Forældelsesfrister

Virksomhedens økonomiske krav mod dig bliver som udgangspunkt forældet 5 år efter, virksomheden kunne kræve, at du betalte.

Er forældelsesfristen overskredet, kan virksomheden derfor ikke længere kræve, at du betaler regningen. Der er dog en række undtagelser, hvor der er en længere forældelsesfrist, f.eks. når det drejer sig om banklån.

Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor du skulle have betalt for varen eller ydelsen. Har virksomheden ikke vidst, at du skylder penge, løber fristen fra den dag, hvor virksomheden blev eller burde være blevet opmærksom på det. Det samme gælder, hvis virksomheden ikke har kunnet finde dig, f.eks. fordi du er flyttet til udlandet uden at have oplyst din adresse til den.

Den 5-årige forældelsesfrist bliver afbrudt, hvis du enten anerkender gælden, f.eks. ved at betale renter og afdrag på den, eller hvis virksomheden tager retslige skridt mod dig, f.eks. ved at stævne dig ved domstolene.

20-årig forældelse

Den normale forældelsesfrist bliver forlænget:

  •  Hvis du skriftligt erkender, at du skylder pengene, f.eks. hvis du skriver under på et gældsbrev eller et forlig
  •  Hvis virksomheden får dom eller anden retsafgørelse for kravet mod dig

I så fald forlænges fristen til 20 år fra det tidspunkt hvor virksomheden fik dette særlige retsgrundlag. Den 20-årige forældelsesfrist afbrydes, hvis du enten anerkender gælden, f.eks. ved at betale renter og afdrag på den, eller hvis virksomheden sender dig en påmindelse om kravet.

Sælgers passivitet

I nogle tilfælde kan kravet om betaling bortfalde, selvom de 5 år endnu ikke er gået. Det kan blandt andet ske, hvis virksomheden har forholdt sig for passiv og ikke har informeret dig om, at du skylder penge.

Det kan f.eks. være, at du modtager en ekstraregning for et forbrug, der ligger flere år tilbage i tiden, selv om virksomheden oprindeligt fortalte dig at du ikke skyldte noget. Eller at du har fortalt virksomheden, at du ikke mener at regningen var berettiget, og den ikke har reageret på dette i flere år.

Det er altid en konkret vurdering, om virksomheden undtagelsesvist har været for passiv. Der vil i den forbindelse blandt andet kunne blive lagt vægt på, om du ud fra dens adfærd har haft en berettiget forventning om at have betalt det, du skylder. Eller at du har haft en berettiget forventning om, at virksomheden har frafaldet sit krav.

Scroll til toppen