggrund kan rejefiskeriet derfor illustreres som to klynger af virksomheder i fiskeriet. Begge med et stort rederi som en del af klyngen og hvor virksomhederne indenfor klyngen er trofaste.

1 Af 3. Fiskeritema. Konkurrenceretlige Problemstillinger Ved Handel Med Kvoter I Fiskeriet (figur)

Figur 1 Nettosalg af kvoter i rejefiskeriet i 2016 til 2018. Tons per år (gennemsnit)
Note: Figuren viser kun nettohandler med kvoter og er sat op i klynger. I figuren er fartøjerne grupperet under henholdsvis Royal Greenland og Polar Seafood, hvis Royal Greenland eller Polar Seafood har medejerskab i det pågældende fartøj. Handlen fra Polar Seafood til Royal Greenland dækker over én handel i 2018 på 2.000 tons til Ice Trawl Greenland, der er delvist ejet af Royal Greenland.

De købte og solgte kvoter udgør en stor del (22 %) af de uafhængige fiskeres samlede kvotemængde. Det er derfor sandsynligt, at de uafhængige fiskere ikke ville være i stand til at forrente deres investeringer i fartøjer med videre uden adgang til kvoterne fra de store rederier. På baggrund af koncentrationen i markedet og etableringen af klyngerne, hvor handel med kvoter næsten udelukkende foregår inden for klyngen finder Forbruger- og Konkurrencestyrelsen det relevant at oplyse om de dele af konkurrenceloven som fiskerne skal være særligt opmærksomme på, når der handles med kvoter.

Generelt skal fiskerne være opmærksomme på konkurrencelovens to forbud: forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.

Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er særligt relevant for de to store rederier Royal Greenland og Polar Seafood, og skal sikre de mindre aktører i fiskeriet imod urimelig konkurrence. Misbrug af dominerende stilling er alvorlig økonomisk kriminalitet, der sanktioneres med bøde.

Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler er relevant for alle aktører i fiskeriet, der handler med kvoter. Forbuddet skal sikre markedet mod kartelvirksomhed ved at to eller flere parter indgår aftaler, der begrænser konkurrencen. En overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler er en alvorlig økonomisk kriminalitet, der sanktioneres med bøde eller anstaltsanbringelse.

Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

Virksomheder må ikke indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Ved “aftale” forstås enhver form for fælles koordinering af virksomhedernes handlinger på markederne. Det er således ikke et krav, at der foreligger en formel retlig bindende aftale for at blive omfattet af konkurrencelovens aftalebegreb.

Når der handles med kvoter i fiskeriet, er det derfor ikke tilladt, at parterne aftaler vilkår, der har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Konkurrenceloven eksemplificerer en række aftaler, der er konkurrencebegrænsende. Handel med kvoter i fiskeriet sker imellem virksomheder, der er i direkte konkurrence med hinanden, hvilket betyder, at aftalerne er horisontale i deres natur. Det betyder, at det er aftaler indgået imellem direkte konkurrenter. Der er forskel i størrelse på virksomhederne og enkelte af virksomhederne er også aktive på indhandlingsmarkederne.

Konkurrenceloven opererer med flere typer af aftaler, der ikke er omfattet af lovens bagatelgrænser. Det betyder, at konkurrencelovens forbud mod konkurrencegrænsende aftaler gælder for disse aftaler uanset virksomhedernes størrelse eller markedsandele.

Prisaftaler er en del af denne gruppe af aftaler. Prisaftaler betragtes om alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven, da de i sig selv har til formål at begrænse konkurrencen. Med andre ord er det ikke tilladt for sælgere af kvoter at aftale, hvilke priser eller vilkår skal gælde på markedet.

En anden gruppe af aftaler, der uanset bagatelreglerne er omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, er aftaler om begrænsninger i produktion eller salg. I fiskeriet betyder det, at det ikke er tilladt at aftale begrænsninger om salg af virksomhedernes fangst. Fx vil det ikke være tilladt at aftale, at fangsten kun må afsættes til bestemte fabrikker eller virksomheder.

Aftaler om opdeling af markeder eller kunder vil også altid være omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Det kan fx være aftaler om at virksomhederne aftaler ikke at konkurrere mod hinanden inden for fiskeriet efter bestemte arter eller i geografiske områder. Dette kan fx være en aftale om at modtageren af rejekvoten ikke deltager i fiskeriet efter hellefisk.

Derudover skal virksomhederne i fiskeriet være opmærksomme på, at en række aftaletyper efter en nærmere vurdering kan begrænse konkurrencen og dermed være ulovlige i forhold til konkurrencen.

Det er også værd at nævne, at det ikke er tilladt for parterne at dele konkurrencefølsomme oplysninger. Dette kan fx være oplysninger om kapaciteter, omkostninger, investeringsplaner med videre. Indsamling og bearbejdning af statistikker om virksomhederne i en branche kan i nogle tilfælde ske igennem en uafhængig rådgiver, hvis der er sat procedurer op for at håndtere sådanne fortrolige oplysninger. For brancheforeninger kan dette uafhængige islæt have særlig betydning, hvis foreningens ledelse eller sekretariat består af repræsentanter for eller på anden vis tilknyttet til medlemsvirksomhederne.

Konkurrenceklausuler er en anden type af aftaler, hvor parterne skal være særligt opmærksomme på ikke at overtræde forbuddet i konkurrenceloven. Som udgangspunkt er konkurrenceklausuler ikke tilladt, men de kan i nogle tilfælde fritages fra forbuddet. Konkurrenceklausuler, der begrænser køberens rådighed over et enkelt aktiv, anses kun som en konkurrencebegrænsning, hvis købers adgang til at agere på markedet begrænses i væsentlig grad.

Parterne skal også være opmærksomme på, at koblingssalg kan udgøre en konkurrencebegrænsende aftale. Fx hvis det sættes som vilkår for salg af en kvote, at køber tillige godkender tillægsydelser, der efter sagens natur eller ifølge handels sædvane ikke har forbindelse med aftalen om salg af kvoten.

Konkurrencebegrænsende aftaler kan fritages fra konkurrencelovens forbud, hvis de styrker effektiviteten eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling på markedet og forbrugerne sikres en rimelig andel herved. Det er en forudsætning for at opnå fritagelse fra forbuddet, at aftalerne anmeldes til Konkurrencenævnet. Aftalerne må derudover, for at opnå fritagelse, ikke pålægge virksomhederne begrænsninger, der ikke er nødvendige, for at opnår effektivitetsgevinsterne eller give virksomhederne mulighed for at udelukke en del af konkurrencen på markedet.

Vejledning om konkurrencebegrænsende aftaler

Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling

En virksomhed eller sammenslutning af virksomheder kan opnå en så stor indflydelse, at der er mulighed for at misbruge den til at udøve en konkurrencebegrænsende kontrol med markedet.

I rejefiskeriet findes der 2 store rederier, der samtidig tilsammen ejer alle indhandlingsanlæg, der tager imod rejer. Selskabernes markedsandele kan betyde, at de udgør dominerende virksomheder. Det er ikke ulovligt at være dominerende på et marked efter konkurrenceloven, men hvis dominansen udnyttes til at kontrollere markedet, kan det være et misbrug af dominerende stilling, hvilket er forbudt.

De “uafhængige” fiskerne og de store rederier kan have gensidig gevinst af handlen med kvoterne. Royal Greenland og Polar Seafood får sikkerhed for en større adgang til fiskeressourcen til fabrikkerne end den kvote, de selv må eje. Fiskerne får adgang til at fiske en større del af kvoten, end de selv ejer, til sikre afregningspriser. For begge parter kan det føre til en bedre udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet (størrelsen på landanlæggende henholdsvis kutteren), hvilket er god samfundsøkonomi.

Aftalerne kan imidlertid begrænse konkurrencen på indhandlingssiden. Hver gang en fisker frivilligt indgår en samarbejdsaftale, der indeholder et krav om indhandling til et specifikt selskab, påføres markedet en potentiel negativ påvirkning. Aftalen mellem fisker og indhandlingsselskabet kan påvirke de øvrige fiskere negativt ved, at der er mindre konkurrence på markedet. De øvrige fiskere kan få sværere ved at forhandle indhandlingspriser og -vilkår, fordi der ikke er et frit marked med en markedsbestemt indhandlingspris, og fordi der ikke er konkurrence om råvarerne mellem Royal Greenland og Polar Seafood, og mellem de nuværende og eventuelle nye ejere af indhandlingsstederne.

Denne type eksklusivaftaler udgør normalt et misbrug, hvis køberen er dominerende virksomheder på indhandlingssiden. Hvis den indhandlende virksomhed er dominerende, er eksklusivaftaler et misbrug, hvis de afskærer konkurrenterne på indhandlingsmarkedet helt eller delvist fra at handle med producenten.

Hvis en dominerende virksomhed har købermagt, kan det fx vise sig ved, at virksomheden kan diktere de priser og vilkår, der skal gælde, når virksomheden køber ind, eller når den dominerende virksomheds konkurrenter skal købe ind. I særlige tilfælde kan to eller flere virksomheder tilsammen have en dominerende stilling (”kollektiv dominans”).

Vejledning om dominerende stilling

Scroll til toppen