Boligklagenævnet

Klager

Skema til Sullissivik

Boligklagenævnets udgivelser

Det fremgår ikke af lejekontrakten hvem ejer er

Boligklagenævnet har den 9. juni 2021 behandlet din klage over Boligselskabet X`s afgørelse af 8. juli 2020 vedrørende Bolig Y, og har truffet følgende: AFGØRELSE Boligklagenævnet har ikke kompetence til at behandle din klage, da klagen vedrører en bolig ejet af ZX, som er et privat selskab. Sagen bortfalder derfor. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med senere ændringer. Sagens dokumenter:  Lejekontrakt mellem boligselskabet og klager dateret den 2. januar 2020 E-mail mellem klager og Boligselskab om ansøgning og afslag Klage af 22. juli 2020 Redegørelse fra Boligselskab Mail fra Boligselskab om ejerskab af boligen Redegørelse: Det fremgår af sagen, at du overtog lejemålet, Y, den 15. juli 2016. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet udlejes af Boligselskabet på ejers vegne. Det fremgår ikke af lejekontrakten hvem ejer er. Du havde den 7. juli 2020 ansøgt Boligselskabet om boligbytte mellem din bolig og en bolig, hvor lejeren planlagde at opsige sit lejemål. Den 8. juli 2020 gav Boligselskabet afslag med henvisning til, at det ikke er en reel boligbytning, når den ene lejer vil opsige lejemålet efterfølgende. Du klagede til Boligklagenævnet den 22. juli 2020, over Boligselskabet afslag på boligbytte. I en redegørelse til sagen oplyser Boligselskabet, at boligselskabet selv kan fastsætte reglerne for boligbytningsafgørelser, da Boligselskabet er blevet et privat boligselskab pr. 1. januar 2020. Boligselskabet har efterfølgende oplyst over for Boligklagenævnet, at ZX har overtaget ejerskabet af hele boligafdelingen, hvor lejemålet, Bolig Y indgår. Lejemålet administreres af Boligselskabet. Lovgrundlag: Af § 82 i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger fremgår, at Landsstyret kan nedsætte et boligklagenævn til behandling af tvister, jfr. § 84 mellem lejer og udlejer i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger, bestående af en formand samt tre almindelige nævnsmedlemmer. Af § 86 stk. 6 i landstingsforordningen fremgår det, at Boligklagenævnets afgørelser har bindende virkning overfor Hjemmestyret og kommunerne som udlejer af boliger. Såfremt Hjemmestyret eller en kommune har antaget ekstern administrator, har nævnets afgørelser ligeledes bindende virkning for denne. Stk. 7. Boligklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Vurdering: Boligklagenævnet finder, at nævnet ikke har kompetence til at ...

Boligklagenævnets årsberetning 2020

1. Forord Boligklagenævnet aflægger herved den årlige beretning i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 83, stk. 4. Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Boligklagenævnets virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager. Beretningen findes på Boligklagenævnets hjemmeside www.aua.gl. Boligklagenævnets sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen. Boligklagenævnets sekretariat kan kontaktes på følgende måde: Adresse: Imaneq 29, 1, postboks 689, 3900 Nuuk Mail: maalaarut@nanoq.gl Telefonnr.: 32 80 33 Maj 2021 Naja Joelsen Formand for Boligklagenævnet. 2. Generelt om Boligklagenævnet Boligklagenævnet er oprettet med hjemmel i Lands­tingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af bo­liger, § 82, stk. 1. Boligklagenævnet er landets øverste administra­tive klageinstans på lejeboligområdet. Det er en administrativ, domstolslignende myndig­hed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres. Nævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejer og udlejer i Selvstyrets og kommunernes udlejningsbo­liger bortset fra boliger ejet af Illuut A/S (se nærmere herom i Boligklagenævnets årsberetning for 2014). Afgørelserne er bindende og endelige for begge parter. Boligklage­nævnets afgørelser kan således ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Dette betyder, at ønsker en part at klage over Boligklage­nævnets afgørelse skal parten indbringe sagen for domstolene efter de alminde­lige regler. Boligklagenævnets formål er, at dets afgørel­ser skal danne et klart og værdifuldt vejlednings- og praksisgrundlag for borgere, boligselskaber og an­dre faglige interessenter. På den måde er Boligklagenævnet med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørel­ser, uanset hvor i landet boligerne ligger. Nævnets virke er nærmere reguleret i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (lejeforord­ningens) § 82-86 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 26. november 2008 om Boligklagenævnets virksomhed. 3. Boligklagenævnets kompetence Boligklagenævnets kompetence fremgår af lejefor­ordningens § 84, stk. 1. Boligklagenævnet kan behandle en klage, når den vedrører følgende emner: Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser. Vedligeholdelse og istandsættelse. Boligens stand ved indflytningen. Installation i og forbedringer af det lejede (råde­ret). Lejerens brug af det lejede (overtrædelser af or­densreglerne). Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål). Boligens stand ved fraflytning (normalistand­sættelse). Det koster ...

Lejer er erstatningsansvarlig for skader forårsaget af vaskemaskine

Boligklagenævnets årsberetning 2019

1. Forord Boligklagenævnet aflægger herved den årlige beretning i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 83, stk. 4. Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Boligklagenævnets virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager. Beretningen findes på Boligklagenævnets hjemmeside www.aua.gl. Boligklagenævnets sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen. Boligklagenævnets Sekretariat kan kontaktes på følgende måde: Adresse: Imaneq 29, 1, postboks 689, 3900 Nuuk Mail: maalaarut@nanoq.gl Telefonnr.: 32 80 33 December 2020 Naja Joelsen Formand for Boligklagenævnet. 2. Generelt om Boligklagenævnet Boligklagenævnet er oprettet med hjemmel i Lands­tingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af bo­liger, § 82, stk. 1. Boligklagenævnet er landets øverste administra­tive klageinstans på lejeboligområdet. Det er en administrativ, domstolslignende myndig­hed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres. Nævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejer og udlejer i Selvstyrets og kommunernes udlejningsbo­liger, bortset fra boliger ejet af Illuut A/S (se nærmere herom i Boligklagenævnets årsberetning for 2014). Afgørelserne er bindende og endelige for begge parter. Boligklage­nævnets afgørelser kan således ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Dette betyder, at ønsker en part at klage over Boligklage­nævnets afgørelse skal parten indbringe sagen for domstolene efter de alminde­lige regler. Boligklagenævnets formål er, at dets afgørel­ser skal danne et klart og værdifuldt vejlednings- og praksisgrundlag for borgere, boligselskaber og an­dre faglige interessenter. På den måde er Boligklagenævnet med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørel­ser, uanset hvor i landet boligerne ligger. Nævnets virke er nærmere reguleret i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (lejeforord­ningens) § 82-86 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 26. november 2008 om Boligklagenævnets virksomhed. 3. Boligklagenævnets kompetence Boligklagenævnets kompetence fremgår af lejefor­ordningens § 84, stk. 1. Boligklagenævnet kan behandle en klage, når den vedrører følgende emner: Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser. Vedligeholdelse og istandsættelse. Boligens stand ved indflytningen. Installation i og forbedringer af det lejede (råde­ret). Lejerens brug af det lejede (overtrædelser af or­densreglerne). Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål). Boligens stand ved fraflytning (normalistand­sættelse). Det koster ...

Boligklagenævnets årsberetning 2018

Forord Boligklagenævnet aflægger herved den årlige beretning i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 83, stk. 4. Beretningen følger kalenderåret og indeholder en kort redegørelse over Boligklagenævnets virke, statistik over modtagne klager og afsluttede sager. Beretningen findes på Boligklagenævnets hjemmeside www.aua.gl. Boligklagenævnets sekretariat kan efter aftale udlevere eller tilsende kopi af årsberetningen. Boligklagenævnets Sekretariat kan kontaktes på følgende måde: Adresse: Imaneq 29, 1, postboks 689, 3900 Nuuk Mail: maalaarut@nanoq.gl Telefonnr.: 32 80 33 Naja Joelsen Formand for Boligklagenævnet. Generelt om Boligklagenævnet Boligklagenævnet er oprettet med hjemmel i Lands­tingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af bo­liger, § 82, stk. 1. Boligklagenævnet er landets øverste administra­tive klageinstans på lejeboligområdet. Det er en administrativ, domstolslignende myndig­hed, som er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan de enkelte sager skal behandles og afgøres. Nævnet træffer afgørelser i tvister mellem lejer og udlejer i Selvstyrets og kommunernes udlejningsbo­liger, bortset fra boliger ejet af Illuut A/S (se nærmere herom i Boligklagenævnets årsberetning for 2014). Afgørelserne er bindende og endelige for begge parter. Boligklage­nævnets afgørelser kan således ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Dette betyder, at ønsker en part at klage over Boligklage­nævnets afgørelse skal parten indbringe sagen for domstolene efter de alminde­lige regler. Boligklagenævnets formål er, at dets afgørel­ser skal danne et klart og værdifuldt vejlednings- og praksisgrundlag for borgere, boligselskaber og an­dre faglige interessenter. På den måde er Boligklagenævnet med til at sikre, at der træffes fyldestgørende og korrekte afgørel­ser, uanset hvor i landet boligerne ligger. Nævnets virke er nærmere reguleret i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger (lejeforord­ningens) § 82-86 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 26. november 2008 om Boligklagenævnets virksomhed. Boligklagenævnets kompetence Boligklagenævnets kompetence fremgår af lejefor­ordningens § 84, stk. 1. Boligklagenævnet kan behandle en klage, når den vedrører følgende emner: Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser. Vedligeholdelse og istandsættelse. Boligens stand ved indflytningen. Installation i og forbedringer af det lejede (råde­ret). Lejerens brug af det lejede (overtrædelser af or­densreglerne). Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål). Boligens stand ved fraflytning (normalistand­sættelse). Det koster 150 kroner at klage til ...

Boligklagenævnet har ikke kompetence til at behandle din klage

Boligklagenævnet har den 5. maj 2020 behandlet din klage over Boligselskabet YY's afgørelse vedrørende din fraflytningsafregning og har truffet følgende
Scroll to Top