Regninger – skal du betale?

Du skal overholde betalingsfristen. Ellers betaler du for sent. Der kan løbe mange ekstra omkostninger på en regning, der betales for sent. Og det bliver rigtig dyrt, hvis sagen også går i retten, og du taber den.

Regningen er ikke betalt, fordi du ikke mener, at du skylder beløbet

Mener du ikke, at du skylder beløbet, f.eks. fordi den leverede vare eller ydelse var mangelfuld – eller fordi du slet ikke har fået varen eller ydelsen, skal du skriftligt, f.eks. i en mail, meddele kreditor – altså virksomheden, som du skylder penge – dette, samt forklare, hvorfor du ikke mener, at du skylder pengene.

Så må kreditor tage stilling til, om han vil opgive sagen, eller om han vil gå videre med den evt. helt til retten. Inden du beslutter dig for ikke at betale, kan du derfor søge råd hos Atuisoq eller en gratis retshjælp.

Du får du en regning for noget, du slet ikke har bestilt

Du skal som udgangspunkt ikke betale for varer og ydelser, du ikke har bestilt.

Den, der hævder, at I har en aftale, skal bevise aftalen. Men du skal give besked om, at du ikke har bestilt varen eller ydelsen for at sikre dig, at misforståelsen ikke resulterer i, at fakturaen – altså regningen – sendes til inkasso.

Send en mail til virksomheden, der har fremsendt regningen. Husk at gemme en kopi af mailkorrespondancen. Er regningen sendt til inkasso, skal du sende en tilsvarende mail til inkassovirksomheden.

Du får en regning, du allerede har betalt

Du skal kunne bevise, at du har betalt f.eks. ved at vise en kvittering. Det kommer bag på mange, at de skal gemme deres kvitteringer i flere år, hvis de vil undgå risikoen for at skulle betale den samme regning to gange.

Er regningen betalt via banken, kan et kontoudtog eller en udskrift fra netbank være tilstrækkelig dokumentation for betalingen. Du skal gemme din dokumentation i 5 år.

Scroll to Top